Lån på Facebook: Betal eller vi kommer til kaffe

i Digitalt/Kultur & Medier/Politik & Samfund af

BAGGRUND – Mangler du penge, så kan du få et lån på Facebook. Du accepterer samtidig, at udlåner og resten af Facebook-gruppen må offentligøre dig og din profil og kontakte dine venner og familie, hvis du ikke betaler til tiden. Sådan lyder regel nummer 5, hvis du låner penge i en af de mange lånegrupper, der findes på det sociale medie. Man kan hurtigt komme i klemme, og hvor er retssikkerheden, spørger journalisterne Karina Muriel Mimoun og Matts Anderson.

15. oktober skriver Jesper i en lånegruppe på Facebook, at han ønsker at låne 3000 kroner til 1. november, hvor han agter at betale 6000 kroner tilbage. Det skal gå til studiebøger, skriver han som begrundelse og bekræfter, at han ved oprettelse af denne Facebook-låneansøgning, giver samtykke til at blive registreret i en lånerdatabase med navn, Facebook-link og låneforhold.

Vi befinder os lige nu i en af de mange danske semi-private lånegrupper på Facebook, der tilbyder lån mellem private. Det kaldes et Peer to Peer lån, P2P, og er som udgangspunkt ikke ulovligt.

14 af grupperne er ejet af den samme administrator-gruppe, der til formålet har oprettet en Facebook-side, hvorfra de administrerer de mange lånegrupper. Grupperne er stramt koordineret, med to til formålet udviklede skabeloner, en til udlåner og en til låner; de skabeloner skal alle udfylde og dele, når de søger eller tilbyder lån.

Denne administrator-gruppe er dog ikke den eneste, der har lånegrupper på Facebook. Der er andre private profiler, som også har dannet deres egne grupper.

De regelsæt, man godkender, når man træder ind i Facebooks låne-universer, er derfor også forskellige fra lånegruppe til lånegruppe.

I nogle af grupperne står der, at man skal være 18 for at benytte sig af lånemuligheden, andre nævner ikke alder. I de omtalte låne-grupper, der er topstyret af den fælles administrator-side, er det fastlagt, at førstegangslånerne giver 100 procent i rente og 50 procent, hvis de overskrider tilbagebetalingsdatoen.

Straffelovens paragraf 282 er ikke overtrådt, siger Finanstilsynet.

Renter mellem 75 – 100 procent

Om det er 50 procent per dag eller per uge, skal man aftale med den, man låner af. Bliver man registreret som en god betaler, kan man efterfølgende låne med en lavere rentesats dog igen efter aftale med udlånerne. Rentesatserne i de opslag, vi har set, ligger dog ikke under 75 procent. Som låner skal man kunne dokumentere, hvem man er. Pas, sygesikringsbevis, kopi af enten lønseddel eller opslag fra borger.dk er nogen af de krav, der er nævnt.

Er du en dårlig betaler, har en af lånegrupperne taget højde for det med deres punkt 5., hvor der står: “du accepterer samtidig, at udlånere og resten af gruppen må offentligøre dig og din profil samt kontakte dig, dine venner og familie, hvis du ikke betaler.”

De høje rentesatser skræmmer ikke dem, der ingen andre muligheder har.

Kasper har mistet sit arbejde og mangler 1000 kroner til mad. Han tilbyder at betale 2000 kroner tilbage få uger efter. 

Michelle mangler penge til at overleve resten af måneden. Hun ønsker at låne 1000 kroner mod at tilbagebetale 2000 kroner kun 19 dage efter. 

Andre skriver de mangler penge til mad, husleje, medicin og uforudsete udgifter, og fælles for dem alle er, at de åbenbart ikke er bekymret for de høje renter.

Helle ønsker at være anonym, da hun er bekymret for, hvorvidt hun vil blive udsat for chikane, hvis hun udtaler sig. “Det er jo rene rockermanerer derinde. Overholder man ikke betalingerne, bliver man udstillet, og så bliver man ellers jagtet af de andre brugere”

Vi har talt med ‘Helle’, en ung enlig mor, der stod i en situation, hvor hun manglede penge til en af de uforudsete udgifter, der kan ramme os alle. Helle er i RKI og valgte derfor at låne penge i en af lånegrupperne.

