Jens Grund: Dansk journalistik står stærkt ved indgangen til et nyt årti

i Politik & Samfund/Medier af

DAGENS POV // MEDIER – 10’erne blev blandt andet årtiet, hvor mediebranchen gennemgik en vanskelig digital omstilling, skriver prorektor ved Danmarks Medie- og Journalisthøjskole, Jens Grund i sin tilstandsrapport ved indgangen til et nyt årti: Dansk journalistik lever og har det generelt godt – et demokratisk land som Danmark skal nemlig have en fri presse til at kortlægge fejl, svigt og misbrug i samfundets bærende institutioner. Men der er grund til at holde øje med faresignalerne.

På vej ind i et nyt årti er det svært at bevare pessimismen, for dansk journalistik har helt generelt en høj kvalitet.

I sidste uge modtog journalisterne Tea Krogh Sørensen og Morten Pihl fra Jyllands-Posten fortjent Cavlingprisen for 2019 efter et års arbejde med at afdække, hvordan det danske sundhedsvæsen har svigtet kvinder med mistanke om brystkræft ved ikke at give dem den grundige undersøgelse, som ligger i de nationale retningslinjer.

2020’erne bliver forhåbentligt årtiet, hvor medierne ikke føler sig drevet af teknologien og en nødvendig digital omstilling, men af journalistikken, og hvor distributionsformen altid blot er et middel til at nå ud med journalistikken

I fjor vandt Berlingskes journalister Eva Jung, Michael Lund og Simon Bendtsen samme hæderspris for deres afdækning af hvidvask-skandalen i Danske Bank.

De to prisvindende projekter illustrerer hver på deres måde nødvendigheden af, at også et demokratisk land som Danmark har en fri presse til at kortlægge fejl, svigt og misbrug i samfundets bærende institutioner.

Vi lever ikke i en bananrepublik, fængsler ikke dissidenter, undertrykker ikke ytringsfriheden gennem love, snigmyrder ikke kritiske journalister, men selv i et velordnet samfund som det danske er der rigeligt at tage fat på, hvilket sagerne om svindel, svigt og rod i det offentlige gennem det seneste årti er udtryk for. Navnet Britta Nielsen kender vel alle danskere i dag, ligesom begrebet ”udbytteskat” er fremmed for de færreste.

Hold snuden i sporet

Morten Pihl siger til fagbladet Journalisten, at han og kollegaen under arbejdet med kræftsagen har lært, at man skal ”tro på sin intuition og holde snuden i sporet”.

Begge dele af udsagnet er rigtigt. Men i journalistik er intuition ikke noget guddommeligt givet, det er et instinkt, som møjsommeligt er oparbejdet på grundlag af en stærk kernefaglighed og erfaring med kritisk journalistik. Og den stærke faglighed har Morten Pihl om nogen. Samtidig er evnen til at holde snuden i sporet – vedholdenhed – hans mellemnavn.

Vedholdenhed er ikke kun et anliggende for den enkelte journalist, men afhænger i den grad af de rammer, som mediet stiller op for den undersøgende journalistik. De rammer er ikke blevet mere vakkelvorne i årtiet, der er gået.

Hvilken branche er vi?

2010’erne blev, at dømme ud fra en del redaktioner i mediebranchen verden over, indledt med vildrede og frustration. For trods en ihærdig indsats faldt avisoplagene støt, mens de digitale kunder var til at overse.

Branchen var disruptet, og den digitale omstilling vanskelig. Hver printannonce var dengang fem-seks gange så meget værd som en digital annonce. Årlige spareplaner og fyringsrunder var derfor mange steder en del af hverdagen, og identitetsprojekter blev gennemført: Hvem er vi til for? Er vi i oplevelsesbranchen, underholdningsbranchen, oplysningsbranchen eller noget helt fjerde? Skal vi til at leve af nicheprodukter fremfor kerneproduktet?

Så er alting godt ved indgangen til det nye årti? Det korte svar er nej. Faresignalerne blinker i en DMJX-forskningsrapport fra oktober 2019, der beskriver danskernes opfattelse af nyheder

I dag ved indgangen til et nyt årti er meget imidlertid ved at falde på plads, bl.a. hjulpet på vej af beskyldninger om fake news og voksende mistillid til medier, i store dele af den vestlige verden.

