Kommentar: Med døden ophører ethvert fjendskab

Flemming Hundevad Meng 12.06.2017

Jeg har netop hørt et rigtigt goddag-mand-økseskaft-interview med imam Mohammad Jamal på Radio24syv.

Jamal hævder, med henvisning til, at britiske imamer har nægtet at begrave de afdøde terrorister fra London, at det er en imams frie valg at nægte det, ja, men én eller anden imam skal gøre det.

Og så vidt jeg kunne høre og fortolke, forsøgte de emsige journalister igen og igen at få det gjort til, at så er det nok én surdej det hele, når det kommer til stykket: Terrorister, muslimer og imamer.

Jamal forsøgte ellers meget fornuftigt med: “Hvad med en massemorder? Kan en sådan ikke få en kirkelig begravelse?”

Men det fejede man bare til side.

Søren Dethler, der i 2000 myrdede hustru og tre døtre i Bagsværd, blev kirkeligt begravet. Familiefaderen i Ulstrup, der i januar udslettede hele sin familie, ligeså. Og går det så heldigt, at man finder Emilie Mengs morder, og han skulle være medlem af folkekirken, så må én eller anden præst påtage sig den rolle at lede begravelsen, hvor ubehageligt det end må føles.

Vi kan jo heller ikke have retssager, hvor advokater nægter at gå ind i rollen som forsvarer.

Man kan minde om, at dræbte soldater under verdenskrigene ikke sjældent blev begravet af “fjenden” – kirkeligt og undertiden med fuld militær honnør og æresbevisninger. Ved Manfred von Richthofens – “Den røde barons” – begravelse nedkastede engelske kampfly en krans ved “til minde om en tapper modstander – i dyb respekt”.

Feltmarskal Erwin Rommels søn, Manfred, var i mange år overborgmester (valgt af CDU) i Stuttgart.

Da Baader-Meinhof-bandens medlemmer (der også regnedes som terrorister) havde begået selvmord i Stammheim-fængslet, havde nogle af dem ønsket at blive begravet i deres hjemby Stuttgart. Det var der en vis politisk modstand mod, men begraves skulle de jo, og Manfred Rommel skar igennem alt kævlet ved at sige: ”Ved døden ophører ethvert fjendskab.”

Det er lidt træls, at almindelig humanisme har så ringe kår i de danske massemedier. Og temmelig farligt, at det blander sig med skældsordet “eliten”, som sættes på alle, der ikke går ind for forenklede løsninger og/eller er xenofober eller racister, og som oven i købet tillader sig at holde af kunst og kultur, og måske endda er så udanske, at de har en længerevarende akademisk uddannelse.

Vi skal åbenbart helst være lige uvidende og letkøbte alle sammen. Så har vi det bedst.

Hovedillustration: Toufik-de-planoise/Wikimedia.

Flemming Hundevad Meng

Flemming Hundevad Meng. Musikskolechef emeritus ved Vejle Kommune. Cand.mag. i Musikvidenskab fra Aarhus Universitet 1982. Har en række udgivelser og artikler om musikhistorie og lokalhistorie bag sig, og har komponeret en række salmer og sange. Har derudover opretholdt en lille karriere som barytonsanger. Medlem af den romersk-katolske kirke. Pensionist siden 2020.