KULTUR // ANBEFALINGER – Siden nedlukningen af Europa i midten af marts har POV’s Ole Blegvad lavet anbefalinger i hverdagene under navnet “BlegvadsCoronaCultureGuide” på Facebook og på Instagram. Overskriften har været “Kunst-Kultur-Dannelse-Adspredelse” med mottoet: “I stedet for at fokusere på alt det, vi ikke kan, så lad os gå med alle de muligheder, der pludselig opstår.” Her er BlegvadsCoronaCultureGuide.
Tristesse er vel egentlig det rette ord.
Sommeren 2020 ser ikke særligt opmuntrende ud med det ene aflyste arrangement efter det andet. Ingen scenekunst, ingen festivaler, ingen koncerter, ingen Pride – ingen nogenting.
Covid-19 har ramt os på en måde, som vi aldrig havde troet – og intet kan erstatte alle de arrangementer, vi nu går glip af. Jeg er dog sikker på, at kunsten og kulturen vender tilbage med forøget styrke, når risikoen og angsten for døden på grund af virus er borte.
Siden 13. marts har jeg lavet anbefalinger i hverdagene under navnet “BlegvadsCoronaCultureGuide” på Facebook og på Instagram.
Overskriften har været “Kunst-Kultur-Dannelse-Adspredelse” med mottoet: “I stedet for at fokusere på alt det, vi ikke kan, så lad os gå med alle de muligheder, der pludselig opstår.”
Ideen har været at give anbefalinger til kunst og kultur videre.
Her er BlegvadsCoronaCultureGuide.
#1 CPH:DOX: En kæmpe projektør i mørket
Den første fantastiske in-house mulighed er opstået af den triste kendsgerning, at Danmarks store dokumentarfilmfestival CPH:DOX er blevet aflyst.
Men ud af dette mørke kommer en kæmpe projektørlampe som vil blænde os med film og oplevelser på nettet, når CPHDOX i stedet går digitalt. Så stay tuned ved computeren, smart-tv’et eller mobilen.
Se iøvrigt de glimrende anbefalinger, som min kollega Frederik Bojer Bové har givet her på POV.
#2 Verdens bedste orkesterkoncerter – gratis på nettet
Berliner Philharmonikerne giver koncert på nettet gratis. Det flotte gule koncerthus tæt på Potsdamer Platz er lukket for publikum, men der bliver livetransmitteret og streamet på hjemmesiden.
#3 Umage image: “Fuld Kurv”
En sang satire-sang med Ruben Søltoft, Theis Kildetoft og Jakob Thrane fra dengang, det stadig var hamstring af toiletpapir, vi talte om.
#4 Scenekunst fra Det Kongelige Teater
KONGELIG SCENEKUNST KARANTÆNE med blandt andre Jens Jørn Spottag og Tammi Øst.
Karantæne har verdenspremiere i dag – torsdag den 9. april kl. 20:00 på Det Kongelige Teaters Facebookside.
Karantæne er en online-forestilling om fem liv i karantæne. Skuespillerne befinder sig foran hvert sit webkamera i hvert deres hjem.
I andre hjem sidder musikere fra Det Kongelige Kapel og en operasanger og skaber musikken, mens to balletdansere sætter trin på.
Det Kongelige Teater har iøvrigt fået opbygget en flot “corona-hjemmeside” KGL XTRA med masser af mulighed for at se tidligere produktioner, interviews m.m.
Se for eksempel:
Flagremusen
Drot og Marsk
La Traviata
Alice i Eventyrland
Sibelius 1. symfoni
Romeo og Julie
Højskolesangbogen
La Bohème
Napoli
#5 I biffen hjemme i sofaen
Biograferne er lukket – de fleste kender de amerikanske streamingtjenester, men man kan også smutte i Grand biografen hjemme fra sofaen.
“Grand Hjemmebio” er åben med masser af fantastiske film på programmet.
For tiden skal film ses over nettet, men ved at se film fra CPH:DOX og fra Grand Hjemmebio er vi med til at sikre et stærkt filmmiljø også efter Corona.
#6 Det dansk-tyske Kulturelle Venskabsår 2020
Goethe – Beethoven – Modersohn-Becker – Schiller – Kirchner – Brahms – Tykwer – Gropius – Wagner – Brecht – Mann Beckenbauer – Mutter – Kollwitz er blot et lille bitte udvalg af tyske personligheder, vi med Det dansk-tyske Kulturelle Venskabsår 2020 ville komme tættere på
Gennem udstillinger, koncerter, teater, debatter, kunstneriske projekter, kulturudveksling og -turisme skulle vi se tysk kunst og tyskerne opleve dansk kunst.
