DOCS & TALKS: Kunst skaber håb i Kinshasas gader

i Kultur/Film af

FILM // ANMELDELSE – System K er farverig og spændende. Kinshasa har højhuse og pæne kvarterer for de rige, men vores kunstnere holder til i byens fattigkvarterer med oversvømmede, mudrede gader og affald, der flyder overalt.

Dansk Institut for Internationale Studier (DIIS) og Cinemateket byder for fjerde gang velkommen til DOCS & TALKS film- og forskningsdage, 30. januar til 18. februar. I år vises syv nye dokumentarfilm, heraf er hele fire danmarkspremierer: Cannes-prisvinderen Samouni Road fra Gaza-Palæstina, Cachada – The Opportunity fra El Salvador, Born in Evin fra Iran og den sprælske System K fra Den Demokratiske Republik Congo.

Ved Berlin-konferencen i 1885 lykkedes det Belgiens Kong Leopold II at få tildelt et enormt centralafrikansk område som sin personlige ejendom. Han kaldte landet for The independent State of Congo og styrede det med hård og grusom magt til 1908, hvor den belgiske stat tog det fra ham og herefter styrede det som Belgisk Congo frem til landets selvstændighed i 1960.

Fordi landet, der i årene 1965-97 hed Zaire, er utrolig rigt på guld, diamanter, kobber og uran har alt for mange udnyttet især de sydlige regioner Katanga og Kasai. Et årelangt diktatorisk millitærstyre med korruption, mord, intriger og internationale krige gjorde landet til et af de fattigste i Afrika. Landets første premiereminister, Lumumba, blev myrdet i 1961. General Mobuto plyndrede landets ressourcer 1964-97, hvorefter Laurent Kabila tog over som præsident og gav nationen navnet Den Demokratiske Republik Congo. Han blev myrdet i 2001 og efterfulgt af sin søn, Joseph Kabila.

Ved det første demokratiske valg blev Felix Tshisekedi valgt som præsident i 2019; man kan bare håbe på, at han vil kunne administrere det almindelige kaos i det enorme land med mere end 50 millioner indbyggere.

Bekæmper regimet med kunst

Den franske filminstruktør Renaud Barrets film System K er optaget i 2017, i et land uden ytrings- og pressefrihed.

System K præsenterer os for en lang række originale, autodidakte kunstnere, der lever og skaber deres kunst i hovedstaden Kinshasas tæt befolkede gader. De er unge og fattige men politisk aktive kunstnere, der bruger både affald og deres egne kroppe til at skabe intense værker, skulpturer og performancekunst.

System K præsenterer os for en lang række originale, autodidakte kunstnere, der lever og skaber deres kunst i hovedstaden Kinshasas tæt befolkede gader

Temaerne er landets traumer fra kolonitiden, krigene og globaliseringens ulige vilkår for en selvstændig stat, hvis rigdom på naturlige ressourcer har været dets største forbandelse. Renaud Barret kom til Kinshasa i 1990’erne og faldt for det store lands sprælske og meget levende kultur. Han producerede her adskillige dokumentarfilm for sit eget produktionsselskab, La Belle Kinoise Prod. Han støtter congolesiske musikere og har i System K brugt kunstnergruppen KOKOKO!s opfindsomme musik og lyd som underlægningsmusik.

KOKOKO! er en meget aktiv gruppe opfindere og lydmagere, der anvender affaldsbunkernes genbrug og affald til besynderlige musikinstrumenter lavet af konservesdåser, cykelhjul og skrivemaskiner.

I filmen træffer vi også Freddy Tsimba, der laver fantastiske skulpturer af ølkapsler, patronhylstre og sammenloddede macheter. Han samler sit materiale på gaden, i genbrugsbutikker og på lossepladsen. Han er den eneste af Kinshasas gadekunstnere, der kan leve af sin kunst: ”Jeg bekæmper ikke regimet med vold, men med kunst.” Vi ser ham blive overfaldet og arresteret under en performance; en vred ældre kvinde protesterer heftigt mod politiets urimelige vold. Det kunne se ud til, at hun har glemt, at der ikke er ytringsfrihed i landet.

