HØJESTERET I USA // ANALYSE – Mens tusindvis af kvinder delte ud af egne erfaringer og identificerede sig med anklagerne fra dr. Christine Blasey Ford mod dommeren Brett Kavanaugh om seksuelle overgreb, følte mange mænd, at deres køn var under kollektiv anklage – en følelse, præsident Trump med vanlig sans for sin egen base ikke forsømte at kapitalisere på. Nye meningsmålinger tyder på, at slagsmålet har styrket den republikanske base, der er på vej til at indhente det ellers solide demokratiske forspring i meningsmålingerne, skriver Annegrethe Rasmussen.
WASHINGTON D.C – Så skete det. Først på aftenen lørdag godkendte det amerikanske senat Brett Kavanaugh, Donald Trumps nominerede kandidat til posten som ny dommer i USA’s højesteret med et historisk spinkelt flertal på 50-48.
Og mens afstemningen fandt sted i en sjælden set lørdagssamling af senatorer, protesterede tusindvis af mennesker i flere amerikanske storbyer på 14. dag samt foran og inde i senatet mod udnævnelsen af dommer Kavanaugh, der har været anklaget for seksuelle overgreb mod flere kvinder.
Susan Collins talte i over 40 minutter i en tale, der viste, at hun havde kæmpet med sin afgørelse, som hun kaldte for en af de sværeste, hun havde taget. Efterfølgende blev hun mødt af en rasende kvindelig demonstrant udenfor, som råbte ”du fortjener ikke at have en livmoder”.
Under afstemningen, som blev afbrudt flere gange af demonstranter, kunne også ses flere kvinder, der græd i publikum. Se videoen her i et tweet, jeg selv sendte ud undervejs:
Protests continue after Kavanaugh confirmation https://t.co/3v6s2bdtq5 via @nbcnews
— Annegrethe Rasmussen (@Annegrethe) October 7, 2018
Massearrestationer
Udenfor Senatet og Højesteret i Washington D.C. samlede sig imens store grupper af demonstranter – heriblandt flere kendte skikkelser som skuespiller Amy Schumer og model Emily Ratajkowski. Over 300 blev arresteret for at have deltaget i protesten.
Today I was arrested protesting the Supreme Court nomination of Brett Kavanaugh, a man who has been accused by multiple women of sexual assault. Men who hurt women can no longer be placed in positions of power. pic.twitter.com/nnwq1O4qk3
— Emily Ratajkowski (@emrata) October 4, 2018
Kampen om Kavanaughs nominering har været usædvanlig og sjældent indædt – og på lange stræk kønsopdelt – omend den i Senatet også har været delt på køn (der er dog ikke nogen kvindelige medlemmer på republikansk side i retsudvalget).
Tusindvis af kvinder har delt deres egne historier i kølvandet på anklageren, Christine Blasey Fords vidneudsagn, der over en bred kam blev anset som troværdig, men som i det lange løb ikke var tilstrækkelig til at forhindre nomineringen. Især fordi Ford ikke havde et eneste vidne, der kunne bakke op om hendes beretning om, hvorledes Kavanaugh forulempede hende i sommeren 1982, mens de begge gik i gymnasiet.
Udenfor bygningen vrimlede det hele eftermiddag lørdag med demonstranter, hvoraf mange bar plakater med slogans som “KavaNope”, “No rapists on the Supreme Court”, “Women must be heard”, “Believe Surviviors”
Under hele høringen og efterfølgende benægtede Kavanaugh imidlertid i klare og stærke vendinger, at han på noget tidspunkt havde begået overgreb mod nogen kvinder, ligesom han også svarede klart nej til spørgsmål om, hvorvidt hans alkoholforbrug som ung kunne have betydet, at han simpelthen ikke kunne huske den episode, som dr. Ford fortalte om.
Og selvom flere af hans gamle studiekammerater fra Yale gik i medierne og fortalte, at de mente, dommeren løj, fik det ingen betydning for hverken den ekstra, kortvarige FBI-undersøgelse, som Trump bad om i sidste øjeblik (for at sikre flertallet, idet senator Jeff Flake havde forlangt det) eller for senatets flertal.
