JORDAN PETERSON // BOGANMELDELSE – Psykologiprofessor Jordan Peterson, det verdensomspændende medie-fænomen med millioner af følgere, præsenterer nye strategier for balance i livet og korrekt livsførelse i håndbogen “Hinsides orden – 12 nye regler for livet”. Isabella Miehe-Renard har læst den knap 400 sider lange lektie og konkluderer, at Peterson som fænomen nok er mere tankevækkende end de nye 12 regler, der kort og enkelt går ud på at blive ansvarlig, modig, nobel, få orden på dit værelse og på dit eget shit, så at sige.
Det er alligevel ikke nok med orden i kaos. En anelse kaos og en plads til det uforudsigelige i livet skærper vores bevidsthed og tilpasningsevne. Hold fast og giv slip, men ikke for meget slip.
Det er det overordnede budskab, kogt ind til en Maggi-terning, i den nye bog Hinsides orden – 12 nye regler for livet af den canadiske internationale verdensstjerne og bestsellerprofessor i psykologi, Jordan B. Peterson. Her præsenteres håndfaste strategier til kunsten at finde frem til balancen. Det kender jeg ikke nogen, der ikke gerne vil. Men lavt estimeret kender jeg mere end en håndfuld, der vil stejle, når afsenderen er Peterson. Mere om det senere.
Kulten består især af unge mænd. Det anslås, at hans faste publikum består af 80 procent mænd. Og hvorfor nu det?
12 regler om korrekt livsførelse lyder ret simpelt, hvis man sidder i sofaen og er rådvild. Men lad os straks slå fast, at intet er simpelt eller koncist, når budskaberne kommer fra denne kulturkonservative universitetslærer, foredragsholder, podcast-redaktør og YouTube-ikon.
Det er svært at beskrive ham kort. Både som teoretiker og som fænomen. Manden i sig selv er et konglomerat.
Kult-figuren der skiller vandene
At Peterson for længst er blevet et fænomen, vidner antallet af hans følgere om. Millioner læser, ser og lytter til ham på Twitter, YouTube, Facebook og podcast. Hans bøger oversættes og købes verden over, og hvis det ikke er nok for inkarnerede fans, kan man via hjemmesiden erhverve sig mobilcovere, kaffekrus, sokker, tasker, håndklæder, puder og sågar sparkedragter til babyer med hans logoer og regler påtrykt. De første regler findes i bogen “12 Rules for Life” fra 2018, og med Petersons seneste bog er der nu altså 24 regler.
Man kan også købe hans specialudviklede online-personlighedstest og som noget helt nyt også en parforholdstest. Hans indtægt anslås til 30-40 millioner canadiske dollars, hvilket gør ham ydmyg. Det gentager han flere steder i den nye bog.
Anmeldere, opponenter, fagkolleger, de studerende og hans fanskare opfatter ham vidt forskelligt. Han skaber voldsom røre i akademia og tilbedes som en prædikant blandt sine proselytter.
I en vilkårlig Google-søgning udnævnes Peterson til alt fra “den nuværende mest indflydelsesrige intellektuelle stemme i den vestlige verden” til “en selvhjælps-guru der, udbreder konspirationsteorier og pseudo-facts”. Og så søgeresultatets korte beskrivelse: “en dygtig influencer”. Og så den tvetydige, hvor han beskrives som “den uvidende mands kloge mand”. Der er ingen tvivl om, at Jordan B. Peterson er blevet en kultfigur.
Kulten består især af unge mænd. Det anslås, at hans faste publikum består af 80 procent mænd. Og hvorfor nu det? Måske fordi han har udtalt, at “påstanden, om at kvinder har været undertrykt gennem hele historien, er vanvittig.”
Det kan også skyldes hans gentagne brug af termen “radikale feminister” om de kvindelige kritikere af hans samfundssyn. Hans opsigtsvækkende foredrag (2018) om “formaliseret monogami”, hvori Peterson understregede (legitimerede, mener nogle), at mænd bliver mere voldelige, fordi de ikke har faste partnere eller har adgang til sex med kvinder, fik mange tilhængere til at udråbe ham som “maskulinitetens frelser”.
