FØDSLER – Jordemødre er trætte af at brænde inde med deres faglighed på store, lægestyrede hospitaler og forlader i stigende grad det offentlige sundhedssystem. Flere jordemødre i hovedstadsområdet er begyndt for sig selv på mindre private fødeklinikker og fra næste år vil jordemødre også kunne arbejde med klinikfødsler på de store fødesteder i hovedstadsområdet. Jordemødrenes bevægelse sker i samklang med de fødendes behov for en fødsel, der ikke er ”hospitaliseret”, skriver Hanne Dam, som har interviewet jordemødre, læger og en tidligere formand for Etisk Råd.
Som følge af det pres stadig strammere normeringer og en voksende regelstyring på hospitalerne rammer sundhedspersonalet med, er erfarne jordemødre i stigende grad begyndt at vinke farvel til fødegangen. De finder nu nye veje.
De er trætte af ikke at måtte ”tænke selv” og som i gamle dage arbejde ud fra deres egen kliniske vurdering.
De er trætte af ikke at have tid nok til at gennemføre de spontane, vaginale fødsler, de er uddannet til, og af at få smadret deres eget familieliv som følge af aften- og natarbejde.
Jordemødrene ønsker i dobbelt forstand et mere “bæredygtigt” jordemoderliv, hvor de kan finde tilbage til deres oprindelige kompetencer, som mange oplever at have mistet i et lægestyret hospitalssystem. Og hvor de i højere grad menneskeligt kan støtte hinanden i et fag, der ikke bare hviler på håndværk, men i høj grad på overskud og personlighed.
Det fremgår af en lang række samtaler med jordemødre fra flere forskellige arbejdspladser.
Vi giver normalt alt til kvinderne. Her vil vi også give til hinanden
“Vi skal løbe hurtigere og hurtigere på hospitalerne. Mængden af mennesker, du skal have mellem hænderne, øges hele tiden. Efter to timer fra en fødsel skal du være klar til den næste”.
“Tempoet i dag er simpelthen for højt til, at man kan levere det nærvær, der skal få kvinden til at føde. Deraf de mange indgreb”, siger jordemoder Suzanne Lerche om, hvorfor effektivitetskrav har fået hende til at forlade det offentlige sundhedssystem til fordel for landets første kollektivt jordemoderledede, private fødeklinik, Roskilde Fødeklinik.
“Vi giver normalt alt til kvinderne. Her vil vi også give til hinanden”, siger hun.
Den nye tendens i faget, danskerne netop for andet år i træk i en undersøgelse fra kommunikationsbureauet Radius har dømt til at være landets mest troværdige, er at gå privat ved bl.a. at overtage eksisterende eller selv etablere private fødeklinikker, hvor kvinder føder på samme måde som under en hjemmefødsel: uden teknologiske og medicinske indgreb som ve-stimulering, epiduralblokade og sugekop.
For selvom flertallet af klinikchefer vil være enige med ledende overlæge Charlotte Wilken-Jensen fra landets største fødested, Hvidovre Hospital (med 7.000 fødsler) når hun siger, at ”vi gør alt for at få kvinden til at føde vaginalt, normalt, så barnet kommer den rigtige vej ud,” er det ikke sådan, jordemødre generelt oplever deres hverdag på fødegangen.
Her monterer de eksempelvis ve-drop med kunstigt hormon på hver tredje førstegangsfødende, sætter hver fjerde fødsel i gang med medicin ofte efterfulgt af ve-stimulation og overlader hver femte gravide til en læge, der opererer barnet ud ved kejsersnit.
Tryghed er fundamentet
På en fødeklinik kan jordemødrene tage den nødvendige tid til at arbejde ud fra de værdier, der for dem er fundamentet i faget, men som hospitalerne ikke har samme blik for:
At kunne skabe en tæt relation mellem kvinde og jordemoder med den tryghed og tillid, der får det naturlige hormonsystem op at køre. Tryghed sætter fysiologiske aftryk.
“Når kvinden er tryg, producerer hun de hormoner, der får hende til at føde”, som Suzanne Lerche siger.
“Det frustrerer jordemødrene, at hospitalerne ser stort på alt det, jordemødrene kan, så de brænder inde med deres faglighed. På hospitalet skal en jordemoder bare følge retningslinjer og procedurer og opføre sig som en fabriksarbejder, der kan få nogle småkager hurtigt af båndet”, pointerer privatpraktiserende jordemoder Anne Ruby, der for længst selv har taget konsekvensen og nu er gået skridtet videre.
I disse dage åbner hun en privat fødeklinik med 440 fødsler om året på Vesterbro i København sammen med to kolleger, Lea Toft og Rikke Farnum. “Efter at have været på kald i 10 år, vil jeg gerne have lidt mere styr på kalenderen og trænger til fagligt fællesskab”, siger hun.
