BØGER // LITTERATURKLUMME – Hvor tager Gud hen, når han skal på ferie, og hvor boede Søren Ulrik Thomsen i sin ungdom? Hvordan fanger man en gedde i en finsk sø i en fart, og hvor er der litteraturfestivaler i den kommende tid? Og hvor skal man sende den børnebogsroman hen, man har i skuffen? POV’s litteraturredaktør Jakob Brønnum tager temperaturen på bøgerne og deres verden i september.
”Er der et enkelt år eller sted i et menneskes liv, der efterhånden, som tiden går, vil vise sig at være det vigtigste? Punktet, hvor passerens spids kan placeres, fordi alt tidligere drømmeagtigt peger ind mod det, og alt senere viser tilbage til dette centrum, hvis betydning man selvfølgelig ikke erkender før langt senere?”
Sådan begynder et nyt, næsten 100 sider langt essay af Søren Ulrik Thomsen, der fejrer hans 40-års jubilæum som forfatter, men samtidig lukker op for dybet og tager fat på en beskrivelse af nogle forhold i hans fortid, der påvirkede ham så stærkt, at han mærker dem i dag. Bogen har titel efter adressen, hvor en lejlighed, hvor forfatteren boede i et år, Store Kongensgade 23.
Det er ikke første gang, Søren Ulrik Thomsen bruger en ”ting” til at lukke op for et eksistentielt vilkår, nemlig den konkrete lejlighed. tidligere har det været ”En hårnål, klemt inde bag panelet”.
”Meget andet, som har haft stor indflydelse på hans liv, skriver Søren Ulrik Thomsen først om nu, hvor hans mor er død. De syv år i hans ungdom, hvor hun var plaget af depression, de langvarige indlæggelser, elektrochokkene. Han har tiet, skriver han, fordi livets realisme ikke måtte “underminere bevidstheden om digtet som et selvstændigt univers”. Altså en strategi helt modsat den, man finder hos yngre generationer af digtere, som lægger ud med selvbiografiske digte om egen psykisk lidelse,” skriver Politikens Jes Stein Petersen sammenfattende i et interview om bogen.
Spørgsmålet er, om erindringsbogen derved er i familie med Hanne Vibeke-Holsts bog om sin far, den kendte digter Knud Holst og med Henrik Stangerups indfølende biografi om sin mor, skuespilleren Betty Söderberg. Store Kongensgade 23 bliver anmeldt i POV International af Isabella Miehe-Renard.
Det er en adgang til at forstå det kæmpemæssige segment af højrepopulistiske og traditionsbundne republikanere med gammeltestamentlige og patriarkale normer, som holder USA og delvis også verdens økonomi, miljø og demokratiske frihed i en skruestik i disse år
Litteratur irl
Ellers er september måneden, hvor frekvensen af danske litteraturfestivaler irl endelig svinger tilbage til et niveau der ligner den verden, vi mente, vi kendte, før pandemien og maskerne forandrede den til de facto ukendelighed.
For sjette gang skaber NORD – Nordisk Litteraturfestival et mødepunkt, hvor den angelsaksiske dominans i kulturlivet bliver brudt til fordel for et mere lokalt, nærværende og naturligt nordisk fokus. I år i en 1-dagsudgave, der ”byder på samtaler, musik og performance og litteratur, der stiller spørgsmål til den verden, vi lever i,” som programmet formulerer det (se link ovenfor). Blandt de deltagende forfattere er Kirsten Thorup, Geir Gulliksen og Anne Lise Marstrand-Jørgensen.
Samme dag, 18. september, afholdes Ordkraft i Aalborg, med deltagere som Jesper Wung-Sung, Carsten Jensen, Adda Djørup, Helle Helle og Sara Blædel. Se hele programmet her.
Ny roman af Marilynne Robinson
Marilynne Robinson er uden tvivl en af vor tids vigtigste romanforfattere. Hendes seneste roman Jack er netop kommet på dansk:
”John Ames Boughton, Jack, er den fortabte søn af Gileads presbyterianske præst. Han er stukket af hjemmefra og lever som hjemløs i St. Louis. Her forelsker han sig voldsomt i den afro-amerikanske Della Miles, en generøs, uafhængig high school-lærer, der også er barn af en prædikant.
Jack og Dellas dybtfølte, plagede og uheldsvangre kærlighedshistorie i 1950’ernes segregerede St. Louis resonerer med alle paradokser i det amerikanske liv – dengang og nu. En fortælling om skyld, skam, kærlighed, forventninger, skuffelse og et møde i poesien.
