SATIRE // JULEFØLJETON 4. DECEMBER – Det regner uophørligt i nabobyerne Hipstrup og Folkerup. Også her i december, hvor der er alt andet end hvid puddersne på juletræet foran stationen. Det store grantræ står frisk og uden dryssende nåle, som stod det stadig med rødder i Storskoven bag Langesø. Den eneste bekymring er, hvornår regnen har gennemblødt lyskæden i sådan en grad, at der går elektrisk overgang i lortet. Det er en lummer vinter. Men det er ikke alt, der er lort herude på landet. Følg med i forfatter Sandra Klaus Juul Nissens julekalender-roman, der også kan høres som podcast.
Hvis man var gammel nok og har en vis basisviden om billedkunst, kunne motivet godt ligne noget fra guldalderen. To mænd på vandretur i udkanten af det idylliske Folkerup. To modne mænd. Den veltrimmede i sit jagtdress og de grønne støvler. Kun det grå hår under oilskin-kasketten afslører, at så ung er han altså heller ikke. Og så er der den ældre herre på hans højre side. Kortere skridt – og derfor en nervøst, trippende gangart for at kunne følge med. Lidt foroverbøjet og med en voksende ”måne” i den grå, udklippede hårpragt.
Men ind i baggrunden af dette senromantiske motiv i den grå december-eftermiddag kommer bygningsværket, som trækker os frem til nutiden. Uendelige flader af glas og aluminium – det gigantiske væksthus for planter, som indtil for få år siden var et signal om noget kriminelt.
Den fallerede chef skulle gå succes-investoren til hånde og rapportere tilbage til direktøren om snak og stemninger. En kastreret konsulent i løvens hule
Cannabis Sativa hedder planten med det lykkebringende topskud. Hamp, sagde man i tidligere tider om den vækst, der både kan bruges til at fremstille ræb, beklædningsstoffer – og så den euforiserende Cannabis – siden 60’erne kaldet hash. Men det her er begyndelsen til en iværksætters nye livsværk.
Direktør Birger Bentzen, stifteren, ejeren og direktøren for Canabiz Holding A/S er på dialogtur med sin pedel og efterhånden gode bekendt, Casper Grumwann. De to herrer har forskellige succes-rater i deres karrierer. Bentzen er den evigt, opgående sol. Grumwanns har været for nedadgående i de sidste, mange år. Han var lige nået toppen som chef i en af landets største medievirksomheder, da opturen sluttede med en temmelig ufrivillig fratrædelsesordning. Falleret konsulent, taxichauffør og amatørdigter og indtil sidste år skolebuschauffør.
Lige indtil kommunen udliciterede skolekørslen til et dumpingselskab ved navn FLEXLOGIC, hvor de ansatte får kun løn, når hjulene på bussen kører. Casper Grumwann elskede at fortælle historien om ”Den omvendte dannelsesrejse” og gjorde det for år tilbage i et utal af foredrag rundt i landet. Nu var også den idé lukket og slukket, og han havde søgt tilflugt i pensionsalderen.
Lyt til fjerde afsnit af podcasten her:
Visionen: Bæredygtigt management
Men så kom tilbuddet fra Birger Bentzen om pedeljobbet på hamp-fabrikken. Den fallerede chef skulle gå succes-investoren til hånde og rapportere tilbage til direktøren om snak og stemninger. En kastreret konsulent i løvens hule.
Bentzen kaldte det for værdibaseret medarbejderefterretninger.
De to herrer sætter sig på den overdækkede egetræsbænk foran væksthuset. En af de få reminiscenser fra den kollapsede andefarm. Det blåhvide lys fra lamperne bag glasset får den gennemrenoverede fabrik til at fremstå som en gigantisk kunstinstallation. Men sandheden er mere jordnær – det drejer sig kun om at få cannabisplanterne til at vokse hurtigt og få topskuddene til at producere det nye hit i den alternative, smertestillende medicin.
”Du, Grumwann, jeg har fået en vision. En idé, som jeg vil høre din mening om”.
Birger Bentzen var ekvilibrist i retoriske spørgsmål. Han brugte ikke den fallerede topchef i medieverdenen til at søge gode råd. Direktøren kunne bare bedst lide at tale til et levende menneske.
”Jeg har sgu lært noget af det der med ikke at fråse. Tage vare på ressourcerne. Noget med ikke at opbygge helvedes indviklede hierarkier, styring gennem horder af mellemledere, opbygge HR-afdelinger og alt det der omkostningstunge bureaukrati. Bæredygtigt management! Ved, du hvad, jeg har et mål. Om et års tid er du min eneste medarbejder, Grumwann. På deltid, hvis ikke du gider fuld tid”.
Kan du ikke se det for dig? De rejser til Danmark som løsarbejdere, og de vender hjem som direktører for deres egne firmaer
Casper kigger på direktøren uden at forstå en skid. Det var sådan set også ligegyldigt. Han skal bare lytte. Det er det, der er jobbet.