Da jeg skrev nyheden om de nye fødeklinikker på Facebook, blev opslaget i løbet af få timer delt 60 gange og liket 150 gange af næsten udelukkende jordemødre. Begejstringen var entydig længsel efter at “gå med”
På den ny københavnske fødeklinik får jordemødrene højere løn, indflydelse på tilrettelæggelsen af arbejdet og mulighed for at udvikle deres egen fødekultur.
“Alt det, hospitalerne desværre har set stort på de sidste 30 år: at jordemoderarbejde også er et relationsarbejde, og at vi kan arbejde i de dybe psykologiske lag, der kan få kvinden styrket ud af fødslen”, siger Anne Ruby.
Anja Bay, kendt for sin fødselsforberedelse “Smertefri fødsel”, åbner også henholdsvis barselshjem og fødeklinik i København.
Da jeg skrev nyheden om de nye fødeklinikker på Facebook, blev opslaget i løbet af få timer delt 60 gange og liket 150 gange af næsten udelukkende jordemødre. Begejstringen var entydig længsel efter at “gå med”.
På de private klinikker i København vil der være brugerbetaling, hos Ruby og co. på afdrag, men på fødeklinikken i Roskilde, hvor i princippet også kvinder fra Region Hovedstaden kan føde takket være det fri sygehusvalg, vil kvinderne kunne føde gratis som følge af et samarbejde med Region Sjælland.
Regionen køber fødslerne af klinikken og sparer ifølge sundhedsøkonomen Kjeld Møller Petersen hver gang mindst 7800 kr. i forhold til, hvad en normal fødsel koster på hospitalet, nemlig 27.652 kr.
Samtidig med at de erfarne jordemødre er begyndt at sive lige så stille, er jordemoderstuderende begyndt at springe fra uddannelsen, fordi det, de oplever i Real Life på fødegangen, ikke matcher de forestillinger, de gjorde sig om livets begyndelse.
Ifølge Jordemoderforeningen er der endnu ikke data på afgangen, så forholdet mellem jordemodermangel og -afgang står utydeligt. Men bevægelsen bekræftes af Region Hovedstadens Center for HR.
Læger i krig mod ny fødeafdeling
Alt i alt kommer jordemødrenes farvel på et dårligt tidspunkt, idet Region Hovedstaden i forvejen mangler både jordemødre og speciallæger og ikke desto mindre som følge af udsigten til et stigende antal fødsler har planer om at etablere en ny obstetrisk fødeafdeling på Bispebjerg Hospital med 3500 fødsler om året og give fødeklinikken som fødested et comeback allerede næste år.
Den sidste lukkede ellers i 2004. Ifølge Jordemoderforeningen fordi konceptet blev udvandet på grund af placeringen på hospitalet. Personale blev trukket fra fødegangen til klinikken, og nogle steder begyndte man at bruge indgreb på klinikken for at spare den fødende for at blive flyttet.
I dag er bevidstheden hos de fødende om, at en naturlig fødsel ikke nødvendigvis bør foregå på et sygehus, igen vokset, og Regionsrådet forklarer i budgetaftalen de nye klinikker med “mange nybagte familiers ønske om en mindre hospitaliseret” fødsel.
Både dansk og international forskning viser da også, at indgreb og alvorlige hændelser som bristninger og blødninger falder med mellem 20 og 60 procent i forbindelse med hjemme- og klinikfødsler, hvor kvinderne føder uden indgreb og derfor også uden læger
Familiernes kritiske budskab har nået formanden for Region Hovedstaden, Sophie Hæstorp Andersen (S), der i et debatindlæg i Politiken erkender, at det ikke er “tilfredsstillende, at fødestederne er tvunget til at fokusere ressourcerne på den sikre fødsel” og underforstået springe kvaliteten i fødslen over. Hun forklarer initiativet på Bispebjerg Hospital med et stigende antal fødsler og mangel på jordemødre.
Regionen planlægger ifølge budgetaftalen for 2019 fødeklinikker på både Rigshospitalet og hospitalerne i Herlev, Hillerød og Hvidovre og kan via de nye klinikker håbe på at kunne holde på de jordemødre, der ellers ville forlade det offentlige fødesystem, samt spare på økonomien, idet lægetomme klinikker er langt billigere end obstetriske fødeafdelinger.
Regionen har kunnet nøjes med at sætte 12 mio. kr. af til de fire klinikker, mens den årlige drift af fødeafdelingen på Bispebjerg er sat til 50 mio.
