LYNETTEHOLMEN // DEBAT – Politikere, planlæggere og bygherren ved godt, at Lynetteholmen er underfinansieret med mindst 24 milliarder kroner, men gør som ingenting, skriver journalist Jørgen Øllgaard i del II af sit kritiske longread om danmarkshistoriens største byggeprojekt. Professor Bent Flyvbjerg mener, at megaprojekter af den type ofte gennemføres med hjælp af ’strategiske løgne’ og ‘optimismebias’.
Dette indlæg er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.
De politiske og kommercielle kræfter bag Lynetteholmen-projektet lovede ved lanceringen i 2018 med daværende statsminister Lars Løkke Rasmussen i spidsen, at projektet vil blive ”selvfinansierende”, men en opsamling af de seneste estimater afslører, at der er udsigt til underfinansiering på mindst 24 milliarder kr.
Alle kender tallene, men er strategisk tavse. Københavns Kommunes planchef vil ikke bekræfte eller kommentere tallene. Og overborgmester Sophie Hæstorp Andersen vil ikke svare på det konkrete spørgsmål om, hvorfor de projektansvarlige ikke indrømmer, at løftet om selvfinansiering er løftebrud, så københavnerne får et retvisende beslutningsgrundlag?
Med strategisk tavshed om underfinansieringen kan projektlederne arbejde videre og ignorere kritikere – fx Naturfredningsforeningen, borgerforeninger, omegnskommuner
En nærliggende årsag til den strategiske tavshed kunne være ikke at ville give kritikere gode argumenter imod projektet. Den folkelige opinion er nemlig skeptisk.
Da YouGov spurgte 2000 personer i hovedstadsregionen, mente 55 %, at projektet var besluttet på utilstrækkelige analyser af klima og miljø, mens kun 13 pct. var tilfredse. Og 68 pct. mente, at Lynetteholmen bør genovervejes.
Kritikeres protester
Men med strategisk tavshed om underfinansieringen kan projektlederne arbejde videre og ignorere kritikere – fx Naturfredningsforeningen, borgerforeninger, omegnskommuner – der i mange høringssvar har anfægtet projektet. De har efterlyst retvisende beslutningsgrundlag på økonomi og prognoser, så københavnerne kender betingelserne og omkostningerne ved en ny bydel, i stedet for at Lynetteholmen skabes som hasteplan i etaper uden helhedstænkning og fremtidssikring.
Har vi brug for en ny bydel med højhuse som Ørestaden, Kalvebod Brygge og Nordhavn – ”en Dubai-luksusø”? Hvorfor er alternativer med vækst i omegnskommunerne ikke undersøgt? Vil Lynetteholm ikke bare give mere trafik og trængsel? Forringes havmiljøet i Øresund?
Fagfolk – fx arkitekter, økonomer og ingeniører – peger på, at scenarier, prognoser og rapporter fremstår ensidige og uafvendelige, udokumenterede og optimistiske: Mængden af overskudsjord og prisen overvurderes.
Der opereres med oppustede antal metropassagerer. Det er for eksempel et paradoks, når der loves flere billige boliger, samtidig med at projektet håber på høje ejendomspriser, når der skal sælges byggegrunde om 20-30 år.
Professor Flyvbjerg: ’Strategisk misrepræsentation’
Professor Bent Flyvbjerg, der har forsket i store og små megaprojekter og har en database med 16.000 projekter i 136 lande, har netop samlet sin forskning i bogen How Big Things Get Done. Hans forskning viser, at 92 pct. af alle megaprojekter overstiger budget eller tidsplan eller begge dele. Ni ud af ti projekter overskrider med gennemsnitligt 28 pct.
Flyvbjerg kalder det ”optimismebias”, når projektejere (bevidst) undervurderer udgifter og fordele og overspiller indtægter og bagdele. Og det passer fint på Lynetteholmen, hvor der er åbenlys diskrepans mellem løftet om ”selvfinansiering” og realiteten.
Akademiske studier peger på, at beslutningstagere kan være så determinerede, at der sker en ”strategisk misrepræsentation” – en skæv fremlæggelse af data
Men Lynetteholmens projektmagere burde vide bedre, for der er smertelige erfaringer med den københavnske metro. En af Flyvbjergs analyser handler faktisk om den: Udgifterne blev undervurderet med en overskridelse på 51 pct., og passagertallet blev overvurderet med 40 pct. Også disse projekter blev solgt på ”selvfinansiering”, men metroen blev en ”finansiel katastrofe” på 15 millarder.
Flyvbjergs forskning viser også, at det er typisk for beslutningsprocessen i fejlslagne megaprojekter, at de forhastes uden nærmere analyser og uden skepsisfase, og det har fatale resultater for proces, økonomi og slutresultat.
Beslutsomme politikere og ledere bruger ”strategisk uvidenhed”, når de skal have problematiske beslutninger gennemført. Risikofaktorer nedtones, og det sker ofte i beslutningsmiljøer præget af ”strategiske løgne”. Akademiske studier peger på, at beslutningstagere kan være så determinerede, at der sker en ”strategisk misrepræsentation” – en skæv fremlæggelse af data og ”fejlagtige videregivelser af oplysninger med forsæt”.
Giftig gæld
Med en underfinansiering på mindst 24 mia. kr. er løftet om selvfinansiering – ”at infrastruktur kan finansieres af egne indtægter” – en illusion og et løftebrud, som parterne bag Lynetteholmen må være bekendt med.
I økonomisk teori kaldes en sådan bevidst underfinansiering for ”giftig gæld”, som det hedder, når man afvikler gæld ved at stifte ny gæld, som parterne godt ved, aldrig vil blive betalt – man gør bare som om!
