SATIRE // JULEFØLJETON 23. DECEMBER – Folkerup og Hipsted har deres helt egne juletraditioner. Her er ikke børn nok til et ordentligt Luciaoptog. Trængslen og alarmen er flyttet ud på internettet, og fordoms julemænd er borte fra den hovedgade, der mest ligner en stikvej til noget, der engang var. Men så er der den årlige konkurrence i kajak-polo lige før juleaften og besøget af kongen og dronningen af dansktoppen – Held og Kilda. Inkarnationen af musikalsk harmoni og ægteskabelig lykke. Den form for utroværdig livsglæde må direktøren for Radio PROUD afdække. Han har sendt sit nyeste, journalistiske fund, Heman Tsunami, på reportagetur til nabolandsbyerne for at afsløre råddenskaben bag den løgnagtige harmoni.
Heman Tsunami ville i den gamle verdensorden blive kaldt for en usædvanlig gennemført opportunist. Det, mente han selv,var noget sludder.
I hans univers var der slet og ret tale om karriereplanlægning og personlig markedsføring. Og én ting var i hvert fald sikkert. Han agtede ikke at forlade denne verden med bare den røvkedelige juridiske embedseksamen, han havde erhvervet sig på universitetet.
Han ville ses, og han ville høres – og ja, så tog han bestik af de programformater og medier, som han kæmpede sig frem til. Han startede som vært på natradioen i Radio24lyt, hvor ensomme og ikke mindst alkoholiserede lyttere kunne ringe ind og tale om dette og hint. Hyggeonkel var han vel nærmest. Og lidt vovet i sin personlighed, når det nu var det, de efterspurgte i det radiofoniske medieunivers. Som da han i en sen nattetime indrømmede, at hans diller var lille. Givetvis løgn for at underspille, for hans høje, klassiske krop var som skabt i persisk marmor og ville i sin nøgenhed afsløre en manddom som en kongesøns.
Men det fik lytterne til at smile, så det kunne høres. Og han grinede med. For det var både let og charmerende.
Det var givetvis med en bagtanke, at den kyniske radiodirektør, Simon Duckling, havde sendt sin nye reporter til Folkerup for at afsløre den anden side af julehyggen. Han sagde det ikke højt, for det passede sig virkeligt ikke i de nye tider, hvor den store hær af primært mandlige chefer måtte lære at tale ordentligt. Duckling lukkede den store mund – men tænkte om sin unge reporter: Tsunami trænger til større, journalistiske nosser.
Heman vandrede rundt blandt de glade kajakpolo-spillere, deres heppende familiemedlemmer og alle tilskuerne, der var kommet for at høre årtiers mest elskede sange på dansktoppen. Det hjertelige møde med Held og Kilda på scenen. Det var godt nok svært at finde en eller anden magtkritisk vinkel her. Og inderst inde kunne han jo se med egne øjne, at folk hyggede sig. Men han ville så gerne udvikle sig til en rigtig og skarp journalist, selv om det ikke lå så let for ham.
Og så kunne han mærke på hustruen gennem mere end et halvt århundrede, at hun var på det træthedspunkt, hvor hun kunne blive farlig for sine omgivelser.
Men så fik Heman Tsunami øje på vinterfestens ubetingede midtpunkt. Begge to. Sangerne, ægteparret – Held og Kilda. De stod ved scenekanten og skrev autografer og glædede sig helt tydeligt til en privat spadseretur i de landlige omgivelser inden anden del af deres show.
”Hej”, sagde Heman.
Held og Kilda nikkede. Ikke nervøst, selvom de kendte junior-journalisten fra enkelte indslag i tv og vidste, at de nu igen skulle de stille op og fortælle om deres privatliv. Det fuldendte samliv, som i omverdenen blev omtalt med lige dele beundring og overbærenhed.
”Er I virkeligt lykkelige, eller er det bare et skalkeskjul?” spurgte Tsunami. Han havde lært på sin nye radiostation, at hvis man ikke rigtigt vidste, hvad man gik efter, så skulle man sikre sig en vis uforskammethed i indgangsspørgsmålet.
Held smilede kunstigt. Kilda var ærligt talt lidt træt. Ikke mindst af journalister, som suttede på deres berømmelse, mens de selv måtte kæmpe mod deres tiltagende alder og pandemien, som til tider gjorde dem brødløse. Lige nu gad hun ikke høre mere vrøvl.
”A, hva’? Var det det klogeste, du kunne finde på at spørge om”, replicerede hun.
Held lagde en hånd på hendes arm og gjorde sig klar til spadsereturen. Og så kunne han mærke på hustruen gennem mere end et halvt århundrede, at hun var på det træthedspunkt, hvor hun kunne blive farlig for sine omgivelser.
