USA // NYHEDSANALYSE – I et hidtil uset angreb på et privat universitet fratager Trump-regeringen Harvard retten til at optage udenlandske studerende – et træk, der ses som politisk gengældelse og nu fører til retssag med vidtrækkende principielle implikationer.
Fredag eftermiddag amerikansk tid blokerede en føderal domstol midlertidigt for beslutningen. De internationale studerende kan dermed blive på Harvard – i hvert fald et stykke tid endnu. Regeringen giver imidlertid ikke op. Dette er universitetets forsøg på at “kneecap the President’s constitutionally vested powers”, lød det fra en talsmand for Department of Homeland Security, Tricia McLaughlin (opdatering fredag 18:35, red).
Harvard University befinder sig i orkanens øje, efter præsident Trumps justitsminister, Pam Bondi, i går annoncerede, at universitetet mister retten til at optage og huse internationale studerende. I praksis betyder det både, at nye ansøgere fra udlandet ikke længere kan få de nødvendige F-1 studentervisa for at studere på det prestigefyldte universitet, der anses som verdens bedste – og at de udenlandske studerende, der allerede er indskrevet, bliver tvunget til at flytte over til et andet universitet, hvis de ønsker at blive i USA.
Hvor stærkt et juridisk grundlag har universitetet egentlig? Og hvad kan det i praksis stille op, især når det gælder tildelingen af studievisa? Det er som bekendt den føderale regering, der kontrollerer immigrationspolitikken
Beslutningen – der kommer kort tid efter, Harvard sagsøgte den føderale regering for at få adgang til tilbageholdte forskningsmidler – bliver af universitetet selv og af store dele af det akademiske miljø opfattet som en rent politisk motiveret hævnaktion.
Harvard har reageret prompte og meddelte fredag, at man vil lægge sag an mod regeringen ved domstolene. Men spørgsmålet er, hvor stærkt et juridisk grundlag universitetet egentlig har – og hvad det i praksis kan stille op, især når det gælder tildelingen af studievisa. Det er som bekendt den føderale regering, der kontrollerer immigrationspolitikken.
Et alvorligt anslag mod universitetets autonomi
At et amerikansk universitet fratages retten til at optage udenlandske studerende, er uden fortilfælde i Amerikas historie. USA’s eliteuniversiteter har i moderne tid altid været dybt afhængige af både intellektuelle og økonomiske bidrag fra internationale studerende og forskere. At fjerne denne adgang med et pennestrøg er derfor ikke blot et administrativt indgreb, men et angreb på universitetets grundlæggende virke og selvforståelse – og dets økonomi både generelt og på særlige områder som College Sport.
Pam Bondis beslutning blev begrundet som en ”sikkerhedsvurdering”, men den falder i tråd med en længerevarende konflikt mellem Trump og USA’s eliteuniversiteter som Harvard, Yale og Stanford, der af Det Hvide Hus og flere republikanske politikere ofte er blevet beskyldt for at fremme en woke ideologi og udvise foragt for konservative værdier.
Det er et privilegium – ikke en ret – for universiteter at optage udenlandske studerende og drage fordel af deres højere studieafgifter til at polstre deres milliardstore formuer – Secretary of Homeland Security, Kristi Noem
Som ministeren for den indre sikkerhed, Kristi Noem, sagde tidligere på måneden i et interview med Financial Times, er det ”et privilegium – ikke en ret – for universiteter at optage udenlandske studerende og drage fordel af deres højere studieafgifter til at polstre deres milliardstore formuer”.
Set i det lys opfatter mange både intellektuelle og kommentatorer beslutningen som en del af præsidentens politiske krigsførelse mod institutioner, der anses for liberale, globaliserede og kritiske over for ham og hans regering.
Hvad kan Harvard gøre?
Harvard annoncerede i morges dansk tid, at man vil anlægge sag mod justitsministeriet og Department of Homeland Security (DHS), der administrerer visa-ordninger for studerende. Man vil blandt andet argumentere for, at beslutningen er i strid med Administrative Procedure Act (APA), der kræver, at føderale myndigheders beslutninger skal være ”rationelle, konsistente og følge en åben proces”.
