I tager grueligt fejl, hvis I tror, at det gavner jeres sag, at I begejstret har delt, liket og kommenteret den hadske, verbale skidtspand, Carsten Jensen hældte ud i Information lørdag. Tværtimod, mener Bjarke Larsen.
Forfatteren Carsten Jensen er uden for kategori Danmarks mest perfide, arrogante, nedladende og destruktive deltager i den offentlige debat. Et foreløbigt højdepunkt blev nået, da han i Politiken i september 2011 kaldte alle, der stemmer på Dansk Folkeparti, for Pia Kjærsgaards ”skimlede sekt af klamme kældermennesker”.
Nu har han overgået sig selv. I Information lørdag kan man læse påstande som, at det, der karakteriserer regeringen, er ”afstumpetheden, lumpenheden og den kyniske spekulation i andres ulykke”, og at det er ”en flok virkeligt ubehagelige stympere”, der står i spidsen for ”det ellers så sympatiske Danmark”.
Tror I, at en eneste af de mennesker, der har stemt på et af partierne bag regeringen, bliver overbevist og ”kommer på bedre tanker” af at få hældt sådan en skidtspand i hovedet?
Udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg (V) kaldes ”minister for aktiv børnemishandling”, der er skyld i, at Danmark for alvor er blevet ”placeret i den globale lortepøl”, og Sørine Gotfredsen, der er fast klummeskribent i Berlingske, kaldes sammen med andre, unavngivne præster for ”statsansatte hadprædikanter”.
Så er tonen lagt, og det er vist overflødigt med flere citater, men der er adskillige andre i samme stil.
Rigtig mange har i weekendens løb delt, liket og begejstret kommenteret den verbale skidtspand, Carsten Jensen hældte ud over sine politiske modstandere. Jeg kan på sin vis godt forstå lysten til at gøre det, for jeg er også frustreret og afmægtig over det, der på en række områder foregår i Danmark i øjeblikket. Jeg er også forarget over Inger Støjberg, der kalder en flygtet pige for ”grisk”, fordi hendes familie er ved at få en ”rigtig” bolig, mens de får deres asylsag behandlet. Jeg er også vred og rasende over den tåbelige vedtagelse, et flertal i Folketinget har lavet om, hvem der er ”rigtige” danskere.
Men alle I, der har hyldet debatindlægget: Tror I virkelig, at det gavner jeres – vores – sag? Tror I, at et eneste af de mennesker, der har stemt på et af partierne bag regeringen, bliver overbevist og ”kommer på bedre tanker” af at få hældt sådan en skidtspand i hovedet? Tror I, at man i Socialdemokratiet, der ifølge Carsten Jensen er ”moralsk brudt sammen”, nu siger, ”hvorfor har vi ikke tænkt på det noget før? Hvor er det klogt og nuanceret skrevet, og hvor har han ret”?
Carsten Jensens skidtspand og jeres begejstring er værre og mere nedladende, end da Hillary Clinton kaldte Trumps vælgere for “the deplorables”
Og synes I, at I udviser overskud, demokratisk sindelag og vilje til at gå i dialog med andre ved at fylde kommentarfelterne rundt om med udsagn som disse (samlet af Berlingskes chefredaktør, Tom Jensen):
”Vi har talt pænt til og om de skiderikker i 20 år, og se hvor det har bragt os hen”.
”Lejrene, vi har etableret rundt om i landet, kan hurtigt udstyres med installationer fra Det Tredje Rige”.
”Den kryptofacistiske regering af inkompetente og korrupte individer”.
Listen kan gøres deprimerende meget længere.
Elitens nedladende arrogance over for ”the deplorables”
For mig at se er Carsten Jensens debatindlæg og jeres begejstring et gevaldigt selvmål: Et skud i foden, der kun graver grøfterne dybere og bekræfter dem, der er begejstrede for integrationsminister Inger Støjberg og DF’s udlændingeordfører, Marin Henriksen, i, at eliten hader og foragter dem. At de er ”the deplorables” – de ynkelige og foragtelige – som Hillary Clinton sagde om Trumps tilhængere.