Da jeg forleden blev en af hans følgere – ja, det er jeg nu, men mærker et farvel nærme sig – stødte jeg faktisk også på mange midaldrende fans. Det lader til at være en gruppering, der tydeligvis er brændt efter barske skilsmisser, kampe om samværsret, pensionsdeling i familiesammenhæng, og alt sammen skyldes det kvindedominerede system, som mænd i deres egne og Petersons øjne dæmoniseres af dagligt.
Den højtuddannede faderfigur der genopliver gamle dyder
Men de unge mænd skal vågne op, finde pligt, dyder og værdighed frem nu. Peterson har strategier, der netop er tænkt som et værn mod, at mændene fremmedgøres yderligere i disse tiders “feminiserede strukturer”. Altså skal de rejse sig fra arbejdsløshed, ensomhed, manglen på en partner, sex og børn, da disse vilkår fører til (potentiel) aggression og meningsløshed samt udsigten til en masse unge kvinder i overhalingsbanen. Rodløse mænd skal “have deres liv tilbage”, gentager Peterson i rollen som massernes faderfigur og vejviser.
Midlet er at styrke deres selvfølelse. I kommentarsporene til hans SoMe-opslag møder man også mange af selv- definerede INCELS (involuntary celibates; personer i ufrivilligt cølibat), der tydeligvis føler sig hørt.
Alle disse ulyksalige hændelser må betegnes som uventet kaos i tilværelsen. Hvad lærer man af det? Man bliver ikke et bedre menneske af denne “gru og rædsel”
Petersons bøger er en fusion. Han er en belæst og veluddannet mand og godt dækket ind med sit mix af psykologi, videnskab, religion, antropologi, samtidskritik, naturvidenskabelige “afsløringer” (kalder forlaget det) og moralfilosofi. Og det hele er krydret med personlige familiære anekdoter.
Der er ikke tale om nytænkning, tværtom. Det er genoplivning af de gamle dyder, der er hans credo. Alt dette i form af en selvhjælpsbog med 12 nye leveregler. Den første bog fokuserede på orden som en modvægt til kaos.
Petersons har været through hell
Nu har Peterson i den mellemliggende periode been through hell, mildest talt, og det bruger han sit ret lange forord til at beskrive nøje, fordi det fører ham frem til nye erkendelser og dermed bog nr. 2.
Petersons voksne datter, der på sin egen YouTube-kanal beretter endnu flere detaljer om familiekrisen, fik indopereret en kunstig ankel. Hans kone, som han har kendt i 50 år, blev ramt af en livstruende sjælden kræftform og fik bortopereret sin ene nyre.
Undervejs, og dette er ikke spor rart men lidt mystisk, spiser Peterson noget i juleferien 2017, der giver en allergisk reaktion, som udmønter sig i lavt blodtryk og permanent angst. Han begynder at spise nervepiller og senere bedøvelsesmidlet Ketamin og får abstinenser, da han trapper ned.
For at blive behandlet rejser han til Moskva, hvor han ligger i delirium fastspændt med remme. Dernæst indlægges han i fem byer i USA for at finde den rette behandling og ender i Serbien med en fire måneder lang indlæggelse på en afvænningsklinik, hvor lægerne lægger ham i kunstig koma for at dæmpe abstinenserne.
Hvad Peterson lærte om kaos og orden
Alle disse ulyksalige hændelser må betegnes som uventet kaos i tilværelsen. Hvad lærer man af det? Man bliver ikke et bedre menneske af denne “gru og rædsel”, skriver han i sit forord, men det skærper ens “tro på frelse og sjælelig ophøjelse”. Styrke skal der til og “tilstrækkeligt ædle mål og højere værdier”.
Man har brug for værktøj til at finde mening nok i livet, så “al den rædsel og gru ikke korrumperer os”. Deraf titlen på bogen: “Hinsides orden”, fordi orden har sine svagheder. Det er en markant tilføjelse til den forrige bogs konklusioner.
