KRIG I GAZA // ANALYSE – Israelerne forpurrede Hizbollahs store angreb i sidste weekend, men bevægelsens leder, Hassan Nasrallah, har ladet vide, at der kommer mere, og aktuelt kan den skrøbelige situation på Vestbredden hurtigt kamme over i noget langt mere dramatisk. Selv om kun de færreste ønsker at se en regional krig, er sprængfaren i høj grad til stede.
TEL AVIV – Premierminister Netanyahu udtrykte stor tilfredshed, da det tirsdag lykkedes en militær specialenhed at befri et gidsel fra Gazastriben. Qaid Farhan al Qadi blev fundet i god stand i en tunnel under den sydlige del af Gazastriben, hvor han havde befundet sig i 326 dage.
”Vi arbejder uden ophold på at få alle gidsler hjem,” hed det i en officiel udtalelse fra den israelske leder, der tydeligvis så det som en tilkendegivelse af, at han er på rette kurs. Befrielsen af Al Qadi, som kommer fra Israels arabiske mindretal, er naturligvis en glædelig nyhed, men den er dog ikke noget tegn på, at konflikten nu er ved at vende tilbage til en form for brutal normaltilstand, efter at situationen langs den israelsk-libanesiske grænse tidligere på ugen var ved at trække større dele af regionen ud i en ødelæggende krig.
Yderligere komplicering af konflikten
Søndag foretog israelerne et stort angreb på mål tilhørende den shiamuslimske Hizbollah-bevægelse i Libanon. Mere end 80 jagerfly bombede våbenlagre og raketbatterier, hvilket blev beskrevet som et præventivt angreb. Forud for dette havde Hizbollah skudt mere end 200 raketter og sendt 20 droner mod det nordlige Israel, hvilket tydeligvis var optakten til et velforberedt og meget større angreb med blandt andet præcisionsraketter, som er i stand til at ramme strategiske mål i og omkring Tel Aviv.
At det lykkedes Israel at forpurre gengældelsen med det store præventive angreb i Libanon, kan ses som en militær bedrift. Men det skal også ses som et skæbnesvangert tegn på, at regnskabet på ingen måde er afsluttet
Hele regionen har ventet med tilbageholdt åndedræt efter likvideringen den 31. juli af Hamas-lederen Ismail Haniyeh, mens denne opholdt sig i Iran. Han gæstede Teheran i forbindelse med indsættelsen af den nye iranske præsident, Masoud Pezeshkian, og at det lykkedes at ramme ham, mens han opholdt sig i et topsikret kompleks tilhørende den iranske revolutionsgarde, kunne kun opfattes som en kolossal ydmygelse af det iranske sikkerhedsapparat.
Iranerne reagerede da også med at varsle en markant gengældelse mod Israel, og det var efter alt at dømme den, der først på ugen kom gennem Hizbollah, som er iransk proxy.
At det lykkedes Israel at forpurre gengældelsen med det store præventive angreb i Libanon, kan ses som en militær bedrift. Men det skal også ses som et skæbnesvangert tegn på, at regnskabet på ingen måde er afsluttet, og på den baggrund vil det være en stor fejltagelse at se befrielsen af Qaid Farhan al Qadi som tegn på, at krigen nu er vendt tilbage til sin sædvanlige dødelige gænge. De seneste udviklinger har tværtimod kun kompliceret konflikten yderligere.
Hudna
Mandag sendte Israel en delegation til Cairo, hvor egypterne gør endnu et forsøg på at få en våbenhvile i Gaza banket sammen. Det kommer i forlængelse af møder i Qatar og Cairo, som tidligere på måneden faldt til jorden, selv om den amerikanske udenrigsminister, Antony Blinken, gjorde sit bedste og truede parterne med, at det var sidste udkald.
Egypten har, ligesom resten af regionen, en indlysende interesse i en våbenhvile, men man er oppe imod stærke odds. Israelerne er i princippet rede til at trække tropperne ud af Gazastriben, men insisterer på at bevare kontrollen på to afgørende punkter.
Udsigterne til en forhandlet løsning hviler med andre ord på et meget spinkelt grundlag
Dels kan det for Netanyahu-regeringens vedkommende ikke komme på tale at give slip på den såkaldte Netzarim-korridor, som er en smal stribe land, der effektivt deler Gazastriben over i to. Og dels ønsker man at bevare den fulde kontrol over Philadelphi-korridoren, der på tilsvarende vis danner en barriere langs grænsen mellem Gazastriben og Egypten. Dette begrunder Israel med, at man dermed kan blokere for de smuglertunneler under grænsen, som Hamas har brugt til at hente våben og forsyninger ind fra Sinai.
Hamas taler om en total israelsk tilbagetrækning fra Gazastriben. Dette vil en del af den israelske befolkning acceptere, mens andre stiller sig tøvende, idet Hamas i den forbindelse taler om en hudna. Det er den islamiske term for våbenhvile, men er ikke helt det samme, og fra israelsk hold argumenterer man med, at en hudna under alle omstændigheder er tidsbegrænset. Det, siger man, er blevet prøvet flere gange før siden Hamas’ magtovertagelse på Gazastriben i 2007, og Netanyahu bruger dette til aktivt at afvise denne løsning.
Midt i alt dette står spørgsmålet om de nu resterende 104 israelske gidsler, hvoraf de 34 er bekræftet døde. I store dele af den israelske befolkning er det fortsat et ultimativt krav, at Netanyahu prioriterer dette højest, og at en opgivelse af både Philadelphi og Netzarim samt løsladelse af et stort antal palæstinensere fra israelske fængsler er en pris, der er værd at betale for at opnå dette.