Ideen om at åbne en ny ”rigtig” fødeafdeling kritiseres uden omsvøb af de københavnske læger med professorerne Øjvind Lidegaard og Gorm Greisen, Rigshospitalet, i front. Af frygt for at tynde ud i jordemødre og speciallæger, vil lægerne hellere dele pengene ud på de fire eksisterende københavnske fødesteder.
Region Hovedstaden regner med, at befolkningen i hovedstadsområdet i 2030 er vokset med 160.000 i forhold til i dag.
Prognoser peger på baggrund af de to millioner borgere, der til den tid vil være i Storkøbenhavn på, at antallet af fødsler vil stige med 22 procent, så der i 2030 vil være 4.800 flere fødsler om året. Men allerede nu stiger fødselstallet. Ikke fordi hver kvinde føder flere børn, men fordi der er flere kvinder i den fødedygtige alder. I et forsøg på at skaffe dem jordemødre, har regionen besluttet fra efteråret at højne det årlige antal jordemoderstuderende med 30.
Stod det til Venstre i Region Hovedstaden, havde man kopieret Region Sjællands samarbejde med private fødeklinikker som Storkereden og den ny jordemoderledede og -ejede Roskilde Fødeklinik. Genkomsten af fødeklinikken sker nemlig i en sjælden alliance mellem idealistiske jordemødre og liberale politikere, der ønsker at give borgerne en mere mangfoldig vifte af fødemuligheder.
Her står de to fags forskellige opgaver tydeligt i vejen for hinanden: Fødselslægens fokus er på at redde liv og førlighed, jordemoderens på at skabe “den gode fødsel”, så både barn og mor gennemlever et sundt forløb
En af de politikere, der har kæmpet for, at Region Hovedstaden skulle købe fødsler af private klinikker, som så blev gratis for de fødende, er Venstrepolitikeren Anne Ehrenreich, der synes, at familierne selv skal have lov at bestemme, hvordan de vil føde. “Men vi tabte afstemningen til bl.a. Socialdemokratiet, og det ærgrer mig, for jeg tror på, at private initiativer kan være med til at inspirere det offentlige system”, siger hun.
Jordemødre kritiserer lægers frygtkultur
Baggrunden for udviklingen med flere hjemme- og klinikfødsler er et jordemoderopgør med ikke bare den syntetiske fødsels dominans på hospitalet, men også den “frygtkultur”, der giver sig udslag i fødselslægernes fokus på sikkerhed “for enhver pris” – en forsigtighed, som jordemødrene oplever amputerer arbejdet med deres speciale: den spontane, vaginale fødsel.
Her står de to fags forskellige opgaver tydeligt i vejen for hinanden: Fødselslægens fokus er på at redde liv og førlighed, jordemoderens på at skabe “den gode fødsel”, så både barn og mor gennemlever et sundt forløb, og kvinden går psykisk styrket ud af fødselsprocessen.
Jordemødrene hæfter sig bl.a. ved, at hospitalernes fødselsforberedelse lægger for megen vægt på smertelindring og giver de fødende det indtryk, at det er den, der skal hjælpe kvinden igennem fødslen og ikke jordemoderen i samarbejde med den fødende.
“Men fra det øjeblik, epiduralen (lokalbedøvelsen, red.) er lagt, overtager de kunstige hormoner ofte fødslen, og det hæmmer kvinden i at føde aktivt med i sin egen fødsel”, siger Suzanne Lerche.
På Roskilde Fødeklinik har man tre parametre, der opfattes som afgørende for en normal, spontan fødsel: fødsel på et mindre fødested, at jordemoder og fødende kender hinanden og grundig fødselsforberedelse. “Så det er sådan, vi gør”, siger en anden jordemoder her, Jacqueline Vejlstrup.
“Mange tolker sikkerhed under en fødsel som at være på hospitalet tæt på lægehjælp, hvis noget skulle gå galt. Men det er normalt ikke fødslen, der er farlig – det er frygten for fødslen”, siger hun. “Komplikationerne kommer i almindelighed først, når vi af frygt kaster os ud i indgreb – fx ve-stimulerer af frygt for, at fødslen ikke vil gå i gang, og det ene indgreb efter det andet nu ruller”.
Det er en overdrivelse at sige, at jordemødrene flygter, men jeg kan godt forstå, at jordemødrene føler sig pressede, fordi der har manglet så mange jordemødre i lang tid
Både dansk og international forskning viser da også, at indgreb og alvorlige hændelser som bristninger og blødninger falder med mellem 20 og 60 procent i forbindelse med hjemme- og klinikfødsler, hvor kvinderne føder uden indgreb og derfor også uden læger. Udvikler der sig komplikationer, eller vil kvinden smertestilles, bliver hun sammen med sin jordemoder overført til hospitalet.
