BØGER // INTERVIEW – Med sin nye bog Signalfejl sætter tidligere folketingsmedlem og gruppeformand for SF Jacob Mark punktum for fortællingen om sin stresssygdom. I dette interview fortæller han Kristina Parkov, hvordan de seneste års prøvelser har lært ham, hvornår han skal slå bremserne i, og at hoved, krop og nervesystem er langt mere forbundne end han ville indse.
Der er en scene i Jacob Marks nye bog Signalfejl, hvor han befinder sig i et ”flippet lokale” på Nørrebro hos en lige så flippet kvinde. Hun tilbyder traumebaseret kropsterapi, og han har booket en tid hos hende, fordi ChatGPT har fortalt ham, at han har ødelagt sit nervesystem, og at den behandling, hun tilbyder, muligvis kan få lidt ro på de flossede nerver. Han er skeptisk fra det øjeblik, han træder ind i lokalet.
“Det minder mig om en af de der Netflix-serier, hvor en person bliver lokket ind i en sekt og bliver myrdet efter lidt tid”, skriver han.
Jeg ville hellere gå, end jeg ville melde mig syg igen. Så det gjorde jeg
Jacob Mark er et rationelt menneske, men han har også været igennem sit livs stormvejr med stress og en alvorlig øjensygdom, så han er villig til at prøve lidt af hvert for at opnå lindring. Under behandlingen vælder tårer uventet frem og hjertet hamrer derudad på briksen. Bagefter træder han ud af det flippede lokale og mærker tydeligt og til sin egen store overraskelse, at noget er forandret. Det, han mærker, er en mærkelig følelse af håb.
Jeg spørger Jacob Mark om, hvorfor netop håb er vigtigt, hvis man skal komme sig over alvorlig stress, da jeg møder ham på en café i Sydhavnen på en snedækket januardag. Der er en uges tid til udgivelsen af hans bog Signalfejl – en beretning om kærlighed, politik og tilbagevenden fra stresssygdom, som er fortsættelsen på den første bog fra hans hånd om sit stressforløb; Fartblind.
”Jeg tror, at alle mennesker har brug for håb, når de er i svære situationer. Og for mig var det en svær situation, og er det fortsat. Forstået på den måde, at hvis man først har været hårdt ramt af stress, bliver det jo nok en livsledsagerske. Frygten for at blive stresset igen.”
Jacob Mark svarer roligt og velovervejet og hans blik er alvorligt.
”Jeg havde jo været sygemeldt i syv måneder og forsøgt at passe på mig selv, men selvom min hjerne sagde ”nu har du også været sygemeldt længe nok”, så var min krop uenig. Der foregik ligesom en kamp mellem krop og hjerne, som irriterede mig, og jeg kunne ikke forstå det. Det var for mig en meget syret erkendelse, at min krop kunne have taget skade af det her forløb. Men så havde det (traumebaseret kropsterapi, red.) en voldsomt forbedrende effekt. Ikke fra dag et, men der skete bare noget, der gjorde, at jeg tænkte det ikke var en tilfældighed.”
Nervesystemet melder signalfejl
Titlen på Jacob Marks nye bog henviser til noget, han oplevede, da han blev syg af stress og desuden blev ramt af en alvorlig øjensygdom, der permanent ødelagde en del af hans syn. Selvom han begyndte at få det bedre, gik det op for ham, at han havde mistet evnen til at forstå sin krops signaler og konstant befandt sig i en form for alarmberedskab, hvor en opringning fra en journalist, en lille konflikt med hans kone Christina eller bare en dårlig nyhed kunne sætte den helt store alarm i gang i hans krop. Selv det blotte syn af Christiansborg kunne give ham hjertebanken, tics og sug i maven.
Men han opdagede også, hvordan hans egen natur som dybt engageret menneske, der elsker at have fart på og som hurtigt ”accelererer”, når han bliver grebet af en idé, måske var en del af forklaringen på, hvorfor han blev syg.
Som læser bliver man næsten en smule forpustet af al den acceleration. Bogen rummer også et indblik i de sværeste øjeblikke, som for eksempel da det unge politikerpar mister en graviditet tilbage i efteråret 2022
Der er stadig fart på, indrømmer han. Særligt lige for tiden, hvor bogen er på vej. Det føles sjovt, men det er også noget, han er opmærksom på på en helt anden måde end før i tiden. For det har en pris.
”Jeg har indset, at jeg elsker, når der er fart på. Men det skal kun være i perioder, for ingen mennesker kan holde til at være i permanent forandring. Så jeg skal ned i tempo igen bagefter. Og så har jeg fundet en markør, som er god for mig. Den hedder udsættelse.
Nu spørger jeg mig selv, hvis jeg får en idé, der griber mig: Kan jeg udsætte den her idé? Og hvis jeg kan udsætte den, så er det typisk et tegn på, at det er en sund idé. Men hvis jeg får den der følelse af, at det skal være nu, så er det usundt. Så er det fordi, kroppen higer efter, at der skal være fart på. Og det er et fejlsignal.”
