FORLAG // INTERVIEW – Gyldendal har åbnet en skriveskole, og på kursussitet skriver forlaget, at ”håndværkere og butiksassistenter er lige så velkomne som jurister og museumsinspektører”, og at ”vi ikke deler hinanden op i fine eller ufine, rigtige eller forkerte”. Er skriveskolen en del af Gyldendals nye image, eller har man bare brug for en talentmaskine? Anmelder Christine Lind Ditlevsen har talt med eventchef hos Gyldendal, Christina Thiemer.
– Hvorfor har Gyldendal lavet en skriveskole?
“Vi gør det, fordi vi føler, at det er vigtigt at gøre og i tråd med vores rolle i samfundet.
Det er udsprunget af flere sideprojekter, hvor Gyldendal der underviser forskellige steder bl.a. i foreningen TUBA (Terapi og rådgivning for Unge, der er Børn af Alkohol- og stofmisbrugere, red.). Jeg synes, det er så stort at opleve, hvad et skrivekursus kan gøre for deltagerne. Der sidder ti fremmede mennesker i et rum, som samles om lysten til at åbne sig, og som har sådan et fint, naivt og ømt mod til at lade andre mennesker se ind i deres indre. Vi vil gerne skabe flere fællesskaber, der giver mulighed for den oplevelse.
En af vores forfattere, Haidar (Ansari, red.), erfarede, hvad der sker, når man overgiver sig til skriften, det gjorde virkelig noget for ham. Han er ved at lave en digtskole for unge på lukkede institutioner nu for at give dem samme oplevelse.”
Nyt image – nye segmenter?
– I gør meget ud af at fortælle på sitet, at man ”ikke behøver at være rigtig rig” (den tekstdel er siden blevet fjernet, red.), at ”håndværkere og butiksassistenter er lige så velkomne som jurister og museumsinspektører”, og at ”vi ikke deler hinanden op i fine eller ufine, rigtige eller forkerte”. Hvorfor er det nødvendigt at skrive sådan?
”Kursuslederen, som i det her tilfælde er forfatter Glenn Bech, har selv skrevet introduktionsteksten. Det var vanvittig vigtigt for ham, at skrivekursets pris lå på et økonomisk niveau, hvor alle kunne være med. Han ville ikke kun undervise eliten.”
– Hvorfor ikke?
”Det er Glenn Bech nok bedst til at svare på, men jeg tror, det kommer af, at litteratur og den skrivende pen skal være for alle og ikke kun en lukket privilegeret gruppe.”
– Og det udtrykker valget af Glenn Bech som underviser vel også (Glenn Bech udgav i 2021 romanen ”Farskibet”, som handler om en opvækst præget af druk, vold og faderens selvmord)?
”Nej, det synes jeg egentlig ikke. Glen er valgt, fordi han er dygtig, og det er vores anden underviser på skrivekurset, Elisabeth Skov Petersen, også. Hun har heller ikke samme baggrund og har ikke skrevet en tekst til sin kursusside. Det var Glenn selv, der besluttede, hvad der skulle stå.
Udover Glenn Bech og Elisabeth Skov Petersen har vi også kunstneren Lydmor og popsangeren Anton Falck fra First Hate med på vores forskellige skriveworkshops. De kan alle sammen noget forskelligt og har hver deres vigtige dagsordner. Glenn, at alle er velkommen – og eksempelvis Anton, som insisterer på, at der findes poesi og tricks i hans verden, der kan overføres til tekster, som ikke nødvendigvis skal synges.”
– Er det ikke problematisk, at Gyldendal kræver 2000 kroner for et skriveforløb? Hiver man ikke penge ud af de forkerte – også taget i betragtning, at I bringer den kursustekst, I gør. 2000 kroner er mange penge for en butiksassistent.
”Det er ikke dyrt. Man får seks gange, og pengene går til underviseren. Vi har også skriveseminarer, som er en enkelt aften, det koster helt ned til 250 kroner for tre timer.”
– Gyldendal har, vil nogle sige, et image, der godt kan emme af kultur, status og old money. Er forlaget traditionelt set ”for de fine”? Og vil man gøre op med det ved at fokusere på at finde talenter, som ikke er vokset op med kapitel – kulturelt som økonomisk?
”Jeg blev ansat for tre år siden som eventchef, og strategien var at lukke huset op og skabe fortællinger for alle. Som forlag er vi superinteresseret i, at litteraturen lukkes op helt overordnet. Vores mål er at invitere flere ind i boguniverset, for jo flere, der læser, jo mere dannelse, og jo bedre kan vi forstå hinandens verdener.
Vi gør det på mange forskellige måder. Vi holder fx “Strik og drik” på Bremen, hvor Lærke Bagger og Christine Feldthaus taler om livsstil og strikning, det er også et fællesskab, der er udsprunget af lyst til at brede litteraturen ud, selvom det kan se lidt anderledes ud, når man læser eventteksten. På Nørrebro Teater kører vi “Enten – Eller”, som er et litteraturshow, hvor to forfattere repræsenteres af hver sin ekspert, der sammen med et hold skuespillere skal battle om, hvis forfatter der er bedst. Publikum bestemmer så, hvem der bliver aftenens vinder. Det er meget litterært. Og meget folkeligt. Alle kan være med og går derfra med en lyst til at læse og ikke en føles af at være udelukket.
Vi stor tilhænger af underholdning, der giver folk lyst til at læse, for vi vil gerne åbne deres øjne for litteratur, som de måske har en fordom om, er utilgængelig eller kedelig. Vi arbejder på at nedbryde folks ide om dét at være litterær.”
– Er skriveskolen også et opgør med det image?
”Skriveskolen handler om det samme: At lukke litteraturen op, og lukke Gyldendal op. Det er to sider af samme sag. Og jo mere du læser, i jo højere grad tør du stille dig op på en skammel og stille spørgsmål til hvad der forgår omkring dig. Det kan vi alle være godt tjent med folk tør. Læsning arbejder for demokratiet på den måde.”
– Er skriveskolen på samme tid en talentfabrik for Gyldendal? Det vil sige, ligger det implicit, at man vil have nemmere ved at blive læst eller udgivet, når man har gået der?
”På ingen måde. Underviserne er jo ikke redaktører. Man bliver skuffet, hvis man håber på, at man kan komme foran i huset ved at tage et skrivekursus. Vi prøver at få kreativiteten til at eksplodere.”
– For at sætte det lidt på spidsen: Har Danmark brug flere skuffede forfattere, der får afslag?
“Kurset har ikke udgivelse som endemål. Det, folk arbejder med på kurset, skal ikke nødvendigvis udgives. Det vigtigste er, at man er interesseret i ord, om man så skriver dagbog, digte eller vil skrive sin families historie. Det er ikke det samme, som at man vil udgives. At kunne skrive for sig selv kan ændre dit selvværd, hele indre sår og gøre dig til et lykkeligere menneske. Intet mindre.”
Modtag POV Weekend, følg os på Facebook – eller bliv medlem!
Hold dig opdateret med ugens væsentligste analyser, anmeldelser og essays i POV Weekend – hver fredag morgen.
Det er gratis, og du kan tilmelde dig her 
POV er et åbent og uafhængigt dansk non-profit medie.
Har du mulighed for at bidrage til vores arbejde? Bliv medlem her
