NYHED // OVERBLIK – Den skrøbelige våbenhvile mellem Israel og Iran ser ud til at være brudt sammen. Natten til mandag gennemførte Israel nye angreb mod mål i Iran, efter at Teheran søndag affyrede missiler mod Israel. Begge parter varsler samtidig nye angreb, mens konflikten spreder sig til både Libanon og Yemen.
Udviklingen er et alvorligt tilbageslag for Donald Trump, som få timer før de israelske angreb offentligt havde opfordret premierminister Benjamin Netanyahu til ikke at svare igen på de iranske missilangreb. Trump insisterede endda på, at en aftale mellem USA og Iran fortsat var inden for rækkevidde.
Men få timer senere angreb israelske kampfly mål i det centrale og vestlige Iran, mens Iran svarede igen med nye missiler mod Israel. Dermed er regionen tættere på en ny optrapning af krigen end på noget tidspunkt siden våbenhvilen blev indgået i april.
For POVs Mellemøst-korrespondent Hans Henrik Fafner er de seneste døgns begivenheder et klassisk eksempel på den type kædereaktioner, som ofte driver konflikterne i regionen.
“Det vi har set indenfor det seneste døgn er en af de kædereaktioner, som er så typiske for Mellemøsten”, siger han. “Søndag morgen skød Hizbollah raketter mod det nordlige Israel. Bevægelsen har hele tiden været imod våbenhvilen, og det markerede de på denne måde. Netanyahu har længe ventet på en anledning til at genstarte krigen, så han så dette som en anledning til at rette angreb mod Dahiyeh i det sydlige Beirut, selv om Trump har krævet, at israelerne ikke angriber den libanesiske hovedstad. Og som forventet reagerede iranerne med først at true med nye missilangreb på Israel og derpå iværksætte dem. Og dette førte til en israelsk gengældelse”.
Konflikten tog fart søndag, da israelske fly angreb Hizbollah-mål i Dahiyeh-kvarteret i det sydlige Beirut. Ifølge de libanesiske myndigheder blev to mennesker dræbt og mindst 20 såret. Angrebet var det første mod Beirut siden den våbenhvile, som USA var med til at forhandle på plads i april.
Iran reagerede få timer senere ved at affyre flere bølger af ballistiske missiler mod Israel. Ifølge den israelske hær blev de fleste missiler opfanget af luftforsvaret, og der er ikke meldinger om større tab. Mandag morgen fortsatte missilangrebene, mens luftalarmer lød over store dele af Israel.
Israels svar kom natten til mandag. Det israelske luftvåben gennemførte angreb mod militære mål i det centrale og vestlige Iran, blandt andet omkring Teheran, Isfahan og Tabriz. Senere oplyste Israel, at man også havde angrebet et petrokemisk anlæg i Mahshahr i det sydvestlige Iran. Ifølge Reuters er det første gang siden våbenhvilen i april, at Israel angriber iransk energiinfrastruktur.
Iran fordømte angrebet og beskyldte USA for at bære et medansvar for Israels handlinger. “Ingen tror på, at det israelske regime ville foretage sig noget uden koordinering med USA”, sagde det iranske udenrigsministeriums talsmand Esmail Baghaei mandag.
Samtidig er konflikten blevet yderligere kompliceret af, at de iransk-støttede Houthi-militser i Yemen igen har kastet sig ind i krigen. Gruppen hævder at have affyret missiler mod Israel og erklærer samtidig israelsk skibsfart i Det Røde Hav for et legitimt militært mål. Dermed vokser frygten for nye forstyrrelser af den internationale skibstrafik gennem både Bab al-Mandab-strædet og Hormuzstrædet.
Netop mens konflikten igen eskalerede, forsøgte Donald Trump at holde liv i de amerikanske forhandlinger med Iran. Ifølge både Reuters og flere amerikanske medier talte han søndag med Netanyahu og opfordrede ham til at afstå fra nye angreb.
“Det er mig, der bestemmer. Det er mig, der træffer alle beslutningerne. Han bestemmer ikke”, sagde Trump til Financial Times med henvisning til den israelske premierminister.
Men Trumps forsøg på at dæmpe konflikten ser foreløbig ikke ud til at have haft nogen effekt.
“Trump søger desperat at komme ud af den krig, som han selv har startet. Men overfor sig har han tre parter, som måske gerne så krigen standset, men samtidig ser en fordel i at fortsætte. Hizbollah kæmper mod den libanesiske regering for sin egen overlevelse som milits. Netanyahu har hårdt brug for at kunne fremvise en markant sejr, da Israel går til valg senere på året, og det iranske regime føler, at de har fat i den lange ende ved at have overlevet krigen, og søger nu at legitimere deres greb om magten ved at fortsætte konflikten. Man kan næsten tale om krigens nødvendighed”, siger Hans Henrik Fafner.
De fornyede kampe har allerede fået økonomiske konsekvenser. Frygten for en ny regional storkrig sendte mandag olieprisen op med mere end tre procent. En tønde Brent-olie kostede mandag formiddag omkring 97 dollar, det svarer til godt 660 kroner, mens investorer frygter, at en yderligere eskalering kan true energiforsyningerne fra Golfen og skabe ny uro på verdensmarkederne.
Læs mere Al Jazeera, BBC, The Guardian og Reuters
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.
og