NYHED // OVERBLIK – Europæiske ledere har de seneste dage nærmest stået i kø for at forsikre Ukraine om fortsat støtte. Mandag fulgte EU-Kommissionen op med yderligere 6,1 milliarder euro, godt 45 milliarder kroner, til blandt andet luftforsvar, missiler, ammunition og radarer.
Udmeldingen kommer, efter at både Frankrig og Danmark i weekenden lovede at arbejde for mere luftforsvar til Ukraine. Og mandag ankom Storbritanniens nye premierminister, Andy Burnham, til Kyiv med et løfte om at hjælpe Ukraine med selv at producere langtrækkende missiler.
Den samlede europæiske opbakning bliver demonstreret på Ukraines uafhængighedsdag, hvor den såkaldte koalition af villige lande mødes i Kyiv. Samtidig er de russiske missil- og droneangreb intensiveret, og Ukraine advarer om, at manglen på luftforsvar kan blive kritisk, når vinteren nærmer sig.
“Mens Rusland intensiverer sine angreb, øger vi indsatsen for at hjælpe Ukraine med at beskytte sin befolkning og forsvare sit luftrum. Europa står sammen med Ukraine, og vi vil levere det, landet har brug for, når det har brug for det”, sagde EU-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, mandag.
De 6,1 milliarder euro kommer oven i allerede godkendte indkøb for 16 milliarder euro. Pengene skal blandt andet bruges på luft- og missilforsvarssystemer, missiler, ammunition og radarer. Ukraine har især mangel på missiler til Patriot-systemerne, som er landets eneste nuværende forsvar mod de hurtige russiske ballistiske missiler.
Netop luftforsvaret har været omdrejningspunkt for flere europæiske udmeldinger de seneste dage. Lørdag talte den franske præsident Emmanuel Macron næsten to timer med Volodymyr Zelenskyj og lovede at fremskynde leverancer af fransk militært udstyr og missiler. Macron vil desuden forsøge at få andre allierede med lagre af amerikanske Patriot-missiler til at sende flere til Ukraine. “Det er afgørende at give Ukraine alle de nødvendige midler til at forsvare sit luftrum og afværge denne aggression”, skrev Macron efter samtalen. Frankrig arbejder samtidig sammen med ni andre europæiske lande på et europæisk antiballistisk missilforsvar, der blandt andet skal mindske afhængigheden af de amerikanske Patriot-systemer.
Søndag var det Mette Frederiksens tur. Sammen med en række nordiske og baltiske ledere rejste hun til Kyiv, hvor hun mødtes med Zelenskyj og gjorde luftforsvaret til hovedbudskabet for besøget. “Og nu, hvor I har akut behov for et luftforsvar, skal vi levere det”, sagde statsministeren ved markeringen af Ukraines flagdag. Danmark har ikke selv Patriot-systemer at sende, men kan ifølge Mette Frederiksen bidrage økonomisk. Hun advarede samtidig om konsekvenserne, hvis Vesten ikke finder mere luftforsvar inden vinteren. “Russerne kommer til at smadre løs, også med ballistiske missiler, og slå en masse mennesker ihjel”, sagde hun til TV 2.
Mandag fortsatte rækken af besøg. Den nye britiske premierminister, Andy Burnham, ankom til Kyiv på sin første udenlandsrejse, siden han overtog posten i juli. Storbritannien vil frigive klassificerede oplysninger om britiske komponenter i de fransk-britiske SCALP-missiler, så Frankrig og Ukraine kan etablere produktion af de langtrækkende missiler i Ukraine. Missilerne kan ramme mål omkring 240 kilometer inde i Rusland. “Ukraines sikkerhed er vores sikkerhed”, sagde Burnham inden besøget og lovede, at Storbritannien vil stå ved Ukraines side “så længe det kræves”.
Burnham skal sammen med Macron og den tyske kansler Friedrich Merz stå i spidsen for mandagens møde i koalitionen af villige lande. Mere end 35 lande er med i gruppen, der skal diskutere den fortsatte støtte til Ukraine, mens udsigterne til nye fredsforhandlinger med Rusland er begrænsede.
Samtidig er USAs mulighed for at levere mere luftforsvar til Ukraine blevet mindre. Zelenskyj har ifølge den tidligere amerikanske vicepræsident Mike Pence bedt USA om omkring fem procent af landets resterende Patriot-missiler. Det vil ifølge Zelenskyj være nok til at bringe Ukraine gennem vinteren, hvor Rusland ventes igen at rette omfattende angreb mod landets energiforsyning. Men krigen med Iran har tæret på de amerikanske lagre. USAs NATO-ambassadør, Matthew Whitaker, sagde tidligere i august, at øget produktion ikke kan løse den akutte mangel. Pence opfordrer derfor andre amerikanske allierede til at træde til og pegede søndag konkret på Sydkorea, som har avancerede missiler, der kan bruges til luftforsvar.
På længere sigt arbejder Ukraine på sit eget missilforsvarssystem, Freya, der udvikles sammen med europæiske partnere som et billigere supplement til Patriot. Zelenskyj håber, at systemet kan blive operationelt i 2027, men indtil da er Ukraine afhængig af vestlige luftforsvarssystemer og missiler.
Behovet for luftforsvar er samtidig blevet mere akut. Rusland har de seneste måneder intensiveret brugen af ballistiske missiler, og fredag blev mindst 16 mennesker dræbt og 130 såret ved et russisk angreb på et indkøbscenter i Kryvyj Rih. Natten til mandag blev Odesa-regionen igen ramt af et omfattende russisk missil- og droneangreb.
Ukraines uafhængighedsdag markerer i år 35 år siden løsrivelsen fra Sovjetunionen. For Ukraine er dagen under krigen blevet både en markering af selvstændigheden og af de menneskelige omkostninger ved at forsvare den. “Før krigen var den en festdag. Nu er det en dag, hvor man tænker tilbage på alle de mennesker, der har mistet livet”, siger TV 2s korrespondent Rasmus Tantholdt fra Kyiv.
Læs mere Reuters, BBC, Politico, Euronews, The Guardian, TV2, Berlingske
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.
og