Kernevelfærd: Hvem hjælper dig, hvis du kommer til skade?

i Politik & Samfund/Danmark af

SAMFUND // DEBAT – Ve den, der kommer til skade og ikke enten har en fagforening eller en stor indsigt i personskaderet med sig i bagagen, skriver advokat Leif Donbæk Thomsen. Arbejdsskadesystemet har været i krise i årevis og lovgivningen på området er præget af lappeløsninger, der har gjort vejledningerne til de skadelidte tæt på uforståelige. 

Hvad er kernevelfærd? For mig er det blandt andet, at der er et system der samler dig op, når du kommer til skade. Et system hvor alle borgere ukompliceret kan føre deres egne sager uden at behøve at betale formuer for advokater.

Sådan er det ikke i dag. Arbejdsskadesystemet har været i krise i årevis: Først på grund af skandaler, så på grund af udflytning og hele tiden undervejs også på grund af lovgivning, der i årevis ikke er blevet opdateret ordentligt  og som ikke hænger sammen med de systemer, der supplerer det.

Hvad skal vi så gøre? Et rigtigt godt sted at starte er at få lavet et samlet erstatningssystem. For det er ikke kun arbejdsskadesystemet, der lider

Eksempelvis er arbejdsskadereglerne skrevet, så de burde hænge sammen med dagpenge- og kontanthjælpssystemet. Problemet er, at de to andre regelgrundlag er ændret hundredvis af gange siden, arbejdsskadeslovgivningen blev ændret gennemgående sidste gang i 2003.

Så hvis du i dag rammer systemet med en lidt hårdere skade, så kan du være helt sikker på, at det flere gange i forløbet kommer til at gå galt i samspillet mellem A-kasse/jobcenter og arbejdsskade – systemet er tæt på uforståeligt og mildt sagt svært tilgængeligt.

Ja, ve den, der rammer ind i systemet og ikke enten har en fagforening eller en overordentlig fornuftig indsigt i personskaderet med sig i bagagen. For hvis du kommer til skade på arbejde i dag, så har du på papiret en fin dækning. Der er såkaldt objektivt ansvar og målsætninger omkring, at langt de fleste sager skal anerkendes og at sagsbehandlingen skal være overstået på 12 måneder.

Lappeløsninger

Virkeligheden er anderledes. Sagerne trækkes ud i årevis: Vi ser sager, hvor der byttes rundt på, om det nu var på højre eller venstre hånd, at fingrene røg i dyksaven. Vi ser systemer, der er bygget, så de ikke kan fungere sammen, og vi ser skadelidte, der i stedet for at bruge kræfterne på at komme tilbage på arbejde, får forværret deres tilstand af at være fanget i et uforståelig og skørt system.

Løsningen er ikke simpel. Det meste af det, vi laver i dag, er lappeløsninger. Ikke at der er noget galt med lappeløsninger på den korte bane. Jeg skriver eksempelvis dette debatindlæg, fordi jeg blev opfordret til det, fordi jeg har skrevet en bog, der er tæt på den ultimative lappeløsning – nemlig en selvhjælpsguidebog for folk, der er berettigede til erstatning.

Det er desværre nødvendigt, for vejledningerne på området er mildt sagt komplicerede. Om end det er skørt, at private skal skrive vejledningerne til et offentligt system, men det er desværre nødvendigt. Hvis du eksempelvis skulle være så uheldig at pådrage dig et erhvervsevnetab, så er vejledningen til, hvordan det regnes ud, om du har pådraget dig et erhvervsevnetab på 200 sider, når den kopieres og sættes ind i Word.

Men hvad skal vi så gøre?

Et rigtigt godt sted at starte er at få lavet et samlet erstatningssystem. For det er ikke kun arbejdsskadesystemet, der lider. Det gør også offererstatningsreglerne, de private sager og patientskaderne. I dag er der eksempelvis forskel på, hvordan man udmåler et erhvervsevnetab alt efter om det er arbejdsskade, en færdselsskade eller en privat forsikringsordning (og nogle gange også på om det er en patientskade).

Det hedder godt nok det samme, men der er nærmest ingen indre sammenhæng imellem ordningerne. Og det er bare et eksempel. Kommer du til skade i en færdselsulykke på arbejde, så kan du sagtens komme i en situation, hvor dit erhvervsevnetab kan anerkendes efter arbejdsskadereglerne, men hvis du er lidt oppe i årene, så skal du have resten på den private ordning og her er der andre regler for årsagssammenhæng, så derfor er ikke sikkert, du er berettiget her. Det er forståeligt nok uforståeligt for de fleste – også i min branche.

Hvad er kernevelfærd? For mig er det blandt andet, at der er et system der samler en op, når man kommer til skade

Et andet eksempel er, at man får en højere erstatning, hvis dit barn dør ved et hændeligt uheld i sundhedssystemet, end hvis det bliver slået ihjel i en voldsforbrydelse. Forstå mig ret. Jeg synes erstatningen generelt er for lav ved børns tilskadekomst, men det er absurd, at det hændelige uheld giver en anden erstatning end den situation, hvor der er en ansvarlig. Det er den slags enkeltsagslovgivning, der har gjort systemet uforståeligt for menigmand (og sgu også tit for de professionelle).

Man har lavet så mange lappeløsninger i disse systemer og i øvrigt ikke grundlæggende opdateret dem i så mange år, at de ikke længere spiller sammen (arbejdsskadereglerne er fra 2003 og erstatningsansvarsreglerne (private sager) fra 2001). Der er brug for, at vi nu tager området alvorligt og i stedet for at tro, at problemerne kan løses i et snuptag, får nedsat en gruppe eksperter på tværs af branchen, der kan udarbejde et forslag til et samlet system. Et system, hvor borgerne kan nøjes med at læse med ét sted, og et system, der er bygget op omkring, at de mennesker, det handler om – nogle af de svageste i samfundet – kan forstå deres sag i 9 ud af 10 tilfælde.

Det ville være kernevelfærd.

Leif Donbæk Thomsen er forfatter til bogen ‘Personskade – sådan sikrer du dig den erstatning, du har ret til’, 2019, Frydenlund.


Modtag POV Weekend gratis, følg os på Facebook
– eller støt vores arbejde

Læser du POV fast eller kun lejlighedsvis? Hver fredag samler vi ugens væsentligste analyser, anmeldelser og essays i ugebrevet POV WeekendDet er gratis, og du kan tilmelde dig her.

Har du mulighed for at støtte POV som åbent og uafhængigt dansk medie, kan du gøre det som støtteabonnent her


Foto: Unsplash

Facebook kommentarer

Modtag POV Weekend, følg os på Facebook – eller støt vores arbejde

Modtag ugens væsentligste analyser, anmeldelser og essays i POV Weekend – hver fredag morgen.
Det er gratis, og du kan tilmelde dig her  Pil mod højre

POV er et åbent og uafhængigt dansk non-profit medie.
Har du mulighed for at støtte vores arbejde? Bliv frivilligt støttemedlem her  Pil mod højre

Leif Donbæk Thomsen er advokat og mangeårig samfundsdebattør med bl.a. faste klummer/blogs ved Berlingske og Ekstra Bladet. Leif beskæftiger sig for det meste, med at hjælpe skadelidte med at få erstatning når de er kommet til skade. Bogen er endnu et forsøg på at hjælpe med det og forhåbenligt, gøre det lidt nemmere for skadelidte, at navigere i svær jura og hårde modparter.

Seneste artikler om Politik & Samfund