FRANKRIG // ANALYSE – Efter USA bombede Iran, vil Europa med Frankrig i spidsen forsøge at spille rolle, når der skal ryddes op i kaos. Det bliver svært at komme ind på scenen, men især præsident Macron vil af hensyn til international stabilitet og forholdene i Frankrig tale diplomatiets sag skriver Michael Seidelin.
PARIS – Kun få timer efter tre europæiske udenrigsministre mødtes med deres iranske kollega, og sendte europæiske opfordringer til USA om ikke at indlede en krig mod Iran, slog præsident Donald Trump til.
Nu er europæerne sat ud af spillet i en periode. Men de vil gøre alt for at komme ind i billedet, når parterne skal finde en løsning på krisen, uanset om deltagerne fra iransk side bliver det nuværende styre.
Præsident Emmanuel Macron forsøgte helt frem til angrebet af få USA til at afstå fra et angreb, som ifølge en udtalelse fra det franske udenrigsministerium søndag ikke vil fjerne truslen fra det iranske atomprogram, og som risikerer at udløse et kaos i Iran og regionen.
Derfor vil Frankrig forsøge at gå i spidsen som landet, der kan indtage rollen som mægler i kraft af sine historiske og kulturelle forbindelser til den arabiske verden og sin over 80 års uantastelige solidaritet med Israel.
Det handler om flere ting: Præsident Macron mener, at Frankrig i kraft af sine tætte forbindelser til den arabiske verden og det – trods alt – stabile forhold til USA kan spille en mæglende rolle.
For det andet ønsker Frankrig for enhver pris at fastholde sin status som en indflydelsesrig magt og europæisk diplomatisk førerhund.
For det tredje har konflikterne daglige og meget kontante følger i Frankrig med en befolkningsgruppe på syv-otte millioner muslimer, herunder mange fra Nordafrika. Konflikterne i Mellemøsten er allerede eksporteret ind i franske skoler og universiteter.
”Yderligere blodsudgydelser på den anden side af Middelhavet vil forværre situationen i skolerne. Vi har mange elever, der ikke taler om andet, og radikaliseringen tager til dag for dag,” siger en gymnasielærer fra Paris, som samtidig taler om voksende antisemitisme i indvandrerungdommen.
Hun ønsker ikke at stå frem med navn. ”Det er svært nok i forvejen.”
Endelig handler det, som alt andet i forbindelse med den franske præsident, om Emmanuel Macron selv. Med to tabte valg bag sig, uden flertal i parlamentet og med en katastrofal økonomisk situation eksisterer Emmanuel Macron i dag kun på den internationale arena – og der er halvandet år til næste præsidentvalg, hvor han ikke kan genopstille.
Rasende israelere
Derfor bliver Emmanuel Macron ved, selvom han får øretæver.
Sidste mandag blev han efter G7-mødet i Canada sat på plads af sin amerikanske kollega Donald Trump, da han fortolkede Donald Trumps pludselige afsked med de andre mødedeltagere som et tegn på, at den amerikanske præsident var på vej til Washington for at forberede en våbenhvile mellem Israel og Iran.
Det var ikke tilfældet, lød det fra Donald Trump, hvilket begivenhederne lørdag har bekræftet. ”Hvad enten det er bevidst eller ej, så forstår Emmanuel aldrig noget som helst.”
Mens præsident Barack Obamas interesse for Mellemøsten var begrænset, gjorde Donald Trump i første præsidentperiode Mellemøsten til et kerneområde
Samme dag nedkaldte den franske præsident Israels vrede over Frankrig, da den franske regering besluttede at lukke flere israelske våbenproducenters stande på den store våbenmesse i Paris med henvisning til, at de udstillede våben var offensive. Hvilket de udstillede jagerfly, raketsystemer og andet som regel er.
I forvejen var forholdet mellem Israel og Frankrig iskoldt efter flere franske initiativer, som skal fremme en bred, international anerkendelse af Palæstina, og det har nu nået polargrader.
Præsidenten har heller ikke haft heldet med sig i forhold til den arabiske verden. En plan om at organisere en international Palæstina-konference i New York i et fællesskab mellem Frankrig og Saudi-Arabien er faldet til jorden af den enkle årsag, at Saudi-Arabien ikke – for nærværende – ønsker at anerkende Israel. Og uden den indrømmelse er udsigten til en bred opbakning bag Palæstina udsigtsløs.
Fransk-tysk uenighed
Emmanuel Macron har det også svært i forhold til sine nærmeste europæiske allierede. Præsidenten har, siden krigen mellem Israel og Iran brød ud, talt indtrængende om behovet for en våbenhvile.
Med henvisning til de katastrofale vestlige interventioner i Irak og Libyen advarer han mod et ”regimeskifte” i Teheran, mens der lyder andre toner fra den tyske forbundskansler Friedrich Merz. Israel har modet til at ”gøre det beskidte arbejde for os”, udtalte han tirsdag.
Den tyske holdning gør ikke indtryk i Paris.
”Tyskerne har et forståeligt og helt specielt forhold til Israel. De bærer historiens tunge åg på skuldrene, og det får dem til at acceptere hvad som helst fra Israel,” lyder det fra en fransk diplomat.