”Jeg vil opbygge den medarbejderløse fabrik. Ligesom de gør det i detailhandlen og i taxibranchen. Gartnere, løsarbejdere, topskudssamlere, sikkerhedsfolk, laboratoriefolk, ingeniører – stjerner og vandbærere. De skal ikke være ansatte hos mig. De skal være underleverandører. De skal have friheden, som Petrine Vermouth agiterer så godt for i politik – og på min – på Folkerup Familiehøjskole”.
En kort spørgetid for pedellen. Birger Bentzen havde gennem årene vænnet sig modvilligt til, at der kunne være andre ræsonnementer end hans egne.
”Jamen, hvad så med de ansatte? Hvad med fagforeningerne?”
Nu var Bentzen virkeligt varm. Varm af begejstring
”Jamen hør nu her, Grumwann. For det første kommer de fleste medarbejdere fra Hviderusland og Rumænien. Den løn, jeg giver dem, er fyrstelig i forhold til vilkårene derhjemme. Og for det andet skal underleverandørerne jo være selvstændige. Ikke lønslaver, for helvede. De skal have deres egne firmaer, og så kan fagforeningerne ikke blande sig”.
Han klaskede pedellen på skulderen, så den gamle var ved at falde ned fra bænken. Og så fortsatte direktøren med lidt lavere stemme – men i stigende ekstase:
”Jeg har allerede forberedt arbejdernes overgang til selvstændighed. Noget, der passer til deres kultur. Jeg har registreret en række selskaber, som de kan købe, lease – eller låne til i mit nye selskab, Green Weed Finans. Hør lige her: NICULAI ApS, IGOR ApS, MIHAITA ApS, MIHAIL ApS. Kan du ikke se det for dig? De rejser til Danmark som løsarbejdere, og de vender hjem som direktører for deres egne firmaer… Og så har jeg en fordel. Jeg slipper for alt det der pis og papir med personale. Det er gammeldags. Det er overstået. Det her er frit og rationelt”.
Grumwann havde for længst sluppet sine egne meninger. Han tænkte mest på dog at give direktøren råd, så chefen ikke vadede ud i nye problemer med offentligheden.
”Jeg hørte, du sagde noget med ”bæredygtig”? – Måske skulle du være lidt forsigtig med det udtryk. Det her har jo strengt taget hverken noget med klima og bæredygtighed at gøre”.
”Sludder, Grumwann. Det er sgu ikke øko-socialisterne, der har patent på de grønne ord. Det monopol har storbønderne brudt for længst. Du ved: Bæredygtigt Landbrug. Det er det, de kalder sig. Og de er sgu ikke holdt op med hverken kunstgødning, plantegift eller medicin”.
Direktøren grinede, så det rungede i regnen under halvtaget.
Pedellen havde lært at grine med.
Fortsættes i morgen …
Juleføljetonen Lummer vinter
Læs tidligere afsnit af julekalenderen 2021 her.
Her finder du interviewet med forfatteren bag den satiriske juleføljeton, Sandra Klaus Juul Nissen.
Musik og sang er lavet af Sebastian Brønnum.
Resume af juleføljetonen 2020
Læserne mødte første gang borgerne i Sandra Klaus Juul Nissens Isvinteren – sidste års satiriske julegave til POV’s læsere. Der var daglige låger i julekalenderen med historier fra andelslandsbyen Hipsted, der i sin tid blev etableret af flippere, selvudnævnte intellektuelle og røde økologer fra 68-generationen.
Og beretninger fra nabobyen, den noget slidte stationsby, Folkerup, på den anden side af broen over Langesø. Det var Christina Fridild, der fik naboskabet mellem byerne til at eksplodere. Med et læserbrev med overskriften “Luk lortet” satte hun gang i en bevægelse, der endte med en aktion og en lukning af andefabrikken Roast Duck.
Rigmanden Birger Bentzen mistede sin forretning og dramaer udspillede sig i swinger-klubben og på den islagte Langesø. Men den lokale Romeo, Robert Fridild, søn af Christina, og Juliane Bentzen, Birgers forgudede datter, slog pjalterne sammen, forlod det kvælende provinsmiljø – og flyttede sammen i København.
I 2021 har klimaet gjort julen sjaskvåd, Christina har lukket sin Donut-butik og åbnet et center for #metoo-krænkerne, der ikke kan komme ud af deres offerrolle. Rigmanden har derimod lagt op til hurtig profit med sit nye væksthus for medicinsk cannabis. Og så har han startet Folkerup Familiehøjskole – højskolen for ægte danskere i samarbejde med den politiske komet og højrefløjsstjerne, Petrine Vermouth.
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25, 50 eller 100 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.
Tilmed dig her 
