NY BOG //UDDRAG – Den offentlige debat handler i disse år mere om, hvad der skiller os, end hvad der samler os. Vi diskuterer, hvordan landet politisk er delt i blokke, vi debatterer elite kontra ”almindelige mennesker”, og vi taler om byer versus landområder. Debatten handler tit om, hvordan vi skal sikre et velfærdssamfund for alle i hele landet.
For de systemer, som i årtier har været trygge rammer om vores store fællesskab, hvor alle har ret til de samme ydelser, forvitrer omkring os, og nye løsninger ligger ikke ligefor. Og når systemerne kollapser, hvad gør vi så?
Når tilliden til etaterne ikke længere indfries; når det at sende sit barn i folkeskolen ikke længere betyder, at barnet her møder børn fra alle slags hjem, når plejehjem ikke er et værdigt alternativ at byde sine gamle forældre; når hvert syvende barn får en psykisk diagnose; og når flere end 6 procent af os føler os ensomme, hvad griber vi så i, når de gamle systemer ikke længere kan løfte?
Danmark bugner af fællesskaber. Et blik ud over Danmark bekræfter, at fællesskaber etableres i hele landet, og de opstår af helt forskellige behov og interesser
I 2017 gennemførte SFI – Det Nationale Forskningscenter for Velfærd og TrygFonden den første Fællesskabsmåling af sin art i Danmark.
I alt har 2.292 danskere mellem 18 og 70 år medvirket i undersøgelsen, som har opdelt respondenterne i tre grupper; flertallet, som dækker over dem, der føler sig værdsat i de fællesskaber, de er en del af; risikogruppen, som er dem, der er ramt af forskellige udfordringer og derfor oplever sig som på kant af fællesskaber, og endelig de socialt udsatte, der oplever sig som uden for fællesskabet.
Undersøgelsen viser, at fællesskaber trives godt i Danmark, og danskerne værdsætter dem, men undersøgelsen viser også, at jo mere udsat man er, desto nemmere er det at opleve sig selv som på kanten af eller uden for de eksisterende fællesskaber.
Heldigvis er der godt nyt. Vi griber nemlig fat i hinanden uden om de etablerede systemer. Danmark bugner af fællesskaber. Et blik ud over Danmark bekræfter, at fællesskaber etableres i hele landet, og de opstår af helt forskellige behov og interesser. Nogle fællesskaber lever i en kort periode, som når borgere går sammen om at indsamle soveposer og varmt tøj til hjemløse i nogle få frostkolde uger, mens andre fællesskaber har årtier på bagen.
Nogle tæller tusindvis af medlemmer, eksempelvis Venligboerne, som i dag har flere end 150.000 følgere på sociale medier, andre, som den lokale strikkeklub, måske bare 10. I nogle fællesskaber er det fysiske møde omdrejningspunktet, for andre er det digitale rum rigeligt for at understøtte fællesskabets behov og følelsen af at høre til.
Aften efter aften er der udsolgt til fællesspisning i folkehuset Absalon på Vesterbro i København. For 50 kroner kan du spise dig mæt i dejlig mad, men du kan også møde andre mennesker over et måltid, når du bænker dig ved langbordene, for det er ganske enkelt uhøfligt ikke at inddrage alle ved bordet i samtalerne.
37 procent af alle voksne danskere lever alene, og hver fjerde dansker savner nogle at spise sammen med, viste en undersøgelse, som Folkebevægelsen mod Ensomhed og Mary Fonden lavede i 2016. Den udfordring løftes i mange forskellige regier rundtom i landet, når der inviteres til fællesspisning på det lokale museum, i skolens lokaler eller som på Vesterbro, i en nedlagt kirke.
På Repair Café i Aalborg mødes mennesker for at hjælpe hinanden med at reparere medbragte ting. Det gør de for at bekæmpe overforbrug, men i lige så høj grad for at tale sammen og i fællesskab løse et konkret problem.
Fælles for dem alle er lysten til at løfte en sag i flok. Nogle fællesskaber er kendetegnet ved, at penge aldrig skifter hænder
Hver mandag og onsdag stimler lycraklædte mennesker sammen i Skanseparken i Aarhus i fælleskabet Runaar – de løber sammen, hurtige som langsomme. Bare fordi det er sjovere og nemmere at motionere sammen end alene. I Ærøskøbing kan man hver morgen året rundt møde vinterbadeklubben DÆV – De Ærøske vinterbadere – som ud over at bade sammen arbejder for at udvikle et lokalt fællesskab for alle aldersgrupper.
