Jørgen Dragsdahl: Hyldest til en principfast Venstre-kvinde

Jørgen Dragsdahl 07.10.2017

KOMMENTAR – Skal vi være ”naive” eller være medløbere i en infam folkestemning, spørger journalist Jørgen Dragsdahl i denne kommentar, hvor han hylder Eva Kjer Hansen, MF for Venstre for at følge sin overbevisning.

Jeg tager hatten af og bukker dybt for Eva Kjer Hansen, som vil gå imod, når Venstre vedtager forbud mod burka, som man kan se her:

https://www.facebook.com/evakjerhansen/photos/a.341885835975689.1073741828.331049873725952/844704702360464/?type=3&theater

Det er sjældent, at MF’ere følger deres overbevisning, når partierne har en anden opfattelse. Og det på trods af, at de i deres folkevalgte rolle kun er forpligtet af netop deres overbevisning.

Eva Kjer Hansen bør hyldes ekstra, fordi hendes parti indeholder nogle af de værste islamofober – og folk, som trods egen kritik af burkaforbud, alligevel vil stemme for et forbud. Mellem dem er tilsyneladende Søren Pind.

Men der er flere grunde til respekt og glæde over Eva Kjer Hansen. Nogle af dem er af mere principiel og vidtrækkende betydning end den helt aktuelle sag.

Glidebanen

Ledende politikeres behov for appel til den islamofobiske folkestemning har inspireret dem til en voksende stribe forbud og krav, som strækker sig fra det latterlige til det infame. Listen er umådeligt lang, men den indeholder f.eks. politi ved grænserne, brug af soldater til civile opgaver, hårdere straf til tiggere, nej til kvoteflygtninge, konfiskation af flygtninges smykker osv.

I flere tilfælde har disse politikere forbrudt sig imod værdier og hensyn, som ellers er af stor betydning for vort samfunds karakter – og mange danskeres selvforståelse.

Ofte er disse ændringer gennemført med kneb, som skal sløre, at man slår til imod fremmede og muslimer. Nu er burkaforbudet så et ”maskeringsforbud”. Opinionen og de fleste medier sluger råt løgnene, som skal skjule den egentlige hensigt, som vi alle godt kender.

Akkompagnementet er, at flere politikere – deriblandt Naser Khader, Marcus Knuth og Martin Henriksen – relativt upåtalt kan føre sig frem med kampagner, som kun bygger på fordomme og had til islam. Det er så tæt på relevante definitioner af, hvad racisme er, at man i et mere oplyst samfund end vores ville kalde det for racistiske overgreb.

Spørgsmålet i denne forbindelse bliver: Hvor langt ud på denne glidebane kan vi komme, når traditionelle stopklodser er væk?

Principper er stopklodser

Og det er også i denne forbindelse vigtigt, at Eva Kjer Hansen siger fra. Hun bruger naturligvis ikke de argumenter, som her fremføres, og hun er måske ikke enig. Det afgørende er, at hun holder fast ved principper, som hidtil har hæmmet, at statsmagten blev overmægtig og kunne undertrykke borgerne. Hun får udstillet, at andre politikere er blevet farligt principløse.

I den konkrete sag skaber hun et problem for andre end Venstre og dette partis MF’ere. Vil et enigt Socialdemokrati tislutte sig et burkaforbud? Jeg kan forestille mig, at der er en del i S, som nødigt vil stemme for. Eva Kjer Hansen får udstillet deres dilemma.

Lad mig slutte med et hjertesuk. Jeg kom første gang på Christiansborg i 1967, og jeg har siden tilbragt megen tid derinde. Jeg har igen og igen mødt nyvalgte, unge politikere, som var spændende, nytænkende og fulde af idealistiske hensigter. Og jeg har igen og igen set, hvordan de er blevet til det, som de oprindelig foragtede. En af dem er Mette Frederiksen.