Denne evige kraft har heltene altid. De gennemgår mange lidelser, men genfødes som superhelte
I en alt for kontrolleret orden, hvor kaos er det anormale, vi for alt i verden vil undvige, risikerer vi at gøre os selv ensidige, blinde og ordens-afhængige, og “så truer totalitarismen”. Det sker dog ikke, hvis, hvis og hvis: “Vi er velforberedte og disciplinerede”.
Nysgerrighed er af det gode, hvis man accepterer sin uvidenhed. “Hvis noget ikke bliver rørt af det nye, stagnerer det”. Oh, really?
Det politisk ukorrekte, som er Petersons særkende, finder man indirekte i selve bogens leveregler. Kun indirekte eller mellem linjerne, for rådene i sig selv er ikke umiddelbart provokerende. Men de er symptomatiske for et opgør med nutidens normer. Vi er alle på den gale vej, vistnok. De 12 nye regler for livet fylder 377 sider, og hver regel kommer med en titel. Dem kan man se her:
JORDAN PETERSONS 12 REGLER
REGEL 1
Vær tilbageholdende med at nedgøre samfundsmæssige institutioner og kreative resultater
REGEL 2
Forestil dig, hvem du kan blive, og gå så målrettet efter det
REGEL 3
Gem ikke uønskede ting af vejen i tågen
REGEL 4
Vær opmærksom på mulighederne de steder, hvor ansvarligheden er blevet forkastet
REGEL 5
Gør ikke noget, du hader
REGEL 6
Opgiv ideologierne
REGEL 7
Arbejd så hårdt som muligt på mindst én bestemt ting, og se, hvad der sker
REGEL 8
Gør et værelse i dit hjem så smukt som muligt
REGEL 9
Hvis gamle minder fortsat går dig på, så skriv dem omhyggeligt og udtømmende ned
REGEL 10
Planlæg og arbejd omhyggeligt på at bevare romantikken i dit forhold
REGEL 11
Undgå at blive forurettet, svigagtig eller arrogant
REGEL 12
Vær taknemlig på trods af dine lidelser
I det følgende vil jeg plukke, kommentere og citere – eller, som det hedder, dele min læseoplevelse.
Regel 1+2
Regel 1 kommer vidt omkring; positiv udvikling hos tidligere klienter i Petersons klinik, fylogenetiske flercellede organismer, anekdoter om hans barnebarns indlæring, citater fra Lukas- og Matthæus-evangeliet samt moralen i Disneys Pocahontas.
Man skal forstå vigtigheden af at finde åndeligt mod og vove sig ud i “kreative handlinger” (der tangerer kaos), men samtidig underordne sig de velfungerende hierarkier (der stabiliserer orden). Find din plads og glem ikke, at “dagens begynder er morgendagens mester”.
I næste kapitel var jeg allerede tæt på at miste pusten. Ikke som kommende soldat men som ivrig læser, der skal lære nyt.
Vi skal ud på en lang omvej, der indbefatter bibelcitater (igen), alkymistiske træsnit, dinosaurer, rigtig mange heltesagn og en grundig Harry Potter-analyse for at nå frem til det ret enkle budskab i Regel 2. Nemlig at forbedre sin viljekraft, sin handlekraft og søge disciplin igen (ellers glem det!) for at blive del af “den evige kraft”, der kan “reducere kaos til noget produktivt.” Hvo intet vover, intet vinder. Denne evige kraft har heltene altid. De gennemgår mange lidelser men genfødes som superhelte. Du kan også blive en helt, så kaos ikke vinder over dig.
Lykkes det, vil det bl.a gøre dig til en “velgører for familien og samfundet.”
Regel 3-5
Regel 3+4 går kortfattet ud på at eksponere en teknik fra den kognitive adfærdsterapi. “Frygt ikke, hvad der gemmer sig i mørket. Se farerne i øjnene, og tågen letter”. Derved overvindes kaos, og husk at overtrumfe menneskets iboende nihilisme, for der er “ingen glæde uden ansvar og skelnen”. Lykke i sig selv er ikke målet, for den “gør os impulsive.” Han underbygger budskaberne med bl.a Peter Pan, buddhisme og en ægyptisk fortælling om guden Horus, der mistede sit ene øje.