Historie og økonomi
I et interview i magasinet Historia fra marts i år peger Frédéric Encel, forsker i geopolitik og underviser ved Science Po-instituttet i Paris, på, at Frankrig bedre end nogen anden magt kender Mellemøsten efter 400 år som kolonimagt, protektor i Syrien og Libanon efter 1. verdenskrig og stærkt engageret i oprettelsen af en jødisk stat efter 2. verdenskrig.
Præsident Charles de Gaulle og hans efterfølgere forsøgte fra 1958 at fastholde Frankrigs indflydelse i området ved at knytte nære økonomiske, militære og politiske forbindelser til lande som Saudi-Arabien, golfstaterne, Syrien og Irak. Det er sket med massive salg af våben, køb af olie og gas, kulturelt samarbejde samt etablering af militærbaser.
De forbindelser eksisterer fortsat. Men mens præsident Barack Obamas interesse for Mellemøsten var begrænset, gjorde Donald Trump i første præsidentperiode Mellemøsten til et kerneområde. På den ene side etablerede han en amerikansk ambassade i Jerusalem som symbolet på USA’s støtte til Israels Palæstina-politik.
Trump og araberne
På den anden side opfordrede Donald Trump de arabiske ledere til at normalisere forholdet til Israel. I sin anden præsidentperiode har USA’s støtte til Israel været total samtidig med, at Donald Trump med sit besøg i blandt andet Saudi-Arabien i foråret viste, at han også er en velkommen gæst i den arabiske verden.
Frankrig kan ikke længere følge med, og præsident Macron har forsøgt at udnytte enhver lejlighed til at vise, at Frankrig stadig kan spille en rolle. Måske ikke alene, men som i dagene op til det amerikanske angreb, med Storbritannien og Tyskland i en europæisk trio.
Rammerne er nye, men fundamentet for den franske mellemøstpolitik er ikke forandret, lyder det fra den citerede franske diplomat, hvilket Frédéric Encel også fastslår i interviewet i Historia.
Ifølge ham er den aktuelle franske mellemøstpolitik ikke resultatet af improvisation. Frankrig har i flere årtier forsøgt at gå på to ben: forsvare Israels ret til at eksistere og palæstinensernes ret til selvbestemmelse.
”Denne holdning har aldrig varieret,” fastslår han.
Flertal for sanktioner
Det samme gælder franskmændenes holdning til Israel og Palæstina. Meningsmålingerne viser et massivt flertal for Israels fortsatte eksistens og et stort flertal for en anerkendelse af Palæstina.
Det forhindrer ikke kritikken af den israelske regerings krigsførelse i at tage til. Den 13. maj udtalte præsident Macron på tv-stationen FR1, at den israelske krigsførelse i Gaza var uacceptabel, og han udelukkede ikke sanktioner, hvis Israel fortsat hindrede humanitær bistand i at nå frem til Gaza.
Det rammer de jødiske elever, men man konstaterer samtidig en markant stigning i antimuslimske aggressioner og provokationer og en polarisering af holdningerne
Det er blevet ved truslerne. Men i en meningsmåling gennemført af instituttet Odoxa for den offentlige tv-station Public Sénat og en række provinsaviser fra 27. maj støtter 74 procent idéen om sanktioner, herunder suspension af handelsaftalen mellem EU og Israel, samt stop for våbenleverancer. 63 procent ønsker en anerkendelse af Palæstina.
Kritikken af Israel rækker langt ind i præsidentens gruppe af kernevælgere, der overvejende består af ældre over 60 år. Parlamentarisk har han intet at frygte på det udenrigspolitiske område, men krigene i Mellemøsten bidrager til at skærpe de voldsomme modsætninger, der i forvejen eksisterer i det franske samfund.
Antisemitismen breder sig
En undersøgelse fra Ifop-instituttet blandt 2.000 gymnasieelever bekræfter ifølge instituttets forskere Iannis Roder og François Kraus eksistensen af en ny antisemitisme. Den ”bliver båret frem af det yderste venstres retorik, en ideologisk radikalisering af en del af de unge muslimer og den traditionelle antisemitisme hos det yderste højre.”
Det yderste højre gælder i dette tilfælde ikke Marine Le Pens parti, Rassemblement National, der på det politiske plan fremstår som Israels mest markante og uforbeholdne støtte, mens venstrefløjspartiet La France Insoumise, Det Ukuelige Frankrig, indtager det modsatte synspunkt.
Det rammer de jødiske elever, men man konstaterer samtidig en markant stigning i anti-muslimske aggressioner og provokationer og en polarisering af holdningerne.
På den ene side har den yderste venstrefløj fortsat svært ved at tage afstand fra Hamas. På den anden side skærper selv ledende personligheder fra repræsentative jødiske organisationer retorikken med systematiske angreb og beskyldninger om antisemitisme mod alle, der formulerer selv en forsigtig kritik af Israels politik.
Disse modsætninger viste sig også søndag: Marine Le Pens Rassemblement National udtrykte forståelse for det amerikanske angreb – mens venstrefløjen fordømte det.
Det til tider uforudsigelige internationale klima og en stadig mere spændt indenrigspolitisk situation gør det svært for præsident Macron at manøvrere. Uanset udfaldet af de igangværende krige arbejder han for, at Frankrig og Europa har en rolle at spille i Mellemøsten som en mæglende og forsonende faktor, når næste mødested hedder forhandlingsbordet.
Men som Frédéric Encel understregede i et interview torsdag på tv-kanalen LCI, er USA nu den helt afgørende faktor. Frankrig er på et sidespor.
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.
og