DEBATINDLÆG – Demokratiet bliver gjort til grin af lister som “Valgfest med mexicansk tema”, ”Marquis de Sade” og ”En død hest”, siger Sebastian Dorset, der var valgtilforordnet ved det nyligt overståede kommunal- og regionsrådsvalg. Og hvorfor er dobbeltmandater tilladt? Det synes åbenbart, at politikerne ikke kan gøre et godt arbejde flere steder.
ET par uger før kommunalvalget blev jeg ringet op af en venlig dame fra SF: Kunne jeg tænke mig at være valgtilforordnet, ville hun vide. Og hvem kunne egentlig ikke det?
Vi har verdens bedste afstemningssystem. Det har jeg direkte fra valgforsker Jørgen Elklit, en af verdens bedste valgforskere. Så udover skåltalerne om, at man skal hylde demokratiet, nyde at man har indflydelse på sit lokalsamfund og så videre, så fik jeg også tanken: Måske er vores afstemningssystem så godt, at det ikke kan fucke demokratiet op, at selv jeg er er en af stemmetællerne.
Selve optællingen gik også ok. For jeg ser fint. … Igen, efter det sidste år blev konstateret at mine øjenæbler var lidt flade, og min optiker gav mig korrigerende briller. Og fordi der på grund af de røde kuglepenne i stemmeboksene bliver sat røde krydser på stemmesedlerne.
Sådan et rødt kryds er bare lettere at se i et mylder af sorte bokse og sparer en masse tid for de tilforordnede, men det er selvfølgelig lettere at se de røde kuglepenne som en konspiration, hvis man ikke har andet indhold i livet
Det er bare nemmere at se, når et kryds er smidt på sedlen, hvilket var ret tydeligt, når folk i et magtfuldt ideologisk statement havde valgt at afgive stemme med en medbragt blå eller mørksort kuglepen, bare for at vise, hvor binær og barnlig en opfattelse af politik, det er menneskeligt muligt at have.
Sådan et rødt kryds er bare lettere at se i et mylder af sorte bokse og sparer en masse tid for de tilforordnede, men det er selvfølgelig lettere at se de røde kuglepenne som en konspiration, hvis man ikke har andet indhold i livet.
Udleveringen af stemmesedler var lidt mere lakrids. Kontrollen af, at de afgivne stemmer, svarer til antallet af udleverede stemmesedler er så rigid, at det faktisk bliver lidt stressende at være tilforordnet. Og sent. Men det skal jeg ikke trætte nogen med.
Jeg vil bare sige, jeg fik god tid til at tænke over, hvordan det kommunale og regionale demokrati ser ud. Og mine dybt subjektive øjne blev draget til tre problemer:
For mange blanke stemmer og for meget pjank
Antallet af mennesker, der ikke er i stand til at sætte kryds, til trods for at klichéen netop hedder ”at sætte kryds”, er deprimerende markant:
Der står en tydelig instruktion på toppen af stemmesedlen, og alligevel flyver krydserne rundt, så folk prøver at stemme på flere partier, flere kandidater fra samme parti eller bare sætter to rystende streger på tværs af hinanden ude midt i det foretrukne partis felt, selvom der er en fin, lille boks, beregnet til det samme.
Men som en klog kvinde fra CBS sagde, da vi talte om det: ”Det er måske mennesker, der ikke er vant til multiple choice-eksamener”.
Så måske skulle man ikke reklamere så meget for at få folk ned at stemme, men mere for at få folk til at forstå, hvordan man stemmer. Eller hvad man stemmer om.
For det var problem nummer to. Der var enormt mange blanke stemmer til regionsvalget. Ikke så mange til kommunalvalget, men forskellen på de to var, at hvor vælgere i Frederiksberg Kommune kunne stemme på de etablerede partier plus et par løsere kanoner, var Region Hovedstaden legeland for en horde af mere eller mindre seriøse lister.
Men fuck ”en død hest” og ”valgfest med mexicansk tema”. Jeg håber, I fremover får luft for jeres puerile humor til den firmajulefrokost, I måtte blive lukket ind til
Som tilforordnet ved jeg, at det gjorde optællingen uoverskuelig i bogstavelig forstand, og jeg mener helt personligt, det gjorde afstemningen mindre seriøs:
Det er en demokratisk dyd, at alle politiske holdninger kan prøves ved valg, men det princip bliver truet af Donald Trump-segmentet og deres postulater om ” fake news” og den generelle undertone på bodegaer og sociale medier af ”det er løgn det hele” og ”de snakker bare”-holdninger.
Jeg synes, vi fodrer de holdninger ved at lade fupforetagender stille op, bare for sjov. Det kræver 25 personers ”så lad dog gå”-accept at stille op til et kommunalvalg, og 50 personers til et regionsrådsvalg.