I Vester Strandgade i Ringkøbing står et fællesskab, hvor folk afleverer mad, husholdningsartikler og småting til hjemmet, de ikke længere har brug for. Her kan mennesker med en presset økonomi så hente, hvad de behøver. Helt anonymt.
Fælles for dem alle er lysten til at løfte en sag i flok. Nogle fællesskaber er kendetegnet ved, at penge aldrig skifter hænder. Som når linjeleder Lisette Kaas på Produktionsskolen i Brøndby synes, at hendes kosmetologelever ville blive dygtigere af at øve sig på rigtige mennesker i stedet for plastichoveder, og derfor lavede en aftale med det lokale plejehjem om, at Skønhedspigerne giver de ældre hår- og neglebehandlinger uden faktura. Eller når den spanskkyndige pensionist tilbyder spanske verber i bytte for samvær og samtale med gymnasieelever, der hænger lidt i den sproglige bremse op til en eksamen.
Flere steder er kommunen blevet en vigtig partner, fordi kommunen stiller et lokale, et netværk eller ekspertise til rådighed
Andre fællesskaber kræver et kærligt skub i ryggen fra hjemkommunen. Som Mænds Mødesteder. Mænd er ikke så gode til at håndtere ensomhed som kvinder, viser forskning. Mænd, der bliver alene, forfalder oftere til dårlige vaner: for meget alkohol, for dårlig mad og for lidt motion.
Derfor tog Center for Mænds Sundhed i 2015 initiativ til at skabe rammer for, at mænd kunne samles i hele landet om deres egne interesser. Ideen var at skabe et rum for socialt samvær og kammeratskab, hvor mænd kunne dele erfaringer, viden og færdigheder og realisere projekter i fællesskab med andre mænd. I dag er der 22 mødesteder i hele landet. En vigtig erfaring har været, at et mødested kræver en fysisk ramme – et lokale, som er mændenes eget.
Flere steder er kommunen blevet en vigtig partner, fordi kommunen stiller et lokale, et netværk eller ekspertise til rådighed. Sådan var det også for Fædregruppen på Stengårdsvej i Esbjerg. Her samles en gruppe af fædre og patruljerer på Stengårdsvej for at ændre det triste ry, som klæber til området, der har været præget af både vold og anden kriminalitet.
Gennem synlighed og dialog med de unge er Fædregruppen med til at skabe tryghed i et kvarter, der for de fleste rimer på ghetto og ballade. I samarbejde med SSP (skole, sociale myndigheder og politi) åbner de hver aften det lokale SSP-kontor til et værested for de unge. Og selvfølgelig virker det.
Fællesskabet i området er styrket.
Nogle fællesskaber er betinget af en fysisk ramme. De almene boligforeninger har i årtier stillet lokaler til rådighed for beboernes interessefællesskaber: ølbrygningsklubber, billardklubber, væveklubber etc.
Men for mange beboere er klubberne ikke nok, de efterlyser andre fællesskabsmuligheder, og heldigvis er mange af de almene boligselskaber gode til at spotte nye behov og indrette sig efter beboernes ønsker.
I andelsbofællesskabet Stærhøj i Himmerland har beboerne skabt et bæredygtigt andelsbofællesskab med arbejdsdage, fællesspisninger, fællesmøde, byttecentral, fælles redskabsskur, og SMAT (Stærhøj Miljø & Andels Tøjvaskeri), hvor vaskemaskinerne vasker med regnvand.
Come Together handler om de mange frivillige fællesskaber, der pibler frem i Danmark. Mennesker fra både land og by mødes for at løfte mange af de almennyttige opgaver, som velfærdsstaten tidligere har taget sig af. Når systemerne kollapser, griber vi fat i hinanden – uden om de etablerede kommandoveje.
Forfatter Jane Sandberg stiller de relevante spørgsmål om, hvilke opgaver vi i fremtiden vil kunne forvente, at velfærdssamfundet stadig løfter, og hvilke der kan kun løftes, hvis frivillige hænder griber?
Jane Sandberg
Come Together – Fællesskaber i Danmark
Omfang: 160 sider
Pris: 199,95 kr.
Forlag: Strandberg Publishing
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25, 50 eller 100 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.
Tilmed dig her