Nogen gange kan man nå derud, hvor man ikke har andre valg end de grupper, forklarer Helle og fortæller, hvordan hun bad om et lån i en af grupperne og kort tid efter tilbagebetalte det dobbelte.

Hun var omhyggelig med at betale til tiden: “Nogle af dem tager jo op til 1000 kroner i bøder om dagen!”

Helle fortæller, at hun ved anmodning om et lån blev bedt om at fremsende kopi af pas og kørekort eller andet med billede og adresse, og så et screenshot fra hendes profil på borger.dk.

“De ville være sikre på, at informationerne stemte overens med mit pas og sygesikringsbeviset”, fortæller hun.

Helle ønsker at være anonym, da hun er bekymret for, hvorvidt hun vil blive udsat for chikane, hvis hun udtaler sig.

“Det er jo rene rockermanerer derinde. Overholder man ikke betalingerne, bliver man udstillet, og så bliver man ellers jagtet af de andre brugere,” fortæller hun.

I en af grupperne har forældre delt deres børns sygesikringsbevis som dokumentation på, at de har et barn, der har brug for hjælp. De sidste fire cifre af CPR-nummeret er dog streget ud. I andre grupper, er det udlånerne, der ligger inde med kopi af låntagerens papirer. Kopi af papirer som udlånerne reelt, kan gøre med, hvad de vil inklusiv at oprette en falsk profil og selv låne penge under falsk navn. Dokumentationen er jo på plads.

Han har mellem 2000 – 10.000 kroner, han ønsker at låne ud. Lånegebyret er 100 procent og tilbagebetaling den 31.10 kl. 12.00. “Ingen afdragsordning”, skriver han. Der er hurtigt bid fra flere. Låner han alle 10.000 kroner ud, har han en fortjeneste på 10.000 kroner på blot 10 dage

De lånegrupper på Facebook, som vi har kigget på, har mellem 100 til 1900 medlemmer.

Den samme administrator har mange grupper, der ligner hinanden. Skærmbillede fra Facebook.

Har du penge, så skal du få

Har du penge til overs i en måned, har du mulighed for at fordoble dine penge indenfor meget kort tid, i nogen af de mange lånegrupper på Facebook. Du kan (skal) bruge en af de faste skabeloner, som grupperne har udviklet til formålet. Her skriver du hvor mange penge du låner ud, hvor længe og til hvilken rente, og så deler du den færdige tekst på gruppens væg. Nu kan du sætte dig tilbage og vente på, at den første lånetager melder sig.

En mand skriver, at han har 500-5000 kroner, som han kan låne ud. Formuleringen i hans opslag lægger op til flere små lån på 500 eller ét stort på 5000. Han skriver, at renten er 100%, og at han låner pengene ud i syv dage. Ved beløb over 2000 kroner ønsker han pant. Låner han alle pengene ud, har han tjent 5000 kroner på syv dage. Hvis han vælger at re-investere de 10.000, har han hurtigt 20.000.

En ung kvinde låner 5 x 500 kroner ud i 16 dage. Renten er 100 procent, og fortjenesten er 2500. Det er til den næste bytur eller en reinvestering i de næste udlån. En iværksætter er født.

En mand deler en låneskabelon den 20. oktober. Han har mellem 2000 – 10.000 kroner, han ønsker at låne ud. Lånegebyret er 100 procent og tilbagebetaling den 31.10 kl. 12.00. “Ingen afdragsordning”, skriver han. Der er hurtigt bid fra flere. Låner han alle 10.000 kroner ud, har han en fortjeneste på 10.000 kroner på blot 10 dage.

På den unge mands profil kan man læse, at han er junior-konsulent hos et af verdens største revisions- og konsulentvirksomheder Ernest og Young. Vi ville gerne høre mere om, hvad en mand med hans profession, mener om denne type udlån, men han har valgt ikke at svare os.

