Jura-lektor: Svært at stramme udvisninger

Susanne Sayers 13.05.2016

Flere folketingspolitikere kræver, at det danske retssystem går til kanten af de internationale konventioner, når det gælder udvisning af kriminelle udlændinge. Problemet er, at det er svært at balancere på kanten

En række politikere, herunder Venstres justitsminister Søren Pind, integrationsminister Inger Støjberg og statsminister Lars Løkke Rasmussen, vil have strammere regler for udvisning. Det kræver de på baggrund af Levakovic-sagen, hvor vaneforbryderen ifølge Højesteret kan blive i Danmark trods knap 30 domme gennem tiden i bagagen.

Men det kan blive svært at ændre domstolenes praksis, siger juridisk lektor Peter Starup fra Syddansk Universitet, som er ekspert i udvisningssager.

“Jeg vil ikke uden videre kalde politikernes reaktion populistisk, for selvfølgelig skal politikere kunne mene noget om en dom og have et ønske om et andet udfald fremover. Men Højesteret har vurderet en række forhold op mod hinanden, hvor hensynet til Gimi Levakovic’ mindreårige børn synes at have vejet tungt, sådan som det også skal ifølge Den Europæiske Menneskerettighedskonvention,” siger Peter Starup.

Samtidig er Danmark bundet af EU-reglerne, som fastslår, at unionsborgere, som har boet i et EU-land i mindst 10 år, kun kan udvises, hvis det er “bydende nødvendigt af hensyn til den offentlige sikkerhed”. Levakovic har boet i Danmark, siden han var tre år, har aldrig boet i Kroatien, lige som han ikke taler kroatisk.

“Og selv om Levakovic har en lang række domme bag sig, er ingen af dem for meget alvorlig kriminalitet. Det betyder noget,” siger Peter Starup, som tvivler på, at eventuelle stramninger af lovgivningen ville have ført til et ændret udfald. Den Europæiske Menneskerettighedskonvention er en del af dansk ret, og derfor kan domstolene ikke vælge at se bort fra den.

Kanten er svær at se

Flere politikere har krævet, at de danske domstole går endnu tættere til kanten og om nødvendigt tager en større risiko for et nederlag ved Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol, når det handler om udvisning. Politikerne ønsker et ‘med sikkerhed’ indføjet i den bestemmelse, som fastslår, at der altid skal ske udvisning af kriminelle udlændinge, med mindre det vil være i strid med Danmarks internationale forpligtelser.

Det er svært at vide, hvornår man med sikkerhed ikke overtræder konventionerne

Men et krav om, at en udvisning med sikkerhed skal være i strid med Danmarks internationale forpligtelser vil ikke nødvendigvis have praktisk betydning, fordi hver enkelt sag er en konkret afvejning af en række forhold. Problemet med at gå til kanten er, at kanten ofte er en utydelig størrelse, siger Peter Starup.

“Det er svært at vide, hvornår man med sikkerhed ikke overtræder konventionerne, og det er særlig svært for lægdommerne, som i by- og landsretten er en del af de her sager. Domstolene må ikke idømme en sanktion, som de med sikkerhed ved er i strid med forpligtelserne, og derfor vil der være tilbøjelighed til at lægge en vis sikkerhedsmargin. Så skal man vedtage, at det i stedet skal være et særligt nævn, som skal afgøre sagerne administrativt, men det rejser helt nye spørgsmål,” siger Peter Starup.

Langt de fleste kriminelle udlændinge udvises

Bestemmelsen om, at en udvisning ‘med sikkerhed’ skal være i strid med Danmarks internationale forpligtelser har tidligere været en del af loven, men udgik i 2011.

Ifølge bemærkningerne til lovændringen havde politikerne ikke nogen intention om, at det skulle ændre praksis. Det fremgik blandt andet, at “personer, der kan udvises efter de gældende regler, vil også fremover blive udvist. Den klare hovedregel i udvisningssager, hvor udlændinge idømmes frihedsstraf for begået kriminalitet, vil således fortsat være, at der skal ske udvisning. Udvisning kan kun undlades, hvis udvisning vil være i strid med Danmarks internationale forpligtelser.”

Domstolene skal altså finde tungtvejende grunde til at gå imod kravet om udvisning. Langt de fleste udlændinge med en frihedsstraf udvises da også, viser statistikken.

Levakovic kan stadig udvises

At Højesteret afviste at udvise Levakovic i går, er ikke det samme som, at han frit kan begå kriminalitet i Danmark uden at frygte udvisning.

Peter Starup peger på, at dommen konkret tager hensyn til, at hans kriminalitet er i den mildere ende af skalaen, og at han har mindreårige børn, som har et reelt samvær med deres far. Højesteret nævner desuden, at anklagemyndigheden ikke tidligere har krævet ham udvist.

“Men han har været krævet udvist nu, og begår han grovere kriminalitet, risikerer han med øget styrke at blive udvist. Børnene bliver heller ikke ved med at være mindreårige, så samværet med dem vil spille en mindre rolle efterhånden, hvis retten igen skal tage stilling til en udvisning,” vurderer Peter Starup.