Og her deler vandene sig. For Netanyahu insisterer fortsat på, at det ikke lykkes gennem forhandlinger, men at kun en fortsættelse af krigen vil føre til det ønskede resultat. Hans holdning har på det seneste revitaliseret protestbevægelsen, der påpeger, at Qaid Farhan al Qadi kun var det ottende gidsel, som blev befriet med militære midler, mens den forhandlede våbenhvile i november sidste år bragte mere end 100 gidsler hjem fra Gazastribens tunneller.
Udsigterne til en forhandlet løsning hviler med andre ord på et meget spinkelt grundlag.
Spændinger på Vestbredden
Natten til onsdag kom endnu et tegn på, at situationen truer med at eskalere. Det israelske militær foretog en større operation i tre flygtningelejre på Vestbredden, hvilket førte til intense kampe. Mindst otte palæstinensere meldtes dræbt i operationen, som ifølge israelske meldinger rettede sig mod terroroperatører. Ordet dækker medlemmer af Hamas og andre militante grupper, som længe har vist større aktivitet i området.
I lyset af udviklingerne på Gazastriben står det som en reel mulighed, at Hamas på Gazastriben kan bruge disse grupper til at rette angreb mod Israel, hvilket rent faktisk er sket i et antal tilfælde i de seneste måneder. Med til dette hører også den stærkt anspændte og let antændelige atmosfære, som længe har hersket på Vestbredden som følge af stærkt højreorienterede ministre i Netanyahu-regeringen.
Itamar Ben Gvir, der er minister for intern sikkerhed og repræsenterer partiet Otzma Yehudit (Jødisk Styrke), bebudede således i denne uge, at han ikke har til hensigt at respektere muslimernes eneret til Haram al Sharif, altså området omkring Al Aqsa moskéen i Jerusalem. Stedet hedder også Tempelbjerget, fordi det var her, oldtidens to jødiske templer stod, og med den begrundelse ønsker Ben Gvir ikke blot at give religiøse jøder en ret til at bede på stedet, men vil også grundfæste denne ret ved at bygge en synagoge side om side med Al Aqsa.
Sagen vakte ikke overraskende endnu en politisk storm omkring Netanyahu-regeringen, som blandt andet kom under kritik fra de konservative ultraortodokse partier, som finder Ben Gvirs holdning forkastelig, idet et tempel, altså en synagoge, efter deres opfattelse først vil blive bygget, når Messias kommer.
Netanyahu er presset af sin egen højrefløj og dennes insisteren på at fortsætte krigen, og på den modsatte front står Hamas-lederen Yahya Sinwar, der er lige så utilbøjelighed til at lade våbnene hvile
Det giver derfor god mening at se Ben Gvirs bemærkning som en politisk provokation, der truer med at antænde situationen på Vestbredden yderligere. Og dermed bliver de militære operationer i flygtningelejrene også en del af det større billede, der omfatter både Gazastriben, Hizbollah i Libanon og Iran.
Sprængfare
USA har fortsat en stor militær tilstedeværelse i regionen med to hangarskibe, som hver især er kernen i en hel kampgruppe bestående af et antal fartøjer. Samtidig fører amerikanerne en fortsat dialog med Iran, hvor præsident Pezeshkian er klart interesseret i at slå ind på en mere moderat linje og dermed trække landet ud af den internationale isolation.
Biden-administrationen sætter stort ind på, at denne dialog fortsætter, idet et forhandlingsgennembrud i forhold til Iran vil være en diplomatisk sejr, der kan tjene til Demokraternes fordel ved præsidentvalget den 5. november.
Af samme grund ser man i regionen, at amerikanernes appetit på at involvere sig i andre dele af konflikten nok er reduceret efter fiaskoen i Qatar. Af politiske grunde er det risikabelt at satse på en forhandling, der på forhånd har yderst ringe udsigter til at føre til noget, og derfor er det klogest at lade det ligge. Joe Biden og præsidentkandidat Kamala Harris har begge sagt, at man da vil komme Israel til hjælp, hvis det virkelig brænder på, men mere skal man nok ikke forvente.
De ser ud til at have konkluderet, at for meget er dem på tværs i Gazakrigen, som på mange måder er kernen i det hele. Netanyahu er presset af sin egen højrefløj og dennes insisteren på at fortsætte krigen, og på den modsatte front står Hamas-lederen Yahya Sinwar, der er lige så utilbøjelighed til at lade våbnene hvile. Gazastribens civilbefolkning interesserer ham tydeligvis ikke, og mens Hamas er presset på Gazastriben, fastholder han sin vision om at sætte større dele af regionen i brand. Det var i hvert fald et af Hamas’ erklærede mål i forbindelse med terrorangrebet den 7. oktober sidste år.
Israelerne forpurrede Hizbollahs store angreb i sidste weekend, men bevægelsens leder, Hassan Nasrallah, har ladet vide, at der kommer mere, og aktuelt kan den skrøbelige situation på Vestbredden hurtigt kamme over i noget langt mere dramatisk. Selv om kun de færreste ønsker at se en regional krig, er sprængfaren i høj grad til stede.
Modtag POV Weekend, følg os på Facebook – eller bliv medlem!
Hold dig opdateret med ugens væsentligste analyser, anmeldelser og essays i POV Weekend – hver fredag morgen.
Det er gratis, og du kan tilmelde dig her 
POV er et åbent og uafhængigt dansk non-profit medie.
Har du mulighed for at bidrage til vores arbejde? Bliv medlem her