Gilead-romanerne af den amerikanske forfatter Marilynne Robinson kredser om vores følelsers kraft og kompleksiteten i den amerikanske historie efter Borgerkrigen; de undersøger bl.a. hvordan Borgerkrigen stadig påvirker spørgsmålene om race og religion i det 20. og 21. århundredes USA.”
Sådan beskriver forlaget bogen. Og selvom der står rigtig meget i beskrivelsen, er der for mig meget mere i den end som så. Der er en adgang til, med en slags sideblik, at forstå det kæmpemæssige segment af højrepopulistiske og traditionsbundne republikanere med gammeltestamentlige og patriarkale normer, som holder USA og delvis også verdens økonomi, miljø og demokratiske frihed i en skruestik i disse år.
Dels gennem påvirkningen på politikken i landet, dels gennem legitimeringen af populistiske og patriarkale moralistiske styreformer i andre lande, som vi så det i kølvandet på Trump, dels gennem afvisningen af miljøproblematikker, velfærdsnormer, dels gennem kampen mod kvinders, sortes, homoseksuelles, anderledes tænkendes og dyrs rettigheder.
Selve virkeligheden
Den verden, Robinson skildrer, er den verden, hvor alt dette har hjemstedsret og er selve virkeligheden. Vi kender næsten ikke disse miljøer længere, fordi det er yderst sjældent at religiøse højrekræfter markerer sig i Danmark. En verden, hvor Bibelen er en del af virkeligheden. Men fremfor alt er der en helt utroligt vellykket litteratur. Se for eksempel fra indledningen til bogen her:
„Jeg skal nok give dig pengene tilbage. På en mere diskret måde. I en bog eller sådan noget. Jeg har jo stadig nogle af dine bøger.“ Han sagde. „Jeg synes det var en rigtig dejlig aften, indtil der til sidst. Én dårlig time ud af tre. Og et lille privat lån som bliver betalt tilbage stort set med det samme. Måske i morgen.“
Hun sagde: „Det lyder næsten som om du forestiller dig at jeg vil blive ved med at holde dig ud!“
„Egentlig ikke. Det plejer folk generelt ikke. Jeg ville ikke bebrejde dig noget. Jeg ved godt hvordan det er.“ Han sagde: „Din stemme er stille selv når du er vred. Det er usædvanligt.“
„Jeg er bare blevet opdraget til ikke at stå og skændes midt på gaden.“
„Jeg mente faktisk en anden slags stille.“ Han sagde: „Jeg har stadig lidt tid. Hvis du har lyst til at snakke om det hele et mere privat sted.“
„Står du rent faktisk og inviterer dig selv indenfor? Der er ikke noget at snakke om. Gå du bare hjem, eller hvor du nu skal hen. Jeg er færdig med det her, hvad det så end kan kaldes. Du giver kun problemer.“
Han nikkede. „Jeg har aldrig sagt andet. Eller i hvert fald sjældent.“
„Nej, det er sandt nok, så meget skal du have.“
De blev stående et helt minut.
Han sagde: „Jeg havde virkelig glædet mig til i aften. Jeg har ikke rigtig lyst til at det skal slutte.“
„Selvom jeg er vred på dig.“
De taler om, hvad de “er blevet opdraget til” og tager det alvorligt. Bare det! Den, der kan høre navnene, der lidt efter nævnes, klinge i det sociale rum mellem dem, kan regne ud, at Della er sort og Jack formentlig hvid, men det åbenlyse klassemæssige underordningsforhold mellem dem, forvirrer og støder mod ens fordomme om race og køn i USA. Og hvor dygtigt er det lige at indlede en roman med et langvarigt replikskifte – de taler sådan side op og side ned – et replikskifte, man følger opmærksomt fordi det er hurtigt og interessant, men hvor ens fordomme hele tiden glider, skrider, omformes!
Romanen bygger videre på fortællingerne om nogle af de familier og figurer, vi mødte i Robinsons klassiske Gilead.
Den finske forbindelse
Forlaget Jensen & Dalgaard er måske det af de nye mikroforlag, der er bedst til at følge op på litteraturen i de lande omkring os, som Gyldendal og de andre store forlag slap af hænde, da filmen og de digitale medier gjorde det så meget desto mere nødvendigt at udgive litteratur, der kan konkurrere på en større markedsplads. I det lille sprogområde vi befinder os i, er det svært at få økonomi i en bog, når man skal betale en masse mennesker løn samtidig. Og det vil sige en litteratur, der først og fremmest er rettet mod en engelsksproget og amerikansk virkelighedsopfattelse.
