USA // KOMMENTAR – Trump og krigsminister Hegseth serverede en uspiselig ret, da de talte ved National Prayer Breakfast, skriver skriver Jonas Adelin Jørgensen fra Folkekirkens mellemkirkelige Råd. Deres budskaber var rendyrket kristen nationalisme: For at redde og bevare Amerikas sjæl, så skal der fortsat kæmpes både i fysisk og åndelig forstand. På den måde bliver kristendommen et middel til noget andet, nemlig politisk og militær dominans.
Dette indlæg er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.
Den amerikanske tradition med National Prayer Breakfast stammer tilbage fra 1953, hvor Dwight Eisenhower som den første amerikanske præsident takkede ja til at deltage i et morgenmads- og bønnemøde med en række politiske og religiøse ledere.
Selv om han nok mere interesserede sig for golf end kirke om søndagen, så var han året forinden for første gang blevet medlem af en kirke, for det at blive valgt som amerikansk præsident uden at være kirkemedlem var vanskeligt.
Fra begyndelsen har det årlige National Prayer Breakfast handlet om forholdet mellem kristendommen og den amerikanske nation, og temaet første år i 1953 var således ’Regeringsførelse under Gud’.
I det perspektiv kan det måske ikke overraske, at temaet ved dette års National Prayer Breakfast kredsede om kristen nationalisme, men den måde som det blev præsenteret på, er alligevel bemærkelsesværdig. I dag viser det årlige møde os, hvilken indflydelse konservative protestantiske kristne har i amerikansk politik, og giver os et billede af, hvordan den republikanske magtbase blandt kristne amerikanere ser ud.
Den perfekte kandidat?
Programmet begyndte med, at to autokratiske ledere fik taletid: præsident Felix Tshisekedi fra Kongo og præsident Nayib Bukele fra El Salvador.
Bukele kaldte sig selv for ’verdens cooleste diktator’, da han indførte bitcoin som den officielle valuta i El Salvador, men samtidigt har journalister og menneskerettighedsaktivister i El Salvador oplevet en forværring af deres vilkår siden hans magtovertagelse i 2019. Specielt samarbejdet med amerikanske myndigheder om fængslingen af 200 personer, der blev deporteret fra USA, har vakt opsigt internationalt for den nedværdigende og retsløse behandling af fangerne.
Donald Trumps tale var – som vanligt – en timelang vævende fremstilling af løst forbundne emner.
Han begyndte med at takke Paula White-Cain, der er huspræst i Det Hvide Hus, for hendes anerkendelse af Trump som den, der har ’bragt religion tilbage til denne nation’. Trump pegede på, at ”you know, religion is back now hotter than ever before” og jokede med, at selv om han ikke selv var den perfekte kandidat til evigt liv, så vil han nok klare det: ”I really think I probably should make it [to heaven]. I mean, I’m not a perfect candidate, but I did a hell of a lot of good for perfect people. That’s for sure, right, right, Mr. Speaker?”
De andre emner i talen var gamle kendinge: Bomber over Nigeria som gensvar på kristenforfølgelse, den svækkede olding Bidens skamfulde tilbagetrækning fra Afghanistan, 10 millioner tønder olie fra Venezuela, ros af krigsminister Pete Hegseths tidligere tv-show Fox and Friends, kulkrafts fordele i forhold til vindkraft, 25 % faldende kriminalitetsrater i Minnesota efter ICE-agenternes indsættelse, hindring af mænd i kvindesport, modstand mod kønstransition, og præsidentens sikring af julens genindførelse og fred i Mellemøsten for første gang i 3000 år.
At redde Amerikas sjæl
Trump påstod også, at USA oplever en religiøs vækkelse blandt unge (hvilket ikke er statistisk korrekt), men at virkeliggørelsen af hans politik støder på anti-kristen bias: Her nævnte han protester foran en kirke, hvor en ICE-agent er præst.
Indførelse af morgenbøn i alle offentlige skoler er derfor Trumps bud på næste skridt i hans religionspolitik: ”And it reminds us that prayers strengthen, prayers heal, prayer empowers and prayer saves. Quite simply, prayer is America’s superpower”.
Derefter var det den amerikanske krigsminister og tidligere tv-journalist Pete Hegseths tur til at tale. Han talte om et politisk-religiøst tema, som han også tidligere har berørt, nemlig at den der dør for USA vinder evigt liv.
Med henvisning til de nytestamentlige skrifter talte Pete Hegeseth om de religiøse dimensioner i at ofre sig i krig:
“The willingness to make sacrifices on behalf of one’s country is born in one thing, a deep and abiding belief in God’s love for us and His promise of eternal life. The passage says, “For whoever would save his life will lose it and whoever loses his life for My sake and the gospels will save it.” The warrior is willing to lay down his life for his unit, his country and his creator. That warrior finds eternal life. His legacy will not be one of loss, but of glory for a cause greater than himself. And to preserve the soul of America, we must continue to wield not just the physical sword, but the sword of truth, unafraid and unabashed”.
Det bemærkelsesværdige er, hvordan religiøse, politiske og militære ideer her kobles tæt sammen: Motivationen for soldatens offer for sin militære enhed, for landet og for Gud er religiøs tro og håbet om evigt liv. For at redde og bevare Amerikas sjæl, så skal der fortsat kæmpes både i fysisk og åndelig forstand. På den måde bliver kristendommen et middel til noget andet, nemlig politisk og militær dominans.
Denne ideologisering af kristendommen minder om andre nutidige forsøg på at sammenkoble kristendom og patriotisme på en måde, så det kan motivere til krig, nemlig patriark Kirill fra den Russiske Ortodokse Kirke, som har lovet alle, der dør i Ukraine, syndsforladelse og evigt liv.
Set fra den modtagende ende i Ukraine er det dog ikke frelse og evigt liv, der står tilbage, når russiske soldater er færdige med arbejdet. Fælles for Hegseth og Kirill er korstogstemaet, som giver den militære vold og nationalistiske retorik en ekstra dimension, en religiøs fernis, som bedst kan karakteriseres som kristen nationalisme.
Jeg springer sjældent morgenmaden over. Men National Prayer Breakfast den 5. februar 2026 var svær at få ned. Trump og Hegseth serverede en uspiselig ret, en stinkende kristen nationalisme, som ideologiserede kristendommen og gjorde den til et instrument for politisk og militær dominans.
Desværre blev National Prayer Breakfast i år scene for denne kristne nationalisme.
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.
og