Karen Hammer: ’Acasa, My Home’ – tankevækkende film fra Rumænien

i Kultur/Film af
CPH:DOX // ANMELDELSE – Den københavnske dokumentarfilmfestival CPH:DOX giver utrolige muligheder for at blive klogere på verden omkring os, skriver Karen Hammer, der her ser tilbage på en festival, som blev digital på grund af nedlukningen. Særligt en film fangede hendes opmærksomhed.

På trods af nedlukningen var der stadigvæk et stort udvalg af film at vælge imellem, og jeg har med stor nysgerrighed og nogen rædsel kunnet studere USA og Storbritaniens politiske spil og indblanding i tredjeverdens politik i f.eks. Coup 53 fra Iran.

I den imponerende og dødelige korruption, der afsløres i Lauren Greenfields fremragende The Kingmaker. I Collective af Alexander Nanau og i Marc Wieses We hold the line – begge fra Filippinerne – hvoraf kun The Kingmaker er morsom takket være ”verdens bedste politiker”, den utroligt manipulerende Imelda Santos, der gennem mange år var Filippinernes førstedame.

I 2016 magtede hun sågar at komme tilbage og få sin søn Ferdinand Bong Bong udnævnt til vicepræsident under den ekstremt brutale præsident Duterte.

Jeg har valgt at se nærmere på en lille film fra Rumænien, Acasa, my Home, af Radu Ciorniciuc. Den fortæller om familien Enache, der i op mod tyve år har boet i en hjemmebygget hytte i sumpene uden for Bucharest.

En sund familie med et fint sammenhold

Faderen i familien havde engang et rigtigt lønarbejde i byen, men stress og larm blev for meget for ham, så han flyttede sin kone og den voksende børneflok ud i et stort, glemt vandreservoir. Her møder vi så de syv kønne, sunde drenge, som glade tumler rundt i det smukke område. De spiller fodbold, svømmer i søerne og drømmer ikke om at gå i skole.

Det må gå galt, for de er jo bare romaer – ikke ordentlige skatteborgere

Teenageren Vlad fisker med en pandelampe om natten og skaffer penge ved at sælge sin fangst inde i den meget nærliggende storby på den anden side af motorvejen. Yngre drenge henter drikkevand ved en kilde, og man klarer sig med stearinlys. Moderen passer et væld af husdyr og de to små piger. Faderen slapper af uden for bopælen, ryger cigaretter og taler meget om at passe på sine børn og undgå de sociale myndigheder.

Vi glæder os over at møde en sund familie med et fint sammenhold.

Den uberørte natur

Jeg husker min barndom med et lignende forhold til naturen. Jeg og et par venner cyklede rundt mellem  moser og smådamme uden indblanding fra de voksne, der havde nok at gøre med deres videnskabelige forskning. Vi kiggede på dyr, fiskede og byggede huler.

De solbrune unger i Acasa, my Home er sunde og glade, men så bliver regeringen opmærksom på, at diversiteten af dyr og planter er større her end noget andet sted i Rumænien og inviterer Prins Charles på besøg i den uberørte natur med de mange sjældne dyr. Regeringen udnævner begejstret området til EU-støttet naturreservat og fjerner familien.

Moderen kæmper for sin familie, men overfuses af de tilkaldte sociale eksperter, der bebrejder hende, at hun spiller hasard med børnenes helbred og liv. Bulldozeren fjerner hytten, drengene slipper alle deres dyr fri, og hentes til byen i en to-værelses lejlighed og tvungen skolegang. Det må gå galt, for de er jo bare romaer – ikke ordentlige skatteborgere.

Et korrupt samfund

Myndighederne holder ikke løftet til faderen om en post som naturvogter, men beskylder ungerne for at være beskidte og uærlige. Kun Vlad klarer sig nogenlunde, men på bekostning af det hidtil så tætte familiesammenhold.

Asaca, my Home er en kontrastfyldt og meget sørgelig film til fem stjerner

Ved filmens start ser vi den prægtige grønne natur skarpt afskåret fra den grå højhusmasse på den anden side af motorvejen. Byen opsluger familien, de forstår ikke spillereglerne og kan ikke læse. Politiet arresterer de unge drenge for at samle flasker i skraldespandene, og faderen truer med at forlade det hele.

Det borgerlige, korrupte og racistiske samfund i Rumænien hænges i den grad ud. Det er ikke så underligt, at så mange rumænere ender med at rejse rundt i EU for at skaffe sig midler til et rigere liv.

Asaca, my Home er en kontrastfyldt og meget sørgelig film til fem stjerner.


Foto: CPH:DOX

Facebook kommentarer

Modtag POV Weekend, følg os på Facebook – eller støt vores arbejde

Modtag ugens væsentligste analyser, anmeldelser og essays i POV Weekend – hver fredag morgen.
Det er gratis, og du kan tilmelde dig her  Pil mod højre

POV er et åbent og uafhængigt dansk non-profit medie.
Har du mulighed for at støtte vores arbejde? Bliv frivilligt støttemedlem her  Pil mod højre

Født 1938. Cand.mag.art. i Zoologi, Botanik, Geologi, Geografi og Filmhistorie fra Københavns Universitet. Kulturredaktør og formand for Radio Vesterbro gennem 30 år. Forfatter, filmjournalist, kunstanmelder, eventyrer. Karen Hammer har rejst i 103 lande på syv kontinenter, dog kun i 27 i Afrika. Skriver bl.a. om African Cinema og har deltaget 15 gange i Ouagadougous afrikanske filmfestival FESPACO.

Seneste artikler om Kultur