Men er det, hvad Hvidovre Hospital gør, handler på frygt, når man eksempelvis ve-stimulerer 40 procent af alle førstegangsfødende?
Nej, siger klinikchef på Hvidovre Hospital, Charlotte Wilken-Jensen: “Alle indgreb på vores fødegang er velovervejede. Vi ve-stimulerede fx meget mere for bare et par år siden og gør alt for at styrke den normale, vaginale fødsel”.
– Men jordemødrene på Roskilde Fødeklinik siger, at der ikke længere på hospitalet er tid til, at jordemødrene kan skabe den nærhed, der skal til for, at kvinden kan føde naturligt, og at det forklarer de mange indgreb?
“Det synes jeg er lodret forkert. Langt størstedelen af vores kvinder føder med tillid og sindsro. Et mindretal er bekymrede og føler sig svigtede af ikke i starten af graviditeten at kunne komme til at tale med en jordemoder om, hvad de tænker og føler omkring graviditeten.”
“Det er en overdrivelse at sige, at jordemødrene flygter, men jeg kan godt forstå, at jordemødrene føler sig pressede, fordi der har manglet så mange jordemødre i lang tid. Ikke desto mindre har flertallet af jordemødre den samme holdning, som jeg har: At vi tilbyder nogle rigtig gode fødsler i det offentlige sygehusvæsen med kvinder, der klarer fødslen, og meget få hjerneskadede og dødfødte børn”, svarer Charlotte Wilken-Jensen.
Hvidovre Hospital har ikke desto mindre været hårdt ramt af jordemodermangel. For et år siden manglede hospitalet en tredjedel af sine 120 jordemødre, men i dag er hullet fyldt op af nyuddannede, som hospitalet har skabt særlige udviklingskurser til.
Æbler og pærer
At jordemødre og læger ser forskelligt på netop behovet for indgreb er en af de almindeligste konflikter på fødegangen. Men hvorfor ønsker jordemødre for deres medsøstre, at de skal føde vaginalt med deres egne hormoner?
Jacob Lykke forklarer: “Den hårde måde at måle på er død. Det er nemt at måle på, for det er enten et “ja” eller et “nej”. Enten er jeg levende, eller også er jeg død. Og her kan vi tydeligt gennem de sidste årtier se, at vi som læger er blevet bedre til det, vi gør
Fordi kunstig oxytocin ikke kan det samme som naturlig oxytocin. Kunstige hormoner kan stimulere veerne og drive fødslen fremad. Men ikke – viser forskning af bl.a. den svenske fysiolog, professor Kerstin Uvnäs Moberg – som den fødendes egen hormonproduktion stimulerer tilknytningen mellem mor og barn og fremme amningen. Kunstige hormoner er modsat naturlig oxytocin ude af stand til at forcere hjernebarrieren, men bliver i blodbanen og skaber veer uden at påvirke hjernen.
Den viden er ikke kendt og derfor heller ikke anerkendt på de danske fødegange, bekræfter Jacob Alexander Lykke, dr.med. og overlæge på Rigshospitalet:
”Det er indlysende. Vi taler om æbler og pærer: Amning og bedre kontakt mellem mor og barn kontra et effektivt, hurtigt fødselsforløb…” Fødselslæger forholder sig forskningsmæssigt til det, de skal bruge her og nu på fødegangen”. Hvordan skal kvinden føde? Hvordan er barnets hjertelyd osv?”.
Som fødselslæge på Rigshospitalet er det Lykkes opgave er at opspore sygdomme og helbrede de gravide med bl.a. forhøjet blodtryk, sukkersyge, nyresygdomme, leversygdomme og autonome sygdomme. De alvorlige sygdomme er på Sjælland samlet på Rigshospitalet.
Det arbejde kan han lide: ”Jeg er jo læge,” siger han. ”Det er lægens ansvar, at barnet kommer levende ud”. Men han medgiver, at omkostningen er, at lægerne i stadig højere grad bryder ind i den normale graviditet for at være helt sikre på, at intet går galt.
Men at sikkerheden i den grad er blevet sagens kerne på fødegangen matcher ikke den tryghed, jordemødrene ser som forudsætning for kvindens hormonproduktion. ”Hospitalet tager udgangspunkt i det, der kan måles og vejes,” siger Christina Falck Gansted, jordemoder på Rigshospitalet.
– Hvor mange børn kommer levende til verden? Hvor mange børn dør? Hvor mange fødes ved kejsersnit. Hvor mange børn bliver genindlagt?
Jacob Lykke forklarer:
“Den hårde måde at måle på er død. Det er nemt at måle på, for det er enten et “ja” eller et “nej”. Enten er jeg levende, eller også er jeg død. Og her kan vi tydeligt gennem de sidste årtier se, at vi som læger er blevet bedre til det, vi gør. Ethvert barn tæller for en fødselslæge”.
