Jens Alstrup: Den russiske front vakler

Det sønderbombede Bakhmut. Der er ikke meget andet end navnet at tilbageerobre. Foto: Det ukrainske militær.

Jens Alstrup 28.07.2023

UGEN I UKRAINE // OPDATERING – Kampene har været voldsomme den seneste uge, skriver Jens Alstrup. Det vil sige på et ”normalt” niveau for tiden efter 24. februar 2022. Men udviklingen er alt andet end normal: Det ser ud til, at ukrainerne er ved at have opslidt de russiske forsvarslinjer, og et gennembrud er på vej.

Når man følger de mest brugte onlinekort, der kortlægger krigens udvikling dag for dag, så ser man ikke de store bevægelser over den seneste uge. Det skal man ikke lade sig snyde af. Ukrainerne har haft succes både nord og syd for Bakhmut, og de er også rykket frem i syd i retning af Melitopol.

På papiret er der lang vej til Melitopol i syd, men afstanden skal måles i modstand og ikke i kilometer. Russerne har ifølge mange uafhængige kilder sendt stort set alle deres reserver frem i forreste linje mod ukrainerne i dette område, hvor Ukraines offensiv finder sted. Det betyder, at bryder ukrainerne igennem, så er der ikke mere at nedkæmpe, før Rusland kan stille med nye soldater.

Senest den 27. juli er ukrainerne brudt flere kilometer ind i retning af Berdjansk og Melitopol. Ikke nok til at det store gennembrud har fundet sted, men nok til at den russiske front vakler.

Det ser ud til, at ukrainerne mod forventning er lykkedes med at opnå momentum ved Bakhmut med meget få forstærkninger

Rusland er stillet med 100.000 nye soldater, som netop er mobiliseret. Nu kan det bekræftes, at disse primært er sat ind som del af en offensiv især omkring Svatove øst for Kharkiv. Den havde de indledningsvis en del held med, men i løbet af ugen er næsten det fulde areal taget tilbage igen af ukrainerne, og der skal være meget store russiske tab her.

Bedst går det lige nu for ukrainerne omkring Bakhmut. Hele operationen her ser ud til at være opbygget over lang tid, alene for at trække de russiske styrker væk fra syd, som strategisk er langt vigtigere end området her. Men det er regionen, hvor russerne siden november sidste år har haft fremgang, og derfor har det fået så stor psykologisk betydning.

Det ser ud til, at ukrainerne mod forventning er lykkedes med at opnå dette momentum med meget få forstærkninger. Resultatet er store russiske tab og et muligt kollaps af et helt frontafsnit.

Artilleriet er konge

Artilleriet spiller den største rolle lige nu. Kampvognene fra Vesten har ikke givet de resultater, som man håbede på. Forklaringerne kan være mange.

De ukrainske soldater har fået træning i flere Nato-lande. Her har de lært at angribe i små grupper og gøre det uforudsigeligt. Desværre har deres officerer ikke fået samme træning, og de insisterer ifølge tyske kilder på, at der skal angribes i store forudsigelige kolonner.

En anden forklaring er, at der mangler flystøtte, som kan sikre kampvognene mod angreb fra andre fly og fra især artilleriet. Endelig er der den forklaring, at angreb koster dyrt, lige til man er nået til det punkt, hvor man for alvor har slået hul på fjendens linjer, og der er Ukraine ikke endnu.

Ammunitionskrise på begge sider

På materielsiden tager kampene også til. Især har russerne tabt store mængder artilleri for tiden.

Dels har ukrainerne allerede på et tidligt tidspunkt af krigen modtaget særlige radarenheder, der kan spore granaters bane og dermed, hvor de kommer fra.

Ukrainerne har desuden modtaget artilleri, der rent faktisk kan ramme, og store mængder ammunition til deres Himars-missilenheder, så det kan hurtigt koste russerne dyrt.

