STÅR EUROPA ALENE? #21 // TEMA – “Jeg mener fortsat, at krigens udfald er binært. Enten ophører Ukraine med at eksistere, hvorved kultur, sprog og det hele bliver udraderet. Eller også tilføjer Ukraine, med Europas hjælp, de russiske styrker et så forsmædeligt nederlag, at deres offensive kræfter forsvinder”, skriver Jens Alstrup fra Kyiv. Den amerikanske støtte til Ukraine er stort set borte, og ”håb” er ikke nok, hvis vores struktur som civilisation skal overleve og fortsætte så nogenlunde, som vi har kendt den siden 1945.
KYIV – Den vestlige støtte til Ukraine er faldet markant over de seneste måneder.
Ganske vist fra et højt niveau, og der er ikke helt samme mangel på ammunition ved fronten nu, som der var i julen 2023, da Republikanerne blokerede for yderligere våbenhjælp til Ukraine, og Europa ikke havde nogen produktionskapacitet, der var værd at tale om.
Men det er en kendsgerning, at overalt langs fronten, mangler de ukrainske soldater noget at skyde med, også nu hvor EU fik sendt nogle flere forsyninger ind midt i november; jeg så dem på hovedvejen.
Vi ser også vigende støtte i EU, og selv her i Danmark er der flere og flere, der taler meget åbent om, at vi skal ”forstå” Putin
Det er heller ikke kun USA, der er problemet. Vi ser også vigende støtte i EU, og selv her i Danmark er der flere og flere, der taler meget åbent om, at vi skal ”forstå” Putin, eller at vi også skal have penge til de unge og gamle, og at man ikke må være imod ”fred”.
At vi kan tabe hele den verdensorden på gulvet, som på godt og ondt har sikret vores tryghed og velstand i efterkrigstiden, bekymrer man sig mindre om fra de fløje, hvor den ene vel nærmest er kristennational og ganske positiv over for den verdensorden, som Putin ønsker at skabe med et stærkt, imperialistisk Rusland.
En trist opvågning
Tiden, hvor vi gør os lystige over Shahed-droner, er også forbi. Den gamle version flyver nu lidt hurtigere og en del højere, så de er blevet langt vanskeligere at skyde ned. Jo, mange – virkeligt mange – bliver skudt ned, men der bliver også sendt rigtigt mange afsted. En stor del når deres mål. Senest, natten op til at jeg skriver denne analyse, var der omkring 500 droner i et enkelt angreb.
Vigtige mål i de store ukrainske byer rammer russerne især med ballistiske missiler, ofte Iskander. De bruger også deres krydsermissiler, hvor der findes flere typer, og af og til deres hypersoniske missiler, som kun det amerikanske Patriot-system kan skyde ned. Ukraines civile infrastruktur er under hårdt pres, og typisk er der slukket for strømmen 8–12 timer dagligt i rullende skift mellem bydelene.
Informationer om ramte militære mål holder ukrainerne af indlysende grunde meget tæt ind til kroppen. Fra folk i produktionsbranchen lyder det, at russerne desværre rammer ganske ofte – og det gør ondt på Ukraines forsyningskæder. Det er derfor, Ukraine er interesseret i at etablere produktion i udlandet. Det er ikke lave danske lønninger og smidige tyske regler, der lokker!
Den ukrainske hær er udfordret
Situationen på frontlinjen er alvorlig, og det gælder langs hele den 1600 km lange linje. Den ukrainske hær er hårdt presset. Selv hvor troppekoncentrationerne er størst, er det muligt for begge sider at foretage angreb, hvor dygtige soldater sniger sig ind bag fjendens linjer – og så angriber man fra begge sider på samme tid, med store tab til følge for den forsvarende part.
Især ukrainerne har været meget dygtige til denne taktik, og en dags angreb slutter som regel med, at linjen står, som den gjorde ved dagens start – blot med færre fjender til at kæmpe videre.
Især militærbloggere – fysisk og på alle andre måder meget langt fra krigen – har jævnligt omtalt disse operationer som ”offensiver”, hvor ukrainerne er rykket 5–10 km frem. Dejlige historier, især hvis de var korrekte. Skulle man tro på de værste af disse bloggere, så burde fronten lige nu befinde sig et sted omkring Vladivostok.
Situationen på frontlinjen er alvorlig, og det gælder langs hele den 1600 km lange linje. Den ukrainske hær er hårdt presset
Man kan trække på skuldrene over det, men folk vil gerne høre den gode historie og ikke den alvorlige. Det slører vores politikeres dømmekraft, for de vil også helst høre, at det, de gør, løser problemerne – og så behøver de ikke gøre mere.
Jeg blev rystet over en forespørgsel fra en virkelig god ven, som er soldat. Det handlede om nogle meget store kanyler, som de bruger til at banke direkte ind i store knogler på hårdt sårede soldater. I Danmark bruger vi boremaskiner til det samme.
Jeg kan ikke forklare, hvordan de virker, men i særlige situationer er de afgørende for at redde liv.
Selv disse manglede soldaterne, for de havde som så mange gange før ikke fået leveret nok af dem.
