USA2024 // ANALYSE – Den 10. september mødes Kamala Harris og Donald Trump i, hvad der ser ud til at blive den eneste direkte debat mellem de to præsidentkandidater før valget 5. november. I ugevis har både meningsmålinger og medier fortalt samme historie: Harris er på optur, og Trump har svært ved at finde en angrebs-taktik, der virker. Alligevel kan hun sagtens tabe, forklarer POV’s korrespondent.
Artiklen er opdateret fredag den 6. september kl. 13:36 efter professor Alan Lichtmanns forudsigelse af valgresultatet (red.).
Slutspurten er gået i gang i det amerikanske præsidentvalg, der kører på de høje nagler, frem mod 5. november. Men hvem er egentlig foran i kampen mellem Kamala Harris og Donald Trump?
Det spørgsmål er nemt at besvare, men svaret i sig selv er bare vildledende.
Det er bare ikke den kandidat, flest vælgere stemmer på, som altid vinder valget
For nok er Harris, den demokratiske kandidat, på optur og foran Trump, den republikanske kandidat, i ”the popular vote” – altså i kampen om, hvem der får flest stemmer, hvor hun p.t. står til 47 % og Trump til 43,9 % i det pålidelige website FiveThirtyEights gennemsnit af alle troværdige amerikanske målinger – men det er bare ikke den kandidat, flest vælgere stemmer på, som altid vinder valget.
Glem flertallet af vælgere – det er svingstaterne, som tæller
Spørg bare Hillary Clinton om det. I 2016 fik hun omkring 2,9 millioner flere stemmer end Donald Trump (helt præcist 65.844.954 (48,2 %) over for Trumps 62.979.879 (46,1 %), men hun tabte alligevel valget, fordi hun ikke vandt et flertal af valgmænd i The Electoral College – valgmandskollegiet.
Her afgøres valget af præsident nemlig, og her har hver delstat et bestemt antal valgmænd. Og grunden til, at ”the popular vote” og ”the electoral college vote” ikke altid passer sammen så at sige, er, at de mindre staters vælgere tæller tungere. Fx ”koster” en stemme i den folkerige stat Texas ca. 736.000 vælgere, mens en valgmand i den lille stat Wyoming blot repræsenterer ca. 195.000 stemmer. For at vinde skal en kandidat op på 270 valgmænd.
Samtidig er et betydeligt antal stater nærmest ”afgjort på forhånd” i den forstand, at de regnes for enten ”sikre røde” (dvs. republikanske) eller ”sikre blå” (demokratiske).
De 6 sikre svingstater i valgkampen i 2024 er: Pennsylvania (19 valgmænd), Wisconsin (10), Michigan (15), Georgia (16), Arizona (11) og Nevada (6)
Reelt afgøres valget derfor i ganske få stater – nemlig 6 (nogle mener 7, idet staten North Carolina ser ud til være i skred mod Harris, om end Trump dog fortsat fører). Disse stater kaldes svingstater – eller på amerikansk også for ”battleground states”, og de udgør en mikroskopisk andel af vælgerne.
De 6 sikre svingstater i valgkampen i 2024 er:
Pennsylvania (19 valgmænd), Wisconsin (10), Michigan (15), Georgia (16), Arizona (11) og Nevada (6). Som sagt mener Harris-kampagnen også, at North Carolina er i spil – den stat sidder med 16 valgmænd.
Også den seneste spritnye meningsmåling i ”the battleground states” fra CNN fortæller historien om dødt løb i de to afgørende svingstater, Pennsylvania og Georgia. Her ser tallene sådan ud:
- Arizona: Harris 44 %, Trump 49 %
- Georgia: Harris 48 %, Trump 47 %
- Michigan: Harris 48 %, Trump 43 %
- Nevada: Harris 48 %, Trump 47 %
- Pennsylvania: Harris 47 %, Trump 47 %
- Wisconsin: Harris 50 %, Trump 44 %
Det er en sand bedrift af Harris/Walz-kampagnen, eftersom Demokraterne var langt bagud i alle svingstaterne, da Joe Biden trak sig som partiets kandidat den 27. juli
P.t. er der en stadig udvikling, hvor Kamala Harris forøger sin tilslutning i Midtvesten, mens Donald Trump fortsat er foran i sydstaterne med et mulehår. Og det er en sand bedrift af Harris/Walz-kampagnen, eftersom Demokraterne var langt bagud i alle svingstaterne, da Joe Biden trak sig som partiets kandidat den 27. juli.