Regel 5 lyder rar. Gør ikke noget, du hader. Kæmp for alt, hvad du har kært. Lad være med blot at adaptere andres holdninger, bare fordi du føler dig presset af flertallet. Dette kapitel er ikke overraskende hjerteblod for samfundsdebattøren Peterson.
Vi præsenteres for en fan. En tidligere indsat, der to år efter løsladelsen, har fået et barn, et fuldtidsjob og en ejerlejlighed. Tilsyneladende fordi han har fulgt Petersons foredrag på YouTube
Det drejer sig om identitetspolitik, som han hader. En klient i hans klinik oplever, at den gryende politiske korrekthed og de nye bulletiner fra HR-afdelingen på arbejdspladsen, hvor hun er ansat, “vender op og ned på hendes liv.”
Hun er rystet over nutidens diversitet mig her og inklusion mig der. Dét får hende til at opsøge en klinisk psykolog, altså Jordan B. Peterson. Det er alligevel noget af en reaktion, vil jeg mene.
Kvindens accept af de ulykkelige vilkår må stoppe, mener han. Hun skal hellere blive “den del af sandhedens styrke, der sætter foden ned overfor tidens korruption og tyranni.” Han foreslår, at hun skifter arbejde, men næsten alle arbejdspladser, hvor hun kan søge nyt job, er desværre også “kollektivt optagede af og lige så besatte af modedillen” (læs: identitetspolitik). Dillen vil få hele vores kultur til gå i opløsning (kaos igen), og det skal vi undgå. Ellers bliver vi “slaver og underkaster os den totalitære utopismes falske ord”, citat slut.
LÆS OGSÅ SØREN KENNERS ANALYSE OM PETERSON HER FRA ET TIDLIGERE POV TEMA:
Jordan Peterson og kampen om den vestlige civilisations værdier
Debatten om det kønsneutrale ord “hen” i stedet for han/hun” bl.a. på universiteterne i Canada fik Peterson ud i en shitstorm. Flere studerende demonstrerede i protest, da han kaldte det en unødig påtvungen idealisme og knægtelse af ytringsfriheden. Han ville nægte at følge tidsånden, sagde han til ledelsen.
Men igen var der mange, der bakkede ham op. Sagen var i den grad med til at gøre ham berømt og berygtet. Debatten er mere omsiggribende i USA og Canada end herhjemme. Foreløbig. I øvrigt er regel 5 det eneste kapitel, der ikke har henvisninger til Biblen.
Regel 6
I regel 6 spørger psykologiprofessoren sig selv, hvad hans store succes skyldes. Svaret lyder, at behovet for vejledning om ansvarlighed vokser. Ikke al den snak om rettigheder. Pligt frem for ret.
Vi præsenteres for en fan. En tidligere indsat, der to år efter løsladelsen, har fået et barn, et fuldtidsjob og en ejerlejlighed. Tilsyneladende fordi han har fulgt Petersons foredrag på YouTube. Han takker Peterson med “et fast håndtryk”. Utallige gange fortæller hans tilhørere ham tilsvarende historier “ofte med grådkvalt stemme”.
Ægteskabet vil “føre til produktiv harmoni”, men nu hvor de “nyttige traditionelle kønsroller” er opløst (kaos), skal der virkelig arbejdes med disciplin og aftaler i samlivet (orden)
Vi når i det 40 sider lange kapitel også forbi Marx og Nietzsche, dovenskab som svaghed. Bogens sjette morale bliver, at man uden tilpas (optrænet) mental styrke, risikerer at lade sig indfange af enøjede “inkompetente og korrupte intellektuelle.” Hold dig fra ideologier. De skaber kaos.
Regel 7-9
Regel 7 opfordrer til “ikke at miste grebet”. Stil mod et – og bliv ved et – konkret mål, det giver “åndelig sundhed”. Du skal lære at sigte for at ramme. Læn dig op af de 10 bud (nej, ikke bogens 12), og du “undgår at blive fortabt.”
