LOBBYISME // KLUMME – Hvordan slår man igennem på Christiansborg, hvis man er lobbyist – eller med et finere ord arbejder med “Public Affairs” som rådgiver for virksomheder og organisationer, der gerne vil have politikere i tale og gerne vil have, at de hører efter det, man siger? Det har rådgiver Jakob Sand Kirk, tidligere chef i LO og medlem af ledelsen for en række danske pensionskasser, et bud på. Han er bogaktuel med ”Lobbyistens værktøjskasse”.
Som rådgiver for en lang række organisationer og virksomheder oplever jeg, at flere og flere ønsker at agere professionelt i deres politiske interessevaretagelse.
Men hvad skal man egentlig gøre for at få politisk gennemslagskraft? Hvordan får man sin sag til at slå igennem på Borgen eller borgmesterkontoret?
Mit korte svar er: tag udgangspunkt i beslutningstagernes situation, vær systematisk, tænk langsigtet, handl agilt og husk: det er et gentaget spil
Det er både meget enkelt og meget kompliceret. Mit helt korte svar er: tag udgangspunkt i beslutningstagernes situation, vær systematisk, tænk langsigtet, handl agilt og husk: det er et gentaget spil.
Hvad betyder “agilitet” – et ord, som ofte bruges i både politik og i erhvervslivet? Kort sagt bruges det ofte som et mere teknisk ord for ast være ‘smidig’, ’tilpasningsdygtig’ eller “omstillingsparat’. Se en længere definition med eksempler i Den Danske Ordbog her.
Jeg har samlet værktøjerne til politisk gennemslagskraft i en lille ny bog; Lobbyistens værktøjskasse – Sådan styrker du din organisations politiske interessevaretagelse og fremmer den gode sag”.
Nedenfor er mine 5 vigtigste råd til, at du på den lange bane kan levere helstøbt politisk interessevaretagelse og få politisk gennemslagskraft.
1. What is in it for them
Al god interessevaretagelse starter med at sætte sig i beslutningstagernes sted. I skal svare på spørgsmålet: What is in it for them?
Hvis en sag skal bæres igennem, skal der være nok med interesse i at bære den – i Folketinget er tallet 90. Og partierne er vel og mærke ikke valgt for at varetage dine interesser. Du skal forstå, hvordan du kan hjælpe dem.
Alt hvad I gør, skal kunne tåle både at havne på forsiden og runde familiefrokosten – ellers er det ikke nogen god idé hverken etisk eller pragmatisk
Derfor skal I meget nøje overveje, hvordan I mobiliserer beslutningstagere og meningsdannere nok, der har en interesse i at tage sagen til sig: Hvad er deres motivation til at gøre det? Hvordan hjælper det dem politisk
Det skal I have klare svar på og tage udgangspunkt i.
2. Hav en god sag
Det skal være en god sag og ikke blot for jer. Jeres interessevaretagelse skal knytte an til et bredere problem for de aktører, I har dialog med, og for samfundet som sådan.
Projektet skal handle om at løse et fælles problem eller problemkompleks for offentligheden, for beslutningstageren og for din organisation eller virksomhed.
Det er din opgave som interessevaretager at være hjælperen eller facilitatoren, der tålmodigt hjælper alle interessenterne med at få løst et problem hver især.
3. Vær velfunderet og løsningsorienteret
I skal systematisk arbejde for at modne jeres sag, så den reelt bliver en god sag for dem, der kan og vil tage den til sig. En moden sag er velfunderet og løsningsorienteret. Du kan ikke forvente, at nogen vil tage din sag til sig, hvis du ikke kan dokumentere dens konsekvenser.
Ultimative løsninger og proklamationer er ikke interessevaretagelse – det er ren kommunikation
Der skal være et solidt fundament af analyse, der viser konsekvensernes omfang og omkostninger samtidig med, at der skal være mennesker og historier bag. Det er også vigtigt, at sagen har relevant folkelig opbakning og eller pressemæssig bevågenhed.
Derudover skal der være konkrete, realiserbare løsninger, som er mulige for dine samarbejdspartnere at bære frem. Ultimative løsninger og proklamationer er ikke interessevaretagelse – det er ren kommunikation.
4. Tænk bredt på både bagland, offentlighed og beslutningstagere
I arbejdet med den politiske interessevaretagelse er det vigtigt ikke at tænke for snævert på henvendelser og møder med politikere, embedsmænd og organisationer. I har som organisation eller virksomhed formentlig allerede en række forskellige medier og aktiviteter, der anvendt rigtigt kan styrke jeres politiske interessevaretagelse.
Det er afgørende at tage et tværgående perspektiv, så I kan sammentænke jeres politiske interessevaretagelse med jeres øvrige udadrettede aktiviteter. For de skal spille i takt, ellers undergraver de hinanden.
Brænd aldrig jeres broer, behandl alle jeres samarbejdspartnere godt og ærligt og sats på langsigtede samarbejder plus gensidig respekt
Spiller de derimod i takt og modsvares af, hvordan I løser jeres kerneaktivitet og engagerer jeres bagland, kan der opstå en positiv synergi, så I bedre når bagland, offentligheden og beslutningstagerne.
5. Politik er et spil, der gentager sig
I får formentligt aldrig helt det, I ønskede. Men hvis I er dygtige, har dagsordenen flyttet sig, og der er nu bedre forståelse for jeres sag. Dermed er grundlaget lagt for næste runde. For politisk interessevaretagelse er et gentagent spil.
Så brænd aldrig jeres broer, behandl alle jeres samarbejdspartnere godt og ærligt og sats på langsigtede samarbejder plus gensidig respekt.
Alt hvad I gør, skal kunne tåle både at havne på forsiden og runde familiefrokosten – ellers er det ikke nogen god idé hverken etisk eller pragmatisk.
Helstøbt politisk interessevaretagelse
Håndteres disse fem elementer professionelt og systematisk, har I som organisation eller virksomhed al mulig chance for at få politisk gennemslagskraft.
Danmark er et land, hvor politikere, medier og embedsfolk generelt er åbne og tilgængelige for alle aktører, der forstår den politiske og mediemæssige virkelighed og kender sin egen besøgelsestid
For Danmark er et land, hvor politikere, medier og embedsfolk generelt er åbne og tilgængelige for alle aktører, der forstår den politiske og mediemæssige virkelighed og kender sin egen besøgelsestid.
Så min anbefaling til alle jer, der gerne vil levere en helstøbt politisk interessevaretagelse, er:
Tag udgangspunkt i beslutningstagernes situation, vær systematisk, tænk langsigtet, handl agilt og husk, at det hele er et gentagent spil.
Jakob Sand Kirk er politisk og strategisk rådgiver, stifter af Sand Kirk ApS og har tidligere arbejdet som Organisations- og udviklingschef i LO, været stabschef i SAMPENSION samt underdirektør i PensionDanmark.
Bogen Lobbyistens værktøjskasse
Man kan bestille bogen direkte her eller her: http://sandkirk.dk/ny-bog-lobbyistens-vaerktoejskasse/
Modtag POV Weekend, følg os på Facebook – eller bliv medlem!
Hold dig opdateret med ugens væsentligste analyser, anmeldelser og essays i POV Weekend – hver fredag morgen.
Det er gratis, og du kan tilmelde dig her
POV er et åbent og uafhængigt dansk non-profit medie.
Har du mulighed for at bidrage til vores arbejde? Bliv medlem her