Men hvor det altså kunne se ud, som om Harris er på en klar vinderkurs – også fordi hendes kampagne har momentum, hvorimod Trumps er plaget af infighting og kandidatens manglende disciplin – er der god grund til at trække vejret en ekstra gang.
Meningsmålingerne tog fejl ”big time” ved USA’s præsidentvalg i 2016 og 2020
For det første ligger målingerne inden for den statistiske usikkerheds margen. En føring til Harris med 2 procentpoint kan lige så godt betyde en sejr til Trump med samme margen.
For det andet undervurderede meningsmålingsinstitutterne Trumps tilslutning i både 2016 og 2020.
I 2020 ramte målingerne i særklasse forkert og havde deres mest upræcise forudsigelser i 40 år. I gennemsnit var Joe Biden foran med 8 procentpoint, men endte med at vinde med under halvdelen heraf.
I en grundig undersøgelse foretaget af The American Association for Public Opinion Research af, hvorfor institutterne tog fejl, var konklusionen, som ugemagsinet Economist skrev for nylig ”ikke just opmuntrende eller tillidsvækkende”, eftersom det simpelthen var umuligt at identificere grunden til, hvorfor meningsmålerne klokkede i det.
Som der står i rapporten: ”Identifying conclusively … appears to be impossible with the available data.”
Den kendte ”polling and data guru” Nate Silver har meldt ud, at han fortsat tror, at Trump har en svag føring og er marginalt bedre stillet til at vinde valget
Dertil kommer, som dagbladet The Guardian skrev onsdag, at ”data from RealClearPolitics reveals Harris’s lead over Trump is weaker than those of his previous opponents. As of 30 August in their respective campaigns, Hillary Clinton led Trump by five points in 2016 and Biden was ahead of him by 6.3 points in 2020.”
Valgguru Nate Silver: Trump er marginalt bedre stillet end Harris
Og netop det faktum har fået den kendte ”polling and data guru” Nate Silver til at melde ud, at han fortsat tror, at Trump har en svag føring og er marginalt bedre stillet til at vinde valget.
På Substack giver Silver Trump 52,4 % chance over for Harris, som han tildeler 47,3 % chance for at vinde i valgmandskollegiet. Det handler både om den førnævnte underrepræsentation af Trumps støtter i meningsmålingerne og om, at det stadig står lige i The Keystone State.
Silver udtrykker det sådan:
”The model puts a lot of weight on this recent data because of all the changes in the race. And you can see why it thinks this is a problem for her: if she’s only tied in Pennsylvania now, during what should be one of stronger polling periods, that implies being a slight underdog in November.”
Hvor det altså kunne se ud, som om Harris er på en klar vinderkurs – også fordi hendes kampagne har momentum, hvorimod Trumps er plaget af infighting og kandidatens manglende disciplin – er der god grund til at trække vejret en ekstra gang
Silver tilføjer: ”… The polls have been wrong before. In both the last two general elections they underestimated Trump.”
Anthony Scaramucci, en anden politisk kommentator, der i dag arbejder for CNN, og som er Trumps tidligere kommunikationsdirektør (en stilling, han i øvrigt kun besad i 10 dage – en rekord) var inde på det samme i sidste uge:
”If I was on the Harris side, I would tell them that he [Trump] under polls, and so he may be up a little bit more than that,” sagde Scaramucci i fredags til CNN’s Alex Marquardt i et indslag om en ny meningsmåling fra Fox News, der viste betydelig fremgang til Harris i de sydlige svingstater.
”They’ve got to dig in and work very hard in those areas of the country,” tilføjede han og sagde, at hans advarsel også gjaldt, selvom hun måske gjorde det godt i debatten mod Trump på tirsdag.
Hvorfor tog målingerne fejl i 2016 og 2020? Svaret ligger i Trumps vælgerskare
Danske læsere vil måske undre sig over, at de amerikanske meningsmålingsinstitutter så konsekvent har ramt forkert, specielt når det gælder Donald Trump – både i 2016 og i 2020. Målingerne var nemlig langt mere præcise ved de to seneste midtvejsvalg i 2018 og 2022, hvor den siddende præsident som bekendt ikke er i meningsmålingerne, men hvor der er valg til Kongressen.
Trumps vælgere stoler med andre ord simpelthen ikke på meningsmålingsinstitutterne
POV’s korrespondent har tidligere diskuteret netop dette fænomen med ekspert i politiske meningsmålinger, seniormedarbejder Scott Keeter fra det anerkendte Pew Research Center i Washington efter valget i 2016.
Dengang fortalte han, at problemet så ud til at være en generel mistillid blandt især Trumps vælgere over for ”systemet”, der inkluderer etablerede institutioner som eksempelvis meningsmålinger. Trumps vælgere stoler med andre ord ikke på dem.
