KUNST // ANMELDELSE – Omkring 1900-tallets begyndelse var en magisk symbolisme et fremtrædende element i kunsten. Men hvorfor kan skovens eventyrmagi, trolde og felignende skikkelser stadig fascinere? Det er et helt andet spørgsmål. Jakob Brønnum har set udstillingen Trollbunden – John Bauer och den magiska naturen på Prins Eugens Waldemarsudde i Stockholm, der måske kaster lys over spørgsmålet.
Egentlig er det en John Bauer-udstilling. En udstilling af den svenske symbolistiske maler, der er kendt for sine billeder af magiske skove, med små, fine piger, der spejler sig i en sø eller med troldevæsener, der faktisk ser venlige ud, når man ser nærmere på dem. Særligt er John Bauer kendt som illustrator af en serie eventyr-årbøger for børn. Igennem udstillingen møder vi en smuk og rig verden af væsener og følelser – nogle gange kan det virke som en slags magisk Carl Larsson, andre gange er vi langt inde i den germanske eventyrverden som hos Grimm.
Bauers ofte ret små billeder har en uhyre fin streg og en meget spændende, næsten altid lidt dunkel farveholdning
Man forstår, hvorfor John Bauer i svensk kunst anses for den, der så at sige har givet det endelige billede af den slags væsener, vi i dag kender bedst fra filmatiseringen af Tolkiens Ringenes Herre. De mest slidstærke skildringer. De fleste mennesker kender et eller flere John Bauer-billeder, i mange tilfælde uden at kende kunstnerens navn.
Andre billeder
Men det er det så ikke alligevel, en John Bauer-udstilling.
Ind i mellem hans billeder er strøet andre billeder fra samme tidsperiode omkring 1900-tallets begyndelse, af andre svenske og norske kunstnere. Bauers ofte ret små billeder har en uhyre fin streg og en meget spændende, næsten altid lidt dunkel farveholdning.
Hans figurer er altid mangetydige, og sjældent frastødende. I Louis Moes billeder, f. eks., er troldene sådan nogle, der æder små børn, hvis de små børn ikke opfører sig ordentligt. Eller som i billedet Kost, troldskabet fejes væk (1907), hvor de er reduceret til ustyrlige krible-krable væsener
Det er et studie værd, hvad begrundelsen for forskellene kan være, men det kan langt hen ad vejen have med sammenhængen at gøre. At Moe og Bauer illustrerer forskellige eventyr og historier.
Det tredje spor
Der er et tredje spor i den meget veltilrettelagte udstilling, nemlig en serie moderne, fotografiske værker (se nedenfor i artiklen). Det er rene naturskildringer, som står over for det magiske natursyn, særligt John Bauers billeder giver eksempler på.
Det er ikke svært og meget oplysende at se forskellen på et fotografisk værk, hvor man har indlagt en udklædt kvinde, og et maleri fra før farvefotografiets tid af et tilsvarende motiv. Hvis man er blot en lille smule skeptisk over for teknologiens indhug i den menneskelige bevidstheds frie udfoldelsesmuligheder, kan man se de moderne fotografiske naturbilleder som betydelige fattigere på impulser, der skærper fantasien, end de symbolistiske malerier.
Når vi spørger, om Bauer trods alt har et moderne element i sin symbolistiske billedverden, viser der sig et oplysende aspekt i den måde, mænd og kvinder er skildret i billederne.
I et af de berømte billeder af en eventyrprins ser man ham på en hest om natten ude under åben himmel. Månen og stjernerne over ham rummer samtidig frihed og eventyr. Der er intet, der bremser ham i miles omkreds. Han kan ride, hvorhen han vil. Billedet er indbegrebet af frihed og livsåbenhed.
Ser man derimod på et andet billede, måske Bauers kendteste arbejde med titlen Blandt nisser og trolde (1913, artiklens topfoto), ser man en lille pige sidde og kigge ned i vandspejlet på en sø. Hun befinder sig i en lysning i skoven. Alt omkring hende er imidlertid mørk, kæmpemæssig højdunkel og derved truende skov.
