KRIG I GAZA // ANALYSE – Som følge af ydre og indre pres har Israel ændret sin strategi i Gaza-krigen. Man går nu efter nøglepersoner fra Hamas og centrale dele af bevægelsens militære infrastruktur, men det er ikke nødvendigvis det samme som en hurtig afslutning på krigen.
TEL AVIV – Krigen mellem Israel og Hamas har lige fra begyndelsen haft et tydeligt indslag af misinformation og fake news. Man skal derfor tage det med et gran salt tilsat rigelige portioner af sund skepsis, at Israel nu skal have udlovet en dusør på 400.000 dollars til den eller dem, der kan give sikre oplysninger om, hvordan man finder frem til Yahya Sinwar.
Ifølge en historie, der i denne uge har været fremme på de sociale medier, har israelerne kastet løbesedler ned over Gazastriben, hvor man beder den palæstinensiske civilbefolkning om hjælp til at få fanget eller uskadeliggjort manden, der står i spidsen for Hamas’ krigsførelse. På samme seddel stiller man 100.000 dollars på højkant, hvis det kan føre frem til Muhammed Deif. Denne står i spidsen for Izz a Din al Qassam, som er den væbnede del af Hamas, og han kan således betragtes som en form for generalstabschef, der sorterer direkte under Sinwar.
Amerikansk utålmodighed
Ved en telefonisk henvendelse kunne POV ikke få bekræftet løbesedlens autenticitet hos det israelske forsvars talsmandskontor. Her havde man ingen kommentar, hvilket kan betyde både ja og nej, men det er sådan set også sagen uvedkommende. Uanset historiens sandhedsværdi illustrerer den nemlig et virkeligt og helt konkret forhold, nemlig at den israelske krigsførelse i denne uge i nogen grad har ændret karakter.
Dette skift i den israelske strategi skyldes til en vis grad pres fra amerikansk side
Hvor den første del af offensiven indbefattede meget voldsomme bombardementer og landoperationer på den nordlige del af Gazastriben, fortsætter flyangrebene nu på den sydlige del af enklaven, men indsatsen er i langt højere grad rettet mod centrale Hamas-ledere og nøglepositioner i bevægelsens militære struktur.
Dette skift i den israelske strategi skyldes til en vis grad pres fra amerikansk side. Præsident Biden viser stigende utålmodighed med Israels krigsførelse, og selv om han længe har modarbejdet flere forsøg på FN-resolutioner med krav om øjeblikkelig og varig våbenhvile, er det klart, at han gerne ser krigen afsluttet så hurtigt som muligt.
Hans støtte til Israels fortsatte krigsførelse koster ham tilslutning i den amerikanske vælgerbefolkning, og den nævnes nu som en mulig årsag til, at han kan gå hen og tabe præsidentvalget til en republikansk modstander i november næste år. Af den grund sendte han sin nationale sikkerhedsrådgiver, Jake Sullivan, til Israel i sidste weekend, hvor denne indskærpede premierminister Netanyahu at lægge stilen om.
Sullivan fortalte den israelske leder, at israelerne skal gå over til præcisionsangreb med færre omkostninger for Gazastribens palæstinensiske civilbefolkning. Ganske vist brugte Netanyahu også mødet til at fastslå, at han og Biden ikke nødvendigvis havde samme syn på krigens videre gang, men noget tyder på, at han alligevel har lyttet.
Pengemanden fra Rafah
Første markante udtryk for den nye strategi kom i denne uge, da Subhi Ferwana blev dræbt under et flyangreb på hans hjem i byen Rafah, som ligger lige op ad den egyptiske grænse. Sammen med sin bror drev Farwana pengevekslingsfirmaet Hamsat, der dels har haft stor betydning for hvidvaskning at store pengebeløb og dels har stået for at føre millioner af dollars ind på Gazastriben.
Hamas vides at have et vidt forgrenet finansielt netværk, hvor ikke mindst tyrkiske og iranske banker har kanaliseret midler til Hamas på Gazastriben, hvor de blandt andet bruges til at udbetale løn i kontanter til de mange mænd under våben.
Med dette fortæller israelerne modparten, at man er i hælene på Hamas’ ledelse, og at nettet strammer sammen om Yahya Sinwar – selv om ingen kan vide med sikkerhed, om dette også svarer til den virkelige situation
Ved således at ramme Subhi Ferwana menes Israel at have svækket en vigtig del af Hamas’ videre krigsførelse. Hamas-folkene er blandt de få på Gazastriben, som endnu har en fast indtægt, og da mange af dem har en familie at forsørge, er dette et vigtigt incitament til fortsat deltagelse i krigen. Der har på det seneste været tydelige tegn på, at Hamas har problemer med at opretholde kampmoralen, så dette kan ses som et anslag mod bevægelsen.