Derudover var der især i 2016/17 også en udbredt antagelse om, at Trumps vælgere heller ikke var interesserede i at dele deres intention om at stemme på ham med andre. At det med et udtryk brugt i dansk politik om Dansk Folkeparti, som i en periode heller ikke blev opfanget præcist i danske opinionsmålinger, ikke var ”stuerent” at stemme på Trump.
I sidste uge udtalte Keeter sig om emnet igen til Newsweek, hvor han forklarede, at problemet består:
”Pollsters are trying new techniques, but it’s impossible to know if these will fully capture the electorate’s preferences, especially with the unpredictable dynamics of a presidential election year. If (Trump supporter) opt out of participating due to this distrust, it leads to underrepresentation in the polls.” Han tilføjer til magasinet: ”We still don’t know if Trump’s presence in the election brings out a different type of voter that’s harder for pollsters to identify.”
Endelig er der også en udfordring med vælgere, der aldrig har stemt før, og dem er der mange af i USA, hvor stemmeprocenten er langt lavere end i Danmark.
Mennesker, som aldrig har stemt, men som beslutter sig sent i valgkampen, kan være umulige at ramme for meningsmålerne, fordi der ikke eksisterer data på dem i forvejen – de er “usynlige”
Mennesker, som aldrig har stemt, men som beslutter sig sent i valgkampen, kan være umulige at ramme for meningsmålerne, fordi der ikke eksisterer data på dem i forvejen – de er ”usynlige”. Scott Keeter siger, at disse tidligere især har støttet Trump, og at det kan være en tredje begrundelse for, at den tidligere præsident er undervurderet i målingerne.
Efter debatten kommer centralbanken på banen: Bliver renten sat ned eller ej?
Når debatten er overstået 10. september, er der kun få nøglebegivenheder tilbage før valget, der for alvor ses som potentielle game changers. En af dem er, når The Fed, USA’s centralbank, senere i denne måned den 17.-18. september mødes for at beslutte, om renteniveauet skal sættes ned eller ej.
Markedet forventer en nedsættelse, fordi USA’s økonomi er inde i en positiv gænge, men dilemmaet for the Federal Reserve’s Open Market Committee (FOMC), som træffer beslutninger om renten, vil være, at banken er og skal være uafhængig og i princippet holder sig uden for politik. Og rentenedsættelser under en valgkamp – især i slutningen af en – kan stille spørgsmål ved uafhængigheden.
At hjælpe ét parti – i dette tilfælde Demokraterne – kan let skabe en betydelig vrede og modstand fra den republikanske opposition
”Hvis The Fed aggressivt sænker sin rente, vil andre renter som boliglån og kreditkort sandsynligvis følge,” lød det i en analyse fra Mike Walden, emeritus økonomiprofessor ved North Carolina State University tidligere på året. ”Flere vil kunne købe huse, biler og andre varer, hvilket øger forbrugernes tillid og tilfredshed. Og hvis folk er mere tilfredse, kan de belønne de siddende politikere ved at stemme på dem.”
At hjælpe ét parti – i dette tilfælde Demokraterne – kan med andre ord let skabe en betydelig vrede og modstand fra den republikanske opposition. Indflydelsesrige stemmer i Trump-kampagnen har ifølge Wall Street Journal været ude med forslag om, at præsidenten fremover skal have indflydelse på The Feds pengepolitiske beslutninger.
Efter denne artikels publicering kom professor Alan Lichtmann på banen. Lichtmann er verdensberømt professor og forfatter bag ”de 13 nøgler til præsidentskabet”, som har forudset samtlige præsidentvalg korrekt siden 1984 bortset fra valget i 2002, hvor han forudså, at Al Gore vandt (og det gjorde han nok også, men som bekendt stoppede Højesteret optællingen, og George W. Bush vandt præsidentskabet).
Og han forudser, at Harris vinder. Se New York Times’ gennemgang her:
Det amerikanske præsidentvalg nærmer sig sin slutspurt. Følg med hos POV’s korrespondent Annegrethe Rasmussen, der har dækket amerikansk politik siden 2008.
Modtag POV Weekend, følg os på Facebook – eller bliv medlem!
Hold dig opdateret med ugens væsentligste analyser, anmeldelser og essays i POV Weekend – hver fredag morgen.
Det er gratis, og du kan tilmelde dig her 
POV er et åbent og uafhængigt dansk non-profit medie.
Har du mulighed for at bidrage til vores arbejde? Bliv medlem her 