Min far, Louis Miehe-Renard, skrev engang:
“Geniet kan for dette takke Gud, men hvem kan idioten skælde ud?”
Sig selv, og kun sig selv, ville Peterson nok svare.
“Tag mod til dig. Køb undertøj til din kone”
Regel 8 lyder også rar: Køb et kunstværk, helt konkret. Thi de største kunstnere forvandler det kaos, vi andre ikke kan se igennem, til orden. Kunst kan lære os at passe bedre på os selv, da det er “et vindue til det overjordiske.”
I regel 9 skal vi huske at lære af fortiden. Se på årsag og virkning. Vi hjælpes på vej med eksempler fra børnetegninger, tidligere ofre for misbrug, Freuds tanker om somatisering og hypnose, Biblen (igen) og vigtigheden af at nedskrive minder skematisk.
Peterson har selv udviklet et spørgeskema til formålet. I dette kapitel viser Petersons årelange erfaring med traumer, misbrug og fortrængninger hos klienter sig konkret. Han beskriver, hvordan vores fortid tegner vores fremtid. Det er ikke nye tanker, men de underbygges i hans katalog. Det er professoren i psykologi, der underviser i teksten, og han eksemplificerer via terapeutiske cases.
Regel 10-11
Regel 10 er mere eksplicit henvendt til de mandlige læsere. Her er der råd om at gifte sig (nej nej, ikke bare bo sammen) og forhandle ugentligt om sex og romantik, hvor dæmpet belysning (helst stearinlys, det står der) og blid musik kan hjælpe til. “Tag mod til dig. Køb undertøj til din kone”.
Og til konen, står der: “Gå i den gave og måske med parfume og lidt læbestift”. Lyv aldrig, gå på særlige dates som ægtepar, aftal huslige pligter som borddækning og sengetøjsskift og undgå “udenomsægteskabelige affærer”. Biblen bliver (igen) citeret flittigt i kapitlet her. Jeg tror nu ikke, at det står skrevet i Biblen, at “børn klarer sig meget dårligere med kun én forælder, typisk uden en far.”
Lige den står Peterson selv for uden notehenvisning eller statistik. Ægteskabet vil “føre til produktiv harmoni”, men nu hvor de “nyttige traditionelle kønsroller” er opløst (kaos), skal der virkelig arbejdes med disciplin og aftaler i samlivet (orden).
Jeg bryder mig virkelig ikke om Petersons metode, der pålægger det enkelte individ så stor betydning og så tungt et ansvar
Vi skal i regel 11 øve os i – “for at undgå katastrofale følger” – at tackle naturens brutalitet, kulturens tyranni og vores egen ondskab. Jeg ved ikke, om jeg helt har forstået hvordan, selvom jeg her læser om Hypotalamus, analyser af Pinocchio og Tornerose (igen) og uddrag af Biblen (igen igen).
Afsnittet om slagterbutikken forstår jeg dog. Her møder vi gennem Peterson en meget ulykkelig vegansk ung kvinde. Hun anser drab på dyr for bevidst ondskab, og nu skal hun “eksponere”. Hun er ifølge Peterson overbeskyttet som Tornerose på slottet og har for stor frygt i livet. Sammen når de flere besøg i en slagterbutik, et ophold hos en bonde med opstaldede dyr og en konfrontation med truede dyrearter i en lokal børnezoo.
Efter et par ugers indblik i dyrs sande vilkår, holder hans case, veganeren, stadig af dyr, men dropper sin Valium og genoptager studierne. Øvelse gør mester i modsætning til “forfaldet”, der kan være forklædt som forurettelse, svig og arrogance. Lider man af “selvvalgt blindhed”, finder man aldrig orden.
Regel 12
Sidste leveregel, medmindre bog nr. 3 måske dukker op, er en opsummering: Hav altid fokus på afgrunden, og stå med rank ryg imens. “Se mørket i dig selv, så du kan se lyset i dig selv”.