Lige nu er det svært… på nær hvis du klikker ind på “Onleihe” som er Goethe-Instituttets digitale bibliotek. Her kan du lige nu downloade 23.000 tyske e-bøger, lydbøger, tidsskrifter og aviser.
Du kan også låne undervisningsmateriale, når du vil lære tys og streame film.
#7 Corona koncerter med de bedste kunstnere
Coronakoncerter.dk er en kunstnerisk nødhjælp, der tilbyder gratis livestreamproduktioner til musikere ramt af corona-aflysninger – og gratis live-streamede koncerter for publikum.
Formålet er at bekæmpe mismod, afmagt og rastløshed med musik, nærkontakt og kærlighed.
#8 Coronadans i natten i Berlin
Flere af de berlinske klubber prøver at holdet modet oppe på de festglade ved at køre DJ-sæt live på nettet.
Fra onsdag d. 8/4 udvides festen, når den berømte – og berygtede – KitKatClub sender live fra klokken 23:00-03:00. “Do what you want, but stay in communication”, siger man på KitKat.
Hvis du ikke har været der, så tag med… Jeg gi’r…
#9 Til eftertiden (sammen hver for sig)
En times lydteater med 135 af Danmarks dygtigste skuespillere. De har fra deres isolation stillet deres stemmer til rådighed for sammen at skabe et hørespil om det at være menneske i en krisetid.
AKT1 Danmarks Lydteater producerer i hverdagen dramatik, som vi i gamle dage kendte fra DRs Radioteatret. Om TIL EFTERTIDEN skriver AKT1 på deres hjemmeside:
“Vi har været frustrerede. Vi har været bange. Vi savner jer. Derfor har vi skabt et ekstraordinært hørespil specielt til denne mærkelige tid. Det hedder TIL EFTERTIDEN (SAMMEN HVER FOR SIG). Vi håber, I vil lytte med, at I måske vil sprede ordet om dette lille fælles projekt, at I måske vil blive rørte, at I måske vil føle en form for sammenhold. Mest af alt håber vi, at I har det godt, og at vi ses på den anden side lige om lidt.”
Instruktør: Niels Erling.
Tekst: Ida Marie Hede, Marie Bjørn, Niels Erling og Jörgen Dahlqvist.
Musik, lydscenografi og mix: Rasmus Juncker.
I samarbejde med Teater Momentum i Odense, Volume 13: UNDERGANGEN.
https://soundcloud.com/akt1danmarkslydteater/til-eftertiden-sammen-hver-for-sig
Blandt andet med: Ellen Hillingsø, Kristian Halken, Rasmus Botoft, Emma Sehested Høeg, Ulla Henningsen, Morten Hee Andersen, Jannie Faurschou, Benedikte Hansen, Freja Klint Sandberg, Preben Kristensen, Mads M. Nielsen, Anette Støvelbæk, Sofia Nolsøe, Sarah Boberg, Marianne Mortensen, Maria Stenz, Lisbeth Wulff, Danica Curcic, Ulver Skuli Abildgaard, Rosalinde Mynster, Christiane Gjellerup Koch og mange, mange flere.
#10 Skønt og unikt lydunivers med Mike Sheridan
Se den fantastiske performance til CPH Light Festival med Mike Sheridan. På holdet var også Malte Hauge and Edhem Jesenkovic. Nu er showet fra Maskinværftet på Refshaleøen klippet sammen til 21 minutte i et fantastisk lyd- og lydunivers.
https://www.youtube.com/watch?v=l0hoJF-t4eU&fbclid=IwAR3EhmYLPxs5klRJ6nih2bZDnP7yFBm-zloZmHlapcuYCs2WU080MSblIPo
#11 “Dare to suck!” – karantænefilmene
Frem til den 20. april kan man se “Karantænefilm” produceret af 12 instruktører, der hver især har lavet en kortfilm under coronanedlukningen.
Instruktørerne gav hinanden to uger hver til at lave deres respektive film med de midler, man nu havde til rådighed – og så med et benspænd om ikke at overtræde myndighedernes anbefalinger.
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25, 50 eller 100 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.
Tilmed dig her