Lars Løkke nyt parti

Løkkes projekt er alkoholfri vin på en gammel flaske

i Danmark/Politik & Samfund af
POLITIK // DEBAT – Lars Løkke Rasmussens politiske projekt handler først og fremmest om at sikre sig selv en ny platform, og det er svært at se, at den tidligere statsminister kan vinde mere end nogle få procent af stemmerne med et nyt parti, skriver Bjarke Larsen, der angiver fem grunde til, hvorfor han er skeptisk. De to grunde handler om politik, de tre andre bunder mestendels i Løkkes egen person og arbejdsstil.

Dette debatindlæg er udtryk for skribentens holdning.
Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.


”Hvor er det fantastisk, at I gør det! Hvor kan jeg skrive under, så I kan komme i Folketinget?”

Jeg husker stadig tydeligt den euforiske begejstring, der omgav mig og et par andre, da vi i maj 2007 stod på gågaden og delte materialer ud for det nystiftede parti, Ny Alliance.

Ligesom Lars Løkke nu siger, han vil, ville Ny Alliance med sloganet ”nok er nok” lægge afstand til yderfløjene og i højere grad søge det brede samarbejde.

Ingen nuværende folketingspolitikere, ingen erhvervsledere, ingen kendisser har meldt sig under fanerne

En meningsmåling viste, at partiet stod til at få 22 mandater, men det hele kollapsede, og ved valget i november et halvt år efter fik partiet kun 2,8 pct. af stemmerne og 5 mandater. Samme udvikling med euforisk begejstring i begyndelsen og derpå en nedtur mod kaos og opløsning har Alternativet oplevet. De ville også bryde op i de traditionelle blokke og udvikle nye løsninger på gamle problemer.

Løkke nyt parti

Entusiasmen er udeblevet

For tredje gang i nyere dansk politik forsøger tidligere statsminister Lars Løkke Rasmussen sig nu med samme opskrift: Han vil sætte yderfløjene uden for indflydelse, samarbejde hen over midten og udvikle nye løsninger på gamle problemer. Men euforien er udeblevet.

Ingen nuværende folketingspolitikere, ingen erhvervsledere, ingen kendisser har meldt sig under fanerne. Enkelte borgerlige debattører er positive, og det samme er Det Radikale Venstre. Det sidste er dog ikke overraskende, for et bredt samarbejde over midten har altid været et ønske hos partiet.

Nettets vittige hoveder har foreslået, at Venstre skulle udnævne Lars Løkke til ordfører for bagklogskab

Det er en af mange grunde til, at jeg ikke levner Lars Løkkes projekt mange chancer. Heller ikke selv om der i første omgang kun er tale om at danne et ”netværk”, hvor han kan diskutere vejen frem med mennesker, der er enig med ham i det overordnede mål. Det er klogt i den nuværende situation med de hårde corona-restriktioner, der gør det umuligt at komme ud for at møde vælgerne.

Det giver også tid til at vurdere holdbarheden i projektet.

Hvornår kommer nytænkningen?

På sin nye hjemmeside larsloekke.dk gentager han de pejlemærker, han skrev om 1. januar på Facebook, hvor han annoncerede, at han havde meldt sig ud af Venstre:

”Fordi jeg er træt af en politisk kultur, hvor en idé pr. definition er dårlig, hvis den er udtænkt af en politisk modstander. Træt af ’perception is reality’. Træt af fastlåst blokpolitik (og ja, jeg har selv været der, men har vel både ret og pligt til at blive klogere), der spænder ben for, at relativt ukonventionelle forandringer kan gennemføres. Jeg har lyst til at tænke anderledes, handle anderledes og være den jeg er – men på en ny måde”. hed det bl.a.

Med lyst og mod til at møde den ny verden, der står foran os, men naturligvis også iblandet vemod, har jeg her til nytår…

Posted by Lars Løkke Rasmussen on Friday, 1 January 2021

Der er flere lignende formuleringer.

Jeg ser flere problemer:

Det første problem er, at det er særdeles ukonkrete og luftige pejlemærker, som kan udmøntes på mange forskellige måder.

Det andet problem er, at han under fanebladet ”holdninger” udelukkende har lagt en række klummer fra BT op. Klummer, hvor han den ene gang efter den anden modsiger den vilje til dialog, samarbejde over midten og fordomsfri nytænkning, Lars Løkke mener, at han nu står for.

