KOMMENTAR – Ekspertviden og faglig kundskab må ikke devalueres til fordel for forestillingen om, at alle mennesker kan og ved bedst selv, advarer Morten Holm-Nielsen. Han mener, at der skete et mentalitetsskifte efter folketingsvalget i 2001, hvor Venstre og Anders Fogh Rasmussen gjorde op med ekspertvældet og lod folk være deres egne eksperter.
Flere steder på Facebook og LinkedIn møder jeg Pippi Langstrømpe-citatet:
“Det har jeg aldrig prøvet før, så det kan jeg sikkert godt.” Og hver gang får jeg lyst til at spørge om de folk, der citerer, godt kunne tænke sig at flyve på ferie med Pippi som kaptajn og Hr. Nilsson som andenpilot, mens Pippis hest, Lille Gubban, serverer drinks.
Den romantiske tanke bag citatet er den samme som i Oehlenschlägers, Guldhornene. De veluddannede belæste forskere “higer og søger i gamle bøger”, men guldhornene bliver fundet af en frejdig bondepige som bogstaveligt talt skvatter over dem. Naturbarnet giver med andre ord videnskabsmændene én på læselampen.
Romantiseringen af folket på bekostning af fagligheden fik en renæssance ved folketingsvalget i 2001. Anders Fogh Rasmussen satte eksperterne – eller mere præcist de eksperter, han ikke var enige med – i skammekrogen med ordene om, at i det daglige liv var alle danskere eksperter.
Jeg er stor Pippi Langstrømpe-fan, og jeg forstår godt vigtigheden af at turde stole på sin intuition. Men den skal hvile på et fundament af faglighed. Ellers ender vi med at udskifte ekspertvælde med et Pippi-vælde
Fedmeepidemien, anti-vaccinationsbevægelsen og andre elendigheder viste, at Fogh mildt sagt overvurderede danskernes evne til at være eksperter i egne liv, eller også udnyttede han bare stemningen blandt de mange folk, der var trætte af det, han kaldte ekspertvældet.
Sikkert er det i hvert fald, at den ikke voldsomt velsiddende folkedragt Fogh iførte sig for at vinde valget har dannet mode på Christiansborg helt frem til i dag, hvor Liberal Alliance minsandten omtaler sig selv som “det nye arbejderparti.”
Den forudsætningsløse debat er ufrugtbar
TV-branchen havde også set, hvad vej vinden blæste. Der begyndte at komme nye programtyper, hvor kendisserne fra film, musik og teater, som hidtil havde været fasttømret inventar på samtlige sendeflader, var udskiftet med almindelige danskere.
De nye tv-stjerner overlevede på øde øer, sang sange, istandsatte lejligheder og satte sig i bundløs gæld alt i mens de krængede deres inderste følelser ud til en sommerhat. De færreste af dem var opsigtsvækkende talentfulde, de fleste var blot vekslende nuancer af leverpostejfarve.
Med internettet og sociale medier fik alle deres helt egen medieplatform og kunne udgive alt, hvad der faldt dem ind uden at skulle gennem redaktører og andre smagsdommeres nåleøje. Det kom der rigtig megen kanel ud af men også en hel del skidt.
Mange begår den fejlslutning, at fordi de ufiltreret kan udgive deres tanker på de sociale medier, kan de også lufte deres forudsætningsløse mening i debatter om alt fra global opvarmning til økologisk hønseavl.
Det svarer til, at en hund, der kan gå på bagbenene, tænker, at den også lige kan dække bord med kongeligt porcelæn til 12 personer.
Romantiseringen af folket på bekostning af fagligheden fik en renæssance ved folketingsvalget i 2001. Anders Fogh Rasmussen satte eksperterne – eller mere præcist de eksperter han ikke var enige med – i skammekrogen med ordene om, at i det daglige liv var alle danskere eksperter
Og dermed er vi tilbage til Pippi-citatet og den blinde tro på, at det er en kvalifikation at ens uvidenhed er helt uden huller.
Det er det selvsagt ikke. Viden er en uomgængelig forudsætning for at mene noget som helst kvalificeret. Skal man så altid gå den slagne skolevej for at tilegne sig viden?
Selvfølgelig ikke. Filminstruktør og forfatter, Anders Thomas Jensen er et lysende eksempel på en kunstner som aldrig kom ind på filmskolen, men som har fået stor succes ved at skole sig selv.
Jeg er stor Pippi Langstrømpe-fan, og jeg forstår godt vigtigheden af at turde stole på sin intuition. Men den skal hvile på et fundament af faglighed.
Ellers ender vi med at udskifte ekspertvælde med et Pippi-vælde, som vil give mulighed for følgende festlige scenarier: Den nysgerrige mand som har taget flykaptajn-tjansen ud fra devisen “hvor svært kan det være?” vil sige “Hvad mon den her knap er til? Hovsa, der røg kabinetrykket”.
Og kvinden, som lige er kommet ind fra gaden til operationsstuen, vil løfte skalpellen og sige “Jeg synes vi skal skære her, for det her stykke hud er ikke så pænt.”
Jeg gætter på, at de, der frejdigt citerer Pippi, næppe vil have lyst til at lægge krop til nogle af delene.
Topbillede: Flickr
Modtag POV Weekend, følg os på Facebook – eller bliv medlem!
Hold dig opdateret med ugens væsentligste analyser, anmeldelser og essays i POV Weekend – hver fredag morgen.
Det er gratis, og du kan tilmelde dig her 
POV er et åbent og uafhængigt dansk non-profit medie.
Har du mulighed for at bidrage til vores arbejde? Bliv medlem her
