KLUMME – Der har været for mange fusere i nyhedsmedierne. Det gælder især Ghita Nørby-interviewet på Radio24Syv, som var manipuleret til at fremprovokere stærke følelser. Det bringer tilliden til nyhedsmedierne i fare, mener idéhistoriker Mette Bærbach Bas. Hun begik selv den fejl at klikke på de underlødige overskrifter.
Der findes noget, der hedder news avoiders. Sådan en har jeg været i mange år. En news avoider er en person, der bevidst undgår at læse nyheder.
Man kunne godt argumentere, at det er et demokratisk problem, hvis borgerne bevidst undgår at læse nyheder. Det er jo immervæk fundamentalt for et demokrati, at en fri presse kan udøve sin gerning og agere som den fjerde statsmagt. Derfor er det vel en folkepligt at følge med i nyhederne.
Måske. Men det gælder i min optik kun, hvis nyhederne lever op til et kvalitetsniveau, hvor de reelt kan gøre en demokratisk forskel. Sagen er bare, at der har været for mange fusere på det seneste i det danske nyhedsbillede, og det kan bringe tilliden til nyhedsmedierne i fare. I hvert fald hos de læsere, der foretrækker substans frem for sensation.
Der er mange grunde til, at folk undgår at læse nyheder. Faldende tillid er blot en af dem. Jeg stødte på en fremragende artikel forleden af en professor i kommunikation, Kim Christian Schrøder fra Roskilde Universitet. I artiklen behandler forfatteren en række undersøgelser af, hvorfor disse såkaldte news avoiders ikke læser nyheder. En af undersøgelserne spurgte 475 personer fra USA, Storbritannien, Spanien og Danmark om deres grunde til ikke at læse nyheder. Disse personer læste nyheder mindre end én gang om måneden.
”Spild af tid” og ”Nyhederne får mig i dårligt humør ” er blandt topscorerne. Det kan jeg godt nikke genkendende til. Personligt har jeg tre grunde til ikke at følge nyhedsstrømmen:
1: Jeg bliver så hidsig, når alting er BREAKING NEWS.
Især når det gælder vejret. ”BREAKING: Sommeren 2018 er stadig den varmeste sommer, der nogensinde er målt”-agtige overskrifter gør mig så sur, fordi det er spild af alles tid at skrive sådan noget. Jeg bliver også i tvivl om, hvorvidt indholdet er læseværdigt. I grunden er BREAKING jo den laveste fællesnævner, når det gælder om at fange læserens opmærksomhed, og hvis ikke man kan komme med et andet argument end BREAKING for at læse indholdet, så er nyheden næppe af høj nok kvalitet.
2: Nyhederne gør mig trist til mode.
Som teenager begyndte jeg at se TV-avisen, fordi man jo ”bør” følge med. Efter en uge kunne jeg konkludere, at nyhederne næsten udelukkende handlede om død, vold, krig og ødelæggelse. Eller naboer, der var uvenner over, hvor hækken skulle placeres. Jeg kunne ikke se nogen grund til at dyrke så megen ulykke hver aften, så jeg slog over på Kanal Danmark og så i stedet Rap Fyr i LA, Fraiser og Spin City.
3: Hvis nyheden er stor nok, kommer den til mig.
Jeg kan huske i 2015, da der skete et terrorangreb på avisen Charlie Hebdo i Paris. Jeg fandt ud af det, fordi Facebook fortalte mig, at de af mine venner, der opholdt sig i Paris, var ok. Herefter begyndte folk at sætte et filter med det franske flag på deres profilbillede, og hashtagget #jesuischarlie blev anvendt i alle opslag. Jeg vidste det lige så hurtigt som alle andre, selvom jeg ikke fulgte med på nyhedsmediernes websider.
I sidste uge fik jeg en fjerde grund til at undgå nyheder:
4: Jeg kan ikke stole på medierne.
Man skal ALDRIG gå tilbage til en fuser. Det ved jeg jo godt. Men selv en mangeårig news avoider som mig bliver fristet af spændende overskrifter. Jeg endte faktisk med at gå tilbage til hele to fusere inden for en uge:
Mønt-fuseren
Den første fuser, jeg gik tilbage til, lød sådan her: ”Minister afbrød gymnasiebesøg: Elever kastede med mønter”. Jeg faldt i med samlede ben og blev virkelig påvirket af nyheden. Tænk, at elever kastede med mønter mod en folkevalgt – det er jo vold. Andre omkring mig havde de modsatte reaktioner. Min mand syntes for eksempel, det var sejt gået af de unge, at de stod så stærkt ved deres holdninger og gav udtryk for dem.
Næste dag kom det frem, at der slet ikke var blevet kastet med mønter mod undervisningsminister Merete Riisager og hendes følge. Det havde været en overdrivelse i kampens hede – fair nok. Men det betyder bare, at min reaktion på nyheden var baseret på en løgn.
Ghita-fuseren
Endnu værre gik det et par dage efter, da Radio24syv udgav portrætinterviewet Hele Danmarks Ghita. Her lyder underrubrkken: ”Det er dybt forfærdeligt, sårende og udleverende’, siger Ghita Nørby til Iben Maria Zeuthens forsøg på at lave et tilbundsgående portræt af den store skuespillerinde.”
Radiokanalen havde redigeret lydoptagelsen, så tre fjerdedele af udsendelsen handler om de to kvinders konflikt, og i en fjerdedel fortæller Ghita Nørby om sine forældre og sin tid som ung skuespiller.
Et par dage efter udgiver man så råbåndene, altså de uredigerede lydoptagelser. Det står nu klart, at udsendelsen er klippet på en måde, hvor de naturlige optakter til Ghita Nørbys udtalelser ikke er kommet med. Udtalelserne er faktisk taget ud af en forkert sammenhæng, men effekten er stor: Divaens overfusninger virker umotiverede og derfor ekstra krænkende. Der er desuden lange sekvenser med karaktier af traditionelt interview, som er klippet ud, mens alle konflikterne er med i den endelige redigerede version.
Et eksempel på manipulation:
I den redigerede version får man det indtryk, at Ghita Nørby overfuser Iben Maria Zeuthen, når snart hun kommer ind ad døren, fordi hele Danmarks diva ikke kan lide journalistens ørebøffer og mikrofon. Men i den uredigerede version (råbåndet) er der en meget længere optakt og mange flere nuancer i relationen. Klik selv ind og hør og mærk forskellen i de to optagelser af mødets indledende minutter.
Igen var min reaktion – og resten af Danmarks reaktion – på nyheden baseret på en løgn.
Historien om mønterne, der alligevel ikke var blevet kastet, og radiokanalen, der vinklede stoffet så skarpt, at lytterne reelt blev frataget muligheden for at drage sine egne konklusioner, står ikke alene.
Der har længe været og vil i fremtiden blive udgivet manupulerende overskrifter, der skal få os til at klikke. Og de vil lykkes med deres forehavende. Og de vil bringe tilliden til nyhedsmedierne i fare. For de vil skabe flere og flere lyttere og læsere som mig, der fortryder at være hoppet på endnu en løgn. I sidste ende vil de skabe news avoiders, der er trætte af journalistik for klikkets skyld.
Foto: Søren Storm Hansen/Flickr.
Modtag POV Weekend, følg os på Facebook – eller bliv medlem!
Hold dig opdateret med ugens væsentligste analyser, anmeldelser og essays i POV Weekend – hver fredag morgen.
Det er gratis, og du kan tilmelde dig her
POV er et åbent og uafhængigt dansk non-profit medie.
Har du mulighed for at bidrage til vores arbejde? Bliv medlem her