REPLIK // RACISME – ”Det ville være rart, hvis Groth havde valgt at se på alle de kilder, jeg refererer til – ikke bare enkelte af dem,” skriver Klaus Wivel i denne replik, hvor han særligt peger på Nellie Bowles, en tidligere New York Times-journalist i Morning After The Revolution: Dispatches From The Wrong Side of History.
Dette indlæg er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.
I fredags beskyldte den evige Steffen Groth Markus Bernsen og mig selv for at begå citatfusk, misinformation og andre vederstyggeligheder i vores avis Weekendavisen.
Markus Bernsen havde skrevet en artikel i anledning af fireårsdagen for drabet på George Floyd, og jeg fulgte op ugen efter med en leder om den sommer, hvor det amerikanske kulturliv fik et mentalt sammenbrud.
Jeg skal ikke gøre så meget ud af alt det, Steffen Groth skriver om Markus Bernsen – den klarer Bernsen ganske glimrende selv. Hans svar er gemt et sted i halen på Groths lange artikel, men det ville være en skam, hvis læseren gik glip af det.
Groths kritik af min leder kan også nemt overstås. Han mener vist, at min pointe er forkert: Venstrefløjens medier forsvandt ikke ned i en kollektiv psykose i sommeren 2020 efter drabet på George Floyd, som jeg ellers hævder. Det vil jeg dog fortsat hævde.
I stedet for at bevise, hvorfor jeg tager fejl, afslører Groth jo kun, at han stadig selv befinder sig i den kollektive vrangforestilling, som ramte venstrefløjen den skelsættende sommer for fire år siden.
I stedet for at bevise, hvorfor jeg tager fejl, afslører Groth jo kun, at han stadig selv befinder sig i den kollektive vrangforestilling, som ramte venstrefløjen den skelsættende sommer for fire år siden
Lad os begynde med at feje Groths mest ordkløveriske kritik af banen. ”Defund the Police” blev et slogan på den amerikanske venstrefløj i den tid, forklarer jeg i min leder. Aha, råber inspektør Groth! Skriver jeg ikke, at man faktisk afskaffede politiet visse steder i USA? Men det gjorde man jo ikke! En klar fejl af Klaus Wivel!
Selvfølgelig skriver jeg ikke det, Steffen Groth. Jeg skriver, at man i vide kredse blev ramt af et rationelt sammenbrud og pludselig så politiet som roden til alt ondt. Adskillige prominente meningsmagere og indflydelsesrige politikere fik den groteske idé, at byer uden politi ville være en fornuftig politik. Konsekvensen af den bestræbelse var naturligvis katastrofal.
Dels førte det til, at visse kvarterer, som under urolighederne eksempelvis i den store kystby Seattle, reelt fungerede uden politi, fordi bevæbnede uromagere ikke ville lukke betjente ind, hvilket byens borgmester Jenny Durkan kaldte ”et fredeligt udtryk for vores fællesskabs kollektive sorg og ønske om at bygge en bedre verden” – en nedskudt teenager blødte ihjel, da ambulancer ikke kunne komme ind i kvarteret.
Dels besluttede man mange steder i landet at skære ned på politiets budgetter. Disse begrænsninger af politiets tilstedeværelse førte logisk nok til, at kriminaliteten steg til historiske højder i visse byer og i særlig grad i sorte kvarterer. Dette ”spændende eksperiments” frygtelige konsekvenser skriver jeg også om i lederen, og da Groth ikke finder anledningen til at gå i rette med det, går jeg ud fra, at det må være, fordi han er enig. Ellers er jeg temmelig overbevist om, at jeg ville have hørt for det.
Og så til et andet stykke flueknepperi. Jeg skriver, at Black Lives Matters’ ”suspekte oprindelse” var med drabet på Michael Brown i Ferguson, Missouri, i 2014. Aha, lyder det igen fra inspektør Groth: Bevægelsen opstod allerede i 2013 – et helt år inden!
Ak. Jeg skriver, at drabet på Michael Brown i 2014 ”satte gang i bevægelsen i USA”, ikke at man for første gang hørte om den der. Med det drab i 2014 blev bevægelsen landskendt, kort sagt. Og hvad gjorde denne bevægelse landskendt? At en betjent blev uretfærdigt anklaget for at have dræbt Michael Brown.
BLM’s ”suspekte oprindelse” ligger altså i et pøbelmæssigt justitsmord. Det finder Groth heller ikke anledning til at betvivle, hvilket jeg tager som et tegn på, at han er enig.