Den ene vending blev det definerende udtryk for, hvorfor hun tabte valget: Hun evnede ikke at forstå den bevægelse, der skyllede hen over USA – og hun prøvede heller ikke. Lige fra Clinton og ned til yngste, frivillige hjælper i Clintons kampagne blev Trumps vælgere over en bred kam betragtet som racister og sexister uden for pædagogisk rækkevidde. Carsten Jensens skidtspand og jeres begejstring er ikke bare udtryk for det samme: Ordvalget, hånen, spotten og latterliggørelsen er værre og endnu mere nedladende.
Jamen, hvad så?
Carsten Jensen har altid været arrogant, perfid og nedladende. Det er en tilsyneladende uomgængelig del af hans offentlige personlighed. Til gengæld har hans mange debatindlæg og essays altid været klinisk renset for forsøg på at forstå de mennesker, han er uenig med, eller konstruktive tanker om, hvordan tingene kan blive bedre, hvordan samfundet kan indrettes på en anden måde. Den slags småtterier overlader han til andre.
Det er et alvorligt – og tiltagende – problem, at den offentlige debat domineres af stadigt flere skarpt formulerede og enøjede synspunkter
Hvis man ikke skal like og dele Carsten Jensens nedladende perfiditeter – og bare vent, der kommer en ny skidtspand på et tidspunkt – hvad skal man så gøre? Hvad skal man stille op med sin desperation over, at så mange ting går den forkerte vej: De endeløse strømme af flygtninge fra krig og fattigdom, angsten for fremtiden, populismen der blomstrer på begge sider af det politiske spektrum, Europa der er i en krise af efterhånden næsten eksistentiel dybde, Mellemøsten der er i kaos, religiøs fundamentalisme der er på fremmarch, og visheden om, at der ifølge alle eksperter, gøres alt for lidt ved klimakrisen og den eksplosivt voksende befolkning i Afrika?
Først og fremmest: Prøv at forstå din politiske modstander, og hvad der har fået ham/hende til at have de politiske holdninger, vedkommende har. Bliv venner på Facebook med mennesker, du er uenig med, og gå i debat og dialog med dem. Vær konkret, saglig og detaljeret: Beskriv, hvordan samfundet kan indrettes anderledes, hvor pengene skal komme fra, og hvordan målet skal nås. Bliv aktiv – i Venligboerne, i FN-forbundet eller en anden NGO, der arbejder med de ting, du synes er vigtige at få ændret, eller bliv aktiv i et politisk parti.
Kort sagt: Gør alt det modsatte af Carsten Jensen.
Carsten Jensen er ikke alene. Det er i mine øjne et alvorligt – og tiltagende – problem, at den offentlige debat domineres af stadigt flere skarpt formulerede og enøjede synspunkter. Både de trykte og de elektroniske medier går bevidst efter at knytte disse mennesker til sig, fordi deres holdninger giver debat og klik. De mange grå nuancer og de indviklede (og kedelige) mellemregninger, som stort set alle problemer består af, drukner til fordel for dramatiske, sort-hvide skildringer.
Skal vi ikke gøre det lidt bedre – i begge lejre? Gøre som Michelle Obama foreslog, da Trumps ”grab them by the pussy”-bemærkning kom frem: ”When they go low, we go high”.
Jeg tror, det er en mere farbar vej frem mod målet.
Illustration: Wikimedia Commons
Hvis du kunne lide det, jeg skrev, er du velkommen til at at donere et beløb til mig. Størrelsen bestemmer du selv. Jeg tager både MobilePay og Swipp på 20 74 68 44.
Modtag POV Weekend, følg os på Facebook – eller bliv medlem!
Hold dig opdateret med ugens væsentligste analyser, anmeldelser og essays i POV Weekend – hver fredag morgen.
Det er gratis, og du kan tilmelde dig her 
POV er et åbent og uafhængigt dansk non-profit medie.
Har du mulighed for at bidrage til vores arbejde? Bliv medlem her