En anden tilbyder lån på 2 x 500 og 1 x 1000 kroner. Tre lån og dermed en mindre risiko, hvis der er en dårlig betaler iblandt. Renten er 100 procent, og de skal være tilbagebetalt indenfor kun otte dage. Det er ikke første gang, denne mand låner ud, og han får også en anbefaling med på vejen af administrator, der skriver på tråden, at han er endnu en af deres gode udlånere.

På den unge mands profil kan man læse, at han er junior-konsulent hos et af verdens største revisions- og konsulentvirksomheder Ernest og Young. Vi ville gerne høre mere om, hvad en mand med hans profession,  mener om denne type udlån, men han har valgt ikke at svare os.

Jagten på den dårlige betaler går ind. Hele gruppen bliver opfordret til at hjælpe. Skærmbillede fra Facebook-gruppen.

Hvilken kaffe byder du uventede gæster?

Vi har talt med en udlåner. Vi har valgt at kalde ham ‘Hans’. Hans har udlånt penge i over et halvt år, og Hans fortæller, at det ofte er dem, der ingen andre mulighed har for at låne penge, som befinder sig i lånegrupperne. Dem der er i RKI eller allerede har prøvet både familie og venner.

Hans fortæller, at det nok mest var spændingen, der i starten var drivkraften, men i dag føler han, at det hele er blevet en smule bøvlet at skulle holde styr på alle lånene.

Hans låner også ud til en høj rente. Eller næsten altid. Indimellem låner han også ud til nogen, der bare mangler, forklarer han, da vi taler sammen over telefon. Han vil ikke ud med, hvor mange penge han har udlånt gennem det sidste halve år, men han fortæller, at det er en stor klat.

“Omsætning er jo et kedeligt stort tal, idet det hverken fortæller, hvad jeg har tabt eller tjent, men sætter du 10 ud og får 10 hjem en måned, er det allerede 20. Gange med 6 er der 120….og der er jo renter og renters rente,” som han udtrykker det.

Lyst til et besøg? Skærmbillede fra en af grupperne på Facebook.

Til spørgsmålet om, hvorvidt han betaler skat af fortjenesten, forklarer han, at den jo først skal indberettes til næste år, og at der lige nu ikke er nogen fortjeneste i “firmaet”, da også fortjenesten er investeret i nye lån.

Hvis låntagerne ikke betaler, kan han finde på at skrive, at han agter at skrive til deres netværk, som han så finder frem til via deres Facebook-profil, og sender de fortsat ikke pengene, skriver han, at han kommer til “kaffe”. “Jeg er en familiefar på 1,74, og kommer nok ikke så langt, men det plejer da at virke”

Vi taler videre om, hvordan Hans sikrer sig, at lånetageren betaler tilbage. Han forklarer, hvordan han får screenshots af lånetagerens identifikationspapirer, og hvordan han altid sikrer sig, at det ikke er en falsk Facebook-profil, han har med at gøre.

Hvis låntagerne ikke betaler, kan han finde på at skrive, at han agter at skrive til deres netværk, som han så finder frem til via deres Facebook-profil, og sender de fortsat ikke pengene, skriver han, at han kommer til “kaffe”.

“Jeg er en familiefar på 1,74 og kommer nok ikke så langt, men det plejer da at virke“, forklarer han.

Hans fortæller også, at gæld kan blive solgt mellem udlånerne. Hvis låntageren med gæld, bor i den modsatte ende af landet, kan den blive solgt til en, der bor tættere på, så de kan tage på “hjemmebesøg.“ 

Peter fik næsten uventet besøg

“Hvem får Peter til at skrive til mig”, skriver en profil i en af grupperne, og skriver samtidig Peters mobilnummer og et link til hans Facebook-profil.

Peter har været medlem af en lånegruppe i et halvt år. Han startede som udlåner og endte med et “kaffebesøg”, da han tog tre lån, som han ikke betalte tilbage i tide.

“Jeg gik derind, fordi det var nemme penge, gode renter og ren profit. Især når det var den sidste i hver måned, kunne man få en god rente. Men en dag stod jeg selv og havde brug for penge til en bytur, så tog jeg tre lån, som jeg ikke kunne betale tilbage, og derfor gik de igang,“ fortæller han.