For fødselslægen kommer kvaliteten i anden række. “Min første prioritet er raske børn. Min anden prioritet tilfredshed”, siger Ole Kierkegaard, overlæge og klinikchef på fødegangen i Horsens
Gansted, der har været jordemoder siden 1997, siger, at det undrer hende, at begrebet “den gode fødsel” på Rigshospitalet ikke rummer “kvindens oplevelse”. Jordemoderen gør sig umage med at lægge kvalitet i fødslen og støtter og hjælper kvinden igennem en proces, som kvindens krop og psyke selv styrer.
For fødselslægen kommer kvaliteten i anden række. “Min første prioritet er raske børn. Min anden prioritet tilfredshed”, siger Ole Kierkegaard, overlæge og klinikchef på fødegangen i Horsens.
Her ve-stimulerer man færre end i København, men sætter procentmæssigt lige så mange fødsler i gang – hver fjerde. Men i princippet hylder han, at alle kvinder kan føde naturligt og anerkender ligesom alle fødselslæger, jeg har interviewet, at al forskning viser, at den naturlige fødsel er sundest.
“Og jeg kan jo se, at de kvinder, der gennemfører en helt normal fødsel uden smertelindring eller indgreb er helt høje bagefter, så kan det lade sig gøre uden al mulig teknologi, er det fint”, siger han, men tager ingen chancer. Ifølge Kierkegaard mangler lægerne det lille redskab, der helt præcist kan fortælle, hvordan barnet har det inde i maven.
Den uvished koster “alt for mange kejsersnit og kopforløsninger, som siden viser sig unødvendige”, siger han.
Klinikchefen i Horsens frygter endnu flere indgreb fremover som følge af personalets skræk for at lave fejl i fortolkningen af det udfordrede CTG-system, der viser, hvordan barnet har det:
“Samtaler med sundhedspersonale kan give fornemmelsen af, at indgreb er det sikre. Naturen det ukontrollable”, hedder det.
Ingen indgreb hjemme og på klink – hvordan?
Ifølge jordemoder Suzanne Lerche, Roskilde Fødeklinik, er der ingen hokuspokus i at få en normal, rask kvinde til at føde, hvis der er tid nok.
Men hvordan går det til, at man hjemme og på klinik kan føde uden indgreb, når der er så mange indgreb på hospitalerne?
I 2016 var der indgreb af en eller anden art i 66 procent af alle førstegangsfødsler på Rigshospitalet, og kun 16 pct. af alle klinikfødsler i Region Sjælland overføres til hospitalet. 86 pct. gennemføres altså uden indgreb.
Klinikchefen på Hvidovre er mere ked af, at hospitalet siden marts 2017 har måttet snyde de gravide for den første jordemoderkonsultation som følge af jordemodermangel
Så tager vi da bare alle sammen en lur, og så kommer veerne som regel tilbage,” siger privatpraktiserende jordemoder Krista Belle Hultén og forklarer, at når livmoderen ikke trækker sig sammen, ligger barnet ”bare og hygger sig.”
– Hospitalerne er ikke desto mindre mest tilbøjelige til at ve-stimulere. Hvorfor gør hospitalerne ikke som hjemmefødselsjordemødrene?
“Det kunne vi også snildt gøre. Det virker fint at gøre det. Den korte forklaring er, at det er der ikke tid til. Og fordi der ikke er plads – det er to sider af samme sag. Fødestuen skal bruges af nogle andre”, siger Jacob Lykke. Indgreb er altså også økonomisk betingede. Når der ikke er tid, skyldes det som regel mangel på jordemødre.
At jordemødre kan spare indgreb, bekræfter også tidligere klinikchef på Rigshospitalet, Morten Hedegaard. “Det er jeg sikker på. Noget af det, der for alvor er vist er, at tilstedeværelsen af en jordemoder har positiv indflydelse både på at undgå indgreb og på kvindens oplevelse af fødslen”.
For at sikre, at alle fødende på Roskilde Fødeklinik kommer til at føde med en jordemoder, de kender, er arbejdet på klinikken struktureret, så de fødende lærer alle fire jordemødre at kende i et mix af konsultationer og fødselsforberedelse. Og for at sikre den kvalitet, jordemødrene her mener ligger i en spontan fødsel, kræver de medansvar af de fødende, som Roskilde-jordemødrene kalder det at skaffe sig den viden, der skal til for at mestre en fødsel uden indgreb.
