Hvilke muligheder har republikanerne egentlig for at træde ud af Donald Trumps skandale-skygge, hvis de vil forsøge at komme nogenlunde helskindet gennem valget til november?
Ben Ginsberg er en meget klog mand. Han var en af republikanernes juridiske hovedkræfter under skandale-valget i 2000, da Florida måtte gentælle deres stemmer, hvilket endte med at Højesteret lukkede stemmeoptællingen ned og forærede sejren til George W. Bush. Siden har han været en af de jura-eksperter, som republikanerne har gjort brug af i juridisk vanskelige valgsituationer.
På det seneste er han også flittigt brugt i medierne som ekspert, og det store spørgsmål, han er blevet bedt om at svare på i de seneste dage, er naturligvis, hvorvidt man kan gøre noget ved Trump. Kan republikanerne smide ham på porten? Hvad sker der, hvis han dropper ud?
Ginsberg har i New York Times redegjort for, hvorfor det ikke er ret sandsynligt, at republikanerne kommer af med Trump som kandidat i dette valg. De har faktisk hjemmel til at smide ham ud i partiets vedtægter, hvor paragraf 9 foreskriver, at partiets ledelse kan indsætte en anden kandidat i tilfælde af død, afståen eller ”andet”. Og i princippet kan partiet også lynhurtigt ændre reglerne, hvis det er. Men problemet er praktisk.
Svær logistik
I flere stater er valget allerede begyndt. I USA kan man mange steder afgive sin stemme på forhånd, hvis man er forhindret i at møde op på valgdagen, og det er der mange, der allerede har benyttet sig af.
Dertil kommer det praktiske i at skulle få 50 staters republikanske valg-organisatorer til at arbejde sammen med den lokale valgkommission om at ændre stemmesedlerne. Og så er der det rent logistiske i at få trykt og distribueret stemmesedlerne.
Lidt over halvdelen af amerikanske stater har en eller anden form for elektronisk afstemningsmekanisme, og hos disse vil man måske kunne udskifte navne på stemmesedlerne, fordi de blot skal programmeres ind. Men superviseringen af dette vil blive sat under lup, og spørgsmålet er, om også dette vil tage for lang tid, fordi en omprogrammering skal igennem en masse kontrolmekanismer.
Man skal også først lige blive enige om at droppe Trump. Derefter skal man blive enige om en ny kandidat. Og først derefter kan man lave de nye stemmesedler. Det kan blive et logistisk helvede, vurderer Ginsberg, der også vurderer, at spændingerne internt i partiet kan betyde en sværm af lokale, juridiske indgreb, der kan få hele processen til at gå i stå.
Ud over disse muligheder har republikanerne mulighed for at lade Trump være Trump, men opfordre vælgerne til at gøre brug af Write-In. Det er en mekanisme, hvor man selv skriver sin yndlingskandidat ind og stemmer på vedkommende. Det kan ske både på stemmesedler og elektroniske valgmaskiner. I princippet kan republikanerne nå at lægge en masse penge i en kampagne (eller flere kampagner, f.eks. betalt af interesseorganisationer eller private donorer), der opfordrer folk til at skrive en eller flere kandidater ind i stedet for Trump.
Der er dog en joker i alt dette, som New York Times-artiklen ikke nævner.
Valgmænd kan selv bestemme
Som alle, der fulgte valget i 2000 vil kunne huske, så er det ikke antallet af egentlige stemmer, der afgør, hvem der bliver præsident i USA. Det er antallet af de såkaldte valgmænd (m/k), der peger på en kandidat, der afgør det.
Dem er der 538 af – hvilket er grunden til at Nate Silver og hans glimrende hold af statistikere kalder deres blog for FiveThirtyEight. Det tal er sat til at svare til antallet af medlemmer af kongressen, der er 538. De fordeler sig på 100 senatorer og 435 medlemmer af Repræsentanternes Hus. Dertil kommer 3 distrikt-repræsentanter uden stemmeret. De hører til Washington D.C., der ikke er en stat, men et distrikt og derfor ikke har repræsentation i kongressen.
Så langt så godt.
Problemet i forhold til Trumps kandidatur er, at kun omkring halvdelen af de amerikanske stater tvinger deres valgmænd til at stemme på den kandidat, befolkningen stemmer på. Det er naturligvis en dybt udemokratisk beslutning at give sin valgmandsstemme til en anden person end den, partivælgerne i ens stat har peget på. Men det er ikke ulovligt i mange stater. Det er derfor en beslutning, der kan føre til civile søgsmål, men ikke politianmeldelser.
Hvis der er noget, vi har lært af 2016-valgkampen, så er det, at den ikke er som alle andre.
Du kan se, hvilke stater (i grønt) der på en eller anden måde tvinger valgmændene til at stemme efter befolkningens ønsker her:
Respekten for demokratiet og risikoen for civile søgsmål har dog indtil videre været nok til at sørge for en nogenlunde repræsentation af folkestemmerne blandt valgmændene. Ifølge USAs statsarkiver har valgmændene i flere end 99 pct. af tilfældene stemt som befolkningen henover USAs historie.