En kultagtig stemning
Her må jeg komme med et stort suk. Det ville være rart, hvis Groth havde valgt at se på alle de kilder, jeg refererer til – ikke bare enkelte af dem. Eksempelvis henviser jeg til en ny amerikansk bog. Det er selvfølgelig meget at forlange, at Groth skal læse en hel bog, men det ville have sparet POV’s læsere for meget besvær.
Stort set alt, hvad jeg skriver i den leder, forklares og dokumenteres forbilledligt detaljeret og morsomt af Nellie Bowles, en tidligere New York Times-journalist i Morning After The Revolution: Dispatches From The Wrong Side of History, som bogen hedder.
At hun er tidligere New York Times-journalist er et kodeord her. Hun forklarer, hvordan avisen i tiden efter drabet på George Floyd inficeredes af en kultagtig stemning, som gjorde kort proces mod sædvanlige journalistiske dyder og nysgerrighed. Det blev set på med væmmelse og mistro, at Bowles, der anså sig selv som progressiv og altid havde drømt om at skrive i den fine avis, i sommeren 2020 ville lave reportager fra de kvarterer i amerikanske storbyer som i Seattle, Minneapolis og Portland, som Antifa havde overtaget og nægtet politiet, ambulancer og brandvæsen adgang.
Hun forklarer, hvordan avisen i tiden efter drabet på George Floyd inficeredes af en kultagtig stemning, som gjorde kort proces mod sædvanlige journalistiske dyder og nysgerrighed
Nej, Steffen Groth, det var ikke kun Trump, som påstod, at der var en forbindelse mellem Black Lives Matter og Antifa, BLM’s ”militære arm”, som Bowles kalder dem.
Begge grupper blev omfattet med stor sympati i toneangivende medier som hæderværdige modstandskæmpere, og vold mod butiksejere blev retfærdiggjort i sagens hellige navn.
Bowles citerer en lang række bemærkelsesværdige udtalelser, som de implicerede næppe er stolte over i dag, og som det vil føre for vidt at citere her (bogen kan, som læseren nok kan fornemme, anbefales på det varmeste): Et enkelt illustrativt citat må gå an: Bowles citerer en ”prominent reporter” på New York Times for at tweete: ”Hvis din bedstefader havde kæmpet i krigen mod Nazityskland eller Det empiriske Japan, var han Antifa.”
På New York Times den sommer i 2020 ville man kort sagt ikke divertere læserne med artikler om de forbløffende uroligheder i amerikanske storbyer. ”Hvide må finde sig i at stå dette igennem,” lød svaret fra Bowles’ overordnede. Hun pressede på for at lave den slags historier alligevel og havnede hurtigt på den sorte liste blandt kolleger på avisen.
Bowles skriver befriende selvudleverende om det hele. Hun havde selv deltaget i udskamningen af folk, der trådte en anelse ved siden af dydens smalle sti, indtil hun fornemmede, at det næste gang kunne være hende, der ville blive hevet gennem sølet, fordi hun blev kæreste med avisens mest kontroversielle kvinde.
Hun forklarer, hvordan hvidhed i den tid blev omfattet med så massivt ubehag, at fordomme, der ganske få år forinden blev opfattet som tordnende racistiske, nu pludselig blev omtalt som dyder.
Eksempelvis blev det en udbredt opfattelse, at det var racisme at gå op i punktlighed, matematik og rationalitet. Sorte blev åbenbart undertrykt af den slags hvide opfindelser og værdier; nej, blandt sorte havde man et anderledes rummeligt forhold til tid, regning og logik.
Bowles fortæller også, hvordan ”journalister på store nyhedsorganisationer fortalte mig, at veje og fugle er racister. Afstemninger er racistiske. Motion er superracistisk. At bekymre sig om plastic i vandet er transfobisk.” Venstrefløjen fik en skrue løs.
Til sidst sagde Bowles op og dannede sit eget medie sammen med sin senere kone, Bari Weiss. The Free Press hedder det. Også det er absolut anbefalelsesværdigt.
Danmark slap for det værste af dette ideologiske amokløb, som så dagens lys i sommeren 2020, men Groth og POV har åbenbart taget det på sig at forsvare den tids forbløffende og tragiske excesser. I har fået jeres sag for.
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25, 50 eller 100 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.
Tilmed dig her 
