mm

Karen Hammer

Født 1938. Cand.mag.art. i Zoologi, Botanik, Geologi, Geografi og Filmhistorie fra Københavns Universitet. Kulturredaktør og formand for Radio Vesterbro gennem 30 år. Forfatter, filmjournalist, kunstanmelder, eventyrer. Karen Hammer har rejst i 103 lande på syv kontinenter, dog kun i 27 i Afrika. Skriver bl.a. om African Cinema og har deltaget 15 gange i Ouagadougous afrikanske filmfestival FESPACO.

Se alle skribentens artikler

Made in China: Kinesiske Danmarkspremierer i Cinemateket

FILM – Kina er godt på vej til at overhale USA som verdens største filmland. Der står investorer på spring til at investere i andre landes gode filmtalenter og historier. Censur, sprogbarriere og kulturforskelle kan synes store udfordringer i det kinesiske film og tv-marked, men de er til at overkomme. Karen Hammer skriver fra OFF Filmfestivalen i Odense og Cinemateket.

I 2017 afholdt The Danish-Chinese Talent Camp en konference om dansk-kinesisk samarbejde mellem Odense og Chengdu. Ved OFF Filmfestivalen i Odense kunne man i sidste uge høre nærmere om de unge danske talenters oplevelser og se eksempler på resultaterne af deres co-produktion med Kina, og sågar møde en repræsentant fra Kinas First International Festival, der fortalte om talentsamarbejdet og mulighederne i Kina.

I OFF konkurrenceprogrammet var filmen Salvation, instrueret af Orkenbek Baysenbay, et eksempel på sådan et samarbejde mellem Serbien og Kina.

Cinemateket viste i august måned et par kinesiske co-produktioner her i blandt danske Bille Augusts kærlighedsdrama The Chinese Widow fra 2017 og amerikanske Renny Harlins action-komedie Skiptrace med karismatiske Jackie Chan som i bedste form som afdanket Hong Kong-politimand forsøger at bekæmpe en berygtet kinesisk gangster og den russiske mafia.

Det er en fin lille kærlighedshistorie fra et meget smukt landsbymiljø, men filmen kommer slet ikke op i højde med Bille August tidligere film

Bille August er, efter to gange at have vundet Guldpalmerne i Cannes, en af Skandinaviens store instruktører, der har indspillet sine prisbelønnede film i mange forskellige af verdens lande. The Chinese Widowforegår i 1942, hvor en amerikansk pilot Jack, spillet af Emile Hirsch, efter et bombeangreb på Tokyo styrter ned i en lille kinesisk landsby i den japansk-besatte Zhelang-provins.

Her bliver han fundet og reddet af den unge enke, silkespindersken Ying, som skjuler ham i sin kælder ganske tæt ved japanernes lejr. Hun følger hver morgen sin lille datter i skole og tiltrækker sig derved den japanske kommmandants erotiske opmærksomhed. Det er spændende at følge den lille piges venskab med Jack og hendes forsøg på at skjule sit kendskab til hans eksistens. Guerillabevægelsen er i færd med at arrangere hans flugt, da kommandanten forgriber sig på Ying, og katastrofen indtræffer. Under flugten gennem de smukke grønne bambusskove bliver mange dræbt.

Filmen er en flashback-historie, så vi er aldrig i tvivl om Jacks skæbne. Det er en fin lille kærlighedshistorie fra et meget smukt landsbymiljø, men filmen kommer slet ikke op i højde med Bille August tidligere film.

Den lille kinesiske ungdomsfilm Our Shining Days, instrueret af Wang Ran, minder ganske gevaldigt om tilsvarende amerikanske ungdomsfilm, hvor college-studenter ofte inspireret af kærlighed dyster mod hinanden. Den 17-årige Chang Lin har siden sin tidligste barndom dyrket det kinesiske strengeinstrument Yangqin. Hun er en mester, men på skolen regnes de gamle traditionelle instrumenter ikke for noget. Da hun forelsker sig i den opblæste klaverstuderende Wen og bliver rystet over hans uvidenhed om traditionel kinesisk musik, danner hun et band med fire opsigtsvækkende anderledes piger. De må længe kæmpe mod dumhed og fordomme, men ender selvfølgelig med at vinde en større musikkonkurrence og Wens accept.

Filmen blev rigtig interessant hen mod slutningen, hvor man ikke kunne undgå at beundre de mageløst dygtige unge musikkere.

Den ret produktive filminstruktør Leste Chen, født på Taiwan i 1981, der er kendt for romantiske dramaer som Kærlighed på kredit, Heartbeat Love og Eternal Summer, gjorde sig mere seriøst bemærket i 2016, da han instruerede The Great Hypnotist for derefter at skride helt over i en anden genre med science fiction-filmen Battle And Memoirs i 2017.

Cinemateket spillede denne vanskeligt tilgængelige film, der beretter om succesforfatteren Jiang Fen, der ønsker at slette alle sine minder fra livet med sin nu fraskilte hustru. Af forskellige grunde bliver han nødt til at gentage processen og få sine minder, der ellers allerede var placeret i en memory bank, genetableret.