”Jamen”, sagde Tsunami kejtet. ”Jeg ville bare høre lidt om menneskene bag kunstnerduoen. Om jeres optræden contra jeres virkelige liv. Det, synes jeg, offentligheden – mine lyttere – har krav på”.
”Nej, nu må du sgu tage dig sammen, mr. News”, sagde hun helt aftændt. ”Jeg kan se på din ubehjælpsomme optræden i TV og høre på dine programmer i radioen, at det emne, som optager dig allermest, er dig selv. Og så kommer du her og vil nasse på vores liv. Afsløre et eller andet, som kan retfærdiggøre din lange togrejse. Nej, du! Sådan spiller mit keyboard altså ikke. Gå dog hjem og grav dybere i dig selv”.
Man spørger sgu da ikke en voksen kvinde, der nærmest kunne være hans bedstemor, om hendes kærlighed er et skalkeskjul
Held tog lidt hårdere fat i hende, så de kunne gå. Det her kunne ende galt. Men Kilda var ikke til at stoppe. Hun gad ikke længere høre på idioter fra pressen.
”Hvis du virkeligt ville gøre noget for dine lyttere, skulle du gå hjem og spille noget af vores musik. Det tror jeg, der er mange flere lyttere til end din generation af fortrinsmænd, der først og sidst ikke har glemt, at jeres mødre fra jeres første barndomsår fortalte, at I var Guds gave til menneskeheden. Og når I så kommer ud i virkeligheden, begynder I at lede rundt efter meningen med det hele og regner med, at gøglere som jeg og Held vil stille op, så I har noget at fortælle”.
”Kom nu, skat”, sagde Held og forsøgte sådan helt fysisk at trække af med hende.
Hun rev sig løs og gik helt tæt på Heman. Hun var født meget lille med det berømte, korte platinhvide hår, der altid sad helt korrekt som på en porcelænsfigur fra den kongelige. Men hun er ikke af porcelæn. Hun stillede sig helt tæt på journalisten. Og hun var ikke det mindste bange for ham.
”Nu skal jeg sige dig en ting, min fine ven. Jeg er dybt taknemmelig for, at jeg blev gift, da der fandtes mænd som Held. Jeg ved sgu ikke, hvor jeg skulle kigge hen, hvis det er dig, der udgør den nye standard. Selvoptaget og uforskammet. Man spørger sgu da ikke en voksen kvinde, der nærmest kunne være hans bedstemor, om hendes kærlighed er et skalkeskjul”.
Tsunami var lammet, da hun vendte sig om og gik men lige ville aflevere den sidste replik.
”Har du blokken fremme?”
Han havde slet ikke nogen med og havde ikke nået at tænde for den lille båndoptager.
”Hvad jeg ønsker mig til jul? Efteruddannelse til trængende journalister. Et kursus i pli”.
Fortsættes i morgen …
Juleføljetonen Lummer vinter
Læs eller lyt tidligere afsnit af julekalenderen 2021 her.
Her finder du interviewet med forfatteren bag den satiriske juleføljeton, Sandra Klaus Juul Nissen.
Musik og sang er lavet af Sebastian Brønnum.
Resume af juleføljetonen 2020
Læserne mødte første gang borgerne i Sandra Klaus Juul Nissens Isvinteren – sidste års satiriske julegave til POV’s læsere. Der var daglige låger i julekalenderen med historier fra andelslandsbyen Hipsted, der i sin tid blev etableret af flippere, selvudnævnte intellektuelle og røde økologer fra 68-generationen.
Og beretninger fra nabobyen, den noget slidte stationsby, Folkerup, på den anden side af broen over Langesø. Det var Christina Fridild, der fik naboskabet mellem byerne til at eksplodere. Med et læserbrev med overskriften “Luk lortet” satte hun gang i en bevægelse, der endte med en aktion og en lukning af andefabrikken Roast Duck.
Rigmanden Birger Bentzen mistede sin forretning og dramaer udspillede sig i swinger-klubben og på den islagte Langesø. Men den lokale Romeo, Robert Fridild, søn af Christina, og Juliane Bentzen, Birgers forgudede datter, slog pjalterne sammen, forlod det kvælende provinsmiljø – og flyttede sammen i København.
I 2021 har klimaet gjort julen sjaskvåd, Christina har lukket sin Donut-butik og åbnet et center for #metoo-krænkerne, der ikke kan komme ud af deres offerrolle. Rigmanden har derimod lagt op til hurtig profit med sit nye væksthus for medicinsk cannabis. Og så har han startet Folkerup Familiehøjskole – højskolen for ægte danskere i samarbejde med den politiske komet og højrefløjsstjerne, Petrine Vermouth.
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25, 50 eller 100 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.
Tilmed dig her 
