Partierne er mere enige i energi- og klimapolitikken, end mange antager

af i Politik & Samfund/POV Business

POV BUSINESS // KLIMAPOLITIK – En række energi- og klimapolitiske målsætninger fra regeringen og seks partier har fået et realitetstjek ved hjælp af en ny energimodel fra Danmarks Tekniske Universitet. Mange af partierne er godt på vej, men de skal tage stilling til flere principielle spørgsmål, for at målene i Paris-aftalen kan nås, siger konklusionen, der også viser, at partierne er tættere på hinanden, end mange måske antager.

En ny teknisk/økonomisk model, kan nu beregne, hvordan energisystemer og teknologier spiller sammen i forhold til at nå et bestemt mål for CO2-udledning. Modellen kan for eksempel give svar på, hvad indførelsen af forskellige teknologier koster, hvor meget vi forurener på vej mod målet, og hvor hurtigt vi realistisk set kan skifte til nye teknologier og brændsler.

Modellen er udviklet af forskere fra DTU Management, der er en del af Danmarks Tekniske Universitet.

En af hovedkonklusionerne er, at de seks partier og regeringen ikke ligger så langt fra hinanden frem til 2030, som man måske skulle tro

Modellen analyserer også det danske energiafgiftssystem, så ændringer og det tilhørende provenu kan beregnes.

Baseret på input om brændselspriser, teknologipriser og partiernes politiske idéer om for eksempel støtte, afgifter, havvind udbud, begrænsning af dieselbiler mv. finder modellen den billigste kombination af teknologier i alle sektorer.

“Med modellen har vi testet regeringens, SF’s, Alternativets, De Radikales, Liberal Alliances, Socialdemokraternes og Enhedslistens klimamålsætninger i forhold til deres konkrete planer.”

“Det har vi gjort ved at sammenholde målsætningerne med de opstillede virkemidler og konkrete tal,” forklarer Kenneth B. Karlsson, gruppeleder på DTU Management og en af hovedkræfterne bag modellen.

Partierne ligger tæt

En af hovedkonklusionerne er, at de seks partier og regeringen ikke ligger så langt fra hinanden frem til 2030, som man måske skulle tro.

Men der er nogle udfordringer, som partierne skal tage stilling til, for at Danmark kan nå klimamålene i Parisaftalen.

Øjebliksbillede fra 5/4-2019. Illustration: DTU

”Udviklingen i omstillingen af energisystemet er skiftet fra at være trukket af politiske planer til, at politikerne blot skal sørge for ikke at stå i vejen for den teknologiske udvikling. Den går hurtigt, og virksomhederne er med.

Nogle af de udfordringer, politikerne skal tage stilling til ifølge modellen, er, om vi kan tillade os at importere biomasse i stor stil i fremtiden, hvordan vi sikrer plads til udbygning af sol og vind, hvor hurtigt vi kan få fossile brændsler ud af den tunge transport, og hvordan vi sikrer den nødvendige systemintegration, så ressourcerne udnyttes bedst muligt,” siger Kenneth Karlsson.

Med andre ord er det især lovgivning og politiske beslutningsprocesser, som kan blive udfordringen i forhold til at nå 1,5 graders-målet.

“Ofte er energimodeller sorte bokse, hvor forudsætninger puttes ind, og resultater kommer ud. Vi arbejder på at åbne for en mere demokratisk proces, fordi alle, der har lyst, kan regne med på de forskellige politiske scenarier”

De resultater, modellen præsenterer, er ikke en statisk størrelse, men udvikler sig som følge af opdateringer i antagelser, viden og fortolkning af de politiske virkemidler.

Derfor kan det også ændre sig, hvilket parti, der ser mest klimavenligt ud. Jo mere konkrete handlingsplaner partierne har for deres klimapolitik, desto mere nøjagtigt kan modellen beregne scenarierne.

Modellen omfatter el- og fjernvarmesektoren, bygninger, industri og transport – herunder også skibe og fly. Men den beregner kun CO2-udledningen og dermed ikke andre klimagasser for eksempel fra landbruget, så den dækker foreløbig kun godt 80 procent af Danmarks samlede udledning af klimagasser.

En mere åben debat

Kenneth Karlsson opfordrer alle politikere til at anvende modellen og løbende give deres politiske målsætninger et realitetstjek.

“Det er komplekst at sætte realistiske klimamål, fordi der er så mange ting, der påvirker hinanden. Vi hjælper derfor gerne med at regne på specifikke scenarier, hvis politikere, NGO’er eller journalister har brug for hjælp til det.”

Vi håber, politikerne vil tage værktøjet til sig, og at vi får en mere interessant og åben debat

“Skal vi regne et politisk partis energipolitik efter, vil det ikke tage mere end en halv dags tid,” forklarer han, og fortsætter:

“Ofte er energimodeller sorte bokse, hvor forudsætninger puttes ind, og resultater kommer ud. Vi arbejder på at åbne for en mere demokratisk proces, fordi alle, der har lyst, kan regne med på de forskellige politiske scenarier.

Vi håber, politikerne vil tage værktøjet til sig, og at vi får en mere interessant og åben debat med mulighed for at kommentere på antagelser og fremtidige målsætninger,” siger Kenneth Karlsson.

De ni største politiske udfordringer:

  1. Udbygning af hav- og landvind
  2. Udnyttelse af overskudsvarme fra bio-raffinaderier, produktionsindustrien og datacentre
  3. Store varmepumper skal afløse centrale og decentrale kraftvarmeværker allerede fra 2030
  4. Der skal investeres i solceller i stor stil både til hustage og markanlæg
  5. Elbiler bliver billigst og formentligt den dominerende bilteknologi – hvordan understøtter vi det?
  6. Import af biomasse kan blive et kæmpe problem. Det har også stor betydning, om vi satser på at bygge bio-raffinaderier i Danmark eller vælger at importere brændslerne
  7. Energibesparelser i bygninger og industri
  8. Lagring af el
  9. Indfangning og lagring af CO2.

Denne artikel er en redigeret udgave af originalen, der er skrevet af Tine Naja Berg og udgivet af POV’s samarbejdspartner, DTU. 


Topillustration: Pixabay

Seneste artikler om Politik & Samfund