Udlånerne delte nu et opslag i gruppen med et link til Peters profil og hans telefonnummer og skrev, at det jo “ikke var så sjovt, sidst de besøgte ham” på hans arbejde. Og videre:

“Jeg giver 50 kr. til lørdagsslik til den, der får ham i gang”:

Medlemmerne i gruppen fandt frem til Peters venner og familie over Facebook, de ringede og sendte ham SMS’er, og dukkede op både på hans job og hjemme privat.

Om jeg var bange? Nej, griner Peter, jeg har siddet i fængsel og er ikke sådan at slå ud, men jeg fik da betalt min gæld.

En stor del af dem, der låner derinde, er jo unge kvinder og enlige mødre, som måske er på kontanthjælp og ikke har andre muligheder, og de kan ende i en låne-karrusel med de renter, og det er virkelig sørgeligt at se

Peter mener dog, at nogen bør kigge på de efterhånden mange lånegrupper, der findes på Facebook, hvor administratorerne bag også selv låner penge ud.

“En stor del af dem, der låner derinde, er jo unge kvinder og enlige mødre, som måske er på kontanthjælp og ikke har andre muligheder, og de kan ende i en låne-karrusel med de renter, og det er virkelig sørgeligt at se.”

Vi har talt med en af administratorerne bag den gruppe, hvor Peter befandt sig, og han siger, at Peters påstande er forkerte. Han fortæller os, at han blot hjælper folk med små lån sidst på måneden. Han udtaler også, at han ikke truer folk eller laver hjemmebesøg:

“Når du hører ordet hjemmebesøg, så skal du skelne mellem to ting, afpresning eller dialog. Jeg truer ikke folk og laver ikke hjemmebesøg.“

Da vi fortæller om et af de opslag, vi er kommet i besiddelse af, der kommer fra hans gruppe, bekræfter han, at det har været på væggen tidligere på året.

Generelt set, skal man lære af sine fejl. Jeg er et normalt menneske der passer mit daglige arbejde, skriver han efterfølgende. Han afslutter med ordene; “Håber du finder branchens sorte får, så det kan blive stoppet!”

Efter vores interviews har vi siden hørt, at der er blevet renset lidt ud på væggen i lånergruppen.

Det uregulerede parallelunivers

Der findes imidlertid andre grupper på Facebook, der er sat i verden, for at hjælpe dem, der intet har. Flere af grupperne er skabt af et godt hjerte, og renten for hjælp er lig nul. Det er deleøkonomi i sin fineste form.

Så er der de andre.

Som nævnt kaldes lån mellem private også Peer to Peer lån – P2P – og hvis det ikke var fordi renten var 100 procent, kunne grupperne dufte sødt af dele-økonomi.

Långrupperne med Peer to Peer lån er som udgangspunkt ikke ulovlige, fortæller Finanstilsynet, da vi ringer for at høre nærmere om netop denne type lån: “Det er ikke ulovligt, at private låner penge ud til private, så længe man anmelder en eventuel fortjeneste til Skat.”

Her ligner reglerne dem, der regulerer Airbnb – et andet dele-økonomisk koncept.

Vicedirektør for Forbrugerrådet Tænk, Vagn Jelsøe, ser dog andre problemer, når Peer to Peer lån bliver formidlet via grupperne på Facebook:

“De eksempler, jeg har set, overholder ikke markedsføringslovgivningen, som stiller meget præcise krav til oplysninger om renter, samlet tilbagebetalingsbeløb mv. Her har låntager ikke en chance for at se, hvad renterne er eller gebyrets størrelse, hvis man ikke betaler som aftalt”, siger han og uddyber:

“Udnytter man en persons situation til at få højere renter, fordi de måske står i RKI og ikke har andre muligheder, så ligger det også på kant med ågerlovgivningen paragraf 282”.