Desuden vil Harvard sandsynligvis påberåbe sig brud på First Amendment, den amerikanske forfatningsgaranti for ytringsfrihed, og på Due Process-klausulen i the Fifth Amendment, der sikrer, at ingen kan fratages rettigheder uden en retfærdig proces. Argumentet vil være, at regeringen straffer universitetet for at benytte sin ret til at gå rettens vej og dermed udøver repressalier mod legitim, juridisk modstand.
Men her støder man ind i, hvad man kan kalde ”realpolitikkens mur”: Udstedelse af visa er et område, hvor den føderale stat traditionelt har meget vide beføjelser, og domstolene har tidligere udvist stor tilbageholdenhed med at gribe ind over for regeringsbeslutninger på immigrationsområdet – især når disse begrundes med ”national sikkerhed”.
Mulighed for midlertidigt retsforbud
Harvard vil derfor sandsynligvis anmode en domstol om at nedlægge et midlertidigt retsforbud (an injunction), som stopper implementeringen af beslutningen, indtil sagen er afgjort. Lykkes det, vil de nuværende studerende kunne fortsætte deres studier, og nye ansøgere vil stadig kunne få behandlet deres visumansøgninger, mens retssagen kører.
Ifølge det amerikanske undervisningsministerium er der over én million internationale studerende i USA. De bidrager med over 40 milliarder dollars årligt til økonomien og skaber titusindvis af arbejdspladser
Men det kræver, at retten anerkender, at Harvard risikerer ”uoprettelig skade” – hvilket er et højt juridisk krav. Retten skal også vurdere, om Harvard har en sandsynlighed for at vinde sagen, hvilket vil afhænge af, hvordan dommeren vurderer det føderale råderum over immigrationspolitikken.
Hvad står på spil?
Ifølge det amerikanske undervisningsministerium er der over én million internationale studerende i USA. De bidrager med over 40 milliarder dollars årligt til økonomien og skaber titusindvis af arbejdspladser. En del studerer på netop Harvard og tilsvarende eliteinstitutioner, der traditionelt har været internationale fyrtårne.
Hvis regeringens beslutning får lov at stå urørt, kan det derfor få vidtrækkende konsekvenser – ikke kun for Harvard, men for hele USA’s status som globalt akademisk centrum. Andre eliteuniversiteter som Yale, Stanford og MIT har allerede udtrykt støtte til Harvard og forbereder ifølge medierne egne juridiske tiltag.
Samtidig risikerer beslutningen at lægge en tung skygge over USA’s akademiske diplomati: Den ”bløde magt”, som amerikanske universiteter har udgjort i årtier, kan hurtigt forsvinde, hvis de opfattes som politiserede og usikre for udenlandske talenter.
En bredere konflikt mellem stat og elite
Beslutningen indskriver sig i en større kulturkamp, som har præget Trumps forhold til eliteinstitutioner siden 2017. Harvard har flere gange været i skudlinjen – fra angreb på universitetets arbejde med mangfoldighedspolitikker til anklager om antisemitisme og diskrimination af konservative stemmer på campus.
Harvard sagsøgte i sidste uge regeringen for vilkårligt at have nægtet adgang til millioner af dollars i støtte til videnskabelige projekter
Senest er sagen om de føderale forskningsmidler blevet en slags udløsende faktor. Harvard sagsøgte i sidste uge regeringen for vilkårligt at have nægtet adgang til millioner af dollars i støtte til videnskabelige projekter. Nu får universitetet svar – med det, som mange ser som en gengældelse i form af visumangrebet.
Hvad vil fremtiden bringe?
På den korte bane bliver det afgørende, om Harvard kan overbevise domstolene om, at regeringens tiltag er ulovlige. På den lange bane handler det om, hvorvidt universiteter i USA kan opretholde deres status som uafhængige, globale institutioner i en tid med politisk polarisering og nationalisme.
For nu må Harvard kæmpe med det våben, det om nogen (Harvard Law School ses som landets fineste, og den har igennem årtier udklækket kandidater, der er endt som både højesteretsdommere og præsidenter) kender bedst: loven.
Men i dette tilfælde kan selv en sejr i retten vise sig at være bitter. For skaden på USA’s internationale ry som akademisk åben nation er allerede sket.
Læs også:
Følg med i POV’s dækning af amerikansk politik – vi har flere skribenter om emnet, men du kan finde vores USA-korrespondent, Annegrethe Rasmussen, her.
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.
og