– Det er lidt over et år siden, du forlod Christiansborg. Var det den rigtige beslutning?
”Det var det, fordi det ikke kunne være anderledes. Men det var en beslutning, jeg tog med sorg, for jeg følte mig meget skamfuld over, at nu havde jeg skrevet en bog om stress, men jeg havde stadig ikke rigtig styr på det og jeg ville ikke melde mig syg igen. Jeg ville hellere gå, end jeg ville melde mig syg igen. Så det gjorde jeg.”
– Hvorfor er det så skamfuldt at være syg med stress? Det er jo ikke noget, du kan gøre for?
”Stresshjernen får karakter af en herskerhjerne. Den fortæller dig, at du ikke kan tillade dig at være syg. Holder du ikke af dine kollegaer, spørger den. Hvad vil Pia (Olsen Dyhr, red.) ikke tænke? Hun vil nok tænke, at du er et drog. Og hvad vil Christina ikke tænke? Det har jeg oplevet, at rigtig mange kan genkende. At de skammer sig over at efterlade andre i en situation, hvor de så skal arbejde mere.
Hvilket er helt paradoksalt, for der er ingen gode kollegaer, som vil være frustrerede over, at en person passer på sig selv. Men det fortæller denne stresshjerne. Du må bare tage dig sammen. Og så bliver man endnu mere syg. Omvendt er risikoen ved at passe på sig selv, at man risikerer at blive lykkelig!”
Acceleration
Sammen med sin kone Christina Krzyrosiak Hansen, som er borgmester i Holbæk, og sin søn Theodor på to et halvt, bor Jacob Mark i dag på gården Butterup Nygård, som ligger i byen Tuse på Vestsjælland. Her søger den forhenværende toppolitiker roen midt imellem marker, søer, høns, heste, traktorer og æbleplantage.
I bogen beskrives det, hvordan han i et anfald af, hvad der bedst kan beskrives som længsel efter fart, beslutter at købe 200 æbletræer i den lokale planteskole, og hvordan der trilles den ene hest efter den anden ind på gårdspladsen, fordi Christina er vokset op med heste og de er hendes ”helle” og bondegården har både rummelighed, ridebane og hestefolde.
Hvis min kone er træt efter en lang valgkamp, som her i efteråret med kommunalvalg, så ved jeg, at selvom jeg egentlig har lyst til at lave 117 ting, så er det nok ikke lige nu, jeg skal gøre det. Det er klart, der nogle gange opstår ubalance, men vi har fået en bevidsthed og et sprog omkring det
Som læser bliver man næsten en smule forpustet af al den acceleration. Bogen rummer også et indblik i de sværeste øjeblikke, som for eksempel da det unge politikerpar mister en graviditet tilbage i efteråret 2022. Alligevel vælger Christina at gå på arbejde dagen efter, hvad der beskrives som en frygtelig nat fuld af sorg og smerte.
– Jeg går ud fra, at det er ret symptomatisk for jer begge to, at jeres karrierer fylder enormt meget, selv i så svære situationer. Hvordan fungerer det, når man samtidig skal holde stressen på afstand?
”Vi er enormt virkelystne begge to, og hvis vi glemmer at passe på os selv og hinanden, så er det ikke godt. Men hvis vi husker at passe på hinanden, altså hvis min kone er træt efter en lang valgkamp, som her i efteråret med kommunalvalg, så ved jeg, at selvom jeg egentlig har lyst til at lave 117 ting, så er det nok ikke lige nu, jeg skal gøre det. Det er klart, der nogle gange opstår ubalance, men vi har fået en bevidsthed og et sprog omkring det.”
I dag er Jacob Mark ansat i Danmarks Naturfredningsforening som chef for den politiske afdeling. Han fortæller, at det første, de gjorde i foreningen, efter de havde hørt statsminister Mette Frederiksens nytårstale, var at sætte sig ned og diskutere, hvordan de kan påvirke valgkampen i grøn retning.
Og apropos Mette Frederiksen. Er der så slet ikke noget, der trækker i ham, når han ser hendes nytårstale, og når vi nu kan se frem til et folketingsvalg her i løbet af 2026? En længsel efter at være med i Christiansborg gamet igen?
”Forskellen er jo, at det ikke er en selv, ”der er den”. Og det er der fordele og ulemper ved. Danmarks Naturfredningsforening har med Den Grønne Trepart på mange måder formået at gøre sig vigtigere end mange danske partier. Så man skal bestemt ikke undervurdere , at her kan man også virkelig lave politik,” svarer han på politikermanér, mens jeg tager mig selv i at tænke, at vi ikke har set det sidste til Jacob Mark i politik, altså den slags de bedriver på Christiansborg.