#MeToo gav genlyd igen
På sociale medier samlede der sig imidlertid også en massiv støtte til fordel for Ford i bedste #MeToo-ånd.
En video med titlen #DearProfessorFord er i skrivende stund set og delt over 4 millioner gange bare på Twitter:
https://twitter.com/_juliannemoore/status/1042514271907786752
Udenfor bygningen vrimlede det hele eftermiddagen lørdag med demonstranter, hvoraf mange bar plakater med slogans som “KavaNope”, “No rapists on the Supreme Court”, “Women must be heard”, “Believe Surviviors” samt løfter – eller trusler alt efter temperament – om at demonstranterne ville remember in November, altså huske, hvad der var sket 6. november, hvor amerikanerne skal til midtvejsvalg.
Her er hele Repræsentanternes Hus og en tredjedel af Senatet på valg.
Nøglesenatorernes begrundelser
Men lige lidt hjalp det.
I USA’s senat havde de fire nøgle-senatorer fordelt sig: de to republikanske moderate senatorer Lisa Murkowski fra Alaska og Susan Collins fra Maine, hvor førstnævnte stemte nej og sidstnævnte ja.
Hertil kom Jeff Flake fra Arizona, en konservativ republikaner, der ikke er på genvalg, men som samtidig er en kendt skarp republikansk kritiker af Donald Trump samt Joe Manchin, den mest konservative demokrat i hele Repræsentanternes Hus, der er på valg i Trump-staten, West Virginia, og som internt i partiet har lang line, fordi det generelt er anerkendt, at han er den eneste, som ville kunne holde på pladsen i den røde (republikanske) stat.
De to mænd stemte begge ja.
Demokraterne har ikke råd til at miste West Virginia
Hvis demokraterne skal gøre sig nogen som helst forhåbninger om at vinde Senatet (hvilket ikke mange tror, er muligt) ved midtvejsvalget i november, skal partiet nemlig forsvare 10 senatspladser i stater, som Trump vandt ved præsidentvalget, plus at demokraterne skal vinde i stater, som republikanerne sidder på i dag og som Trump vandt, såsom f.eks. Tennessee, Nevada og Arizona. Så demokraterne har ikke råd til at miste West Virginia.
Se begrundelserne nedenfor – først Susan Collins, der blev set som den afgørende stemme, idet Joe Manchin ventede på hendes afgørelse, før han afgav sin:
Collins talte i over 40 minutter, hvilket viste, at hun havde kæmpet med sin afgørelse, som hun kaldte for en af de sværeste, hun havde taget. Efterfølgende blev hun mødt af en rasende kvindelig demonstrant udenfor, som råbte ”du fortjener ikke at have en livmoder”.
Lisa Murkowski, der ofte anbringes i samme lejr som Collins, endte med et nej:
“Jeg er sikker på, at Brett Kavanaugh er en god mand, men han er ikke den rigtige person til Højesteret på dette tidspunkt,” lød det bl.a. fra hende. Murkowski havde modtaget en lang række kvindelige vælgere fra sin stat på sit kontor hele ugen igennem, hvoraf mange var “survivors of sexual assault“, som var fløjet ind fra Arizona for at overtale hende til at stemme nej:
https://www.youtube.com/watch?v=5uaUoVKCMHQ
Manchin talte med reportere, da han havde besluttet sig, mens protesterende afbrød ham og råbte henover ham:
Betydningen for midtvejsvalget
Det store spørgsmål, som står tilbage, er, hvad processen vil føre til – udover endnu mere opmærksomhed omkring #MeToo-bevægelsen – især når det gælder det vigtige midtvejsvalg om under fire uger.
I månedsvis har demokraterne ført med mellem 8-10 procentpoints, hvilket har ført til antagelser om en såkaldt “blå bølge”, der ville lede til en demokratisk overtagelse af Repræsentanternes Hus og muligvis – selvom det er mere usandsynligt – af Senatet.
Mange antog, at især demokratiske og uafhængige kvinder ville strømme til valgurnerne optændt af vrede og vælge demokratiske kvinder i et hidtil uset antal som en reaktion på udnævnelsen af Brett Kavanaugh
Antagelsen har været, at demokraterne for det første var “fired up and ready to go” over Trump og derudover også, at effekten af en nominering af Kavanaugh ville tælle yderligere til demokraternes fordel, fordi det normalt er de mest vrede vælgere, som orker at stemme ved midtvejsvalget, mens mange, der er mere indifferente bliver hjemme på sofaen.
