Debat: Antijødiske holdninger hos muslimske indvandrere – har Mette Frederiksen ret?

i Debat/Politik & Samfund af

DEBAT // SAMFUND – Hos debattører både i de trykte og de sociale medier ser der ud til at være en ejendommelig tilbøjelighed til at fastslå, at hvis de ikke selv kender dokumentationen for en påstand, så betyder det, at der ikke er nogen dokumentation. Men at man ikke kender til dokumentationen, er jo ikke det samme som, at den ikke findes.

Tag nu f.eks. Mette Frederiksens påstand om, at der findes antisemitisme i visse muslimske miljøer i Danmark. Den dokumentation findes og kan findes med nogle få klik med musen, hvis man gad gøre sig ulejligheden.

Jeg henholder mig i det følgende til professor Peter Nannestads bearbejdning af en undersøgelse af fem indvandrergrupper, foretaget af Danmarks Statistik i 2004. Min kilde er altså Peter Nannestad: ‘Frø af ugræs? Antijødiske holdninger i fem ikke-vestlige indvandrergrupper i Danmark’. I Knudsen m.fl.(red.): Danmark og de fremmede. Academica 2009 p. 43-62. Den blev grundigt omtalt i medierne i 2009.

Jeg er klar over, at data risikerer at blive misbrugt af anti-muslimer. Men ting går ikke væk, fordi man lukker øjnene for dem. Tværtimod – der er bedre muligheder for at gøre noget ved dem, hvis man erkender, at de er der

De fem indvandrergrupper er tyrkere, pakistanere, palæstinensere, somaliere og eks-jugoslaver, i alt over 1200 personer. Der er stillet tre spørgsmål vedr. jøder, f.eks. om man mener, at der er for mange jøder i Danmark.

I stærk forkortning konkluderer Nannestad bl.a.:

  • Alle fem grupper er mere negative over for jøder end en kontrolgruppe af danskere. F.eks. er knap 33 % enige i, at der er for mange jøder i Danmark mod 12.5 % i kontrolgruppen.
  • Muslimske indvandrere er mere negative end kristne indvandrere.
  • Man skulle forvente, at palæstinenser-gruppen var den mest antijødiske, men det er ikke tilfældet. Den mest antijødiske gruppe er pakistanerne.
  • At pakistanerne er den mest antijødiske gruppe hænger sammen med, at den er den mest religiøse gruppe.
  • Religiøsitet disponerer i disse grupper for negative holdninger over for alle, der ikke tilhører ens egen gruppe.

Og Nannestad konkluderer, at ”det tyder på, at det i hvert fald i det danske tilfælde ikke er helt af vejen, når der i diskussionen af antisemitismens genopblussen især fokuseres på muslimske indvandrermiljøers rolle.”

Man kan indvende, at det er en gammel undersøgelse; jeg kender ingen nyere, men der er næppe grund til at tro, at det skulle være anderledes i dag. Ruud Koopmans undersøgelse af ca. 4000 muslimske indvandrere fra Marokko og Tyrkiet og ca. 2000 kristne i seks europæiske lande bekræfter mange af disse fund. 45 % af muslimerne og 9 % af de kristne erklærede sig enige i påstanden om, at ”Man kan ikke stole på jøder” (og 57 % muslimer og 11 % kristne ville ikke have homoseksuelle venner).

Som forventet gjaldt, at jo mere fundamentalistisk, des mere negativ var holdningerne over for ud-grupper (se nærmere herom i min bog: Uden tvivl er tro farlig. Fundamentalismens psykologi. U Press 2017). Dataindsamlingen blev foretaget i 2008. (Koopmans, Ruud: ‘Religious Fundamentalism and Hostility toward Out-groups: A Comparison of Muslims and Christians in Western Europe‘. Journal of Ethnic and Migration Studies, 2015).

Danske indvandrere indgår ikke i undersøgelsen, men der er ingen grund til at tro, at de danske indvandrere adskiller sig systematisk fra indvandrerne i de seks undersøgte lande.

Holdninger er ikke statiske og uforanderlige. Holdninger kan ændre sig

Det er ikke hverken overraskende eller mærkeligt, at antijødiske holdninger er udbredt i visse muslimske grupper. Det kommer næppe bag på nogen, at antijødiske holdninger er udbredt i mange muslimske lande og i løbet af socialiseringen lærer vi, hvad der er rigtigt og forkert, godt og skidt, hvem der er vores egne og hvem der er fremmede, og hvilke fremmede vores gruppe ikke bryder sig om. Det er holdninger, der ikke forsvinder, blot fordi vi kommer til et andet land – og især ikke, hvis vi kun omgås folk fra vores egen gruppe, som har de samme holdninger med sig.

Men holdninger er ikke statiske og uforanderlige. Holdninger kan ændre sig: tænk på, hvordan holdningen til f.eks. bøsser (med flere) og rygning har ændret sig i det danske samfund. I min egen gruppe var der under min opvækst stærkt antityske holdninger, som stort set er forsvundet. Koopmans finder i tråd hermed, at de fundamentalistiske holdninger er mindre udbredt hos 2. generationsindvandrere end 1. generation.

De fleste undersøgelser finder desuden, at jo højere uddannelse, des mindre fordomsfuldhed. Kommende undersøgelser bør også se på forhold som omgang/kontakt med danskere/jøder som noget, der efter al sandsynlighed bidrager til mindre fordomsfuldhed. Alle initiativer i den retning bør derfor støttes.

Jeg er klar over, at data risikerer at blive misbrugt af anti-muslimer. Men ting går ikke væk, fordi man lukker øjnene for dem. Tværtimod – der er bedre muligheder for at gøre noget ved dem, hvis man erkender, at de er der.


Foto: Wikimedia Commons

Læs mere

Modtag POV Weekend, følg os på Facebook – eller støt vores arbejde

Modtag ugens væsentligste analyser, anmeldelser og essays i POV Weekend – hver fredag morgen.
Det er gratis, og du kan tilmelde dig her  Pil mod højre

POV er et åbent og uafhængigt dansk non-profit medie.
Har du mulighed for at støtte vores arbejde? Bliv frivilligt støttemedlem her  Pil mod højre

John Rosenstock (f. 1941) er cand. psych. med speciale i socialpsykologi. Han har arbejdet med analyse af sociale systemer og med udvælgelse af personale til den 3. verden for Mellemfolkeligt Samvirke, Danida og Oxfam Ibis.

Efter sin pensionering har han genoptaget sin gamle interesse for ekstreme religiøse og politiske bevægelser (han skrev psykologi-speciale om nazisme).

Hans bog om fundamentalismens psykologi (”Uden tvivl er tro farlig”) udkom i 2017 og er blevet positivt anmeldt, bl.a. med fire hjerter i Politiken

Seneste artikler om Debat