For 3-4 og årtier siden kunne man følge med i litteraturen i f. eks. Frankrig og Tyskland gennem det, der løbende blev oversat til dansk, men det kan man ikke længere, selvom der er stadig udgives spændende bøger der fra, af både store og små forlag.
Jensen & Dalgaard har systematisk opdyrket endnu mindre områder og udgiver litteratur fra Baltikum, mindre østeuropæiske lande og i dette tilfælde også fra Finland.
Forlaget har udgivet flere vigtige værker fra det nordiske land med det mærkelige sprog. I fjor udkom Johanna Sinosalos 20 år gamle roman og ”ny-klassiker” Ikke før solnedgang, der som en anmelder skrev, vitterlig er ”en sensationelt god roman.”
Handlingen sættes i gang af følgende scene: ”En ung dreng sover i asfaltgården, ved siden af affaldscontainerne. Han aftegner sig i mørket som en sort skikkelse, der blot svagt kan skelnes fra skyggerne.
Jeg træder nærmere, strækker armen frem. Skikkelsen hører tydeligvis mine skridt og løfter et øjeblik kraftesløst hovedet fra sin sammenrullede stilling, åbner øjnene, og det går endelig op for mig, hvad det er.
Det er det smukkeste, jeg nogensinde har set.
Jeg ved med det samme, at jeg vil have den.
Den er lille, slank og rullet sammen i en ejendommelig stilling, som om den slet ikke har nogen led. Hovedet befinder sig mellem knæene, og en stor sort manke strejfer den plørede brolægning.
Den er sikkert ikke mere end et år. Højst halvandet. Blot en unge. Den er slet ikke så stor og kraftig, som de fuldvoksne individer ser ud på billeder.”
Det viser sig at være en trold, og hovedpersonen begynder jagten på indsigt om et sådant væsen, der i øvrigt er velkendt i den finske faglitteratur. I hvert fald den faglitteratur forfatteren citerer. Bogen er bygget op af korte afsnit med forskellige fortællestemmer. Trolden indtager en metaforisk rolle i en dystopisk fantasi.
Heldigvis har man ikke tid til at udføre alle de idéer, man får, men hvis jeg havde tid, ville jeg undersøge sammenhængen mellem hvad vampyren er symbol for i Bram Stokers Dracula og trolden er symbol for her. Jeg tror, jeg ville finde en opdateret, uhyre moderne samfundsbeskrivelse, der går meget langt ind i det enkelte individ og dets angstmekanismer.
Kampscener med en gedde
9. september udkommer en anden finsk forfatter på forlaget, Juhani Karila med debutromanen Jagten på den lille gedde, der beskrives som en ”blid ironisk, folkloristisk, øko-komedie og kærlighedsroman.”
Det morsomme er, at også den har et væsen i centrum, nemlig en stor fisk, der hvert år skal fanges inden et bestemt kær tørrer ud. De er utroligt interessante at læse ved siden af hinanden, de to bøger, eftersom hovedpersonerne (i begyndelsen) begge undersøger, hvad man skal gøre med et bestemt dyre-væsen og hvordan man får det til at gøre som man vil.
Der er flere pragtfulde kampscener mellem hovedpersonen og gedden, som enhver, der har haft en fiskestang i hånden, vil genkende. Romanen udvikler sig imidlertid ganske anderledes.
I et interview med sin litterære agent fortæller hun: ”Jeg vil gerne sige, at det er et underholdningssystem for hele familien, men det er bestemt for mørkt for børn. For mig er det en blanding af genrer, jeg elsker. Fantasi fra 80’erne og 90’erne, thriller, romantik og komedie. Med sjældne arter.”
Blandt de litterære forbilleder nævner Karila den meget anbefalelsesværdige finske romankomedieforfatter Arto Paasilinna, nobelpriskandidaten Cormac MacCarthy og Dan Brown (!). Hun tilføjer om Paasilinna, som hun er blevet sammenlignet med:
”Han var min helt, da jeg var barn, så jeg er smigret over sammenligningen. Jeg kan huske, at jeg læste hans bedste værker fra 80’erne efter skole, da jeg var omkring 11–13 år gammel, og indså, at der ikke er grænser for, hvad man kan putte i en historie. Du kan tage Gud og placere ham i et tårn i Bulgarien, hvis du vil. Paasilinna gjorde det … Tingene behøver ikke en forklaring. Jeg begyndte at bruge denne idé i mine skolearbejde og fik lærere til at grine. Jeg begyndte at tænke: måske kunne jeg være forfatter?”
