
LITTERATUR // INTERVIEW – Fra juleaften og 10 dage frem bringer POV i samarbejde med Forfatterweb videointerviews med 10 kendte og aktuelle forfattere, der i nysgerrige samtaler fortæller om deres litterære arbejde. Stafetten går hver dag videre til en ny forfatter.
I går var det Kaspar Colling Nielsen. Forfatterstafetten går i dag videre til Kristian Bang Foss.
“Den fornemmelse af, at der kommer nogen og siger ‘hej, du er her på falske papirer’, den tror jeg, at der er ret mange, der kan genkende,” siger Kristian Bang Foss.
Foss og Frank
I hans seneste roman “Frank vender hjem” befinder hovedpersonen Frank sig pludselig i sit livs største mareridt. Først er han så uheldig at drive til havs, og da han endelig bliver reddet, bliver mareridtet blot endnu værre, da ingen af hans nærmeste tror på hans historie.
I interviewet beskriver forfatteren, hvorfor Frank har så svært ved at blive accepteret af sin rige svigerfamilie, og hvorfor han mister troen på sig selv.
Samtalen med Forfatterwebs litteraturformidler Sarah Corner-Walker Hvidberg er det 9. og næstsidste i rækken med kendte og aktuelle forfattere.
Modtag POV Weekend, følg os på Facebook – eller bliv medlem!
Hold dig opdateret med ugens væsentligste analyser, anmeldelser og essays i POV Weekend – hver fredag morgen.
Det er gratis, og du kan tilmelde dig her
POV er et åbent og uafhængigt dansk non-profit medie.
Har du mulighed for at bidrage til vores arbejde? Bliv medlem her