FILM // ANMELDELSE – Victor Erice lavede med Ånden i bistadet en af halvfjerdsernes bedste film, men fik aldrig mulighed for at færdiggøre en opfølger på egne præmisser. Før nu. Luk dine øjne emmer af tab og melankoli, men er også sært håbefuld.
Den spanske instruktør Victor Erice vil blive husket for to ting: Hans debutfilm Ånden i bistadet (1973), et filmhistorisk mesterværk, en af de bedste spanske film nogensinde. Og så det, at det tog ham 50 år at lave en egentlig opfølger til den film. Indimellem lavede han to film, men på El Sur (1983) blev produktionen stoppet, da han kun var halvvejs, og Kvædetræets sol (1992) er en dokumentar.
Luk dine øjne er første gang i halvtreds år, at Erice har fået lov til at lave en fiktionsfilm fra start til slut. Så man kan måske godt forstå, at det er en tre timer lang fortælling om en filminstruktør, der ser bagud på sin afbrudte filmkarriere og forsøger at binde trådene sammen.
Tre timer er lidt lang tid, men hvis du allerede har noget som helst forhold til Erice, så vil Luk dine øjne være en af årets største filmoplevelser. Og selv hvis du intet aner om den spanske instruktør og aldrig har set en af hans film før, så er Luk dine øjne en helt unik fortælling om tab, forfejlede forsøg på at skabe og om levet liv – ganske enkelt.
Det, Erice aldrig fik sagt
Det er mystisk, ja, nærmest magisk, hvordan Victor Erices nu fire film alligevel hænger sammen. Ånden i bistadet er en klassiker af mange grunde, ikke mindst fordi den dengang bare seksårige Ana Torrent er vidunderlig i rollen som Ana, en lille pige, der kort efter afslutningen af Den Spanske Borgerkrig får konfliktens fortsatte rædsler tæt ind på livet.
Det er også en dybt symbolsk film, der blev lavet, mens Franco stadigvæk var ved magten og som emmer af en fornemmelse af tab og uudsagt længsel. Det var umuligt at sige filmens pointer lige ud, men netop det, at det er et umuligt projekt, gør filmens stemning til noget helt særligt.
El Sur skulle have handlet om det samme og fortælle, at det sydlige Spanien tydeligvis gemmer på en hemmelighed fra fortiden. Denne gang skulle det siges højt, og den unge kvinde, Estrella, skulle finde svar i filmens anden halvdel.
Det blev aldrig filmet på grund den nævnte nedlukning af produktionen, så i stedet blev det en mærkelig film om en tabt sandhed, som aldrig bliver genfundet. El Sur har en af de mærkeligste slutninger, jeg kender til, og man kan også lidt godt fornemme, at det ikke var tilsigtet.
Nogle gange gør man sit bedste, men alligevel lykkes det ikke
Kvædetræets sol endte også med nærmest at blive en metafilm. Egentlig er det bare et portræt af maleren Antonio López García, som hvert år forsøger at male, hvordan solen rammer kvædetræet i hans have om efteråret.
Nogle år er der bare ikke solfyldte timer nok, før kvæderne falder til jorden, og så må han give op. Hvilket naturligvis er det, som sker i Erices film, så efter at have set et forsøg på at skabe stor kunst i halvanden time, og hørt på en række samtaler om kunstens vilkår, ender forsøget igen som en fiasko.
Nogle gange gør man sit bedste, men alligevel lykkes det ikke. Tredive år skulle der så derefter gå, før Erice fik lov til at forsøge at lave et kunstværk igen.
Miguel Garays forfejlede filmkarriere
I Luk dine øjne følger vi kunstneren Miguel Garay (Manolo Solo), der har skrevet romaner og noveller, instrueret én film uden den store succes, men hvis anden film, Afskedsblikket, gik i vasken, da skuespilleren Julio (José Coronado) pludselig forsvandt sporløst.
Miguel har aldrig siden fået mulighed for at lave film igen og virker mest af alt til at være blevet glemt, da et tv-program griber fat i ham, for at lave et program om Julios mystiske forsvinden.
Derfor må Miguel dykke ned i sit gamle liv og i det komplicerede venskab med Julio. Og i de film, de lavede sammen. Gribe fat i deres fælles ekskæreste samt Julios datter Ana (Ana Torrent, vidunderligt at se hende i en film af Erice igen!). Og også selv forsøge at forstå, hvad der egentlig skete, dengang hans ældste ven forsvandt, og hans karriere kørte af sporet.
Genvundet storhed
Victor Erice er en filmskaber af den gamle skole. Lille Ana i Ånden i bistaden var meget optaget af den klassiske Frankenstein fra 1931, og Erices film har altid haft klassisk stil over sig, især hvis man sammenligner med en yngre instruktør som Almodóvar. De helt vidunderligt lavede klip fra den fiktive film-i-filmen, Afskedsblikket, er også klassisk filmkunst – ganske langsomme, nærmest romanagtige i de evindelige samtaler.
Det er en svært rørende triumf at se en af filmhistoriens mest afbrudte og uheldige karrierer blive kronet med det her sene værk
Og så er resten af filmen digital, holdt ret skramlet og afdæmpet, og for eksempel ligner tv-programmet, som Miguel optræder i, ret meget et tv-program. Man kunne forestille sig, at det ville virke endnu mere nostalgisk, hvordan Erice stadigvæk kan lave smukke billeder på celluloid som i halvfjerdserne, men ikke har mulighed for at gøre det hele filmen igennem, men faktisk får han også den nye digitale stil til at fungere.
Den i 2023 82-årige instruktør havde det stadigvæk, han var stadigvæk en eminent billedskaber, og filmen er fyldt med scener, som bare ser fantastiske ud. Mange af dem varer nok for lang tid, javist, men det er en svært rørende triumf at se en af filmhistoriens mest afbrudte og uheldige karrierer blive kronet med det her sene værk.
For hvis det er Erices sidste film – og eftersom han aldrig har lavet en film på mindre end ni år, tænker jeg, at det er det nok – så vil hans karriere være et filmhistorisk unikum. En instruktør, som lavede en klassiker i første forsøg, og som derefter ikke fik mulighed for at følge op på den. Og som så halvtreds år efter lavede noget andet: En unik, personlig, fragmenteret og melankolsk, men også på egen vis naiv og mærkværdigt håbefuld, lille klassiker om tab og nederlag.
Det siger også noget om, hvordan man altid kan håbe på at få vendt tingene bare en anelse til det bedre. Særligt med hjælp fra filmkunsten.
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.
og