Eftersom jeg i 80’erne var med til at få partiet De Grønne opstillet til adskillige Folketingsvalg, ved jeg at jeg selv kunne blive opstillet på en eftermiddag, hvis jeg skulle få lyst til at lave den triste, fladtrampede, Jacob Haugaard-kopierende joke.
Til Region Hovedstaden kunne man i tirsdags f.eks. stemme på ”Valgfest med mexicansk tema”, ”Marquis de Sade” og ”En død hest”.
Massiv dobbeltmoral
Fortæl mig helt ærligt at det ikke bekræfter folk i at demokrati er noget pjat? Jeg synes, det underminerer vores folkestyre, og at det burde være sværere at få lov at stille op. Ikke nødvendigvis ved at kræve flere stillere, men måske en test eller afkrævning af et løfte om fremmøde.
Hvorfor skal politiske mennesker, der er dedikerede til opgaven med at forbedre samfundet, holde kæft, fordi vi har vedtaget, at man ”hylder demokratiet” ved at fejre samtlige opstillede, når de bliver pisset direkte i ansigtet af underfrankerede polterabendtiltag?
Eftersom ”Valgtema med mexicansk tema” stillede op for at få de syv kroner i partistøtte, staten giver per stemme, kunne man måske kræve et depositum på et par tusind, som så ville blive tilbageført?
Det er alt sammen dårlige idéer, som der er masser af argumenter imod.
Men hvis den næste Gandhi, Martin Luther King eller Uffe Elbæk, bare med færre tissemandsbilleder, var på vej med et parti, ville de sagtens kunne leve op til nærmest ethvert krav for at blive opstillede.
Men fuck ”en død hest” og ”valgfest med mexicansk tema”. Jeg håber, I fremover får luft for jeres puerile humor til den firmajulefrokost, I måtte blive lukket ind til.
Hvorfor skal politiske mennesker, der er dedikerede til opgaven med at forbedre samfundet, holde kæft, fordi vi har vedtaget, at man ”hylder demokratiet” ved at fejre samtlige opstillede, når de bliver pisset direkte i ansigtet af underfrankerede polterabendtiltag?
Fra min del af de afgivne stemmer var det ret let at se, at det kostede stemmer til regionen at så mange lister var opstillede. Alt for mange stemmer var blanke, og alt for mange stemmer gik til kendte navne.
Jeg synes, dobbeltmoralen er massiv. Man holder sig ikke tilbage fra båltalerne om, hvor hårdt det er at være politiker, men stiller gerne op til et hverv mere
”Neeej, veeent, det må du ikke mene”, lyder det i mit baghoved, og dog mener jeg det helt ufortrødent:
Morten Løkkegaard var i chok over at være indvalgt i Gentofte Kommune for Venstre, selvom han var kendt fra både Folketinget og EU-Parlamentet. Så chokeret at han overvejede at trække sig. Men på intet tidspunkt overvejede han, om dobbeltmandater kunne være en dårlig idé. Den tanke får man næppe som liberal, for det hele giver jo penge.
Jeg synes, dobbeltmoralen er massiv. Man holder sig ikke tilbage fra båltalerne om, hvor hårdt det er at være politiker, men stiller gerne op til et hverv mere.
Dårlig liberal idé
Der er sådan en interessant liberal idé om, at man kan overkomme det hele – bedst personificeret for mig i at Venstres Folketingsmedlem Marcus Knuth stillede op til Borgerrepræsentationen i København, selvom han ærlig talt virker som et menneske, der har rigeligt at gøre med at klare de debatter, han i forvejen deltager i.
De ægte venstrefløjspartier fraråder dobbeltmandater, mens det for de borgerlige virker som om kommune og region bare er en bonus for at have opnået kendthed i det politiske liv.
Så min tredje opfordring hedder ”forbyd dobbeltmandater”. Det er hverken udemokratisk eller ikkeliberalt. Man kan frit vælge, hvor man helst vil være og hvilket organ man foretrækker at sprede sin begavelse over.
Lad os forbyde dobbeltmandater alene med demokratiets argumenter, der tilskriver, at man ikke kan overkomme det hele. Og lad os som argumenter bruge de eksisterende borgerlige dobbeltmandater, der til dato knap kan bruge andet end deres diæter.
POV honorerer ikke sine skribenter. Men hvis du nyder Sebastian Dorsets debatindlæg, og får lidt at tænke over, så kan du vælge at donere et beløb som honorering af hans arbejde – beløbet bestemmer du helst selv – direkte på hans Mobile Pay: 22 13 11 62
Topillustration: Wikimedia Commons, The fin de siècle newspaper proprietor, 7. marts 1894.
Modtag POV Weekend, følg os på Facebook – eller bliv medlem!
Hold dig opdateret med ugens væsentligste analyser, anmeldelser og essays i POV Weekend – hver fredag morgen.
Det er gratis, og du kan tilmelde dig her 
POV er et åbent og uafhængigt dansk non-profit medie.
Har du mulighed for at bidrage til vores arbejde? Bliv medlem her