Sporene skræmmer fra de mange sager med rod i bilagene og eksemplerne på, at han har svært ved at styre sin egen økonomi og foretrækker at få alt betalt af alle andre end ham selv

F.eks. kørte han fra foråret en kampagne for, at der skulle være markant færre restriktioner i kampen mod corona end dem, et enigt Folketing stod bag – en kurs, der ville have ført til markant flere dødsfald og overbelastede sygehuse, uden at forbedre økonomien mærkbart. En svensk kurs.

Det er selvfølgelig en form for utraditionel nytænkning, men klogt …? Der kan nævnes flere andre eksempler fra klummerne, der på et tidspunkt fik nettets vittige hoveder til at foreslå, at Venstre udnævnte Lars Løkke til ordfører for bagklogskab eller til partiets mandagstræner.

Så hvornår kommer fornyelsen? Hvornår kommer der konkrete udspil og kommentarer, der viser, hvad Løkke egentlig mener med de mange flotte ord? Foreløbig er der tale om alkoholfri vin hældt på en gammel flaske – ham selv.

Fortiden skæmmer

En tredje grund til at tvivle på bæredygtigheden i Løkkes projekt er hans fortid. Sporene skræmmer fra de mange sager med rod i bilagene og eksemplerne på, at han har svært ved at styre sin egen økonomi og foretrækker at få alt betalt af alle andre end ham selv. Lige fra kaffen på en benzinstation over rengøring af hotelværelser, hvor han havde røget, til jakkesæt.

Og er det nok at sige, at man har lov til at blive klogere, når han skal definere et nyt, politisk projekt? Kræver det ikke dybere eftertanke at forklare, hvorfor han i så mange år glad stod i spidsen for en politik, han nu finder vederstyggelig?

Løkke har gjort noget andet, han også har prøvet før: at smide en politisk håndgranat ind midt i det hele for at se, hvad der sker.

Løkkes måde at agere politisk på, vil også være et problem for hans nye projekt; også selv om han på en række punkter er en af Danmarks absolut dygtigste politikere. Han har den stamina, det kræver at komme til tops i politik, vinde magtkampe og fastholde magten. Og for at bruge en samling politiske floskler er han ubetinget ”en dygtig politisk håndværker, der ved, hvilke skruer, der skal justeres på i det politiske maskinrum, for at holde velfærdssamfundets maskineri i topform”.

Men Løkke er også berygtet for at være ubeslutsom og udsætte vigtige beslutninger til sidste øjeblik i håb om, at et eller andet viser sig.

En fjerde grund er den manglende organisation bag det kendte navn. Den tidligere stats- og finansminister er kendt for at være dårlig til at organisere og strukturere – det skudsmål går helt tilbage til hans borgmestertid; det er ikke ham, der hænger plakater op, skriver programmer og rekrutterer eller svarer på telefoner – så hvordan skal han løfte den enorme opgave, det er at skabe en ny partistruktur helt fra bunden?

Den slags kræver masser af penge, masser af knofedt og masser af entusiastiske græsrødder, der vil arbejde gratis.

Befrielsens øjeblik

I stedet har Løkke gjort noget andet, han også har prøvet før: at smide en politisk håndgranat ind midt i det hele for at se, hvad der sker. Det gjorde han også, da han midt i valgkampen i 2019 pludselig offentliggjorde bogen Befrielsens øjeblik, hvor han lancerede tanken om, at dansk politik skulle frigøres fra yderfløjene.

Det havde han ikke drøftet med andre i Venstre, der samtidig førte valgkamp, hvor Socialdemokratiet var hovedfjenden – en strategi, Løkke selv havde godkendt. Men trods den forvirring, det gav, gik Venstre uventet ni mandater frem ved valget, noget de fleste er enige om primært skyldes ønsket om at samarbejde hen over midten.

Det er tydeligt, at Lars Løkke ikke har fået henvendelser fra hverken erhvervslivet eller internationale organisationer, der kunne tilfredsstille ham og hans ambitioner

Den borgerlige kommentator Jarl Cordua vurderer, at der er 2-300.000 vælgere, svarende til 10-15 mandater, der gerne vil have et sådant samarbejde, og under valgkampen viste en meningsmåling for DR, at 40 pct. af de borgerlige vælgere så positivt på ideen.

Der er altså en del midtervælgere, der gerne vil have denne politik, men foreløbig er de ikke stået frem i nævneværdigt omfang i form af læserbreve og lignende, og vil de hoppe ombord på Løkkes projekt i samme antal, som da han var formand for Venstre?

Løkkes store og voksende ego

Den femte og sidste grund til at tvivle på Løkkes projekt er hans store ego.