Skiftende trafikministre fortsætter sporet med fortællingen om selvfinansiering. Senest transportminister Thomas Danielsen, da han i et folketingsudvalg blev spurgt, om Lynetteholmen og infrastruktur bliver realiseret, uden at statskassen kommer til at betale: ”De seneste beregninger peger i retning af, at indtægterne fra byudviklingen i Østhavnen godt kan finansiere den infrastruktur, som er nødvendig for at kunne lave byudviklingen … så statskassen behøver ikke at bidrage til byudvikling i Østhavnen.”
Flyvbjerg: Politikere vil gerne klippe snore
Ud fra Flyvbjergs forskning kan man få et par forklaringer på, hvorfor Lynetteholmens projektmagere bruger strategisk tavshed om projektet.
Flyvbjerg kalder det i How Big Things Get Done ”strategiske løgne”, når projektmagere bruger bevidst og systematisk under- eller misinformation for at få deres planer accepteret af offentligheden eller investorer: ”Politikere offentliggør først projektets sande pris, hvor de vil og hvornår. Det er ikke tilsigtet, at estimater skal være realistiske, hensigten er, at de skal sælge projektet. Med andre ord er det løgne – eller spin, hvis man vil bruge et mere pænt udtryk”.
Han kalder det et paradoks, at projektmagere søsætter projekter på løse forudsætninger og prognoser, med forudsigelig finansiel katastrofe forude. Da vi per mail spørger overborgmester Sophie Hæstrup, vil hun ikke kommentere tesen om, at projektmagerne bruger ”strategiske løgne”.
Flyvbjergs forskning viser, at der kan være mange motiver. Alle i nøglepositioner elsker prestige: ”Politikerne er vilde med megaprojekter som monumenter. De giver medieopmærksomhed både ved igangsættelsen, og når snoren skal klippes.”
Den anden faktor er, at mange har en økonomisk interesse i, at projekterne skabes og holdes i gang. Der er arbejde og mange penge at hente for en broget skare aktører: Konsulentfirmaer, entreprenører, advokater, arbejdsmarkedsorganisationer, fagforeninger og endelig ingeniører, som elsker projekterne, fordi de kan være drivkraft for teknologisk knowhow, der kan sælges videre.
Det store problem på området er, at ingen bliver tilstrækkelig ansvarliggjort, når tingene skrider – Bent Flyvbjerg
Den tredje faktor handler om, at ingen af projektmagerne risikerer at bliver holdt ansvarlige, når deres strategiske løgne bliver åbenbaret for alle. De risikerer ikke straf for at have drevet projekter frem ved at misinformere offentligheden med bevidst og kalkuleret optimisme-bias: ”Det store problem på området er, at ingen bliver tilstrækkelig ansvarliggjort, når tingene skrider. For offentlige projekter er det skatteborgernes penge, der er på spil, for private projekter aktionærernes. Beslutningstagerne og planlæggerne har sjældent selv noget i klemme. Desuden er tidshorisonterne så lange, at de, som tager beslutningerne, typisk er forsvundet, når konsekvenserne viser sig”. Det konkluderer Bent Flyvbjerg i artiklen ”Derfor går megaprojekterne galt” i tidsskriftet Academia.
Projektmagerne har livsforsikring
Politikerne, planlæggerne, bygherren m.fl. ved jo godt, at deres misinformation og løftebrud vil blive klart for alle en dag. De har da også lavet deres ”livsforsikring”, der gør dem ansvarsfrie, når deres børn eller børnebørn engang i fremtiden – når regningen skal betales – vil bebrejde dem deres historisk uheldige rolle.
De har taget et megaforbehold om økonomi og prognoser: ”Ved en vurdering (af resultatet) er det væsentligt at have for øje, at fremskrivninger over en periode på 30 år, der vedrører bl.a. renteudvikling og udviklingen på ejendomsmarkedet, naturligvis er behæftet med meget stor usikkerhed,” står der således i By&Havns årlige økonomistatus i 2019.
I tilfældet Lynetteholmen vil projektmagerne sige: Se den! Københavns nye, fantastiske bydel var aldrig blevet realiseret uden beslutsomhed og optimisme
Overborgmester Sophie Hæstorp vil ikke kommentere modsætningen i, at projektmagerne på den ene side sælger projektet på en fortælling om et ”kinderæg”, som tilmed er gratis, og så laver et megaforbehold i en økonomistatus – som ingen læser – om at projektets økonomi står på kviksand.
Så når politikere, erhvervsliv og investorer om 20-30 år skal forsvare milliardoverskridelsen for deres børn og børnebørn – som skal betale regningen – vil de henvise til deres megaforbehold: ”…behæftet med meget stor usikkerhed”.
Bent Flyvbjergs forskning i denne type projekter viser også, at ansvarlige har en vigtig retfærdiggørelse, når de afsluttes med med megaoverskridelser på penge og tidsplaner: Svaret vil være, at det var godt, at projektet blev lavet! Sådan sagde Montreals borgmester, da hans olympiske stadion blev færdigt i 1976, et anlægsprojekt der løb syv gange over budgettet.
I tilfældet Lynetteholmen vil projektmagerne sige: Se den! Københavns nye, fantastiske bydel var aldrig blevet realiseret uden beslutsomhed og optimisme. Ligesom Storebæltsbroen og Øresundsbroen og Ørestaden og metroen og Fehmern-broen …
Læs del 1 af Jørgen Øllgaards longread om Lynetteholmen her.
Modtag POV Weekend, følg os på Facebook – eller bliv medlem!
Hold dig opdateret med ugens væsentligste analyser, anmeldelser og essays i POV Weekend – hver fredag morgen.
Det er gratis, og du kan tilmelde dig her 
POV er et åbent og uafhængigt dansk non-profit medie.
Har du mulighed for at bidrage til vores arbejde? Bliv medlem her