Selve det at han aldrig har været i Kroatien – han er født i Italien – og ikke taler kroatisk er ikke nok til at beskytte ham, hvis forbrydelsen er grov nok. Højesteret har tidligere besluttet at udvise Gimi Levakovic’ brødre Stefano og Django, som blev idømt fem og et halvt års fængsel for et hjemmerøveri mod en 77-årig mand, ligesom broren Jura er udvist og lillebroren Alpacino er udvist i 12 år. Jura Levakovic’ udvisning er i øvrigt rejst for Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol, men der kan gå år, før den bliver afgjort.

“Højesteret bruger en del plads på at forklare Gimi Levakovic’ famileforhold, formentlig fordi det netop er hans ret til et familieliv, der er blevet den afgørende faktor,” siger Peter Starup.

Ønske om klarere domme

Peter Starup peger som en mulighed på, at Højesteret til gengæld kan gøre sig mere umage med at forklare, hvordan den når frem til dommene. Han nævner en dom fra 2013, hvor en 35-årig tyrkisk statsborger med stribevis af forbrydelser bag sig ikke bliver udvist af Højesteret, og hvor han undrer sig over flere af begrundelserne, blandt andet at det tilsyneladende tillægges afgørende betydning, at anklagemyndigheden ikke tidligere har krævet manden udvist.

Man kan mene, at Højesteret må gøre sig mere umage med at forklare, præcis hvilke præmisser der er lagt til grund for dommen og for at finde de relevante tidligere domme

“Men der er faktisk ikke noget i Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols retspraksis, som viser, at det er en tungtvejende faktor, selvom det er set anvendt som støtteargument” siger Peter Starup, der i en videnskabelig artikel har antydet, at selve dommen har karakter af ‘juridisk frihåndstegning’, og at man på den baggrund, som forelå, godt kunne nå frem til, at manden kunne have været udvist.

“Man kan mene, at Højesteret må gøre sig mere umage med at forklare, præcis hvilke præmisser der er lagt til grund for dommen og for at finde de relevante tidligere domme. Omvendt må anklagemyndigheden også gøre sig umage med at finde de domme fra Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol frem, som taler for en udvisning, så retten kan tage stilling til dem. Det fremgår ikke af Højesteretsdommen, om det har været tilfældet her,” siger Peter Starup.

Gimi Levakovic-sagen kort:

• Gimi Levakovic er 46 år og har boet i Danmark, siden han var tre. Han er kroatisk statsborger, men har aldrig været i Kroatien og taler ikke kroatisk. Han er født i Italien.
• Han er ikke særlig integreret i Danmark, har ingen tilknytning til arbejdsmarkedet, gik ud af skolen efter 7. klasse.
• Han har 27 domme bag sig, langt de fleste ligger dog mere end ti år tilbage, et faktum som Højesteret nævner. Dommene handler især om tyveri, bedrageri, vold, trusler og færdselsforseelser. Den længste straf har været to år.
• Han har forældreretten til to mindreårige børn, som han har samvær med, selv om de er anbragt uden for hjemmet. De har ingen kontakt med deres mor. Børnene nævner begge, at samværet med deres far er vigtigt for dem.

Bærende foto: Som udgangspunkt skal udlændinge, som bliver idømt en fængselsstraf, altid udvises af Danmark. Det sker også i langt de fleste tilfælde, ca. 2.500 gange om året enten ved dom eller administrativt. Men ind imellem kolliderer det med Danmarks internationale forpligtelser. Foto: Wikimedia Commons

Kunne du lide, hvad du læste? Så er du velkommen til at dele. Du kan også bidrage til mine fortsatte skriverier ved at donere penge via Mobilepay – +45 40 99 49 36. Og har du ikke allerede givet os et ‘like’ på Facebook, bliver vi noget så glade for et.

Susanne Sayers

Susanne Sayers er selvstændig journalist og forfatter med 25 års erfaring og underviser bl.a. på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole i kritisk og udredende journalistik og interviewteknik. Blandt andet har hun sammen med professor og digital vismand Jan Damsgaard udgivet bogen ‘Den digitale omstilling’ og for Life Publishing bogen ‘2030 NOW’ om FN’s bæredygtighedsmål for 2030. Dertil adskillige bøger om digitalisering og ledelse. Desuden er hun hyppig gæst i debatter om journalistik og journalistisk etik. Susanne Sayers har tidligere bl.a. været chefredaktør på 24timer, redaktionschef på metroXpress, klimakorrespondent for Metroaviserne internationalt samt nyhedsredaktør på Børsen. Hun er af sine to voksne børn blevet kaldt ‘verdens mest nørdede mor’, og sandt er det, at de naturvidenskabelige områder har en særlig dragning på hende, ikke mindst i relation til den menneskelige trivsel. Som Dame Edna ville have sagt: ‘She loves nature in spite of what nature has done to her’. Susanne Sayers bor en stor del af året i Lissabon, som hun tror på bliver en af Europas mest dynamiske byer de kommende år og vil også bidrage med indlæg fra Europas sydvestligste hjørne.