Det er så åbenlyst for langt de fleste, at Lars Løkke kun har sat sin egen skude i søen for at få en ny platform, der kan sikre ham magt, indflydelse og rampelys. Hans afsky for Nye Borgerlige virker ægte, men hvis han havde kunnet, ville han trods det gladelig være fortsat med et flertal bestående af lutter blå partier, som Jakob Ellemann-Jensen har lagt op til. Også selv om Nye Borgerlige ville have gjort det endnu sværere at samarbejde i blå blok.

Det stadig større ego viste sig tydeligt i de sidste år som formand, hvor Venstrefolk anonymt klagede over, at der ikke længere var tale om, at partiet havde en formand, men at formanden havde et parti. Det dysfunktionelle formandskab med Kristian Jensen viste også, at Løkke har meget svært ved at dele magt og indflydelse med andre.

Hvorfor skulle Mette Frederiksen indgå et forpligtende samarbejde med Løkkes parti, og sandsynligvis 2 andre borgerlige partier, når Socialdemokratiet kan få så meget af sin politik igennem sammen med de nuværende støttepartier?

Op til skilsmissen var Lars Løkke blevet stadig mere isoleret. Som han sagde i et interview til TV2 News: ”Jeg har været bragt i en situation, hvor jeg hverken havde nogen sekretær eller noget”, og i anden sammenhæng fortalte Kristian Jensen, at han og Lars Løkke ikke har talt sammen en eneste gang, siden de begge måtte forlade deres poster ved det dramatiske møde på hotellet i Brejning i august 2019, altså i næsten halvandet år.

Det er også tydeligt, at Lars Løkke ikke har fået henvendelser fra hverken erhvervslivet eller internationale organisationer, der kunne tilfredsstille ham, og at det en af grundene til, at han har søsat sit projekt.

Hvorfor skulle Mette Frederiksen samarbejde?

Kan Løkke få dannet et parti med en organisation og et (løst) partiprogram? Ja, sandsynligvis.

Kan partiet komme i Folketinget? Ja, efter alt at dømme, men næppe med mange mandater.

Kan Løkke være katalysator for et opbrud i blokkene, der fører til mere samarbejde hen over midten?

Højst sandsynligt ikke. Løkkes parti vil blive endnu et lille midterparti, som der var en del af i 70’erne og 80’erne, men som ikke ændrede noget nævneværdigt. Det samme vil ske her.

Hvorfor skulle Mette Frederiksen indgå et forpligtende samarbejde med Løkkes parti, og sandsynligvis 2 andre borgerlige partier, når Socialdemokratiet kan få så meget af sin politik igennem sammen med de nuværende støttepartier?

Det giver ikke mening, så længe Enhedslisten er så samarbejdsvillig, som tilfældet er i øjeblikket.


LÆS FLERE ANALYSER OG KOMMENTARER FRA BJARKE LARSEN HER


Topillustration: Screendump fra Lars Løkkes hjemmeside – bliver hans nye projekt til et nyt parti. Muligvis, siger Bjarke Larsen, men der er mange grunde til at være skeptisk overfor holdbarheden.

What do you want to do ?

New mail

Facebook kommentarer

Modtag POV Weekend, følg os på Facebook – eller støt vores arbejde

Modtag ugens væsentligste analyser, anmeldelser og essays i POV Weekend – hver fredag morgen.
Det er gratis, og du kan tilmelde dig her  Pil mod højre

POV er et åbent og uafhængigt dansk non-profit medie.
Har du mulighed for at støtte vores arbejde? Bliv frivilligt støttemedlem her  Pil mod højre

Jeg er journalist og redaktør og driver bl.a. nicheforlaget Pressto (www.forlaget-pressto.dk), der har specialiseret sig i bøger om børn og unge med diagnoser eller andre udfordringer i hverdagen. Desuden er jeg initiativtager til festivalen Historiske Dage (www.historiske-dage.dk).
Jeg er uddannet journalist og har både arbejdet freelance og haft eget firma. Senest var jeg i perioden 2011-16 chefredaktør på branchebladet BogMarkedet. Før det har jeg lavet PR og branding for diverse virksomheder og skrevet om udenrigspolitik med særligt fokus på Afrika og 3. verden.
Politisk har jeg en fortid hos De Radikale, bl.a. som redaktør af partiets medlemsblad. I dag er jeg passivt medlem af Socialdemokratiet.
I en menneskealder boede jeg i Sønderborg, hvor jeg bl.a. i 10 år redigerede det satiriske årshæfte æ Rummelpot. I dag slår jeg mine folder i en haveforening i Sydhavnen.
Du kan donere beløb til min journalistik via Mobile Pay og Swipp på 20 74 68 44. Alle beløb, store som små, er velkomne.

Seneste artikler om Danmark