ISRAEL & GAZA // LYRIK – Jon Eirik Lundberg, forfatter og kunstformidler samt leder af Læsø Kunsthal har skrevet et digt som en respons på et lejlighedsdigt i longform, der har været bragt i Dagbladet Information.
Dette indlæg er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.
En stor gruppe digtere er gået sammen
Om et lejlighedsdigt mod krigen i Gaza
De er vrede sårede forargede
Over den menneskelige lidelse
Som ingen andre ser, siger de
For at være med i den gruppe må man have et helt særligt blik
Et blik der er seende og på samme tid ikke
Man må for eksempel ikke se, at Hamas er en fremmed
Aktør på Gaza
Iran der hænger teenagere fra løftekraner
Qatar der stadig bruger slaver
Qatar der giver kufferter med kontanter til socialdemokrater i EU
Qatar som ifølge Hillary Clintons hackede e-mails
Finansierer både IS og Al-Qaeda
Terror-staterne får ingen kritik af de vrede poeter
For de kan ikke se, at palæstinenserne sidder som historiske gidsler
Mellem EU og OIC
EU og OIC har indgået en helt særlig pagt:
En gang i en mulig fremtid
Skal staten Palæstina opstå som et kompromis
Fordi OIC ikke anerkender Israels eksistens
De bruger end ikke navnet
De siger ”The Zionist Entity”
EU kan omvendt ikke acceptere Israels ikke-eksistens
EU vil aldrig bruge navnet ”The Zionist Entity”
Dermed er der lagt op til en verdenskrig
Medmindre man finder en gyldig udsættelse
Og dét er staten Palæstinas rolle
Og for at nogen skal tro på den
Må der findes et folk
Derfor bliver nogle mennesker født som flygtninge
Selv om det er ulovligt ifølge FN
Det sker kun, hvis forældrene er palæstinensere
Så må de ikke flytte væk
Så må de ikke tage et almindeligt job
Deres rolle i livet er at vente
Som andenrangsborgere i de lande de bor i
Deres byer hedder flygtningelejre
Selv efter fire generationer
Det er et ufatteligt overgreb
Som finder sted på Europas tærskel
Men det sikrer freden mellem de to blokke af lande
Og gør det muligt at købe og sælge varer til hinanden
En handel for trillioner finder sted
Over hovederne på den arresterede befolkning
Som ikke har nogen politisk repræsentation
Ud over terrorister der arbejder for fremmede stater
Denne horrible ordning må man ikke se
Hvis man vil være med i gruppen af digtere
Man skal se verden fra et kontor i EU
Man skal mene det samme som regeringen og Nordisk Råd
Som OIC’s medlemmer i FN
Man skal søge det store fællesskab
Mellem demokratier og diktaturer
Man skal nedbryde afstanden mellem folkene
Så politikere ikke kan starte krige
Man skal være pacifist
Ellers holder man med Israel
USA og NATO
Og det er ikke pacifisme
Pacifisme er at omfavne det modintuitive
At elske sin fjende
At sige der er ingen forskelle
Der er intet at krige om
Krigen i sig selv er en fejl
Pacifisme er at være på parti med de civile
For EU er det Hamas
Fordi EU ser Hamas som palæstinensernes repræsentant
Selv om Hamas bruger et hospital som skjold over sit hovedkontor
Selv om Hamas bruger ambulancer til troppetransport
Og skoler
Og boligblokke
Som affyringsramper
Velvidende at gengældelsen
Vil pulverisere de samme bygninger
Måske med mennesker indeni
De bruger moskeer som våbendepoter
De bruger lægeklinikker som torturcentre
Flyvemaskiner som missiler
Lastvogne som drabsmaskiner
Religion som legitimering
Ingen skal se dette
Fordi EU har en pagt med OIC
Det er derfor Koranloven snart bliver vedtaget
Det er derfor demokratiske lande blæser på Folkedrabskonventionen
Som kriminaliserer enhver støtte til Hamas
Det er derfor digterne er vrede
Ikke på Hamas men på alt muligt andet
Digterne ser de palæstinensiske børn
Hvis forældre Israel har bedt trække sydover
Fra kampzonen og hen til de humanitære forsyningslinjer
Gennem Ægypten
Digterne ser ikke i samme grad
Det gør de altså ikke
De jødiske børn
De har egentlig aldrig set dem
Ikke set dem smide cyklen og løbe i sikkerhed
Det sker dagligt hele året
Ikke set dem i deres nuværende fangenskab
I Gaza
Deres forældre myrdede foran deres øjne
Eller på grænsen af galskab om nætterne derhjemme nu
Selv i København er deres skole indhegnet med pigtråd
Selv i København er Synagogen bevogtet med soldater
Selv i København er det en mediebegivenhed
At gå med kalot i visse dele af byen
Hvad er der med disse digtere og deres blik
At de kan undlade at se soldaterne og pigtråden
I den by de selv bor i
Jeg forstår det ikke
Måske er jeg ikke digter
Ikke på den måde
Læs også vores udlandsredaktør, Hans Henrik Fafners, nyhedsanalyser af krigen her.
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.
