EUROPAS MINDRETAL #4 // KOSOVO – En mindre katolsk genopvækkelse i Kosovo kaster lys på et europæisk land, hvor religion i dag – uanset om man hører til et religiøst mindretal eller ej – tit handler mere om politik end om tro.
Omkring 1400-tallet erobrede osmannerne store områder i Balkan-regionen. Kosovo kom under osmannisk kontrol efter slaget på Solsortesletten i 1389, og en konsekvens af dette blev, at befolkningen i store træk blev muslimsk.
I en artikel i New York Times slår historieprofessor fra Prishtina Universitet Durim Abdullahu fast, at ingen sætter spørgsmålstegn ved, om Kosovo var kristent før osmannernes indtog.
Selv om majoriteten af befolkningen således skiftede til islam, var der en minoritet, der trods den forbundne risiko valgte at fastholde den katolske tro i al hemmelighed. Den gruppe omtales i dag som laramans, og i mindre formelle sammenhænge som ”krypto-katolikker”. Det er efterkommere og senere tilhængere af denne tilgang til katolicisme, der i dag begynder at tone rent flag og melde sig ind som fuldgyldige medlemmer af den katolske kirke i Kosovo.
Sociale konsekvenser
Der synes ikke at være sikre tal for, hvor stor en procentdel af Kosovos befolkning der er tale om. En rapport fra det amerikanske udenrigsministerium fra 2023 vurderer, at 2,2 pct. af Kosovos befolkning er katolikker. Andre kilder taler om et lavere tal. Gruppen af krypto-katolikker formodes at udgøre en betydeligt mindre procentdel.
I en podcast fra Radio France Internationale, Unearthing Kosovo’s ”hidden” Catholics, udtaler en katolsk præst i Kosovo, at det i dagens Kosovo ikke længere giver mening at fastholde idéen om, at der er et behov for at gemme sin katolske identitet, fordi alle har fri mulighed for at praktisere deres religion, som fx katolikker, i Kosovo.
Der er mange aktører, der har interesse i Kosovo og bruger religion som adgangsbillet til indflydelse på den politiske scene
Dette bliver dog modsagt af en ung kvinde. Hendes far valgte at gå ud af den gemte tilværelse og erklære sig som katolik, mens moderen kom til den katolske kirke fra en muslimsk baggrund. Moderens konversion til den katolske kirke skabte intens konflikt med den muslimske del af hendes familie. Samtidig var det ikke hele faderens familie, der bifaldt den nye åbenhed.
Med andre ord kan der være sociale konsekvenser ved at konvertere og afsløre en religiøs dobbeltidentitet, men selv om situationen for katolikker kan være kompleks i Kosovo, så synes den mere politisk betonede risiko ved at gøre dette i dag at være ubetydelig.
Hvorfor gør folk det så? Et argument lyder, at kosovo-albanere skal finde tilbage til deres ”oprindelige” identitet, hvilket før osmannernes indtog som sagt var katolicismen. Den genfundne interesse for den katolske kirke synes også at være motiveret af et ønske om at signalere en religiøs forbindelse mellem Kosovo og resten af det politisk forenede Europa, der som bekendt er domineret af kristendommen.
Der er bare et spøjst tvist i denne historie: Professor Durim Abdullahu slår en streg under det faktum, at Kosovo før den katolske tid var hedensk. Det udfordrer således tesen om, at det at finde tilbage til den ”oprindelige” identitet betyder at finde tilbage til det katolske. Den franske arkæolog, Christophe Goddard, konstaterer således tørt, at den aktuelle problemstilling drejer sig om moderne politik og ikke historie.
Går man en tur gennem Kosovos hovedstad Prishtina, så vil man hurtigt opdage, at en af byens mest bemærkelsesværdige bygninger er den katolske Mother Theresa Katedral, der ligger for enden af byens centrale gågade. Den blev indviet i 2017. Selv om det ikke skete uden kritik fra muslimske kredse, der mente, at den katolske minoritet fik unødig meget plads i samfundet, må det tolkes som et signal om klar politisk åbenhed over for religiøse minoriteter i det muslimsk dominerede Kosovo.
Udenlandsk indflydelse i Kosovo
Men der er mange aktører, der har interesse i Kosovo og bruger religion som adgangsbillet til indflydelse på den politiske scene. En af disse er Tyrkiet, der i adskillige år har sponsoreret istandsættelser af moskéer i Kosovo.
Det er også Tyrkiet, der nu sponsorerer opførelsen af en moské i det centrale Prishtina, der til de færrestes overraskelse vil komme til at overgå katedralen i størrelse. Den mere pragmatiske tilgang til islam, som er tydelig i Kosovos bybillede i dag, frygter flere kan blive udfordret af den tyrkiske indflydelse og mere konservative udgave af islam.
En anden aktør er Serbien, der søger at fastholde en kontakt til den serbisk-ortodokse del af befolkningen i Kosovo, der udgør omkring 1,5 pct. En omhyggelig diskussion af den betændte Serbien-Kosovo-konflikt vil kræve mindst en ekstra artikel, men fortalt kort har Serbiens nuværende politiske ledelse en interesse at fastholde en fælleskirkelig forbindelse til serbiske ortodokse. Den har i allerhøjeste grad også interesse i at bruge denne forbindelse i det politiske spil, der handler om at argumentere for, at Kosovo fortsat skal ses som en del af Serbien og ikke anerkendes som selvstændig stat.
At det politiske miljø omsider har gjort, at Kosovos krypto-katolikker vejrer morgenluft, må ses som en positiv udvikling. Lige nu er det nok den mindst komplicerede stjerne på Kosovos religiøse mindretalshimmel.
Polarisering eller fællesskab
I de senere år har man set en stigende grad af højreradikalisme, ekstreme udtryk på venstrefløjen, hvilket fører til en debat om, hvor vidt Europa går mod polarisering eller fællesskab.
I første halvdel at 2025 kigger POV nærmere på de indre udfordringer, Europa står overfor, og hvad EU-landene gør – både som enkeltlande og i fællesskab – for at tackle dette problem.
Frem til sommeren står for døren sætter vi fokus på emner som racisme, ghettodannelse, flygtninge og asylansøgere, etniske mindretal, seksuelle mindretal og politisk vold, men også de vellykkede forsøg på at bygge bro over forskellighederne.
Læs flere artikler i serien her.
I forbindelse med udarbejdelsen af denne artikel har POV modtaget tilskud af Europa-Nævnet. Ansvaret for indholdet er alene tilskudsmodtagers.
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.
