Leonard Cohen, pressefoto

Leonard Cohen: 50 år med den blå regnfrakke

i Kultur/Musik af
LEONARD COHEN // JUBILÆUM – Det er præcis 50 år siden, Leonard Cohens Songs of Love and Hate udkom. Albummet blev ikke helt den kommercielle succes, som pladeselskabet havde håbet. Men albummet skulle senere vise sig at blive et af de store klassiske Cohen-album. “Den berømte blå regnfrakke nåede i hvert fald langt omkring luvslidt og stadig slidstærk. Dens ejermand blev 82 år. Slidstyrken gør sig ydermere gældende for de i alt otte skæringer på Songs of Love and Hate, som en del spændende kunstnere har haft fat i sidenhen,” skriver Thomas Vilhelm i denne hyldest til albummet.

“Famous Blue Raincoat” fra Leonard Cohens tredje album Songs of Love and Hate, der udkom den 19. marts 1971, handler blandt andet om et fatalt trekantsdrama. Det blev et stort hit for sangerinden Jennifer Warnes i 1986. Warnes sang i begyndelsen af 70’erne med Cohen. Sangen er nok den mest kendte fra Songs of Love and Hate, der til CBS’ store utilfredshed ikke solgte nær så godt som de to forgængere Songs of Leonard Cohen (1967) og Songs From A Room (april 1969).

Det gør dog langtfra treeren til et dårligt album af den grund. Ud over skæbnefortællingen om den slidte, blå regnfrakke rummer albummet stærke lyriske kraftpræstationer som åbningsnummeret “Avalanche” og slutsangen “Joan of Arc”, det hele i folk-prægede akustiske gevandter. Tre af skæringerne var allerede en del af repertoiret, da Cohen tidligt om morgenen den 31. august 1970 optrådte for flere hundredetusinde mennesker under Isle of Wight festivalen.

Lige dele tristesse og forløsning

En af dem, “Sing Another Song, Boys”, er faktisk en liveoptagelse fra netop den aften. Stemningen op til det sidste døgn under Isle of Wight havde været dårlig ladet med aggressivitet rettet mod arrangørerne, som valgte at sætte afspærringer op på festivalarealet for at holde ikke betalende ude. En del fans forsøgte sågar at sætte ild til dem. Men med en trup af musikere og sangere i ryggen, der mest af alt mindede om en afdeling fra Frelsens (hippie) Hær, lykkedes det Cohen på sin egen rolige facon at dæmpe gemytterne, mens han med dyb, malmfuld røst fremførte et repertoire, der emmede af lige dele tristesse og forløsning.

Leonard Cohen, Coverfoto
Leonard Cohen, Coverfoto

Canadieren, iklædt khakikluns, tæmmede så at sige bæstet med charme og viste, at han er ‘The Master of Ceremony’ og en performer af helt særlig format urokkeligt hvilende i sig selv og troen på kvaliteten af sin musik. Dokumentarfilm instruktøren Murray Leener, der døde i 2017 i en alder af 90, optog lyd og billeder fra Cohens Isle of Wight-koncert, men af uransagelige årsager blev resultatet først udgivet på cd og dvd i 2009, men absolut ventetiden værd. Songs of Love and Hate var ligeledes repræsenteret på sætlisten under Cohens Europaturne i 1972, der endte med koncerter i Tel Aviv og Jerusalem.

Det førte til, at to højrøstede unge mænd ovenpå en koncert i København personligt forlangte deres penge tilbage af Cohen himself, der igen tacklede hele hurlumhejet med overbærenhed, som var han Buddha i egen person

I førstnævnte by gik han i rette med israelske sikkerhedsfolk, der for noget brutalt frem overfor publikum. I sidstnævnte fik Cohen derimod en større krise midt i koncerten og forlod scenen. Efter en længere pause dukkede han atter op og gav de tålmodigt ventende en på opleveren – hvilken intensitet og dedikation! Alt blev indfanget af Tony Palmer og hans kamera crew, inklusiv nærgående backstageoptagelser og teknisk koks med udstyret. Det førte til, at to højrøstede unge mænd ovenpå en koncert i København personligt forlangte deres penge tilbage af Cohen himself, der igen tacklede hele hurlumhejet med overbærenhed, som var han Buddha i egen person – senere gik han jo i øvrigt i kloster.

Palmers film “Bird on A Wire” udkom i 1974 efter flere dyre omklip, og selve råfilmmaterialet syntes derefter fuldstændig forsvundet. Men i 2009 blev kasserne opsnuset på et lager i USA af Frank Zappas tidligere manager Herb Cohen og genudgivet på dvd i 2010 i en restaureret version godkendt af Palmer, der skulle være tæt på instruktørens oprindelige ønsker. Inkarnerede Cohen fans har måttet vente adskillige år på en del af det omtalte lyd- og billedmateriale.

I flot stil

Mit gæt er, at der stadig er nok at tage af. Den berømte blå regnfrakke nåede i hvert fald langt omkring luvslidt og stadig slidstærk. Dens ejermand blev 82 år. Slidstyrken gør sig ydermere gældende for de i alt otte skæringer på Songs of Love and Hate, som en del spændende kunstnere har haft fat i sidenhen. Ud over Jennifer Warnes bør Judy Collins (“Dress Rehearsel Rag”), Nick Cave & The Bad Seeds, Ghost og Aimee Mann (“Avalanche”), Tori Amos (“Famous Blue Raincoat”), Allison Crowe og Anna Calvi (“Joan of Arc”) nævnes.

Sandelig om ikke der kan tilføjes en dansk vinkel på denne beretning om Songs of Love and Hate, idet Henrik Strube efter flere års forsøg endelig fik lov til at udgive sin egen oversatte version af “Famous Blue Raincoat”, som blev til “Brevet til dig”, der findes på Strubes 2002 album Mærk’ligt. Det slap han i øvrigt vældig godt fra. Tillykke til Strube med resultatet og til Cohens vellykkede treer, der i dag har rundet de fem årtier i flot stil.

LÆS FLERE ARTIKLER AF THOMAS VILHELM HER:


Foto: PR

Facebook kommentarer

Modtag POV Weekend, følg os på Facebook – eller bliv abonnent!

Hold dig opdateret med ugens væsentligste analyser, anmeldelser og essays i POV Weekend – hver fredag morgen.
Det er gratis, og du kan tilmelde dig her Pil mod højre

POV er et åbent og uafhængigt dansk non-profit medie.
Har du mulighed for at bidrage til vores arbejde? Bliv abonnent her Pil mod højre

Seneste artikler om Kultur