Hjerte-emojis og generationsforskelle
Med 115.000 følgere på Facebook og 30,5 tusind følgere på Instagram har Jacob Marks stemme stor gennemslagskraft og han deler ofte sine politiske og personlige holdninger på de sociale medier. Han har tidligere udtalt, at han specifikt går efter ”hjerte-emojis” på sine statusopdateringer, fordi han gerne vil engagere sine følgere følelsesmæssigt. ”Følelser er til for at blive brugt” lyder parolen også i hans nye bog – blandt andet når han oplister otte gode råd til at komme sig over alvorlig stress.
I bogen er der også personlige fortællinger om valgkampen i 2022, hvor Jacob Mark trods stresssygdom – som de fleste på det tidspunkt troede var overstået, men som langt fra var det – ender med et kanonvalg og 31.225 personlige stemmer. Et rigtigt comeback kid. Selvom han til sin store fortrydelse ikke slog Alex Vanopslagh, når det kom til stemmer. Han bliver dog den femte mest populære politiker og så er der dronningerunden.
Den Jacob, jeg er, når jeg en dag er på Lars Løkkes alder, vil være anderledes end den Jacob, der som 23-årig var nyvalgt folketingsmedlem
Han beskriver i bogen, hvordan han og hans partiformand Pia Olsen Dyhr er på vej ind til dronningen for at fortælle, hvem de vælger som kongelig undersøger. Her møder de Lars Løkke Rasmussen, som på vej ud af egetræsdørene med et smørret smil og er klar på at forhandle politiske aftaler med SF, selvom han kort forinden havde måttet indse, at han ikke fik nøglerne til Statsministeriet.
En forbandet tumling, kalder Jacob Mark Lars Løkke i sin bog. Fordi han har en evne til altid at rejse sig og kæmpe videre – ubekymret og upåvirket – uanset hvad der rammer ham. En evne han selv ville ønske, han havde.
– Kan det også være en generationsforskel, der er på færde? At du er ”millenial” og god til at vise sårbarhed og Lars Løkke Rasmussen som ”boomer” måske er mindre vant til at blotte sine følelser offentligt?
”Ja, det er nok en generationsting. Og så tænker jeg også, at det handler om alder og en helt vild stamina. Den Jacob, jeg er, når jeg en dag er på Lars Løkkes alder, vil være anderledes end den Jacob, der som 23-årig var nyvalgt folketingsmedlem. Jeg er sikker på, at både Lars og Mette selvfølgelig også har svære dage. Men jeg tror, at de med tiden og erfaringen har lært, at det skal nok blive godt igen. Og måske har de også nogle teknikker til at passe godt på sig selv, når der er fart på.”
Fem nye køer i uge 7
I dag ved han godt, at hvis hans sind pludselig præges af mørke tanker, eller hvis han har lyst til at trække sig fysisk fra alt og alle ligesom lige efter sygemeldingen, hvor han fik et afsidesliggende kontor på Christiansborg længst væk fra hjertet af SF, eller hvis der pludselig dukker skæve streger op i hans synsfelt – nye tegn på den årehindelækage, der allerede har taget en del af hans syn – så er der tale om kraftige advarsler fra hans krop og nervesystem.
”Det er tegn på, at jeg skal ned i tempo. Tage pauser. Grundlæggende så handler mennesker jo med flugt eller kamp, når de bliver dårlige af overbelastning. Og når jeg får lyst til at gemme mig, så er det jo flugt. Og så burde jeg jo have indset dengang lige efter min sygemelding, at det var fordi, jeg ikke havde det godt. Men det kunne jeg jo ikke se dengang. Når jeg har det godt, så er jeg faktisk en meget livsoptimistisk sjæl. Og derfor er det også en stressmarkør for mig, hvis jeg bliver meget usikker og bekymret. Når jeg begynder at gå og tænke, at alting går galt.”
Det er nærliggende at sige, at jeg meget nødig vil blive syg. Men det er mere et livsforsæt, tror jeg
Vi er næsten halvvejs inde i årets første måned i et år, der allerede har budt på stor dramatik på den verdenspolitiske scene. Har Jacob Mark nogle private nytårsforsætter?
Han tænker sig meget længe om, før han svarer.
”Det er nærliggende at sige, at jeg meget nødig vil blive syg. Men det er mere et livsforsæt, tror jeg.”
Så lyser han op i et stort smil, der når helt op i øjnene.
”Jeg har lige købt fem køer, de kommer i uge 7. Og det glæder jeg mig til. At have tid til at være på gården i ro med dyrene og Christina og Theodor, og så stadig ind i mellem have tidspunkter, hvor jeg bare er i fart og præsterer. Men det giver mig ikke ro, hvis jeg er hvileløs, og hele tiden skal sætte nye projekter i gang. Så kan gården æde en.
Sådan er det også med ens arbejdsliv. Målet er at have det godt på arbejde. Du kan godt få ro på dit arbejde, selvom der i perioder er pissetravlt. Det skal bare ikke være hele tiden. Så det må være mit nytårsforsæt. Og så skal jeg også spise lidt sundere, men det tager vi en anden dag.”
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.
og