Der er sket en nødvendig selvbesindelse: Jo, de klassiske medier er i oplysningsbranchen, de skal ruste borgerne til at træffe veloplyste valg i demokratiets tjeneste, og journalistikkens væsen er at frembringe den bedst opnåelige version af sandheden. Derudover skal journalistik selvfølgelig altid være en oplevelse, underholdende oplysning, som fanger seeren, læseren, lytteren.

Den digitale omstilling

I det seneste årti er den undersøgende journalistik trods store besparelser på medierne ikke blevet svækket i Danmark, snarere tværtimod. De store nyhedsmedier har fastholdt og flere steder i slutningen af årtiet udbygget deres gravegrupper, så de i dag står stærkere end nogensinde. Senest har Ekstra Bladet oprustet på den front og er i gang med en afsløring af tidligere øst-spioner i Danmark.

Samtidig ser den digitale omstilling efter års kamp omsider ud til at begynde at lykkes på de store medier. Politiken oplyste før jul til Mediawatch, at de alene på digitale abonnenter har løftet omsætningen med 43 mio. kr. over tre år.

Det nye årti tilhører især den digitale journalistik, med lyd og billeder, podcast og streaming, men det ændrer ikke ved journalistikkens opgave, skriver Jens Grund. Foto: Unsplash

I 2018 rev Berlingske printproduktionen ud af huset for at kunne fokusere mere entydigt på den digitale produktion. Det har virket. Den digitale omstilling har næsten fordoblet trafiktallet, Berlingske har passeret 25.000 digitale abonnenter, og målet er nu 100.000 abonnenter på print og digitalt inden for to år, oplyste koncernchef Anders Krab-Johansen i november til Mediawatch.

Betalingsviljen ser altså omsider ud til at være på vej flere steder, hjulpet af en langt stærkere digital tilstedeværelse med let adgang til at betale via MobilePay. Det er ekstremt glædeligt. En af ulemperne ved digitale abonnementer er, at den digitale loyalitet er mindre end på print, så mange ryger ud af abonnementsbunden igen, hvilket betyder en stor gennemstrømning af kunder.

2020’erne bliver forhåbentligt årtiet, hvor medierne ikke føler sig drevet af teknologien og en nødvendig digital omstilling, men af journalistikken, og hvor distributionsformen altid blot er et middel til at nå ud med journalistikken.

Faresignalerne

Så er alting godt ved indgangen til det nye årti? Det korte svar er nej. Faresignalerne blinker i en DMJX-forskningsrapport fra oktober 2019, der beskriver danskernes opfattelse af nyheder.

For mens den gode nyhed i rapporten er, at danskerne generelt opfatter det som vigtigt og en borgerpligt at følge med i nyheder om væsentlige spørgsmål i samfundet, er den dårlige nyhed, at især de unge ikke vil betale for dem. De vil gerne betale for underholdning gennem streamning-tjenester som f.eks. Netflix, men ikke for nyheder.

Dét mindset er det vigtigt at ændre i det næste årti, for de unge skal om ikke så mange år være med til at udgøre det økonomiske fundament for medierne. Kun tabloide medier kan gøre sig forhåbninger om at overleve alene ved annoncefinansiering og ved massive mængder ”eyeballs” på de digitale annoncer.

De lokale og regionale medier er udfordrede

Den anden udfordring fra de unge er, at de især er nationalt og internationalt orienterede. Det kan meget vel blive en udfordring for de lokale og regionale medier i de kommende år. En regional mediekoncern som Jysk Fynske Medier har siden fusionen i 2015 været i gang med en stor omstillingsproces med effektiviseringer og afskedigelser, der ikke mindst skyldes en annonceflugt mod især techgiganter som Facebook og Google. Derfor er det afgørende med en stram styring af udgifterne – og af betalende abonnenter i butikken.