Tidligere købte de dem selv med deres soldaterløn, men nu kom lønnen heller ikke, og der var simpelthen ikke noget at købe for. Vi fik ikke leveret nålene til dem, før lønnen rullede ind – men at løn til soldaterne også er blevet en ustabil sag, er i den grad ildevarslende.
Ny situation ved fronten
Før regnsæsonen satte ind og forvandlede hele fronten til et bundløst mudderhul, viste russerne – selv i den stærkest befæstede sektor på hele fronten – at de nu har knækket ”koden” for at kunne bryde igennem skyttegravene.
Metoden er ikke ulig den, som tyskerne brugte ved Vestfronten i 1918, hvor stormtropper i små enheder sneg sig gennem linjerne og angreb bagfra. Egentlig også den metode, som ukrainerne bruger til deres mange små angreb, men her er det i stor skala, med så mange små grupper, at det reelt er en offensiv.
Ukrainerne førte straks forstærkninger til sektoren, og det lykkedes dem at omringe det første russiske gennembrud og isolere det i to adskilte lommer. Det er omkring to måneder siden, og det blev omtalt som en storslået sejr, også af mig selv. Desværre svækkede det andre sektorer, og resultatet omtales stort set ikke.
Før regnsæsonen satte ind og forvandlede hele fronten til et bundløst mudderhul, viste russerne, at de nu har knækket ”koden” for at kunne bryde igennem skyttegravene
Svækkelsen betød, at russerne kom langt ind over de ukrainske linjer i den allernordligste del af Donbas. I midten af sektoren er russerne kommet endnu tættere på flere af de større byer, hvor især Druzhkivka og Kramatorsk er ramt.
Forsyningsvejene til hele den ukrainsk kontrollerede del af Donbas er nu inden for rækkevidde af russiske droner. Der er fortsat en ”sikker” rute, men den går via små, sekundære veje, og det er noget nær umuligt at holde så mange tropper forsynet ad disse ruter.
Det kan jeg sige, eftersom jeg lige har kørt både den ”sikre” og de usikre ruter derude. Der er med andre ord enorme problemer med indkvartering af de mange tusinde soldater og med forsyningen af dem.
Lige nu rykker fronten sig ikke alverden. Russerne rykker fortsat frem, men vi er en del, der gruer for, hvordan det vil gå, når jorden igen kan bære soldater og køretøjer.
Eftersom krigen igen er blevet mobil, og de ukrainske styrker mangler materiel, mens russerne har lært af mange af deres fejl, kan det gå rigtig galt, hvis ikke Europa gør noget nyt – og mere end tidligere – og gør det nu.
Dette ”noget” skal ikke være endnu en tale og endnu en konference. Det skal være handling. Ellers taber Ukraine krigen. Ikke i morgen – dertil er forsvaret og viljen til forsvar stadig for stærk – men før eller siden vil man nå til det punkt, hvor hæren er knækket. Og så hjælper selv nok så meget våbenhjælp ikke længere, hvis der ikke er nogen soldater tilbage til at bruge den
Svigtende støtte fra USA, men ikke kun fra USA
USA er stort set ophørt med at hjælpe Ukraine.
Jo, Europa kan (endnu) købe våben fra USA til Ukraine, og Ukraine får fortsat efterretninger fra amerikanske overvågningssystemer. Disse er helt afgørende for krigen. Nok har Europa egne satellitter, men de er ikke på højde med de amerikanske systemer, som også Europa er afhængigt af.
Europa vil bygge sine egne systemer, men det vil tage mange år. Det kan med andre ord gøre ubodelig skade, hvis USA trækker sig fra de sidste rester af støtte til Ukraine.
Europa var i chok. Vi blev simpelthen taget på sengen og det mens vores statsledere var til konference i Afrika
Bedre bliver det ikke af, at Trumps såkaldte fredsplan til forveksling minder om Ruslands krav til ukrainsk kapitulation. Fra en troværdig kilde med adgang til gamle KGB-officerer, der fortsat har tråde ind i FSB, har jeg informationer om, at for det første er forslaget skrevet af en russisktalende person. Det passer godt med, at de amerikanske forhandlere – Witkoff og Trumps svigersøn, Jared Kushner – mødtes med den russiske udsending, Kirill Dmitriev, i Miami for at forhandle en aftale. I dag er der flere kilder til samme information.
Yderligere siger min kilde, at ingen fra hverken det amerikanske eller russiske udenrigsministerium har arbejdet med planen på de 28 punkter. Det hele er arrangeret af to amerikanske amatører og en professionel russer. Ukraine var nærmest i chok over det og de fleste af mine ukrainske venner, anser det for at være det rene og skinbarlige forræderi.
Også Europa var i chok. Vi blev simpelthen taget på sengen og det mens vores statsledere var til konference i Afrika. Konferencen blev hurtigt til en Ukraine-konference, og her blev den amerikanske 28-punktsplan, ændret til en 19-punktsplan, hvor vi ikke kender detaljerne.
Nok er denne bedre end den tidligere, men god er den ikke for Ukraine, siges det.