Jeg undrer mig ellers lidt over politiets tålmodighed overfor de meget energiske kunstneres aktiviteter, der ofte fylder godt op i den tætte trafik. Performeren Majesticos maser sit blodfyldte badekar på en lille trækvogn tæt forbi markedsboder og varevogne uden nogen protester!

Beni Baras er meget lys i huden, for han far var belgier og hans mor congoleser. Han blev forældreløs som seksårig; egentlig burde han tildeles et belgisk pas, men uden nogen form for papirer er dette umuligt. Han samler affald på lossepladsen, lodder gammelt plastik sammen til skulpturkunst og overlever fra dag til dag.

Strombo Kayumba danser rundt på markedets tage med et par enorme bøffelhorn på hovedet. Han protesterer hermed mod den voldsomme korruption, der først og fremmest har infiltreret den evangeliske kirke og mener, at den djævel, han optræder som, er yderst uskyldig sammenlignet med de sande djævle, som styrer landet.

Kunst skaber håb

Adskillige af kunstnerne er traumatiseret og har som børn oplevet at være anklaget for at være hekse, fjernet fra deres familie og underkastet eksorcisme. Yas Ilunga husker, folk råbte ”brænd ham!”, og han skildrer det ved at lade sig overdryppe med smeltet stearin. Også Geraldine Tobe, gruppens eneste kvinde, har en baggrund som ”heksebarn”. Hun har brudt de traditionelle adfærdsmønstre og laver uhyggelige billeder ”malet” med soden fra en lille lampe. Hun hænger sine billeder op på mure nær markedet og forklarer undrende børn, hvad de skildrer.

Filmens plakat viser en robotagtig person helt indhyllet i sølvpapir. Det er en af Kongo Astronauts mange performances. Uforstyrret af folks nysgerrighed vandrer han rundt i byen iført avanceret udførte kreationer; hans ”retro-futuristiske” dragter er lavet elektronisk affaldsmateriale som en kommentar til multinationale virksomheders plyndringer af Congos naturressourcer.

System K er farverig og spændende. Kinshasa har højhuse og pæne kvarterer for de rige, men vores kunstnere holder til i byens fattigkvarterer med oversvømmede, mudrede gader og affald, der flyder overalt. Beni udtaler: ”Art brings hope. I would like a passport to be able to leave this shitty country. Now I must live for my art instead of crying over my sad situation.”

Filmen spiller d. 5. februar kl. 17.00 og efterfølges af en debat om kunstens rolle i skrøbelige stater som det congolesiske samfund, der er præget af socialt og politisk kaos, ved DIIS-forsker Peer Schouten og politolog Jean Omasombo fra det nye Afrika-museum i Belgien.


Modtag POV Weekend gratis, følg os på Facebook
– eller støt vores arbejde

Læser du POV fast eller kun lejlighedsvis?
Hver fredag samler vi ugens væsentligste analyser, anmeldelser og essays i ugebrevet POV Weekend.
Det er gratis, og du kan tilmelde dig her.

Har du mulighed for at støtte POV som åbent og uafhængigt dansk medie, kan du gøre det som støtteabonnent her.


Original titel: Système K
Frankrig, 2019
DCP, 94 min
Engelske undertekster
Tilladt for børn over 15 år


Topfoto: Pressefoto, Cinemateket.

Læs mere
Facebook kommentarer

Modtag POV Weekend, følg os på Facebook – eller støt vores arbejde

Modtag ugens væsentligste analyser, anmeldelser og essays i POV Weekend – hver fredag morgen.
Det er gratis, og du kan tilmelde dig her  Pil mod højre

POV er et åbent og uafhængigt dansk non-profit medie.
Har du mulighed for at støtte vores arbejde? Bliv frivilligt støttemedlem her  Pil mod højre

Født 1938. Cand.mag.art. i Zoologi, Botanik, Geologi, Geografi og Filmhistorie fra Københavns Universitet. Kulturredaktør og formand for Radio Vesterbro gennem 30 år. Forfatter, filmjournalist, kunstanmelder, eventyrer. Karen Hammer har rejst i 103 lande på syv kontinenter, dog kun i 27 i Afrika. Skriver bl.a. om African Cinema og har deltaget 15 gange i Ouagadougous afrikanske filmfestival FESPACO.

Seneste artikler om Kultur