Ved en højst beklagelig fejl i laboratoriet får han fejlagtigt tilført sin hjerne en massemorders erindringer. Da han melder fejlen, får han at vide, at han kun har tre dage til at finde morderen og få sine egne erindringer tilbage, ellers vil de blive slettet for altid. Den lokale kriminalassistent er ikke samarbejdsvillig, og morderen er på sporet af ham og planlægger at nedlægge hans hustru som næste offer.

Filmen var spændende og meget interessant fortalt. Indimellem højnedes spændingen gevaldigt af, at det var næsten umuligt at finde ud af, hvem der egentlig talte – morderen eller forfatteren i forfatterens skikkelse.

Arven fra kinesisk films storhedstid

Ingen af ovennævnte statsstøttede kinesiske film kunne imidlertid imponere eller løfte arven efter kinesisk films storhedstid i 1980’erne og 90’erne, hvor instruktørerne Zhang Yimou og Chen Kaige stod i spidsen for en ny generation af filmskabere.

Chen Kaiges debut Den gule jord fra 1984 kom aldrig op i Danmark, men det gjorde hans spektakulære historiske drama Farvel min konkubine fra 1993 ligesom en perlerække af mesterværker som De røde marker, Flammende begær, Under den røde lygte og At leve fra Zhang Yimous hånd – alle med den vidunderlige stjerne Gong Li i hovedrollen.

I 1993 instruerede Tian Zhungzhuang det betagende og rystende mesterværk Den blå drage. Den måtte smugles ud af Kina, der slet ikke kunne acceptere dens fortolkning af Kinas historie set gennem en lille drengs øjne. Den havde premiere ved Toronto-filmfestivalen, hvor man beklagede ikke at kunne give den førsteprisen, da den ikke var repræsenteret af noget land.

De kinesiske myndigheder var ikke begejstrede for de store og meget populære instruktørers lidt for realistiske værker og indførte i 1996 en ny filmlov

Jeg så den i Torino-filmfestivalen 1993 og fik Børge fra Husets Biograf gjort så interesseret, at han importerede den til Danmark. Året efter, i 1994, kom Zhang Yimous barske At leve, der stort set fortalte den samme historie om Maos hensynsløse politiske styre, der gennem Det store spring fremad og Kulturrevolutionen forårsagede hungersnød, deportationer og forfølgelser og mere end 35 millioner menneskers død.

De kinesiske myndigheder var ikke begejstrede for de store og meget populære instruktørers lidt for realistiske værker og indførte i 1996 en ny filmlov, hvorefter det var forbundet med fængselsstraf at lave film uden forhåndsgodkendelse af alle detaljer. Samarbejdet med filmmetropolen Hong Kong gjorde det imidlertid noget vanskeligt at håndhæve denne nye lov, og samarbejdet mellem Kina og Hong Kong muliggjorde i de første år kæmpeproduktioner som fx Zhang Yimous Hero fra 2002 og Chen Kaiges The Promise, 2005.

Cinematekets præsentation af nye kinesiske film blev til i et samarbejde med Film Bureau of China’s State Administration of Film, Radio and Television og den kinesiske ambassade i Danmark.

Uforglemmelig og billedskøn

Heldigvis blev den lidt svage serie løftet gevaldigt af storfilmen Xuan Zang, den første officielle kinesisk-indisk co-produktion nogensinde. Denne mesterlige film beretter om den berømte filosof og munk Xuan Zangs 16 år lange vandring mod buddhismens hellige by Nalanda i Indien. Han studerede i 620’erne de hellige buddhistiske skrifter i det nordlige Kina i hovedstaden Changian, men var meget utilfreds med deres yderst mangelfulde oversættelser.

Billedskønne og bjergtagende widescreen-optagelser fra Nordindien og de kinesiske Ganzu og Xinjang-provinser gør denne film uforglemmelig

Derfor forlod han i 629 uden kejserens tilladelse universitetet og rejste nord om Takla Makan-ørkenen gennem Kusha over Tashkent og Samarkand, nord om Hindu-Kush-bjergene til Gandhara i Kashmir i det nordlige Indien. Herfra sejlede han ned ad Ganges og ankom 633 til landet Mahtura og den hellige by Nalanda, hvor ham blev i mange år for at studere de originale skrifter og lave kopier af dem.

Samtidig underviste han munkene i Nalanda, og kom i så høj gunst hos kongen, at denne støttede hans hjemrejse, så han med ære og værdighed kunne vende hjem til Changian i 645. Her brugte han resten af sit liv på at oversætte en større del af de mange tusinde medbragte indiske skrifter til kinesisk.

Filmen om denne imponerende dåd er fantastiske flot. Som tilskuere er vi med på rejsen i disse imponerende bjerge og ørkener, hvor han overfaldes af bureaukratiske embedsmænd, der vil sende ham tilbage, og af vilde nomadestammer.

Billedskønne og bjergtagende widescreen-optagelser fra Nordindien og de kinesiske Ganzu og Xinjang-provinser gør denne film uforglemmelig.

Hovedfoto: China Film Corporation.

Kategorier