Af samme grund kører israelerne på med eftersøgningen af flere dele af det omfattende tunnelnetværk, som Hamas har konstrueret under Gaza By og andre steder på striben. Det blev slået stort op, da man fandt den hidtil største tunnel 400 meter fra hegnet til Israel og med et meget omfattende kompleks af lokaler i fem underjordiske etager og tydeligt indrettet på langtidsophold for højtstående Hamas-personer.
Der blev også fundet en stor mængde våben samt en kørestol, der kan have tilhørt Muhammed Deif; denne er syv gange blevet søgt likvideret af israelerne og menes at have en del fysiske mén efter dette. Selv om det stadig hviler på formodninger, er komplekset fra israelsk side blevet betegnet som et underjordisk hovedkvarter for Hamas.
En pointe i denne sprogbrug er den psykologiske krigsførelse, som for begge parters vedkommende er en vigtig del af strategien. Med dette fortæller israelerne modparten, at man er i hælene på Hamas’ ledelse, og at nettet strammer sammen om Yahya Sinwar – selv om ingen kan vide med sikkerhed, om dette også svarer til den virkelige situation.
Gidslerne
Med til dette skift i den israelske strategi hører imidlertid også det betydelige pres, Netanyahu-regeringen mærker både internationalt og på hjemmebane.
Torsdag i denne uge var det endnu ikke sikkert, om en ny FN-resolution med krav om en våbenhvile ville blive vedtaget. Årsagen til dette var, at USA i længere tid har stillet sig imod med trusler om at bruge sin vetoret i Sikkerhedsrådet, som er forum for resolutionen.
Joe Biden ønskede at blødgøre mindst et par af resolutionens formuleringer, hvor den ene blot krævede øjeblikkeligt ophør på kamphandlingerne, mens Biden ønsker at fastholde Israels ret til at forsvare sig selv ved at tale om en humanitær pause i kamphandlingerne. Dette bibeholder Israels mulighed for at genstarte krigen efter våbenhvilens ophør, hvilket er et ufravigeligt krav fra Netanyahu, fordi et af krigens hovedmål netop er at eliminere Hamas.
Det folkelige pres på Netanyahu er hurtigt tiltagende, og det drejer sig om krigens andet erklærede hovedmål, nemlig at få frigivet de omkring 130 gidsler, som endnu befinder sig på Gazastriben
Målet i sig selv er vanskeligt at opnå, og selvom israelerne i denne uge erklærede at have fået fuld kontrol over Jebalya, den store flygtningelejr i den nordlige ende af Gazastriben, er en total fjernelse af Hamas’ militære og organisatoriske ledelse en meget ambitiøs plan. Biden er tydeligvis blevet ængstelig ved den israelske vurdering, at dette vil kunne tage seks til ni måneder, og dette har fået ham til at lægge øget pres på Netanyahu. Blandt andet ved at søge en mulighed for at stemme for den omtalte FN-resolution.
Nok så alvorligt er det dog nok, at det folkelige pres på Netanyahu er hurtigt tiltagende, og det drejer sig om krigens andet erklærede hovedmål, nemlig at få frigivet de omkring 130 gidsler, som endnu befinder sig på Gazastriben. I sidste uge dræbte soldater ved en fejltagelse tre gidsler, selv om disse viftede med hvide flag og havde skrevet SOS med hebraiske bogstaver på den bygning, hvor de blev holdt fanget. Affæren har udløst en skarp reaktion i den israelske befolkning, hvor mange nu frygter, at en fortsættelse af krigen med de hidtidige metoder vil være til stor fare for gidslernes overlevelse.
Endelig viser den israelske befolkning også en stigende forståelse for den humanitære katastrofe, der er blevet en realitet for Gazastribens palæstinensiske civilbefolkning. Israelsk presse omtaler eksempelvis, at der ikke længere er fungerende hospitaler på den nordlige del af Gazastriben, og at de mange internt fordrevne i syd står i en meget vanskelig situation. Da der samtidig er en stor bevidsthed om, at krigen føres mod Hamas og ikke mod palæstinenserne, giver det derfor mening for mange, at den militære strategi nu i højere grad bygger på præcisionsangreb på specifikke mål.
Om det så lykkes at få fat på Sinwar og Muhammed Deif og de andre Hamas-ledere på løbesedlen, er en helt anden sag. Og om det vil være nok til at eliminere Hamas og bane vejen for en ny fremtid for regionen, er også et spørgsmål, som muligvis kun lukker op for nye problemer.
Læs mere om krig i Gaza i POV her.
Modtag POV Weekend, følg os på Facebook – eller bliv medlem!
Hold dig opdateret med ugens væsentligste analyser, anmeldelser og essays i POV Weekend – hver fredag morgen.
Det er gratis, og du kan tilmelde dig her
POV er et åbent og uafhængigt dansk non-profit medie.
Har du mulighed for at bidrage til vores arbejde? Bliv medlem her