AFRIKA // BAGGRUND – Polens første udenrigskorrespondent, den høj besungne Ryszard Kapuscinski, der var nomineret til Nobelprisen i litteratur, skrev vidt og bredt om Afrika. Mange år efter og med et langt og dybt kendskab til kontinentet, har Lars Zbinden Hansen svært ved at ignorere det fiktive element og fordommene, overdrivelserne og de mange regulære fejl hos forfatteren.
GABORONE – ”En slags mani greb denne gale og uforudsigelige verden, en mani med udvikling… Og det på trods af, at vores imperium havde eksisteret i hundreder, ja tusinder af år uden nogen mærkbar udvikling.”
Det er den polske journalist Ryszard Kapuscinski (K), der via et citat fra en tidligere ansat ved kejser Haile Selassies hof fortæller om tiden i 1960’erne, da det vestlige fænomen med udviklingsbistand ramte Etiopien.
Det foregår i bogen Kejseren, hvor K har sat sig for at beskrive den groteske verden, som Selassie havde omkring sig. K interviewer tidligere (lad os kalde dem) hofsnoge efter kejserens død i 1975, og dette vidne fortæller videre om udviklingsbistanden á la Selassie:
”Hans Utrættelige Majestæt tog ud for at åbne ’nye bygninger’, og de fik navne som Haile Selassie Bridge, Haile Selassie Hospital og Haile Selassie Hall. Han lagde også grundsten … klippede bånd, deltog i den ceremonielle start af en traktor, og overalt snakkede han, stillede spørgsmål, opmuntrede og roste.”
Et eksempel på K’s indirekte perspektivering af emner via interviewofre, der gør hans bøger så overbevisende.
Men der er et problem med K’s besnærende skrivestil, som har forført så mange læsere, siden han indledte sin karriere som Polens første rundrejsende udenrigskorrespondent i slutningen af 1950’erne:
I Kejseren lyder udtalelserne fra de mange interviewede hofsnoge gennem hele bogen, som tales de ud af samme mund. Man må uvægerligt spørge: ”Kan det passe, at alle interviewede taler på samme elegante måde med finurlige ord og sætninger?”
Det virker konstrueret, og det problem er et gennemgående træk ved K’s bøger, som K’s gamle ven, landsmand – og journalist – Artur Domoslawski (AD) dykkede ned i.
Han udgav efter K’s død i 2007 bogen ’Kapuscinski – Non-Fiction’, hvor han var rejst i K’s fodspor for at checke hans kilder. AD nåede frem til, at K opfandt interviewpersoner, som han aldrig havde mødt.
Undertegnede husker jubelen, da jeg slugte bogen i et hug fra en base i Vestafrika med ti års Afrika-erfaring og opdagede en skribent, der havde fingeren på Afrika-pulsen, troede jeg
En af de bedst kendte er revolutionshelten Che Guevara og den congolesiske politiker Patrice Lumumba. Om Lumumba dokumenterer AD, at K første gang besøgte Congo, da Lumumba var blevet dræbt og ikke kan have mødt ham.
AD konkluderer i et interview i britiske The Guardian, at omfanget af digt i K’s bøger er så stort, at Ryszard Kapuscinski i virkeligheden er sin egen fiktive helt – ved navn Ryszard Kapuscinski.
Og det er trist, når K’s skrivestil ellers er så overbevisende og smuk, både i Kejseren og i en anden stor Afrika-bog, Ibenholt.
Fantasiens Afrika
Her kommer K vidt omkring på det afrikanske kontinent og perspektiverer en lang række emner med sin ’litterære reportage’-stil, som han kaldte det.
En anmelder skrev om bogen og stilen, at den udtrykkes i ”smukke og lyriske beskrivelser” og ”meget litterære, halvfilosofiske refleksioner og grublerier.” ”Kapuścińskis Afrika er et sindets, fantasiens Afrika.”
Og Ibenholt er flot skrevet. Undertegnede husker jubelen, da jeg slugte bogen i et hug fra en base i Vestafrika med ti års Afrika-erfaring og opdagede en skribent, der havde fingeren på Afrika-pulsen, troede jeg.
Men når jeg nu stempler ind hos K efter yderligere tyve år på kontinentet, er det med svækket begejstring. Til forskel fra dengang er det i dag svært at ignorere det fiktive element og fordommene, overdrivelserne og de mange regulære fejl.