Desværre kan noget tyde på, at de unge allerede er begyndt at stemme med fødderne. I hvert fald de unge journalistpraktikanter. Ved den seneste ansøgningsrunde stod især de regionale medier med ledige pladser til praktikanter. Jysk Fynske Medier manglede over 20 praktikanter, Nordjyske Medier fik to ansøgninger til fire pladser, og Sjællandske Medier fik i første omgang ingen ansøgninger til deres fire pladser.

Hvis de regionale medier langsomt affolkes for kvalificeret arbejdskraft, fordi journalister i stedet vil bo i landets storbyer er det et demokratisk problem

Ansvarshavende chefredaktør Peter Orry fra Jysk Fynske Medier udtrykte bagefter bekymring over den udvikling, ”for også uden for hovedstaden er der magthavere og myndigheder, der skal kigges efter i kortene, og et lokalt liv, der skal beskrives, for at de mennesker, der bor herude, kan føle sig klædt på til at deltage i demokratiet,” sagde han til fagbladet Journalisten.

Hvis de regionale medier langsomt affolkes for kvalificeret arbejdskraft, fordi journalister i stedet vil bo i landets storbyer – eller på grund af økonomisk nødvendige nedbemandinger – er det et demokratisk problem. Det er ganske rigtigt afgørende, at alle dele af demokratiet og det almindelige liv dækkes af medierne, og derfor er de lokale og regionale medier også i fremtiden livsvigtige.

Medieforbruget ændrer sig

Den tredje udfordring er, hvis de enkelte mediebrands udviskes – og hvis vi ikke får kvalt myten om, at vi ikke behøver medierne, fordi vi får jo vores nyheder fra de sociale medier. For det er en fejlslutning.

I dag anvender mange Facebook til at sortere i deres nyhedsstrøm. Det er der intet galt i. Men faren er, at de ikke længere ved eller interesserer sig for, hvorfra de ”professionelle” nyheder i feedet kommer – og derfor ikke forstår, at de kun kan have deres nyhedsbillede, fordi klassiske medier har brugt penge på at skabe det journalistiske indhold til dem.

Den fjerde udfordring er danskernes tid. Vi ved fra DMJX-rapporten, at forbruget af journalistik blot er et enkelt element i et flow af underholdsforbrug, hvor medierne glider ind i de tomrum i dagens løb, hvor danskerne har tid og plads; i sengen, ved morgenbordet, på toilettet, i bussen, bilen, toget, på arbejdet eller foran fjernsynet.

På Redaktørernes Dag, som Danske Medier i november afviklede, viste en uvidenskabelig måling blandt redaktører til konferencen, at 92 pct. forventer, at algoritmer udvælger indholdet på deres forsider og nyhedsbreve inden for de næste to-tre år

De små ”tomrum” bliver ikke mindre i det kommende årti. I opmærksomhedsøkonomien skal journalistikken konstant udvikles for at gøre sig fortjent til danskernes sparsomme tid – og ikke mindst sørge for at være relevant. Mange føler, at medierne ikke er relevante, og at de spreder mere frygt end sammenhæng og oplysning. Det er en vigtig opgave at skabe den relevans og sammenhængskraft, og dermed bygge bro mellem journalistik og borgere.

Den femte udfordring er, hvis ”mellemlaget” forsvinder. Den undersøgende journalistik står stærkt, og medierne bruger også i stigende grad ressourcer på den konstruktive eller dialogsøgende journalistik, som skal inspirere og engagere læserne, lytterne og seerne. Med ”mellemlaget” tænker jeg på de journalister, der fra dag til dag dækker emneområder som sociale forhold, transport, sundhed eller klima.

Igennem en årrække blev de færre til fordel for generalister, fordi ressourcerne generelt blev mere sparsomme på medierne. Mit håb er, at det vil lykkes at bevare dem i det nye årti og om muligt forstærke den del af journalistikken med flere faglige fyrtårne. Politiken ansatte i december sin første klimaredaktør, hvilket er glædeligt. Journalister, der i kraft af indsigt og erfaring bliver eksperter på et område, vinder større tillid hos både læsere og kilder, og tillid er forudsætning for at få de gode historier.