Der er altid Facebook, og alle dem, der ikke har til dagen og vejen og ikke kan låne via de autoriserede kanaler. Dem der enten er på en kontanthjælp, der ikke rækker, eller har sniffet eller spillet sig til en gæld, de ikke kan betale. Dem der står i RKI og har udtømt alle private lånemuligheder. Når håbet er ude, er Facebook inde

Vagn Jelsøe mener, at låntagerne gør klogt i at være forsigtige, da udlåner er privat og ukendt, og låntagerne derfor ikke har en mulighed for at tjekke deres forretningsmoral ud, før de låner, på samme måde som man kan, hvis det er et firma, man låner fra.

Du er på Herrens Mark, når du låner som udsat privatperson via sociale medier. Hvor er reguleringen og beskyttelsen af de svageste? Foto: Flickr.

Det professionelle marked er mere reguleret og der er andre muligheder for at tjekke firmaernes forretningsmoral. Eksempelvis på sites som Trustpilot.

I dag er der ingen renter at hente fra banken, selvom du låser dit overskud fast i en uge. Men så er der altid Facebook og alle dem, der ikke har til dagen og vejen og ikke kan låne via de autoriserede kanaler. Dem der enten er på en kontanthjælp, der ikke rækker, eller har sniffet eller spillet sig til en gæld, de ikke kan betale. Dem der står i RKI og har udtømt alle private lånemuligheder. Når håbet er ude, er Facebook inde.

Facebook er et cowboyland, hvor sheriffen er gået til kaffe, og så længe lånegrupperne hverken viser bare bryster eller deler voldelige videoer, overskrider de ingen af Facebooks regler, og derfor ligger de pænt under både Facebooks og skattevæsenets radar.

Det betyder nu, at både du og vi, og alle mulige andre med lidt ekstra småpenge på kontoen, kan tjene gode penge på dem, der ingen andre muligheder har. Sådan er livet på Facebook. Har du penge, så kan du få.


Artiklen er skrevet af Karina Muriel Mimoun og Mats Anderson. POV betaler ikke deres skribenter, men hvis du synes, denne artikel er vigtig, og mener, at Karina og Mats burde have betaling for deres undersøgende journalistik, så send et beløb på deres Mobile Pay: 40409028

Redaktionen har de rigtige navne på de medvirkende, men har valgt at lade folk bruge pseudonym, da især låntagerne er en udsat gruppe og vi ønsker at beskytte deres identitet. Administratorgruppen, der står bag de mange grupper, har ikke ønsket at udtale sig. De skriver, at de allerede samarbejder med en anden journalist om en historie.

Topfoto: Flickr.

Artiklen  er en lettere redigeret udgave af originalteksten fra www.sweetchili.dk 

Karina Muriel Mimoun bekriver sig selv som en historiefortæller med et gravergen. Med en baggrund fra reklame- og kommunikationsbranchen, bruger Karina fortsat en del af sin tid med at formidle virksomheders brand, men mere og mere tid går med at grave sig ned i det digitale univers og trække det frem, andre ikke ønsker vi skal se. 
Hun skriver og pitcher, og er der ingen der køber, så ryger historierne ud på hendes egen blog. Da hun har en mappe med trusler og ip-adresser, og fortsat er på speeddial med den digitale efterforsker, der fortsat har en åben sag, på den chikane hun var udsat for, efter hun skrev om teenagegruppen Offensimentum i september 2017, så foretrækker hun at undlade et genkendeligt profilbillede.
HVIS DU VIL BIDRAGE TIL KARINAS OG MATS' ARBEJDE KAN DU STØTTE PÅ MOBILE PAY:
40409028

PÅ www.sweetchili.dk arbejder Karina sammen med Mats Anderson, en svensk journalist, der lige nu er på en ikke tidsbestemt skrivende “gennemrejse” i København. Han kommer fra Stockholm, men endte i København. Mats er digital, og befinder sig som en fisk i dette univers. Han beskriver sig selv som den mandlige udgave af Karina, og derfor har de valgt at gå sammen og skrive nogle artikler sammen om gråzonerne på nettet. Mats siger pænt nej tak til at få vist sit ellers smukke kontrafej. 

Seneste artikler om Digitalt