Til gengæld er fødselsforberedelsen i top sammenlignet med det offentliges auditorieundervisning – ti timer til at lære hinanden at kende og forstå, hvordan man kan bytte indgreb ud med strategier for bl.a. smertelindring. En prioritering der ikke matcher det offentlige fødesystem, idet mange hospitaler har valgt at spare fødselsforberedelsen væk.
”Der er ikke nogen som helst evidens for, at fødselsforberedelse hjælper i form af færre indgreb eller bedre fødsler,” siger klinikchefen på Hvidovre Hospital, Charlotte Wilken-Jensen. ”Fødselsforberedelse er et spørgsmål om ressourcer, men jeg tror, at langt de fleste kvinder under en fødsel erkender, at det her, det kunne de ikke forberede sig til – dertil er kontroltabet for heftigt. Netop derfor er tillid så afgørende under en fødsel.”
Klinikchefen på Hvidovre er mere ked af, at hospitalet siden marts 2017 har måttet snyde de gravide for den første jordemoderkonsultation som følge af jordemodermangel.
På fødselslægernes anbefaling sættes hvert år 14.000 fødsler i gang, hvoraf flertallet af de fødende er raske kvinder, der måske kunne have født af sig selv, hvis de havde fået lov at gå lidt længere
På DR’s hjemmeside kan man se, at gravide har været helt oppe i syvende måned, før de har mødt en jordemoder udenfor den fælles auditorieundervisning, der er indført som erstatning. Den praksis er et brud med Sundhedsstyrelsens anbefalinger, og klinikchefen er da også langtfra stolt af den, men glæder sig over, at hospitalet vendte tilbage til normale tilstande 15. september.
Raske kvinder frarøves normal fødsel
Danmarks igangsættelsespolitik er et godt eksempel på, at fødselslægerne i dag bryder ind i den normale graviditet af hensyn til sikkerheden. På fødselslægernes anbefaling sættes hvert år 14.000 fødsler i gang, hvoraf flertallet af de fødende er raske kvinder, der måske kunne have født af sig selv, hvis de havde fået lov at gå lidt længere. Danske fødselslæger har imidlertid besluttet at pille alle børn ud, inden graviditetens uge 42 af bekymring for, at moderkagen skal sætte ud, eller at kvinden skal ende i kejsersnit.
Beslutningen provokerer så godt som alle jordemødre. Også fordi danske hospitaler har valgt at sætte kvinderne i gang indenfor det, der betragtes som den normale graviditetsperiode.
Men hvorfor ikke vente, spørger bl.a. jordemoder, lektor på Professionshøjskolen Metropol og ph.d.-studerende Eva Rydahl, hvis forskning viser, at der for hvert barn, lægerne i princippet redder ved at sætte fødsler i gang, er 20 andre børn, der udsættes for iltmangel.
Vi ved, at indgreb avler indgreb. Når vi sætter et drop, gør det mere ondt, og så vil kvinden gerne have en epiduralblokade. Så forstyrrer epiduralen pressefasen, og hun må have hjælp af en sugekop, når hun skal presse barnet ud
Iltmangel kan give hjerneskade og i yderste konsekvens død. Jordemødre og forskere med jordemoderbaggrund kritiserer, at igangsættelserne giver de raske kvinder mere langvarige og smertefulde fødsler og Rydahl pointerer, at fødslen kompliceres yderligere i takt med, hvor umoden graviditeten er.
”Vi ved, at indgreb avler indgreb. Når vi sætter et drop, gør det mere ondt, og så vil kvinden gerne have en epiduralblokade. Så forstyrrer epiduralen pressefasen, og hun må have hjælp af en sugekop, når hun skal presse barnet ud”.
“Lige så snart vi griber ind, risikerer vi at sætte en sneboldeffekt i gang,” siger Sanne Lausen Wolff, jordemoder, cand.scient.san., Skejby Sygehus:
”Det er et enormt dårligt udgangspunkt for en god fødsel, for kvinderne bliver både trætte og utålmodige allerede inden, fødslen går i gang. Endelig er der også risiko for at igangsættelsen slet ikke lykkes. Så er der kun en vej tilbage, kejsersnittet,” siger hun.
Men risikoen for et kompliceret forløb er højere – ”langt højere” ved at vente, sagde Morten Hedegaard, mens han endnu var klinikchef på Rigshospitalet. De kvinder, der siger ja tak til at blive sat i gang, får bedre fødsler, end dem, der siger nej tak, siger han med fokus på den restgruppe, der under alle omstændigheder skal sættes i gang.
Han vurderer igangsættelse som et blidere indgreb end det kejsersnit, der truer dem, der får lov at gå for længe.