Det nye årti tilhører især den digitale journalistik

Uanset om folk føler sig på toppen af nyhedsstrømmen eller drukner i den, er det mediernes opgave at sortere og forsøge at skabe det grundige overblik, så alle kan være godt orienteret. Og ingen gør dét bedre inden for det enkelte område end journalister med indsigten og erfaringen.

Det nye årti tilhører især den digitale journalistik, med lyd og billeder, podcast og streaming, men det ændrer ikke ved journalistikkens opgave. Midlerne til at fange og engagere borgerne vil over det næste årti løbende forandre sig i takt med at den teknologiske udvikling, både lokalt, regionalt og nationalt, 5G, Augmented Reality og robotjournalistikken vil vinde frem.

På Redaktørernes Dag, som Danske Medier i november afviklede, viste en uvidenskabelig måling blandt redaktører til konferencen, at 92 pct. forventer, at algoritmer udvælger indholdet på deres forsider og nyhedsbreve inden for de næste to-tre år.

Medierne skal bruge teknologien alle de steder, hvor det giver mening. Også abonnementsformer vil udvikle sig med donationer, events etc., og måske ser vi også en Spotify-model, hvor kunderne vælger præcis de historier fra mediebilledet, som de finder særligt spændende.

Men uanset hvad, er journalistikkens grundsten altid en del af et demokratisk oplysningsprojekt.


Modtag POV Weekend gratis, følg os på Facebook
– eller støt vores arbejde

Læser du POV fast eller kun lejlighedsvis? Hver fredag samler vi ugens væsentligste analyser, anmeldelser og essays i ugebrevet POV Weekend.
Det er gratis, og du kan tilmelde dig her.

Har du mulighed for at støtte POV som åbent og uafhængigt dansk medie, kan du gøre det som støtteabonnent her.


Foto: Louise Skeldahl (DMJX)

Modtag POV Weekend, følg os på Facebook – eller støt vores arbejde

Modtag ugens væsentligste analyser, anmeldelser og essays i POV Weekend – hver fredag morgen.
Det er gratis, og du kan tilmelde dig her  Pil mod højre

POV er et åbent og uafhængigt dansk non-profit medie.
Har du mulighed for at støtte vores arbejde? Bliv frivilligt støttemedlem her  Pil mod højre

Jeg har altid været optaget af ord – som menneskets medium til udforske, favne, forstå og forklare verden. Derfor tog jeg først hovedfag i dansk fra Aarhus Universitet og blev derpå uddannet journalist på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole. Jeg troede egentlig, at jeg skulle være romanforfatter, men fandt ud af, at jeg er bedre til at fortælle om, hvad der sker ude i virkeligheden end inde i mit eget hoved. Virkeligheden er egentlig også noget mere spændende.

I min karriere som journalist og redaktør har jeg været vidt omkring på landsdækkende medier: Efter et vikariat på Weekendavisen kom jeg til Det fri Aktuelt som reporter, videre til Jyllands-Posten i 12 år, bl.a. som uddannelseschef og reportagechef, derpå i fire år til DR, først som chef for radiomagasinerne og siden som indlandschef. Jeg har også været chefredaktør på Berlingske i 6 år, hvorpå jeg fusionerede BT og MetroXpress og var der i godt et år som chefredaktør. Mit seneste journalistjob var som redaktør på TV2 NEWS. I mange år var jeg desuden medlem af repræsentantskabet for Dansk Sprognævn, hvor jeg også fik vandet min passion for det danske sprog som kommunikationsmiddel.

I februar 2019 skiftede jeg spor fra redaktørjobbene til prorektor på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole, DMJX. Jeg har ansvaret for vores seks uddannelser, herunder journalistuddannelsen. Det er ikke nogen hemmelighed, at jeg finder jobbet ekstremt vigtigt i en tid, hvor trompetfanfarer i store dele af den vestlige verden gjalder om fake news og mistillid til politikere og presse. Det pres kræver knivskarpe medier og knivskarpe journalister, og det har vi heldigvis i Danmark – som regel.

Seneste artikler om Politik & Samfund