Mange antog derfor, at især demokratiske og uafhængige kvinder ville strømme til valgurnerne optændt af vrede og vælge demokratiske kvinder i et hidtil uset antal som en reaktion på udnævnelsen af Brett Kavanaugh, mens at de ældre, hvide og republikansk lænende kvinder ville reagere med afmagt eller apati over Trump og blive hjemme.
Men det kan vise sig at være forkert. En helt ny måling fra NPR og PBS viser nemlig, at den hidtidige fordel er ved at fordampe: “In July, there was a 10-point gap between the number of Democrats and Republicans saying the November elections were “very important.” Now, that is down to 2 points, a statistical tie,” skriver NPR.
Med andre ord ser det ud til, at Trumps taktik med at bruge Højesteretsvalget som afsæt for midtvejsvalget måske har virket, ligesom hans beslutning om at gå direkte til angreb på Dr. Ford heller ikke ser ud til at have skadet ham – en antagelse som hans nervøse partifæller ellers havde, fordi republikanerne står dårligt hos de kvindelige vælgere.
Men traditionen tro virkede Trump ganske ligeglad, da han i sidste uge gjorde grin med Dr. Blasey Ford til mængdens moro:
Før afgørelsen faldt havde Trump ikke bare med vanlig selvsikkerhed ignoreret råd fra sine egne toprådgivere (især kommunikationsrådgiver Kelleyanne Conway forlød det i pressen) om at lade være med at kritisere Dr. Ford, men også gået skridtet videre og sagt, at han før og fremmest var bekymret for mændene og disses retssikkerhed i USA i disse år, underforstået under #MeToo-bølgen:
Et skud adrenalin i armen til GOP
At slaget kan ende med at give bagslag for demokraterne, har Senatets republikanske leder, Mitch McConnell også regnet ud.
Senatets leder er en dreven og taktisk dygtig, underspillet men hård forhandler og æresmedlem af den berygtede “Washington Swamp”, som Trump som bekendt bebudede, han ville af med i sin valgkampagne.
Men præsidenten har efter sigende været særdeles tilfreds med McConnells rolle i forhandlingerne om Kavanaugh, hvor majoritetslederen aldrig har lagt skjul på, at han stod 100 procent bag ved den nominerede dommer.
“Jeg ved kun en ting, og det er, at Brett Kavanaugh ender i Højesteret”, lød det i samme tale, og den type sikkerhed elsker Trump højt. Og det er ikke altid, McConnell har kunnet levere varen. Det kunne han denne gang
“We will plough right through it“, lød det allerede i en tale han holdt for 14 dage siden, hvilket vakte opsigt, fordi han ikke på det tidspunkt kunne vide, om anklagerne mod Kavanaugh ville være så alvorlige, at nomineringen ville løbe på grund.
“Jeg ved kun en ting, og det er, at Brett Kavanaugh ender i Højesteret”, lød det i samme tale, og den type sikkerhed elsker Trump højt. Og det er ikke altid, McConnell har kunnet levere varen. Det kunne han denne gang.
Lørdag sagde han ligeledes til en amerikansk tv-reporter, at “nomineringsslaget har vækket den slumrende base:
“I talked to a couple of my political advisers yesterday and this has been a shot in the arm for us going into the fall election because it underscores the importance of the Senate and our role in personnel and of course the most important personnel decisions we make are the courts, and particularly the Supreme Court … Our base is on fire,” lød det uddybende lørdag til mediet, The Hill, hvor han kaldte udnævnelsen et “skud adrenalin i armen” til GOP.
Det vil også gavne McConnell selv, som står stærkt frem mod sit eget valg til senatet i 2020.
Men som altid, når det gælder Trump-effekten, får man mest valuta for pengene eller syn for sagen ved blot at lytte til præsidenten selv.