Men hvis der er noget, vi har lært af 2016-valgkampen, så er det, at den ikke er som alle andre.
Teoretisk set kan valgmændene vælge at gå imod deres befolkning, hvilket kan få tre konsekvenser, ovenstående scenarier taget i betragtning.
1. Nedturen fortsætter
Den fortsat mest sandsynlige situation er, at Trump bliver i kampen, de republikanske valgmænd respekterer de afgivne stemmer på Trump og udfaldet bliver, som det bliver.
2. Mike Pence tager over
Hvis Trump dropper ud, vil Mike Pence formentlig blive kandidaten. Det vil være for svært rent logistisk at få nomineret en anden kandidat, især fordi Trump formentlig kun vil droppe ud efter mindst en uges tænketid ovenpå debatten søndag. Det vil efterlade mellem to og tre uger at finde en ny kandidat i, som så skal cleares med de republikanske lokalafdelinger.
En anden kandidat vil derfor under alle omstændigheder ikke kunne komme på stemmesedlerne, og man vil skulle sætte en kampagne i gang for at overbevise folk om at skrive kandidaten ind, de steder det er muligt. Sådan en kampagne skal også have tid til at virke, så når man lægger kampagnetid og den tid, det tager at blive enige om en ny kandidat sammen, bliver det som nævnt ovenfor umuligt at nå inden 8. november.
Det eneste fornuftige i den situation er at lade Mike Pence komme til. Han står allerede på stemmesedlen som Trumps vicepræsidentkandidat, og ledende republikanere har allerede peget på ham som en naturlig afløser. Hans (umiddelbare) sejr over Tim Kaine i tv-debatten i tirsdags hjælper hans sag. I det tilfælde kan valgmændene vælge at betragte alle stemmer afgivne til Trump som stemmer til Pence, og hvis man kan nå at få det gjort offentligt, at de vil gøre dette, kan det få flere til at stemme på Trump, fordi de ved, de i virkeligheden stemmer på Pence – uanset, hvad der står på stemmesedlen. Det kan blive rigtigt farligt for Clinton.
3. Republikanerne opfordrer til Write-In og valgmændene gør oprør
Hvis Trump ikke dropper ud, og republikanerne eventuelt opfordrer til Write-In, kan valgmændene også vælge af rene samvittighedsårsager at stemme på en anden. Og så bliver det først noget rod.
For i det tilfælde kan de ende med at lægge deres stemmer hos en kandidat, som de observerer, mange vælgere selv har skrevet ind på stemmesedlen…også selvom den kandidat ikke får flest stemmer. Det kan betyde, at flere stater går til en lokal favorit, eller at der ikke kan skabes valgmandskonsensus om en republikansk kandidat.
Her kunne man f.eks. forestille sig at en stat som Utah ville stemme på den lokale Evan McMullin, der lige nu ligger på 12-13 pct. i meningsmålingerne, mod Trumps 34-35 pct. Men i Utah er hovedparten af vælgerne meget fromme kristne og ofte mormoner, og hvis Utah vender sig væk fra Trump, kan Evan McMullin sagtens overtage mindst halvdelen af Trumps stemmer – hvilket vil give ham flere stemmer, end Clinton står til lige nu.
Under alle omstændigheder kan valget 8. november faktisk risikere ikke at blive afgjort før flere uger senere, som vi så det i 2000
Det kan dog også betyde, at der vil være så meget kaos blandt valgmændene (stadig m/k), at spredningen blandt dem ikke giver et flertal til nogen bestemt republikansk kandidat.
Man kunne forestille sig en situation, hvor Trump skal dele de republikanske valgmænd med to eller tre andre kandidater, og så vil Hillary kunne vinde selv dybt republikanske stater (der jf. kortet ovenfor ikke forpligter valgmændene) som Georgia eller Texas med blot 36-37 pct. af stemmerne, blot fordi ingen enkelt, republikansk kandidat kan samle flere valgmænd, end hun kan. Og så bliver det først en rigtig stor national sejr til Clinton.
Under alle omstændigheder kan valget 8. november faktisk risikere ikke at blive afgjort før flere uger senere, som vi så det i 2000. Hvis Trump ikke dropper ud, men taber valget, fordi f.eks. valgmændene vælger at gå ham imod på eget initiativ, vil han næsten med sikkerhed kalde systemet for rigged og råbe op om snyd og bedrag. Hvis han går så langt som at lægge sag an, bliver det et meget langt valg. Det gør det også, hvis der er valgmænd, der tager sagen i egen hånd og derefter får et civilt søgsmål på halsen fra vælgerne.
Men ovenstående er ikke ret sandsynligt. Det mest sandsynlige er stadig som nævnt, at Trump fortsætter til kampens ende, og det republikanske parti fokuserer kampagneføringen på at redde senatet og repræsentanternes hus, så partiet stadig har flertal der efter 8. november – hvis det overhovedet er muligt.
Topfoto: Den republikanske maskot, elefanten, har i århundreder måttet repræsentere partiets splittelse på forskellige måder. Her en tegning af Carey Orr fra avisen The Lake County Tribune angående valget i 1920.
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25, 50 eller 100 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.
Tilmed dig her 
