Svenske traumer: Jana og lillebyens groteske smertenspunkter

i Bøger/Kultur af
BØGER// ANMELDELSE – Karin Smirnoffs anmelderroste debutroman om en kvindes tilbagekomst til den lille, dystre by, hun flygtede fra, gør POVs anmelder Christine Lind Ditlevsen både irriteret og begejstret. Læs her, hvorfor.

Jeg tog ned til bror er en udkantsroman. Beboerne i handlingens lille by keder sig, drikker, har udenomsægteskabelige forhold, holder på livslange hemmeligheder og dør. Midt i det hele ankommer Jana Kippo for at besøge sin tvillingebror. Ekstremt hurtigt hvirvles hun ind i lillebyens groteske smertenspunkter, hvoraf en del har noget med hende selv og hendes hullede fortid at gøre. Meget hurtigt møder hun John, som hun får en kompliceret, on-off kæresterelation til.

Propfuld af bipersoner og traumatiserende hændelser

Jeg er egentlig ret glad for bogen, men vil lægge kritisk fra land, og det skyldes mængden af mennesker, man som læser bliver introduceret for. Havde jeg været bogens redaktør, ville jeg bede forfatteren overveje, om ikke en del af karaktererne skulle skrives sammen.

14-årige, der bliver gravide, alkoholisme, drab, vold, kvindeundertrykkelse og udnyttelse og svigt af små og svage. Tyverier, utroskab, nærdød. Jeg kunne blive ved. Selv Jana bliver træt af det, og forsøger indirekte at bede sin forfatter om at holde igen – uden resultat

Der er fx manden, der bor i to biler, hvorfor er han med? Der er den overvægtige købmand Icander, hvad skal han i romanen? Der er halballets kiksede scorekarl med rejsning og problemer med grænser, er han vigtig? Allan Bergs historie, Göran Bäckströms kone, Ella og Gunnar Gran. Bogen er simpelthen propfuld med bipersoner, sådan som livet er det. Men dette er en roman.

Min tværhed skyldes også mængden af mennesker med traumer, hemmeligheder og dysfunktioner. Jeg har selv boet i udkanten, og selvom Karins far havde pukkel og var på invalidepension, Jesper og Betina legede seksuelle lege i strygeværelset og Stefans mor var alkoholiker, så er det INTET i sammenligning med Janas bagland.

Der findes minimum fem forhold af incest/andre seksuelle overgreb, indtil flere selvmord, brænd-katastrofer, tortur af børn og af dyr. 14-årige, der bliver gravide, alkoholisme, drab, vold, kvindeundertrykkelse og udnyttelse og svigt af små og svage. Tyverier, utroskab, nærdød. Jeg kunne blive ved. Selv Jana bliver træt af det, og forsøger indirekte at bede sin forfatter om at holde igen – uden resultat.

Et skønt billedsprog og en usædvanlig hovedperson

Okay. Der er også mange fine ting at finde i romanen. Her kommer derfor en liste over, hvad jeg godt kan lide ved Jeg tog ned til bror:

  • At hverken Jana, hendes bror eller John er smukke eller ualmindelige. De er magre eller utroligt behårede, blege eller har blodskudte øjne.
  • At Janas hjemmeplejearbejde er skønt detaljeret med alle hånde hjælpemidler og sansninger.
  • Forholdet mellem Jana og John (selv om der sker lovlig meget mellem dem). Det er groft, ømt og grundforvirret. Voksent på trods af alle krumspringene.
  • Beskrivelsen af boligerne, som for de flestes vedkommende er gamle gårde, der er forfaldet til usle rønner. En masse dejligt billedsprog med iskulde, slagbænke, brændekløvning, nedfaldne tage og broderede lyseduge med kristne budskaber.
  • Og først og fremmest er jeg glad for Jana, hendes knoklede krop og de nøgterne beskrivelser af hendes jagt- og omsorgsevner, samt ikke mindst hendes stadigt mere desparate higen efter at lande i sit eget liv.

Det er True Detective på svenska, når Jana mod sin vilje trævler op og trævler op i de mørke skove og forladte huse for at finde ud af, hvorfor hun er, som hun er

Jeg tog ned til bror er fængende sommerlæsning. Man lukkes ind i et klaustrofobisk og ildevarslende samfund, hvor alle ved tilstrækkeligt til, at de konstant er paranoide – men ikke nok til, at de alligevel kan åbne for sluserne og få klarhed over, hvem der gjorde hvad, hvornår.

Det er True Detective på svenska, når Jana mod sin vilje trævler op og trævler op i de mørke skove og forladte huse for at finde ud af, hvorfor hun er, som hun er. Jeg tog ned til bror er forfatteren Karin Smirnoffs debut. Smirnoff har selv en ganske romanegnet baggrund: Hun var journalist, købte en tømmerhandel og blev så forfatterskoleelev. Romanen er første del af en trilogi om Jana, hvoraf de første to er kommet på svensk.

Læs den, hvis du kan lide Kerstin Ekman – også for Birgitte Steffen Nielsens glimrende oversættelse af de udkantssvenske gloser.

Jeg tog ned til bror, 336 sider, C&K Forlag, 2020.


LÆS ALLE CHRISTINE LIND DITLEVSENS TEKSTER PÅ POV HER


Topillustration: C&K Forlag

Facebook kommentarer

Modtag POV Weekend, følg os på Facebook – eller støt vores arbejde

Modtag ugens væsentligste analyser, anmeldelser og essays i POV Weekend – hver fredag morgen.
Det er gratis, og du kan tilmelde dig her  Pil mod højre

POV er et åbent og uafhængigt dansk non-profit medie.
Har du mulighed for at støtte vores arbejde? Bliv frivilligt støttemedlem her  Pil mod højre

Christine Lind Ditlevsen (f. 1971) bor et sted, der er alt for småborgerligt til at blive afsløret her. Tæt på en sø. Forfatterens store interesse er - udover at bevare sit familieliv - at aflive hverdagen. Disse to interesser kan i nogen grad siges at være modstridende.

Top 5
1: Tekster med vinger
2: En helt tom by tidligt om morgenen
3: Farven turkis
4: At opdage nye mennesker, bøger, musik
5: Kyoto (en drink)

Med fredag lørdag søndag (2015) var Christine Lind Ditlevsen nomineret til Bogforums Debutantpris 2015 samt Læsernes Bogpris 2016.

Seneste artikler om Bøger