TEATER // ANMELDELSE – Junisolen skinner, bladene på alleens træer er lysegrønne, der er juice på de trådløse høretelefoner, sandalerne er spændt. Timingen er perfekt til “podwalken” Gå-Se-Gang, som Ømme Lægges teater-podcast-vandre-koncept kaldes.
Ruten, som tager omtrent en time i moderat tempo, starter og slutter på runddelen og guider lytteren ad den brede allé, ned ad sidegader, gennem skjulte haver og grimme smutveje, hvor det er bedre at slå op med nogen end i den smukke rosenhave.
Det er det faktisk lidt, for der bliver taget tykt pis på bydelen og dennes stereotypiske indbyggere
Lytteren bliver bedt om at smile til fremmede. Jeg prøver lidt forceret i starten, men efter at være kommet mig over min frustration over ikke at kunne spotte noget, der skulle ligne en Italiensk garage, kan jeg slet ikke lade være.
Der er tør humor, som minder om gode gamle Lex og Klatten, lækre ventebeats ved lyskryds, indlagt catwalk og en tilbagevendende usympatisk karakter, Pernille, hvis mor arbejder på kommunen.
Gå-Se-Gang med ufrivillige statister på Allégade
Jeg ender med at klukle på Allégade, så folk vender sig og ser, om det mon er dem, jeg griner ad. Det er det faktisk lidt, for der bliver taget tykt pis på bydelen og dennes stereotypiske indbyggere, samtidig med at historien og kulturen hyldes.
Gå-Se-Gang er en sød, hyggelig og ganske gratis oplevelse lavet til FRB-Dage og CPH Stage 2023 og kan findes der, hvor du finder dine podcasts. Ud og gå: Der er intet tabt ved at give sig hen til Ømme Lægge en lille times tid!
Anmeldelsen er en del af CPH Stage 2023.
Modtag POV Weekend, følg os på Facebook – eller bliv medlem!
Hold dig opdateret med ugens væsentligste analyser, anmeldelser og essays i POV Weekend – hver fredag morgen.
Det er gratis, og du kan tilmelde dig her
POV er et åbent og uafhængigt dansk non-profit medie.
Har du mulighed for at bidrage til vores arbejde? Bliv medlem her