Husk at være taknemmelig. Fordi du nu, som en vaskeægte helt, er rustet til livets “elendighed og katastrofer”.
Det udsagn fik mig straks til at mindes min meget sjove og spontane, tidligere kollega, Anne Marie Helger. Når vi ind imellem stod i lort til halsen, lige inden vores direkte talkshow skulle i luften, fordi en hovedgæst pludselig ikke ville medvirke alligevel, hviskede hun altid: “Isabella, vi må se tilbuddet i ulykken”.
Det blev til redaktionens ukuelige mantra. Vi kunne vel også have sagt “av av, nu skal der fandme improviseres”. Men det vil Jordan B. Peterson aldrig sige. For det hører under overdreven impulsivitet.
Selvfølgelig har Jordan Peterson lavet videoer, der opsummerer budskabet i hver af de 12 regler. Her beskrives regel 1:
Hinsides orden er faktisk orden
Vi læsere af håndbogen skal være taknemmelige for, at Peterson har erfaret, at “hinsides orden” gemmer der sig faktisk orden. Altså hvis du bliver ansvarlig, modig, nobel, får orden på dit værelse (eller dit eget shit, så at sige) – og ikke mindst kommer igennem den knap 400 sider lange lektie.
Jeg stiller mig selv et personligt spørgsmål, hvilket jeg tror, er en rigtig god idé efter sidste side i en selvhjælpsbog; var det her de råd, jeg manglede?
Opgivelse er af det onde, gentager han. Havde jeg fået det at vide som ung, uden skyggen af fundament, var min frygt og manglende selvtillid vokset
På flappen af hans forrige bog står der: “Få svarene på, hvad alle mennesker i den vestlige verden har brug for at vide”. Det er næppe Peterson, der har skrevet teksten. Nok nærmere hans Hollywood-agenter, som pt. tæller tre personer, og hans egen pr-stab. Jeg er med sikkerhed ikke så belæst eller uddannet som forfatteren. Jeg har faktisk ikke magtet at læse mig igennem hans mange notehenvisninger. Det mistænker jeg også resten af hans læsere for ikke at have gjort. Personligt, som en 53-årig single-kvinde, kunne jeg sagtens længes efter at være med i en kult, rådvild som jeg er. Det er forførende at blive awakened før sidste udkald.
Men hvad har jeg fået forærende? Jo jo, nu kan jeg snakke indforstået med om, hvad Jordan mener. Jeg vælger at være dus og på fornavn efter “vores drøftelser”, som han kalder mødet med sine læsere i bogen. Fordi vi har læst bogen, har vi nu sammen drøftet, hvad han helst ser ske.
Jeg går lidt i panik ved tanken om, at jeg måske er den eneste i den vestlige verden, der ikke leder efter netop disse leveregler.
Men i betragtning af at jeg ikke er “rodløs ung mand på vej frem i livet” eller typen, som “efterlyser gamle dyder i mit moderne liv”, er formaningerne nok ikke typiske for min bucket list.
LÆS OGSÅ NENÉ LA BEET OM JORDAN PETERSON HER FRA ET TIDLIGERE POV TEMA:
Spørgsmålet om det enkelte individs ansvar
Jeg bryder mig virkelig ikke om Petersons metode, der pålægger det enkelte individ så stor betydning og så tungt et ansvar. Manden, der hader ideologier, præsenterer sin helt egen -isme og lægger et mega pres på rodløse sjæle. For nogle (de heldige?) måske et pres, der giver håb.
Hans kritikere betegnes oftest som klogeåger, der fejlfortolker hans ord. Han vil tages på ordet
Opgivelse er af det onde, gentager han. Havde jeg fået det at vide som ung, uden skyggen af fundament, var min frygt og manglende selvtillid vokset. Opgivelse fordret af så massivt forventningspres? Åndelig dannelse er af det gode, det er umuligt at opponere mod. Men at opgivelse “underminerer samfundsordenen”, er i min optik et brutalt udsagn. I flere kapitler anvendes udtrykket: “Enhver med omløb i hovedet, kan jo se at …”. Måske derfor når han ud over rampen retorisk.