Jeg har også mødt den nyvalgte Eva Kjer Hansen. Hun var en nytænkende ung kvinde, som tilsyneladende bebudede, at med Den Kolde Krigs afslutning ville vi også få nye politikere, som moralsk var mindre korrupte. Vi var endog sammen på en flere dage lang tur med en delegation i Tyskland, hvor vi fik talt sammen en del. Jeg har siden holdt meget af det engagement, som hun udviste – og jeg var ellers uenig med hende i ganske meget.

Det er i mine øjne en hård dom over vort politiske system, at så mange unge politikere bliver til karikaturer. Og det er en hyldest til menneskets muligheder for at genfinde sig selv, når en Eva Kjer Hansen står frem med et nej.

Det er mit håb, at flere politikere vil sige fra, jo længere vi kommer ud på den glidebane, som islamofobien har skabt, og at det vil opfordre til omtanke. Men jeg frygter, at det kan blive for sent.

Kald mig bare naiv. Her findes Eva Kjer Hansens egen begrundelse, på hendes Facebook-side. Læs selv tråden under hendes indlæg, hvor hun helt uartikuleret bliver svinet til. Og vælg så selv – skal vi være ”naive” eller være medløbere i en infam folkestemning?

Foto: Eva Kjer Hansen, Facebook.

Jørgen Dragsdahl

Jørgen Dragsdahl er journalist med fokus på sikkerhedspolitik. Sine første reportager skrev han i 1969 fra hovedkvarteret i det amerikanske Black Panther Party, hvor han fik et vist kendskab til den sorte frihedskamp indefra og USA set nedefra. Myndigheder belønnede efter nogle måneder denne indsats med et par ugers rundtur til fængsler og deportation. Ud fra denne erfaring har han siden anset opklaring af racismens mysterier for en sikkerhedspolitisk opgave. Traditionel sikkerhedspolitik var dengang ikke en interessant journalistisk udfordring, idet debat og information blot var led i en skyttegravskrig mellem to lejre, hvor standpunkter samt skellet mellem sandhed og propaganda var givet på forhånd. Takket være nærkontakt med amerikanske eksperter i rustningskontrol kunne han fra 1977 kravle op i Ingenmandsland, fordi disse kilder var kritiske overfor også vestlig sikkerhedspolitik, men alligevel ikke i kraft af deres baggrund - f.eks. CIA - kunne beskyldes for at være anti-amerikanske eller imod NATO. Kritisk journalistik rettet imod atomvåben blev, så kommunisters rolle i anti-atombevægelserne kunne blive imødegået, suppleret af interesse for den såkaldte alliancefrie fredsbevægelse, som søgte samarbejde med systemkritikere i Øst. Dette arbejde i Ingenmandsland medførte dog en del beskydning fra alle sider, og Politiets Efterretningstjeneste undersøgte, hvorvidt han var agent for KGB. Tjenesten nåede frem til, at der ikke var beviser for det, men meget senere troede en ideologisk enageret historiker, at han vidste bedre. Da historikeren ikke kunne føre sandhedsbevis, blev han i 2015 straffet for injurier af Højesteret. Dragsdahl har bl.a. arbejdet for Politisk Revy, Information, Ny Tid (Norge), Danmarks Radio, Weekendavisen og Aktuelt samt militære fagblade. Desuden adskillige bidrag til udenlandske medier, f.eks. Pacific News Service (USA), Nuclear Times (USA) og videnskabelige tidsskrifter, f.eks. Baltic Defense Review (Estland), Contemporary Security Policy (Holland) og Arbejderhistorie. Han har været korrespondent i USA, Polen og Estland samt foruden i disse lande rejst i bl.a. Sovjetunionen, Østeuropa og Sydøstasien. Dragsdahl har selv skrevet samt bidraget til bøger om journalistik, amerikansk udenrigspolitik, sikkerhedspolitik. Adskillige hundrede foredrag på især undervisningssteder. Mange af hans artikler kan læses på www.dragsdahl.dk