At der er for mange kejsersnit i fødselsverdenen er ikke kun jordemødre, men mange fødselslæger enige i, også Bjarke Lund Sørensen, som netop har sagt sin stilling som specialeansvarlig obstetrisk overlæge på Slagelse sygehus op efter at have måttet opgive at ”rydde op” på fødegangen:
”Indgreb kan redde liv, og lægens opgave er at tage ansvar for, at fødslen i sidste ende er sikker for mor og barn. Men vi skal kun have de nødvendige indgreb, og her var for mange. Den oprydning krævede en fælles holdning i lægestaben, men den kunne jeg ikke mobilisere,” siger han.
Jordemoder Jacqueline Vejlstrup, Roskilde Fødeklinik: “Hospitalsjordemoderen har masser af kundskaber, men ingen indflydelse overhovedet i dag, hvor hun er underlagt hospitalets procedurer og retningslinjer
I bestræbelsen på at få droslet bl.a. antallet af akutte kejsersnit på Slagelse sygehus ned prøvede Bjarke Lund Sørensen at få sine lægekolleger med på en ny, fælles strategi:
”Jeg forsøgte at invitere en konfliktramt lægegruppe til dialog, men kom ingen vegne. Efter et halvt år kunne jeg ikke længere tage ansvaret for fødegangens praksis,” siger han og flytter nu tilbage til Roskilde Sygehus, hvor lægerne er enige om indgrebspolitikken.
Den tidligere klinikchef siger, at han nærmest ”står på jordemødrenes side i ønsket om at holde flere fødsler naturlige”:
” Jeg vil meget gerne have frygten ud af fødestuen. Og mere ro ind. Det er mange jordemødre dygtige til. Af hensyn til den fødende er det afgørende at holde angsten ude og at håndtere eventuelle komplikationer roligt, så kvinden ikke bliver mærket for livet af de ord, der bliver sagt eller råbt.
En forudsætning for, at det kan lykkes, er et 100 procents gnidningsfrit samarbejde mellem jordemødre og læger”, lyder det fra Bjarke Lund Sørensen.
Jordemødrene er lavest i hierarkiet
Men kan et forbilledligt udfolde sig i et univers, hvor to faggruppers opgave er så forskellig som lægens og jordemoderens, og i et så klart hierarki som hospitalets – med jordemødrene nederst?
Jordemoder Jacqueline Vejlstrup, Roskilde Fødeklinik: “Hospitalsjordemoderen har masser af kundskaber, men ingen indflydelse overhovedet i dag, hvor hun er underlagt hospitalets procedurer og retningslinjer.
Jeg kan godt følge, at vi som fødselslæger æder den naturlige fødsel op med alle vores risikofaktorer. Skal vi acceptere denne her ve-pause? Hvor lang tid må den være? Det presser jordemoderen i hendes arbejde
Selv på det område, der er hendes spidskompetence og selvstændige område, den normale fødsel, er retningslinjerne langt fra altid udarbejdet i samarbejde med jordemødre.”
Vejlstrups oplevelse er, at ”de fleste også hospitalsjordemødre er kærlige og professionelle – men på trods af rammerne. Ikke i kraft af dem. Det tapper dem, så alt for mange tørrer ud og holder op efter 4-6 år”.
Nogle hospitalsjordemødre affinder sig med vilkårene, mens andre sammenligner sig med robotter og klager over at det ”nærmest er forbudt at tænke selv.” Den højere løn, jordemødre kan opnå ved at gå privat, trækker i nogle, men jordemødre taler mere om frustrationen ved ikke at føle sig fagligt anerkendt og hørt.
”Det er fair nok, at der er et hierarki på et hospital, for vi kan ikke diskutere alting, men jeg oplevede mig gang på gang krænket i min faglighed, når der sådan pludselig kom en ny vejledning ind fra højre, uden at jordemødrene blev hørt, selvom den påvirkede vores arbejdsområde,” siger jordemoder Nana Krage Lykke om dengang, hun som kun 30-årig gik ned med stress.
Kollegaen på Rigshospitalet, Christina Falck Gansted, siger, at det også bekymrer hende, når en instruks bliver så specifik, “at den ikke rummer jordemoderens vurdering”.
“Jeg er provokeret af grundtanken i at udarbejde procedurer for det, jeg er uddannet i. Som om jordemødre ikke er selvstændigt tænkende mennesker”.
Det var værre i gamle dage, hvor overlægen gik stuegang med en hale af jordemødre efter sig. Ikke desto mindre tror jeg, at mange erfarne jordemødre oplever, at de er blevet reduceret til en, der bare passer den fødende. I stedet for at være en jordemoder, der giver omsorg, guider og tager beslutninger
Charlotte Wilken-Jensen genkender ikke jordemødrenes beskrivelse, men siger, at der på Hvidovre Hospital tværtimod er et fladt hierarki og efter de mange nyansættelser et godt klima og et ligeværdigt samarbejde mellem læger og jordemødre. Både læger og jordemødre på Hvidovre er fx inde over nye retningslinjer.
