
MINDEORD – ”Vi var begge stamgæster på vores elskede Palæ Bar i det centrale af København, og her faldt jeg i snak med ham,” skriver Eddie Michel i dette mindeord om maleren Jens Birkemose, der døde 8. september, 79 år gammel.
”Når man hører yngre kunstnere udtale sig om samtidens danske kunst og udbryde: ’Måske er han ligefrem bedre end Per (underforstået Per Kirkeby)’, ja, så ved man, hvem der beundrende hentydes til: Jens Birkemose”.
Sådan skrev Politiken for to dage siden om giganten i dansk malerkunst. Jeg har først læst det i dag. Fordi det først er i dag, jeg har hørt, at Jens Birkemose har draget det sidste suk og begivet sig ud i den drømmeløse søvn. Det er jeg på sin vis både lettet over og meget ked af.
Jeg har haft det store privilegie at tilbringe mange timer med ham i private sammenhænge, hvor vi talte meget og længe om alt fra ”det uendeligt lille til det uendeligt store”, som kunsthistorikeren og oprøreren Broby-Johansen engang har formuleret det et sted.
Jeg mødte ham allerede i 2012. Vi var begge stamgæster på vores elskede Palæ Bar i det centrale af København, og her faldt jeg i snak med ham. Det er også her, at jeg tog to portrætter af ham til min fotobog om Palæ Bar fra 2014, hvor han som en af de mest trofaste stamkunder naturligvis skulle indgå i bogen.
Efter 79 år er tiden nu gået for Jens Birkemose. Det er jeg, som skrevet ovenfor, blandt andet lettet over. Fordi døden også kan være en befrielse
Jeg lærte ham gradvist bedre og bedre at kende privat gennem en af vores fælles kære og sprudlende venner, designkøbmanden Peter Stærk – som for nogle måneder siden desværre også rejste til det uopdagede land.
I de samtaler jeg lejlighedsvis havde med Jens Birkemose siden da, øste han, med sin sagte fine stemmeføring, af sine holdninger og erfaringer om alt fra kunst til kærlighed. Med alvor, indsigtsfuld dybde og lavmælt humor.
Men desværre havde vi ikke én eneste samtale, hvor han ikke også blev melankolsk og trist. Han var allerede dengang skrantende og gik med stok og små skrøbelige skridt. For en mand som ham, der i et helt liv havde været tindrende viril i både sin kunst og livet, tyngede det ham naturligt. Og det fyldte også i samtalerne. Sorgen over at være så begrænset fysisk. I forhold til alt. Indskrænkningen i forhold til at klare de mest almindelige daglige gøremål. I forhold til det at kunne male – hans livsvilkår! I forhold til tiden, der var gået. Forliste relationer til det modsatte køn. Sorgen over at være blevet gammel og ikke at kunne kurtisere kvinder.

”Jo, men Jens … nu er jeg jo i slutningen af 40’erne,” som jeg sagde til ham ved en fødselsdagsfrokost for år tilbage hos Peter, hvor han igen bragte det op, ”og jeg kan da også mærke, at jeg slet ikke på samme måde kan gøre mig til og vinde kvinders gunst på samme måde, som da jeg var i 20’erne eller 30’erne.”
I et par sekunder kiggede han på mig med sit blide blik, inden han sagde, ”Eddie … hvad jeg ikke ville give for bare at være i slutningen af 40’erne og være mobil som dig.” Så hævede han stemmen, og blev meget bestemt, som jeg aldrig tidligere havde oplevet: ”HUSK … nyd, at du ikke er ældre, og nyd hvert et øjeblik, du kan bevæge dig frit og ubesværet. Og tag det HELE med. For pludselig er tiden gået.”
Af alt, hvad vi nåede at tale om, er det nok det, der står stærkest, og som jeg ofte minder mig selv om og tænker på.
Efter 79 år er tiden nu gået for Jens Birkemose. Det er jeg, som skrevet ovenfor, blandt andet lettet over. Fordi døden også kan være en befrielse.
På den vis er han nu endelig befriet. For sygdom og immobilitet, der kun blev værre og værre med årene og tyngede hans sind. Men jeg er også ked af det. Fordi døden også er tilintetgørelse.
Vi har mistet Jens Birkemose. Ikke blot en af vores allerstørste malere fra det 20. århundrede, men også mennesket – som var frodigt og dybt følsomt …
Modtag POV Weekend, følg os på Facebook – eller bliv medlem!
Hold dig opdateret med ugens væsentligste analyser, anmeldelser og essays i POV Weekend – hver fredag morgen.
Det er gratis, og du kan tilmelde dig her
POV er et åbent og uafhængigt dansk non-profit medie.
Har du mulighed for at bidrage til vores arbejde? Bliv medlem her