Hjemmefronten også hårdt ramt
Krigssituationen er slem nok, men oven i dette, er der kommet anklager om korruption i stor skala, som involverer tidligere justitsminister Herman Halushtjenko og tidligere energiminister Svitlana Hryntjuk. Også en af præsident Zelinskiys rådgivere, Timur Mindich, er under anklage. Det drejer sig om mange millioner dollars.
Senest er Andriy Jermak, Zelinskiys nok allernærmeste rådgiver, også kommet under efterforskning, og her er der måske tråde til Danmark via Flamingo-missilet og hele dette store våbenprojekt.
Der har længe været rygter om, at noget sådan kunne være undervejs. Mange tænker, at det var derfor, Zelinskiy forsøgte at nedlægge NABU (undersøgelsesenhed) og SAPO (anklagemyndighed), som er institutioner nedsat med det særlige formål, at bekæmpe korruption.
Parlament og præsident godkendte det indenfor 24 timer, så det må alt andet lige anses for at være et planlagt angreb for at modvirke de massive korruptionssager.
Der er et håb, trods alt
Når man lige nu taler om at der ”stadig er håb”, så er det udtryk for dybt uansvarlige politikere, der ikke har passet deres job. Vi burde slet ikke være i en situation, hvor ”håb” er en vigtig del for, at vores struktur som civilisation kan fortsætte så nogenlunde, som vi har kendt den siden 1945. Men det er vi.
Når jeg alligevel mener, at der er ”håb”, så skyldes det flere ting. Fra en pålidelig kilde hører jeg, at der nu tales om, at vi i Norden skal have en fælles overkommando for styring af hjælpen til Ukraine.
Hvis det har sin rigtighed, så er det på den ene side ufattelig sent, at vi er kommet i tanke om at gøre det, men på den anden side er det den eneste metode, hvormed vi realistisk kan hjælpe Ukraine. Det forudsætter, at vigtige lande i resten af Europa også vil være med.
Men husk, at også Tyskland har nedrustet i en sådan grad, at de er helt forsvarsløse. Derfor vil et Norden under en samlet kommando, være en af de stærkeste konventionelle militærmagter i Europa, og vi vil overgå Tyskland.
Fra en pålidelig kilde hører jeg, at der nu tales om, at vi i Norden skal have en fælles overkommando for styring af hjælpen til Ukraine
Det giver også håb, at NABU og SAPO ikke blev nedlagt, fordi de ukrainske civile gik på gaden i hele landet og protesterede. Nu er sagerne i gang, og uanset hvor meget de skader lige nu, så ville skaden være langt større, hvis de ikke blev ført.
Det er utrolig glædeligt, at Ukraine, med hiv og sving og med folkelige protester, trods alt gør op med den store korruption, som beviseligt er blevet betydeligt mindre siden 2014. Der er dog stadig lang vej til målet om et Ukraine uden betydelig korruption.
Endnu vigtigere er det, at Europa nu kigger efter en formel, hvor støtten til Ukraine ikke længere flyder i små og store skvulp, men derimod skal leveres i en kontinuerlig strøm. Det betyder forhåbentlig, at soldaterne fremover ikke kommer til at stå overfor russiske offensiver, uden at have noget at skyde med. At det har været situationen så mange gange, er i den grad skammeligt.
Jeg mener fortsat, at krigens udfald er binært. Enten ophører Ukraine med at eksistere, hvorved kultur, sprog og det hele bliver udraderet. Eller også tilføjer Ukraine, med Europas hjælp, de russiske styrker et så forsmædeligt nederlag, at deres offensive kræfter forsvinder.
Jeg mener fortsat at det sidste er muligt, men hvor vi med den nødvendige vilje kunne have været sikker på et positivt udfald i 2022 og 2023, så er vi så hårdt presset politisk, militært og økonomisk, at man ikke længere kan føle sig helt sikker på et positivt udfald i dag. Vi har sovet i timen!
Dog må jeg igen sige, at Danmark har gjort en flot indsats. Den kan vi være stolte af.
Står Europa alene?
Donald Trump fører USA i retning af isolationisme. Med den nye administration i Washington har Europa god grund til at tage stilling til en fremtid, hvor USA muligvis trækker sig ud af det internationale samarbejde på en række vigtige områder.
Hvilke udfordringer står man overfor, hvis NATO-samarbejdet svækkes og Europa skal klare en række vigtige forsvarspolitiske problemer på egen hånd? Hvad sker der på miljøområdet og i forhold til klimaforandringer?
I forhold til støtten til det globale syd, mæglerrollen i krige og konflikter, eller i en situation, hvor den globale samhandel kommer til at foregå på andre betingelser?
Dette og en række andre vigtige sager præger allerede debatten, og med dette POV-tema vil vi frem til jul belyse de mange problemer, der skal tackles, og også lægge vægt på løsningsmodeller og de potentielle fordele, der ligger i at Europa i højere grad kører løbet på egen hånd.
I forbindelse med udarbejdelsen af denne artikel har POV modtaget tilskud af Europa-Nævnet. Ansvaret for indholdet er alene tilskudsmodtagers.
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.
og