Er man overhovedet noget værd, hvis man ikke kan bære sit ansvar og føler sig fortabt? Skyldes det vitterligt kun “selvvalgt blindhed” hos den enkelte? Offertænkning er tydeligvis det værste, Jordan ved.
Ung med de unge, intellektuel med de intellektuelle
Både sprogbrug og ordvalg er forvirrende. Jeg studsede f.eks. over, at “bare sidde og spise ostepops i sofaen” eller “skride fra konen” eller “et smut ned efter en hurtig burger på McDonalds”, når Jordan bevidst vil i øjenhøjde med de unge læsere. Og i forbindelse med kunst nævner han pludselig, en passant, flere berømte Death Metal-bands. Men det aldeles højstemte sprogbrug har mest plads.
Jeg har oplevet et mærkeligt mix af old school art og popart, som når Michelangelo møder Jeff Koons
Mange udtryk går igen og igen: Ondskaben. Lidelsen. Selvbedraget. Det højeste gode. Åndelighed. De dæmoniske kræfter. Det totalitære. Det samfundsskadelige. De mange farer, der truer. De uetiske revolutionære.
Han har også en svaghed for gammelmandsformuleringer. Sex omskrives til et romantisk mellemspil, og når man fejler, hengiver man sig til alt det forkerte. Der er bibelsk terminologi udover de bibelske citater og lange digte af William Blake og William Wordsworth. På mig virker det listigt: ung med de unge og intellektuel med de intellektuelle. Generelt er lixtallet højere end ellers i populære håndbøger.
Troværdighed, kvalitet eller popularitet?
Gør selve antallet af læsere en forfatter troværdig? Populær ja. Men er hans bog så god eller dårlig?
Tjah, den fungerer som et verdensomspændende fænomen på tryk. Min kampfælle in spe, Jordan, er på en måde mere fredelig på skrift end i sine optrædener og interviews. Hans kritikere betegnes oftest som klogeåger, der fejlfortolker hans ord. Han vil tages på ordet. Da jeg lukker bogen, føler jeg faktisk, at jeg har været på museum. Jeg har oplevet et mærkeligt mix af old school art og popart, som når Michelangelo møder Jeff Koons.
Bogen har den sidste uge ligget og ulmet i mig. Den er på ingen måde uinteressant.
I Petersons bog optræder tvivlen og ordet “sandsynligvis” alt for sjældent. Det ville i mine øjne have skabt mere orden end kaos
Jeg så ved et tilfælde et interview i tv med Casper Christensen om hans nye bog, hans nye livsførelse, hans nyfundne religiøsitet og hans nye selvpålagte dogmer. De gik ud på, at shape up, være mere ansvarlig og moden, mindre utro og at finde sin tro.
Efter at have lyttet til interviewet slog det mig, at jeg måske just hørte en kernelæser?
I samme uge nævnte en veninde den brasilianske forfatter Paulo Coelho for mig. Hun havde netop læst hans roman “Alkymisten” (1988), der er oversat til 70 sprog og siges at have solgt i omkring 20 millioner eksemplarer. Den har jeg aldrig brudt mig om.
Selv gik jeg og overvejede “Kejserens nye klæder” som overskrift på denne anmeldelse. Men den går ikke, tænkte jeg, for det interessante er jo netop, at overvældende mange ikke betvivler, at Kejseren er fuldt påklædt.
Men det gør jeg altså. I Petersons bog optræder tvivlen og ordet “sandsynligvis” alt for sjældent. Det ville i mine øjne have skabt mere orden end kaos.
Jordan Peterson: “Hinsides orden – 12 nye regler for livet” (original titel: “Beyond Order: 12 More Rules for Life”), oversat af Jakob Levinsen, Jyllands-Postens Forlag, 372 sider, 300 kr.
Udkommer 2. marts.
LÆS MERE I POV AF ISABELLA MIEHE-RENARD HER
Topillustration: Jorden Peterson. Foto: Wikimedia Commons
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
For kun 25, 50 eller 100 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.
Tilmed dig her