De østeuropæiske fortællinger
For et par år siden fik den polske forfatter Olga Tokarczuk nobelprisen, ikke mindst for sit hovedværk Jakobsbøgerne, en næsten 1000 sider lang roman, der graver sig ned i den østeuropæiske fortid og kommer frem med en masse gode historier, man ikke vil slippe igen. Østeuropa og særligt det jødiske, historiske segment er en skatkiste af gode historier, der for rigtig manges vedkommende ligner noget fra et maleri af Chagall, som vi husker fra de to store Isak’er i det 20. årshundredes litteratur, Singer og Babel.
Forlaget Gutkind har udgivet den måske mest omtalte roman på europæisk plan lige nu, den georgiske forfatter, Nino Haratischvilli’s Det ottende liv (Til Brilka), der for mig at se åbenlyst må være inspireret enten af Tokarzcuk eller selve denne fortælletradition:
“En smuk, solrig dag besluttede Gud at inddele den jordklode, han havde skabt, i lande (det må have været længe før Babelstårnet). Han arrangerede et marked, hvor folk højlydt prøvede at overbyde hinanden for at vinde Guds gunst og på den måde sikre sig den bedste plet på Jorden (jeg går ud fra, at italienerne var dem, der mestrede kunsten at gøre indtryk bedst, mens tjukterne ikke havde så godt styr på det). Efter en lang dag var verden endelig blevet opdelt i en mængde lande, og Gud var træt. Men klog som altid havde Gud naturligvis sørget for at beholde en slags feriebolig for sig selv på det skønneste sted af dem alle, et sted, der var rigt på floder, vandfald, saftige frugter og – det må han have vidst – den bedste vin i verden.
Da alle de oprømte mennesker var taget af sted til deres nye hjemlande, og Vorherre gik hen for at hvile sig i skyggen af et træ, fik han øje på en mand, der lå og snorkede (uden tvivl en gemytlig mand med overskæg og vom, sådan har jeg i hvert fald altid set ham for mig). Han havde ikke været med, da landene blev fordelt, og Gud undrede sig. Han vækkede ham og spurgte, hvad han lavede her, og hvorfor han ikke var interesseret i at få sig et hjemland. Manden smilede godmodigt (måske havde han allerede fået et par glas rødvin) og sagde (og her findes der flere versioner af sagnet, men lad os lægge os fast på denne her), at han var glad og tilfreds, som det var, solen skinnede, det var en dejlig dag, og han ville lade sig nøje med, hvad Gud havde tilovers. Og Vorherre blev imponeret af mandens sorgløshed og mangel på ambition og forærede ham, godhjertet som altid, sit eget ferieparadis, altså Georgien …”
Bogen er en monumental litterær og episk fremstilling af det 20. århundredes historie i Georgien med både nazisme og sovjetkommunisme. Den er endnu længere end Tokarzcuks bog, på over 1100 sider.
Og skulle man ikke vide, hvad man skal stille op med resten af tiden med sådan en stak bøger ved siden af sig, kan man skrive sig en børnebog og sende den ind til Forlaget Carlsen, der har udskrevet en af de – i forhold til den engelsksprogede verden – sjældne litteraturkonkurrencer i Danmark med deadline sidst på året. Det er overraskende, for vi har jo netop hørt at pandemien gjorde at langt flere mennesker end sædvanlig skrev den ene bog, vi alle sammen har inde i os og en del forlag derfor på deres hjemmeside kundgjorde, at nu tog de ikke mod flere uopfordrede manuskripter. Måske har de ikke alle sammen været så gode, som de håbede på.
Carlsen er optimister: ”(Vi) er på jagt efter … hovedpersoner, vi ikke har mødt. Verdener, vi ikke kender. Temaer, vi ikke vidste fandtes. Og nye forfatterstemmer. Alle historier er velkomne, så længe de handler om de store ting i livet. Had og kærlighed. Liv og død. Himmel og helvede.” Vi venter i spænding.
LÆS JAKOB BRØNNUMS ØVRIGE ARTIKLER HER
Søren Ulrik Thomsen
Store Kongensgade 23
Gyldendal
Marilynne Robinson
Jack
Gyldendal
Johanna Sinosalos
Ikke før solnedgang
Jensen & Dalgaard
Juhani Karila
Jagten på den lille gedde
Jensen & Dalgaard
Nino Haratischvilli
Det ottende liv (Til Brilka)
Forlaget Gutkind
Nord – Nordisk Litteraturfestival,
Helsingør, 18. september
Ordkraft
Aalborg 18. september
Foto: Nino Haratischwili_Foto @ G2 Baraniak
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25, 50 eller 100 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.
Tilmed dig her 