Lus mellem to negle
Den yngre fødselslæge Jacob Lykke, der netop har modtaget den prestigefyldte, internationale forskningspris “The George C. Williams Prize”, siger, at han godt kan forstå, at jordemoderen i det offentlige sundhedssystem kan opfattes som “en lus mellem to negle, eftersom hun har den naturlige fødsel som sin kompetence”.
Lykke kan godt forstå, at det fx generer jordemødrene, at fødselslægerne griber ind i normale graviditeter;
“Jeg kan godt følge, at vi som fødselslæger æder den naturlige fødsel op med alle vores risikofaktorer. Skal vi acceptere denne her ve-pause? Hvor lang tid må den være? Det presser jordemoderen i hendes arbejde, siger hun og uddyber:
“Men det var værre i gamle dage, hvor overlægen gik stuegang med en hale af jordemødre efter sig. Ikke desto mindre tror jeg, at mange erfarne jordemødre oplever, at de er blevet reduceret til en, der bare passer den fødende. I stedet for at være en jordemoder, der giver omsorg, guider og tager beslutninger. De er blevet mere regelfortolkere end selvstændige”.
Udfordringen er at skelne imellem, hvad vi kan, skal og bør. – Vi kan meget, men bør kun gøre det rigtige”
Han opfordrer dog jordemødrene til at tage kampen op, for at kunne “skabe modreaktioner til det, der sker på lægefronten, så vi kan få trukket den løse linje op mellem den normale og den patologiske fødsel, som hospitalerne praktiserer i dag”.
Sideløbende med fødeklinikkens comeback, stiger antallet af hjemmefødsler. På landsplan er tallet fordoblet på to år til 3,3 pct. af alle fødsler. Men især i Region Sjælland, hvor man har en kendt hjemmefødselsordning, er tallet visse steder over 10 pct. – i Nykøbing Sjælland fx 16 procent.
Kommunerne kompenseres af staten med 17.318 kr. for en hjemmefødsel og med 20.000 for en klinikfødsel. En hjemmefødsel er takseret til 17.318 kr. og en klinikfødsel til 20.000 kr.
Nødvendig troværdighed
Det konservative medlem af Lejres kommunalbestyrelse Grethe Nørtoft Saaby er både jordemoder og politiker, og ifølge hende skyldes danskernes tillid til jordemødrene, at en jordemoder er nødt til at være troværdig for at kunne gøre sit arbejde godt.
Som hun forklarede Jes Dorph-Petersen og TV2’s seere, arbejder jordemødre “i det her helt hellige, intime rum” med forældrepar, og hvis der er “tryghed og tillid mellem mig og familierne, glider en fødsel bare bedre”.
Ifølge filosoffen og tidligere formand for Etisk Råd, Jacob Birkler, handler det om, at personligheden for en jordemoder bærer professionalismen:
“Det er præcis gennem engagement og personlig tilstedeværelse, at jordemoderen bliver nærværende. Så hun skal netop vise “sit sande ansigt”.
Hvilket etikeren forklarer med, at jordemødre ikke fortrinsvis arbejder logisk, men etisk – efter hvad der er “det gode” at gøre.
For netop den faggruppe, danskerne opfatter som mest troværdig, er det afgørende at “gøre det rigtige”.
“I fødselsverdenen kan vi i dag alt muligt”, siger Birkler, der som tidligere formand for Etisk Råd kender hospitalsverdenen indefra – ikke mindst fødegangen, idet han underviser jordemoderstuderende:
“Udfordringen er at skelne imellem, hvad vi kan, skal og bør. – Vi kan meget, men bør kun gøre det rigtige”, siger han, hvilket ifølge jordemødrene er at tro på kroppen og hjælpe kvinden igennem en fødsel, der bygger på tillid til, at hun er i stand til at føde sit barn, indtil det modsatte er bevist.
Hanne Dam er journalist, forfatter og debattør. Hun udgav tidligere i år på Gyldendal bogen, “Giv Kvinderne fødslen tilbage”, der kan købes her.
Topillustration: Pixabay
Højt på en gren en krage – Find Højt på en gren en krage tekst og melodi her.
Modtag POV Weekend, følg os på Facebook – eller bliv medlem!
Hold dig opdateret med ugens væsentligste analyser, anmeldelser og essays i POV Weekend – hver fredag morgen.
Det er gratis, og du kan tilmelde dig her 
POV er et åbent og uafhængigt dansk non-profit medie.
Har du mulighed for at bidrage til vores arbejde? Bliv medlem her