Og han tog direkte efter sejren i Kavanaugh-slaget lørdag ud for at være vært for et rally – et vælgermøde i Topeka, Kansas, hvor han bakkede op om den lokale republikanske kandidat, Steve Watkins og kom rundt om både økonomien (den er strålende, lød det, hvilket er sandt på visse parametre, arbejdsløshedstallene f.eks.), midtvejsvalget (‘I vil vel ikke have Nancy Pelosi som leder af Repræsentanternes Hus?) og Kavanaugh.
En anden mulig vinder: demokratiske kvinder
På den anden side kan den dynamik, McConnell taler om vise sig kun at holde i senatet. For hvor den vakte base kan blive en fordel for GOP, kan de rasende kvinder fortsat hive Repræsentanternes Hus i land for demokraterne.
The Hill skriver i en analyse af vindere og tabere efter nomineringen med henvisning til The Cook Polirical Report:
“Kavanaugh’s confirmation has mobilized young single women, a key constituency for Democrats, like no other issue this election cycle and that’s bad news for Democrats. The Cook Political Report in recent days has moved a slew of House races in the Democrats’ direction. The Kavanaugh fight drew comparisons to the bitter confirmation fight over Supreme Court Justice Clarence Thomas, whom Anita Hill accused of years of sexual harassment in gripping Senate testimony.”
“The public backlash in the wake of the Thomas-Hill hearings helped make 1992, when Democrats won the White House, the Year of the Woman. Many of the most contested House districts are in suburban areas where an increased turnout of women voters voting Democratic would make a significant difference.”
I et andet specialiseret og respekteret data-drevet medie, Nate Silvers FiveThirtyEight, erkender Silver også, at republikanerne har halet ind på demokraterne i “enthusiasm“, men estimerer fortsat, at det mest sandsynlige er, at demokraterne erobrer flertallet i Repræsentanternes Hus (25 procents chance giver han republikanerne for at holde på det nedre kammer) mens han beregner chancen for, at Republikanerne beholder Senatet som 77 procent.
Man kan høre en hel podcast om emnet – midtvejsvalget og Kavanaugh og de seneste udsigter ved at klikke på linket her:
http://www.slate.com/articles/podcasts/i_have_to_ask/2018/10/nate_silver_on_kavanaugh_and_trump.html
Er (respekten for) Højesteret den store taber?
Den mere akademiske diskussion om, hvad nomineringen gør ved Højesteret, eller USA som land, kommer senere – udover at rykke vægten til fordel for et ny solidt, konservativt flertal.
Juridiske og politiske eksperter diskuterer allerede nu, om den uskønne og opsplittende proces har skadet respekten om USA’s fineste institution, der nok har politisk udpegede dommere, men hvor traditionen ikke desto mindre er, at dommerne forhandler og handler som et kollegium, der først og fremmest sætter juraen højest og hæger om forfatningen. Højesteret har også traditionelt nydt lagt bedre popularitetstal i befolkningen.
Intet af dette er hverdagskost, når det gælder højesteret, men på den anden side er hele antagelsen om, at noget er hverdag i Washington D.C. efterhånden en illusion blot under Trump
Vil det ændre sig fremover på grund af Kavanaughs usædvanligt partipolitiske udbrud under den sidste høring, hvor han bl.a. beskyldte retsudvalgets demokratiske medlemmer for at være “ude efter ham” som et konspiratorisk “hævntogt” på vegne af Bill og Hillary Clinton? Og i det hele taget efter en proces, hvor demokraterne heller ikke holdt sig tilbage for at “play political football“, som man siger med Dr. Fords vidneudsagn, som de ikke respekterede, at hun ønskede at holde privat.
Intet af dette er hverdagskost, når det gælder Højesteret, men på den anden side er hele antagelsen om, at noget er hverdag i Washington D.C. efterhånden en illusion blot under Trump.
LÆS FLERE ARTIKLER OM OG FRA USA FRA ANNEGRETHE RASMUSSEN HER
Topillustration: Brett Kavanaugh bliver svoret ind som ny højesteretsdommer i selskab med sin hustru og to børn. Bibelen, der er i brug, er familiens egen. USA’s Højesteret, Fred Schilling / Collection of the Supreme Court of the United States. Øvrige foto er private.
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25, 50 eller 100 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.
Tilmed dig her 