K flytter oplysninger, som han har hentet et sted i Afrika hen, hvor de ikke hører hjemme
Jeg skal begrænse mig til et par eksempler i Ibenholt, der anskueliggør, at K tilsyneladende har været for hurtig med at konkludere og endnu hurtigere til at behandle tvivlsomme oplysninger som facts.
I bogen optræder en englænder, som K føler trang til at citere, fordi englænderen argumenterer for europæisk kulturs overlegenhed. Hensigten er at forklare, hvorfor så meget ikke fungerer i Afrika:
”…Det europæiske sind erkender sin begrænsning, accepterer sin ufuldkommenhed… Andre kulturer har ikke denne kritiske ånd… De anser al kritik for at være et ondsindet angreb, et tegn på diskrimination, på racisme osv… Effekten af alt dette er, at de kulturelt, permanent, strukturelt er ude af stand til fremskridt, ude af stand til at fremkalde viljen til at transformere og udvikle sig.”
Underforstået er afrikaneren ikke kun uudviklet sammenlignet med europæeren, men han mangler også evnen, kulturen, til at kunne udvikle sig.
Saftigt stof, som i dag nok ville hæve et par øjenbryn hos en redaktør.
Løver og menneskekød
Og eksempler på regulære og unødvendige fejl: K fortæller i Ibenholt den berømte historie om løverne, der åd jernbanearbejdere ved Tsavo i Kenya i 1898. Den hændelse beskriver K, som var det dagligdag i Afrika – at løver render rundt og spiser mennesker.
Det gør de ikke. Vi mennesker lugter vist grimt, og der har været mange gæt på, hvorfor løverne ved Tsavo trods menneskets ildelugt åd jernbanearbejderne. Et gik på, at der var pest og mangel på løveføde. Et andet, at løverne havde beskadiget deres tænder. Mennesker må så åbenbart være nemme at gnaske i for løver.
I et andet afsnit antyder K, at kannibalisme er et almindeligt fænomen i Afrika. Det passer heller ikke, og gjorde det ikke, da K skrev Ibenholt. Der har været isolerede tilfælde i moderne tid, som den herostratisk berømte selvudnævnte kejser i Den Centralafrikanske Republik Jean-Bedél Bokassa, der blev beskyldt for at være kannibal. Men man ved det ikke med sikkerhed. Han blev i 1987 frikendt for anklagen.
Om slavehandlen fortæller K, at Afrika blev ’affolket’ og giver en malerisk beskrivelse af, hvor tomt kontinentet blev – så meget at Afrika ”ikke er kommet sig over denne ulykke, dette mareridt,” som han skriver.
Det er også forkert. Den akademisk myreflittige nigerianske Afrika-forsker Adekeye Adebajo har i bogen ’The Pan-African Pantheon’ angivet antallet af lande, der var leverandører af slaver til 17, og der er 54 lande i Afrika. Og selv de lande, der var berørt af slavehandlen, var og er meget folkerige. Det er umuligt, at de blev tømt for mennesker, uanset hvor grusom historien var.
Fiktion
K flytter oplysninger, som han har hentet et sted i Afrika hen, hvor de ikke hører hjemme. For eksempel eksporterer han bantu-begrebet ’bayaye’ (det betyder ledig ’ungdom’ der hænger ud på gadehjørner) fra Østafrika til Liberia og Mali 4000 kilometer på den anden side af kontinentet, hvor næppe mange kender begrebet.
K lavede sit Afrika-univers om til bøger, der stadig er smukke og læsbare, men de skal læses med et ordentligt vognlæs salt, hvis man er på jagt efter hårde fakta
K digter altså derudad. Den ’litterære reportage’ suser afsted og fænger og rammer her og der rigtigt, mens K tænker interessante tanker. Men meget af reportagen er simpelthen ikke korrekt gengivelse af virkeligheden.
Og hvad så?
AD, Artur Domoslawski, opbløder sin kritik i et andet interview i The Guardian: “Kapuściński eksperimenterede med journalistik. Han var ikke klar over, at han havde krydset grænsen mellem journalistik og litteratur.”
Men så tilføjer AD: ”Jeg synes stadig, hans bøger er vidunderlige og dyrebare. Men i sidste ende hører de til fiktion.”
K lavede sit Afrika-univers om til bøger, der stadig er smukke og læsbare, men de skal læses med et ordentligt vognlæs salt, hvis man er på jagt efter hårde fakta.
Citater er forkortet og oversat fra engelske versioner af skribenten assisteret af google, enkelte steder skrevet frit om, men med bevarelse af pointerne.
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25, 50 eller 100 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.
Tilmed dig her