Amerikansk klyngeammunition er nu nået frem og taget i brug ved fronten i syd. Det gør sin virkning og ser ud til at have svækket det russiske forsvar. Foto: Det ukrainske militær

Med i artilleriduellen hører ammunition. Ammunition skal opbevares korrekt, for ellers bliver det ustabilt, og selv ved korrekt opbevaring er der en udløbsdato. Går man ud over den, bliver ammunitionen farlig for dem, der bruger den. Russerne er gået dybt i deres lagre, og alene det antal granater, de brugte mod Bakhmut by, overgår hele deres årlige produktion på omkring 1,5 millioner granater. Det betyder, at de har været nødt til at bruge ammunition, der er livsfarlig for dem selv.

Ukrainerne har også udfordringer med deres ammunition, men af andre årsager. De er simpelthen nået i bund i deres egne lagre fra sovjettiden, og de store mængder ammunition, de har fået tilført fra Nato-lande i den gamle østblok, er også ved at være borte.

Kina ser ud til at levere meget store mængder materiel, som ikke er egentlige våben, da de er bange for vestlige sanktioner

Nu leveres der fra især Polen, som har fabrikker både til sovjetstandarderne og Nato-standarderne. De polske fabrikker arbejder døgnet rundt i 3-holdsskift og har gjort det længe. Med andre ord så bruger ukrainerne efterhånden mest ny ammunition.

Rusland er Vesten langt underlegent i produktionskapacitet, men forventeligt så afventer de ikke passivt, at kamplykken for alvor skal vende sig imod dem.

Sjoigu, den russiske forsvarsminister, har netop besøgt Nordkorea, der har stor produktionskapacitet af ammunition. Kina ser ud til at levere meget store mængder materiel, som ikke er egentlige våben, da de er bange for vestlige sanktioner, men der er fx tale om skudsikre veste og civile droner.

Dette kan næppe vinde krigen for russerne, men det kan være med til at trække den i langdrag.

Bristede forudsigelser

Forudsigelserne om, at russerne snart ville ramme bunden af deres lagre af missiler, er desværre gjort til skamme, og Rusland har i den forgangne uge sendt store antal cruisemissiler mod mål i det meste af Ukraine.

Det er en taktik, de har brugt før, da tanken er, at antallet vil overvælde det ukrainske missilforsvar. Denne gang var de yderligere programmeret til at tage store omveje og skifte kurs, før de endelig tog retning mod de endelige mål.

Der er 2 ½ måneder tilbage af den ukrainske sommer

Ikke mindre end 40 blev alligevel skudt ned, men nogle få slap igennem og medførte store ødelæggelser og tab af liv. Hvis det er lagrene, der var større, end man havde troet, så nås bunden før eller siden, men hvis det er produktionskapaciteten, der er undervurderet, så kan de mange missilangreb fortsætte længe endnu.

Landsbyen Kivsharivka i Kharkivregionen blev ramt af et russisk cruisemissil. En dræbt og flere sårede. Foto: Kharkivs Militærdistrikt

For den kommende uge ser ud til at blive meget som den forløbne uge. Vi kommer til at se flere russiske forsøg på angreb og flere tilbageslag. Ukrainerne vil komme endnu et stykke tættere på at gennembryde de russiske forsvarslinjer. Der burde ikke være belæg for mange af de meget pessimistiske vurderinger, som mange vestlige analytikere anlægger.

Der er 2 ½ måneder tilbage af den ukrainske sommer, og går det som sidste år, er der 3 ½ måneder tilbage. Tid nok til at ukrainerne kan tage så meget tilbage, at de er klar til at tilbageerobre Krim næste år, hvor de også vil blive forstærket med vestlige kampfly.

En hård dag. Foto: Det ukrainske militær/Ole S.

Jens Alstrup, født 1962, er autodidakt skribent med indgående kendskab til Ukraine og Rusland, som han har krydset på cykel. I forbindelse med den russiske invasion af Ukraine i 2022 rapporterer Jens Alstrup som frivillig og privatperson fra Ukraine.