Vi lever et langt mere styret liv, end vi egentlig vil vide af. Det målstyrede, det forbrugeridealiserede, det digitaliserede, det registrerede. Vi længes hen mod den anden verdens ustyrlighed
Billedet er symptomatisk for den måde, kvinder er fremstillet i billederne på udstillingen i det hele taget, og det symboliserer et syn på kønnene, som stammer fra før kvinden fik sin frihed og selvstændige identitet i samfundet, eller netop lige i det øjeblik, hvor hun kan ane den. Billedet er malet omkring den tid, da kvinder i flere lande fik stemmeret, for nu at komme med et åbenlyst eksempel. Men at verden for manden stadig er forbundet med frihed og endeløs åbenhed og for kvinden med et øjeblik af fred i en lysning, hvor alle omgivelser er farlige, viser tilbage på en før-moderne virkelighed.
Man kan se billedet af den hvide og lysende rene pige både som en seksualisering af kvinden og som et billede af en, der opdager og udforsker sin egen identitet som individ, i så fald et moderne træk.
Tiltrækningen
Hvorfor datiden blev tiltrukket af det symbolistiske, som vi kender som en hel kunstretning, og det overnaturlige, som her på udstillingen, og det oversanselige som i f. eks. Art Nouveau-stilen, også fra det forrige århundredeskifte, er ikke så svært at forstå. Det kan ses som en reaktion mod en teknologisk eksplosion, en maskinisering af virkeligheden og naturvidenskabens samtidig både udvidelse og indskrænkning af den kendte verden, der ikke længere anerkender det usynlige i tilværelsen, der tidligere havde styret alt.
Hvor hvorfor er vi stadig fascineret af fantasy? På Tolkiens tid midt i det 20. århundrede var tiltrækningen ikke mindst båret af en mulig trøst under indtryk af 1. og 2. verdenskrig – ligesom C. S. Lewis’ magiske kristendom i Narnia-fortællingerne kan give et åndeligt pusterum i en verden fuld af lidelse og død.
At vor tid har en tilsvarende tiltrækning af Dungeons and dragons, fantasy, Tolkien og Harry Potters trolddomskunst skyldes givetvis, at vi lever et langt mere styret liv, end vi egentlig vil vide af. Det målstyrede, det forbrugeridealiserede, det digitaliserede, det registrerede. Vi længes hen mod den anden verdens ustyrlighed.
Bauer blev kun 36 år. Han druknede i 1918 med sin familie (og samtlige andre passagerer og besætning) i et skibbrud på den store sø Vättern, på vej mod Jönköping, hvor han er født.
Det vil være de færreste af POV’s læsere, der kan nå at se udstillingen på det idylliske Prins Eugens Waldemarsudde, tæt ved centrum. Men den er faktisk ikke længere væk, end at man kan tage toget om morgenen fra Hovedbanegården og skifte i Malmø til det direkte tog til Stockholm, gå ud af banegården og ind i sporvognen og gå ud på endestationen og hen på det enestående smukt beliggende museum, hvor udstillingen er.
Lidt senere kan man gøre det hele i den omvendte rækkefølge og være hjemme igen sent om aftenen.
LÆS FLERE ARTIKLER AF JAKOB BRØNNUM HER
Trollbunden – John Bauer och den magiska naturen
Prins Eugens Waldemarsudde
Til 23. maj 2021
Topfoto: Jakob Brønnum
Modtag POV Weekend, følg os på Facebook – eller bliv medlem!
Hold dig opdateret med ugens væsentligste analyser, anmeldelser og essays i POV Weekend – hver fredag morgen.
Det er gratis, og du kan tilmelde dig her 
POV er et åbent og uafhængigt dansk non-profit medie.
Har du mulighed for at bidrage til vores arbejde? Bliv medlem her
